Dieselskandale: Danske VW-ejere risikerer højere ejerafgift

Det kan komme til at koste danske bilister højere afgifter, hvis de ejer en VW, Audi, Skoda eller Seat, der er omfattet af dieselskandalen. Men regningen kan sendes videre til VW-koncernen, understreger bilistorganisationen FDM.

VW’s snydesoftware gør, at bilerne kun overholder grænseværdierne for NOx-udslip, når de bliver testet på et rullefelt. VW har lovet at udbedre samtlige 11 millioner biler, der er omfattet af skandalen, heraf de 8,5 millioner i Europa.

Den renseteknologi, som VW-dieselmotorerne på hhv. 1,2, 1,6 og 2,0 liter benytter sig af, EGR, gør dog, at hvis renseeffekten skal være i top, så stiger forbruget af diesel, motoreffekten går ned, eller der er tale om en kombination af de to.

Læs også: Tvungen reparation får VW's biler til at køre kortere på literen

De danske bilafgifter varierer med brændstofforbruget. FDM har svært ved at forestille sig, at myndighederne vil ændre registreringsafgiften med tilbagevirkende kraft.

»Men højere ejerafgift kan være en risiko,« siger afdelingschef Per Alkestrup.

Ejerafgiften for dieselbiler består af en forbrugsafgift og en udligningsafgift. Begge varierer med brændstofforbruget, og Per Alkestrup understreger, at bilejerne ikke selv bør betale en eventuel ekstraregning som følge af ombygningen.

»Hvis afgifterne stiger, efter at bilerne er blevet ændret, så er der tale om en køberetlig mangel, og køberen kan kræve kompensation fra Volkswagen. Der vil ikke være tvivl om, at manglen forelå på købstidspunktet, at køberen først er blevet bekendt med den senere, og at sælgeren, VW, har handlet uhæderligt,« argumenterer Per Alkestrup.

Læs også: Tyskland tvinger VW til at tilbagekalde alle biler med snyde-software

De danske afgifter bliver fastsat efter de europæiske normtal. Det er umuligt for hver enkelt bilejer selv at dokumentere, hvad bilens effekt er hhv. før og efter de ændringer, som VW skal foretage for at få dieselmotorernes NOx-udslip under kontrol.

Derfor kræver FDM, at der bliver udført, hvad Per Alkestrup kalder »uvildig kontrol på et antal biler før og efter ombygningen«. Det betyder, at brændstofforbrug og motoreffekt skal måles af uafhængige institutioner, så bilejerne kan få besked om, hvilken konsekvens ændringen har haft for hans bil.

Det bliver et stort antal prøver. Selv om der kun er tre motorer, så kommer bilerne i mange konfigurationer. Den nye VW-topchef, Matthias Müller, har tidligere sagt, at der er tusindvis af kombinationer at tage hensyn til.

Læs også: VW-direktør: Vi kan blive nødt til at give kunderne en ny bil

Ifølge Per Alkestrup er Teknologisk Institut det eneste herhjemme, som kan udføre den type målinger, som der bliver brug for med VW-modelerne.

»Der skal laves en uvildig kontrol. Ellers er beviset for, hvad bilen kunne før, og hvad den kan efter, væk, og dermed også basis for erstatningskravet. Ejeren kan ikke bruge det til meget, at hans synes, at får en bovlam krikke i stedet for en potent bil retur fra værkstedet, hvis ikke han kan dokumentere det,« siger han.

FDM vurderer, at ejerne også har krav på erstatnings, hvis motoreffekten dykker væsentligt under, hvad VW oplyste ved salget.

Læs også: Medie: Volkswagen udviklede adskillige versioner af svindelsoftware

Det er ikke lykkedes hverken FDM eller Ingeniøren at få Transportstyrelsens svar på, om afgifterne bliver sat i vejret, hvis VW-bilernes brændstofforbrug stiger. Styrelsen sendte sent fredag en enslydende e-mail til en række medier, men den svarer ikke på spørgsmålet om ændrede afgifter, men henviser udelukkende til, at transportminister Hans Christian Schmidt har nedsat en tastforce til at undersøge sagen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Selvfølgelig vil ingen ejere af snyde VW køretøjer blive præsenteret for en tillægsregning fra den danske stat. Dét ville jo grænse til psykopati.

  • 5
  • 24

Sludder selvfølgelig skal de da have regningen og med tilbagevirkende kraft og straf tillæg. Så må de slutte sig sammen og præsentere regningerne for VW og se om de ikke kan få en aftale og ellers slæbe dem i retten.

Tvivler stærkt på at der lovhjemmel i Danmark for at give rabatter på falske præmisser og derefter ikke at gøre ansvar gældende, og det ville iøvrigt være bananstats agtigt hvis det kunne være sådan.

Forestil dig at det var solcelle anlæg, der med en måle konfiguration præcist maksimalt afleverede 6kW når der blev målt officielt, men ellers sørgede for at der blev produceret til matrikel forbrug men stadigt sendt 6kW til grid. Mon ikke svindlerne kunne imødese en stor bøde og brugerne ville få en personlig straf.

Men dit indlæg var måske ironisk.

  • 22
  • 2

Selvfølgelig vil ingen ejere af snyde VW køretøjer blive præsenteret for en tillægsregning fra den danske stat. Dét ville jo grænse til psykopati.

Det ville da grænse til psykopati hvis IKKE der blev sendt regninger ud efter de regler der er gældende. Reglerne er blevet brudt - der er tale om dokumenteret svindel med målingerne. Selvfølgelig skal der sendes regninger ud. Der er jo betalt for lidt i afgift (hvis brændstof-forbruget stiger). Der skal naturligvis også betales for de manglende afgifter i den mellemliggende periode (med en gængs forældelsesfrist - f.eks. 5 år). Dette er lidt mere speget, for de har jo ikke haft den dårligere brændstof økonomi i denne periode - men så har de jo været ulovlige, og burde ikke have haft lov til at køre.

Rent administrativt bør man lave en løsning så beløbet for de tidligere afgifter kræves op direkte hos VW, da det vil være det mindst besværlige.

De fremtidige afgifter bør opkræves hos den enkelte forbruger eller VW, da man ikke kan vide hvor længe bilen lever. VW må så sende en check hvert år til den registrerede ejer (eller direkte til skat), så længe bilen lever. Det kan man sikkert få skat og betalingsservice til at klare for VW (mod en passende kompensation forstås).

  • 15
  • 1

Altså godtroende købere skal holdes økonomisk ansvarlige for psykopatiske sælgeres dispositioner?

Det er ikke i alle tilfælde, at staten agerer forsikring for dig: Du kræver vel heller ikke refusion af moms for det (samsung-)tv, som brænder af efter præcis 1,5 år og en dag :-)

Derimod har du både købeloven, produktansvarsloven - og you name it - til via diverse interesseorganisationer som FDM etc. hvor du kan gøre krav gældende: For du har i god tro købt katten i sækken.

  • 8
  • 0

Men stor set Ingen nyere bil kan overholde de opgivet km/l. Skal alle disse biler også betale ekstra grøn afgift ?. Og min gamle Ford som kører længere km/l end opgivet - skal jeg have 10 års grøn afgift tilbage ????......

  • 5
  • 3

Man skal også lige huske at tilbagebetale den rabat man har fået på registreringsafgiften. De 4000,- (plus moms) som bilen kan køre over 18 km/l. Det er selvfølgelig kun differencen til de nye (og dårligere) forbrugstal, der skal betales tilbage.

Derefter må man jo se om man kan hive det hjem hos VW.

  • 11
  • 1

Staten har fastlagt en afgift for en pågældende bil, på grundlag af statens opfattelse/test af pågældende bil.

Ejeren af pågældende bil har anskaffet den i tillid til, at statens test af bilen har afspejlet bilens miljømæssige egenskaber. Og at afgifterne har afspejlet dette.

Så det, I siger, er altså, at det er ikke myndighederne, der er blevet snydt af VW, men forbrugerne. Og dermed er det den enkelte forbruger, som må påtage sig en ekstra regning, dels til VW og dels til staten?

Hvis en senere test af mit gamle Toshiba TV viser, at det ikke alligevel overholder danske miljøkrav, så skal jeg kunne opkræves en ekstra afgift, med tilbagevirkende kraft, for dette?

  • 6
  • 4

Hvis jeg køber en pose mandler i Brugsen og de glemmer at indbetale de 10 kr i sundhedsafgift til skat fordi de kommer til at registrere det som chips i stedet. Skal skat så gå efter mig eller FDB? For mig må det være sælger der står inde for at de korrekte oplysninger om varens natur er korrekte og så må skat gå efter sælgerne, helt tilbage til VW selv. De ligger for øjeblikket ned og er absolut ikke interesseret i at forpeste VW ejerne yderligere ud over at skulle få rettet motorprogrammet og øget brændstofforbrug. Derfor ville jeg som det allerførste forsøge at indgå forlig om en bøde for forsætligt ukorrekte partikeloplysninger, som svarer til den differencen imellem registreringsafgift på normal- og testprogrammet på alle de berørte biler.

Det er en unødig belastning af et allerede belastet Skat at skulle udsende 25.000 regninger, en unødig belastning af ejernes økonomi og en unødig belastning af retsvæsenet når ejerne forsøger at indkradse pengene fra VW. Det er en værre spild af mine ressourcer

  • 3
  • 5

Når, man skifter softwaren ud, så er det i lovens forstand en konstruktiv ændring.

Har ændringen betydning for brændstofforbruget, så ændres afgiften.

Jeg har f.eks. selv fået opdateret min den gamle bil fra EURO3 til EURO5, der gav en dokumenteret nedsættelse af brændstofforbruget (ny typegodkendelse) - så blev afgiften sat ned, efter et syn.

Spørgsmålet er snare om VAG kan undgår at bilerne også skal til et syn, hvilket er krævet for at få godkendt konstruktive ændringer. Det skal kontrolleres af myndighederne at bilen er i overensstemmelse med det, som man påstår at den er ændret til.

Dette er også inkl. en anerkendt forureningstest for køretøjet.

  • 15
  • 0

Så tror jeg, der gik en prås op for mig.

Skats miljømæssige kategoriringer af biler bygger ikke på test af de enkelte biler, men på reklamemateriale fra de enkelte producenter.

Det burde jeg vel kunne have fortalt mig selv. Skat har selvfølgelig haft travlt med at uddele milliarder af kroner i overskydende moms til diverse oversøiske selskaber, og så kan man vel ikke også forlange at begge medarbejdere skal kunne afse tid til også at tjekke bilafgifter, end sige berigtige disse.

Har alle i over ti år været uvidende om, hvad der foregik?

  • 4
  • 7

Hvis jeg køber en pose mandler i Brugsen og de glemmer at indbetale de 10 kr i sundhedsafgift til skat fordi de kommer til at registrere det som chips i stedet. Skal skat så gå efter mig eller FDB?

Der har været sager hvor Skat er gået efter ejerne af biler som sælger ikke har sørget for korrekt betaling af registreringsafgift på.

http://www.fdm.dk/biler/bilkoeb/bilimport-... "Køber du en importeret bil, der mangler at blive betalt helt eller delvist registreringsafgift på, risikerer du som nuværende ejer at hænge på regningen fra SKAT. Også selv om du køber bilen i god tro."

Så hvis sælger af mandlerne ikke kan/vil betale (gået konkurs / lukket) kan Skat god gå efter dig ...

(Har en 2011 1.6 tdi som der ikke forventes en teknisk løsning til før næste efterår ... Indtil der kommer en løsning er dens brugtværdi nok faldet noget )

  • 5
  • 0

Der har været sager hvor Skat er gået efter ejerne af biler som sælger ikke har sørget for korrekt betaling af registreringsafgift på.

Men nu er det her jo ikke biler, der er parallel-importeret eller importeret af en eller anden tvivlsom fætter med adresse i et kontorhotel i Sydhavnen og med tvivlsom dokumentation. Det er biler, som en dansk fabriksgodkendt importør har importeret direkte fra fabrikken som nye, de er registreret efter gældende EU-normtal, de er afgiftsberigtiget efter samme normtal.

Selv samme normtal, som en privat importør (dig eller mig) vil afgiftsberigtige efter uden nogen som helst intention om snyd - de biler, du snakker om, er jo biler, hvor importøren decideret har snydt Skat i forbindelse med brugtvognsafgift. Og hvor man som køber måske burde undre sig over, at bilen er omkring 500.000 kroner billigere end alle andre steder.

Hvis Skat går efter de private ejere i denne sag, hvor INGEN af disse har kunne vide, endsige formode, at VAG-koncernen har fiflet med koden, så hører all things retsstat op. Og hvis du ikke selv kan se det, så synes jeg egentlig bare, at du burde forlange, at alle ejere af berørte VAG-dieselmotorer bør sættes på hjul og stejle. For så kan de lære ikke at købe en bil, hvis forbrugs- og forureningstal der er fiflet med fra fabrikkens side!

  • 5
  • 10

Hvis Skat går efter de private ejere i denne sag, hvor INGEN af disse har kunne vide, endsige formode, at VAG-koncernen har fiflet med koden, så hører all things retsstat op. Og hvis du ikke selv kan se det, så synes jeg egentlig bare, at du burde forlange, at alle ejere af berørte VAG-dieselmotorer bør sættes på hjul og stejle. For så kan de lære ikke at købe en bil, hvis forbrugs- og forureningstal der er fiflet med fra fabrikkens side!

Præcis. Det ville jo være helt ude i hampen, hvis en privat produktejer til enhver tid tid skulle være overdraget produktansvaret overfor de statslige myndigheder. Altså så skulle jeg som privatperson stå inde for, at mit CE mærkede produkt også er CE certificeret, eller risikere retsforfølgelse.

  • 4
  • 5

Artiklen fremstiller det som om bilerne skal have ændret grundlag for deres godkendelse. Det mener jeg er helt vendt på hovedet.

Det er ikke den software bilen er testet med der er forkert - det er den software den efterfølgende kører med på vejen. Når den sidste fjernes så bilen altid kører samme program oplever brugeren en forskel, men det gør ingen forskel for godkendelsen.

Kan forbrugeren ikke nøjes med det software bilen oprindeligt er godkendt med må en hardwareopdatering være løsningen.

  • 3
  • 0

Ole Knudsen

Folk bliver fyret, folk bliver forladt af deres kærester, folk får helbredsproblemer ja der er sgu sågar nogle som dør. Hvad er det for et mærkeligt curling samfund du mener vi skal opfinde. Hvis du har har købt en bil af en korrupt producent, så er du ramt. Statens opgave er at sørge for at lovgivningen forhindrer korrupte producenter ikke at forsikre dig imod skaderne når det er gået galt.

Din fornemmelse for retfærd er så langt ude at man næsten ikke kan forstå at du kan få dig selv til at skrive det offentligt, og så åbner den forøvrigt en vanvittig Pandoras æske.

Prøv nu at tænk tilbage til andre korrupte skandale producenters hærgen og forestil dig så at staten skulle holde de ramte skadesløse. Nej og atter nej. Hvis du er ramt må du opgøre dit tab også hvis det er ukorrekte skattefradrag og gå efter producenten. Samfundet kan ikke dække enhver risiko. Tænk hvis fx BSE havde været så slemt som nogle læger frygtede, så kunne der i yderste potens simpelthen ikke have været dækning.

Din forsikring var din tillid til VW som de hele tiden havde besluttet sig for at træde groft under fode - ikke alle andre skatteydere.

  • 11
  • 4

Prøv nu at tænk tilbage til andre korrupte skandale producenters hærgen og forestil dig så at staten skulle holde de ramte skadesløse

Det er da ikke et spørgsmål om at staten skal holde nogen skadesløse, men at de ikke skal bruge situationen til at kradse endnu mere ind i skat.

Det har ikke en sk.. med curlingsamfund at gøre.

Det er jo ikke sådan at ejerne af de pågældende VW'er, som skal betale mere for brændstoffet og dermed også I AFGIFT kræver den del tilbage, udelukkende at det vil være grotesk at pålægge ejere der har købt i god tro en fast strafafgift.

Herudover er der jo ikke nogen nyhed i at de forbrugstal der benyttes til at fastlægge den såkaldte "grønne" afgift ofte er fuldstændig arbitrære og intet har med virkeligheden at gøre.

  • 3
  • 7

Det er da ikke et spørgsmål om at staten skal holde nogen skadesløse, men at de ikke skal bruge situationen til at kradse endnu mere ind i skat.

Det har intet at gøre med at kradse flere penge ind til fælleskassen... Det handler om at to biler der udsætter samfundet for den samme mængde af forurening, skal beskattes efter de samme regler og man skal selvfølgelig ikke give en rabat, til et mærke der er taget i at snyde...

Det er jo ikke sådan at ejerne af de pågældende VW'er, som skal betale mere for brændstoffet og dermed også I AFGIFT kræver den del tilbage, udelukkende at det vil være grotesk at pålægge ejere der har købt i god tro en fast strafafgift.

Jeg kan ikke forestille mig at der i fremtiden skal være to sæt priser for vores diesel... En for VW med snydesoftware og en for alle andre... dvs. alle skal betale det samme for den mængde brændstof de nu engang køber... Derfor bør VW modtage en bøde der svare til x gange (f.eks. 5-10x så andre ikke får lyst til at snyde) det som deres købere har betalt for lidt og afgifterne bør normaliseres i forhold til det aktuelle forbrug/forureningsniveau, så de ikke får en urimelig fordel ved videresalg i forhold til en bil med en tilsvarende forurening... At VW bør kompenserer ejerne for dette er så en anden sag...

  • 6
  • 2

Det forventes at brændstoføkonomien og/ellers maks effekt forringes - for ellers var der jo ingen grund til at snyde i første omgang. Men ingen ved reelt hvordan det kommer til at påvirke bilerne ude i virkeligheden.

Så det er lidt at tage sorgerne på forskud at tale om efterbetaling af registerings- og grønne afgifter. Vi (ejere af de berørte motorer) kan vel håbe på at det lykkedes VAG at lave nogle løsninger der kun forringer køretøjerne minimalt.

Men rigtig sjovt bliver det hvis man generelt vil til at teste om godt brugte biler stadig lever op til de emissionkrav som køretøjerne er typegodkendte til - noget der åbenbart skumles om i EU regi.

https://en.wikipedia.org/wiki/European_emi...

For ligesom med de andre krav til køretøjers indretning og udstyr skal køretøjet jo i princippet altid kunne leve op til kravene ...

(Vores anden bil er lidt ældre og lever kun op til Euro4 kravene - så på trods af VW balladen så sviner den sikkert endnu mere end VAG Euro5'en med snyd)

Men VAG er ikke alene om at have issues BMW og Opel nævnes også her: http://www.telegraph.co.uk/news/uknews/roa...

  • 3
  • 0

1) For lidt opkrævet afgift og skat skal betales - vi lever i en retsstat. 2) VW er forbryderen i og skal betale omkostninger og straffes 3) Forbruger og stat er ufrivillige aktører

Givet ovenstående kunne en rimelig og effektiv løsning være

4) VW betaler Skat for manglende skat/afgifter i bils levetid omregnet til nutidskroner. Beregnes fra antaget levetid / km for bil + xx%. Skat ændrer ikke grøn afgift for ejere. Skat kompenseres af VW for admin besvær. 5) VW tvinges til at tilbagekøbe biler alternativt betale erstatning til ejer, alt efter hvad ejer måtte ønske og inkl en kompensation for ulempe. 6) VW betaler erstatning til andre bilproducenter der har mistet omsætning pga VW's svindel. 7) VW betaler en HÆFTIG bøde til staten (desværre nok umuligt her til lands, æv!).

Slut

  • 3
  • 0

Det har intet at gøre med at kradse flere penge ind til fælleskassen...

Det er da det eneste de såkaldte "grønne" ejerafgifter drejer sig om - det har ikke en bønne med miljøet at gøre.

Hvis man virkelig tog miljøet alvorligt, så læssede man da afgifterne over på brændstoffet, så forbrugsadfærd vitterlig blev påvirket.

Det handler om at to biler der udsætter samfundet for den samme mængde af forurening

Og tallene er jo som udgangspunkt alligevel totalt arbitrære - og får jeg nogen rabat hvis min bil i praksis er bedre end det teoretiske grundlag der bruges til beregning af den brune afgift - næh nej.

Herudover er det noget eklatant vrøvl at sige at de udsætter samfundet for samme forurening, for den brune afgift forholder sig jo overhovedet ikke til kørte antal km - men du mener måske at forureningen er en konstant, uagtet man kører 5.000 eller 50.000 km om året?

man skal selvfølgelig ikke give en rabat, til et mærke der er taget i at snyde...

Det drejer sig ikke om at give rabat til mærket, men at forbrugere der har købt en vare i god tro ikke efterfølgende skal straffes af skattesystemet.

Jeg kan ikke forestille mig at der i fremtiden skal være to sæt priser for vores diesel...

Og det har måske forbipasseret din opmærksomhed at der rent faktisk er afgift på diesel, så hvis bilen kører kortere per liter, så kommer brugeren til at skulle betale mere i afgift for det samme antal km.

  • 2
  • 6

Det drejer sig ikke om at give rabat til mærket, men at forbrugere der har købt en vare i god tro ikke efterfølgende skal straffes af skattesystemet.

Hvorfor du naturligvis hverken skal have særbehandling eller tro du som ejer af et ringere produkt kan tørre den af på alle andre: Er du blevet snydt af producenten, er der en lang række instanser som kan tage vare på det for for dig.

Beklager. Alt det andet er IMHO blot at tale uden om - og det hører ikke rigtig hjemme her, vel?

  • 4
  • 2

Hvorfor du naturligvis hverken skal have særbehandling eller tro du som ejer af et ringere produkt kan tørre den af på alle andre:

Aha, du er måske af den type der mener at man skal betale 100% i skat, og så efterfølgende får man noget af systemet?

Systemet er jo dybt tåbeligt, fordi det på ingen måde forholder sig til virkeligheden - for selv om man har en bedre brændstoføkonomi end det skrivebordstal der står på attesten, så får man da alligevel ikke noget.

Og der er mange andre biler der reelt ikke lever op til papirtallet, uden Skat begynder en klapjagt af den grund.

Er du blevet snydt af producenten, er der en lang række instanser som kan tage vare på det for for dig.

Ja, og det er en helt anden sag, hvis man mener at varen ikke lever op til det forventede, så kan man sagsøge VW - men det har bare ikke noget at gøre med om Skat skal stikke snablen længere ned eller ej.

Beklager. Alt det andet er IMHO blot at tale uden om - og det hører ikke rigtig hjemme her, vel?

Nåeh, skal man nu til at lege moderator, bare fordi der er nogen der anfægter et overmåde tåbeligt beskatningssystem?

  • 2
  • 6

Jeg er IKKE sikker på nedenstående; men kunne godt savne at ing.dk havde taget det perspektiv med i artiklen

Som køber af en skandaleramt VW, kan man vel kun rette sit krav mod sælgeren/ bilforhandleren? Han vil muligvis tilbyde at rette den for megen forurening med nyt programmel fra VW - resten vil han ikke tilbyde noget for.

Så kan man jo prøve at et søgsmål/ gruppesøgsmål mod sælgeren for ekstra registrerings + grøn ejer afgift; men taber han, kan han jo vælge at gå konkurs, og starte på ny.

Ellers også kan han prøve at få pengene igen fra importøren; men igen det samme

En ting er at have ret - en anden ting er at få ret ...

  • 2
  • 0

Hvis man virkelig tog miljøet alvorligt, så læssede man da afgifterne over på brændstoffet, så forbrugsadfærd vitterlig blev påvirket.

Hvilket ikke har noget med den nuværende sag at gøre... Fint nok at du mener at systemet er forkert strikket sammen... Men det undre mig mere at du mener at der skal være forskellige regler i tilfælde af at det er lykkes en producent at snyde systemet/kunderne...

Og tallene er jo som udgangspunkt alligevel totalt arbitrære - og får jeg nogen rabat hvis min bil i praksis er bedre end det teoretiske grundlag der bruges til beregning af den brune afgift - næh nej.

For at bruge dine egne ord... Du har opdaget at der er afgift på diesel ikke? Dvs. hvis du køre længere på literen end angivet så betaler du ikke det samme i dieselafgift... Men ja, du får selvfølgelig ikke rabat på registreringsafgiften ellerden grønne ejerafgift, da de afhænger af testresultatet (og det er så dette punkt diskussionen handler om, skal den fastholdes på værdier der er fremkommet ved snyd?)

Og det har måske forbipasseret din opmærksomhed at der rent faktisk er afgift på diesel, så hvis bilen kører kortere per liter, så kommer brugeren til at skulle betale mere i afgift for det samme antal km.

som skal betale mere for brændstoffet og dermed også I AFGIFT kræver den del tilbage

Nu giver din holdning mere mening, men det var altså ikke det du skrev... Jeg svarede udelukkende på din bemærkning om at VW ejere skulle betale mere for brændstof og ikke i forhold til antal kørte km...

  • 2
  • 2

Aha, du er måske af den type der mener at man skal betale 100% i skat, og så efterfølgende får man noget af systemet?

Tag den berømte tudekiks inden du giver dig i kast med at udtale dig om hvad jeg mener, for det rækker dit intellekt slet ikke til ;-)

Og ja, sagen er naturligvis et fint eksempel på en leverandør, som har formået både at snyde kunderne - og skattefar; det bør ingen naturligvis gå ustraffet fra. For kunderne giver artiklen/FDM et bud på hvordan det kan forventes håndteret.

  • 3
  • 1

Christian Nobel

Du er blevet snydt og bedraget. Vi er alle blevet snydt og bedraget og det koster dyrt i vores samfund i form af ringere helbred, dårligere arbejdsindsats og for tidlige dødsfald.

Som ejer af en VW er du ikke i en position, hvor du med nogen som helst lovhjemmel kan gøre gældende at den danske stat skulle have godkendt VW biler og derefter overtaget ansvaret overfor dig fra VW. Du har selv ansvaret for at du har valgt VW. Den danske stat har med garanti ikke anprist VW eller lovet dig at VW lever op til deres specifikationer uden snyd.

Staten og dermed os alle er blevet snydt af en skrupelløs bilproducent til at give dig og alle andre ejere af de svindelramte VW biler en uretmæssig rabat og den rabat har stillet både dig og VW bedre end berettiget og det skal da selvfølgelig korrigeres nu hvor sagen er bedre belyst.

Du har alle muligheder for at gøre et konstateret tab gældende, men ingen muligheder for at gøre et ikke konstateret tab gældende. Derfor skal du se nøje efter i din kontrakt med VW og se om de hæfter for at have leveret din bil med garanterede specifikationer.

Hvis der overhovedet er nogen penge tilbage i VW, så har du chancen for at gøre dit tab gældende. Hvis det ender med at pengene i VW ikke rækker, så har du også mulighed for at gøre ansvar gældende overfor både bestyrelse (de har en forsikring, der dog muligvis ikke dækker bevidst kriminel svindel) og ledelsen, der har været involveret.

Hvordan alle os andre, der tilfældigvis ikke har en VW stående skulle kunne komme til at skulle dække dine illegale rabatter er simpelthen for fantasifuldt.

Det helt utrolige i sagen er dog, hvordan VW svindlerne overhovedet kunne komme i tanke om at svindle i denne sag uden nogen synderlig anledning eller uden nogen synderlig udsigt til gevinst, og især hvordan de kunne blive ved og hvordan de kunne holde det hemmeligt.

Istedet for at vredes over at du ikke kan beholde uretmæssige rabatter bare fordi du allerede er ramt af svindel, så ret dog vreden et konstruktivt sted hen som fx VW.

  • 7
  • 2

Kunne det ikke tænkes det ville være billigere for VW at gå ind og gøre hvad der svare til at chiptunen den enkelte bil frem for at begynde at lave konstruktionsmæssige ændringer. Man har da hørt at folk der har fået chiptunet deres bil har fået bedre kørselsøkonomi, da programmet biler tilpasset til den aktuelle bil, og ikke bare optimeret ud fra laveste fællesnævner.

  • 0
  • 1

Forkert. Chiptuning hæver effekten på bekostning af forureningen.

Man kan nærmere sige at problemet med VWs biler er, at de er chiptunet fra fabrikken.

  • 3
  • 1

Nu har jeg ikke selv en VW, men jeg kender vistnok en der har. Så kort sagt: 1. Ejerne af en VW, bør kigge efter i deres papirer om de har specifikationerne på bilen fra dengang de købte den (med dato på disse papirer). Og sørge for at gemme denne dokumentation, scanne en sikkerhedskopi el.lign. 2. Hvis jeg forstår artiklen ret, så bør ejerne også få testet bilen, inden der gøres noget ved den, for at få dokumentation på hvordan bilen faktisk er, med hensyn til brændstof forbrug, udledning osv. 3. Når/hvis der gøres et eller andet ved bilen, bør det derefter dokumenteres hvordan bilen så er med hensyn til brændstof forbrug, udledning osv. 4. Hvis så det besluttes at bilen skal beskattes / afgiftbelægges, efter bilens brændstofforbrug efter ændringen - hvilket umiddelbart ville være det mest rimelige, så kan ejeren med diverse dokumentation gøre sit krav gældende overfor VW.

Det er vel sådan det ser ud lige nu? Det giver vel ikke rigtigt mening at erstatningskravet skal være en sag mellem staten og VW? Det er jo forbrugeren, der er blevet snydt, ikke staten - ikke andet end inddirekte i hvert fald.

  • 3
  • 1

Som ejer af en VW er du ikke i en position

Jamen hvor er du dog klog...

Sagen er, at jeg er faktisk IKKE er ejer af en VW, så som så er jeg ligeglad.

Men jeg er bare pikeret over landets skattevæsen, som ingen skrupler har i ensidigt at ændre en aftale der er indgået - og altid sådan at skatteyderen stilles ringere!

Og spar mig for alt det der følelsespornografi omkring "ringere helbred, dårligere arbejdsindsats og for tidlige dødsfald" - en øget beskatning af VW ejerne vil ikke ændre en tøddel på det.

  • 1
  • 5

Er udledningen fra de berørte biler overhovedet ud over de krav vi har i Danmark? Son jeg husker det er snydesoftwaren først og fremmes lavet for at tilgodese de krav der stilles i USA og Californien.

  • 2
  • 0

@Thomas

Det er ikke korrekt, at "Chiptuning" automatisk øger forureningen. Men, i de tilfælde hvor den gør det, så er det ulovligt.

Der findes også "Chiptuninger" der både gør motoren mere effektiv (flere HP/nm og længere pr. L), og samtidig mindsker forureningen. Dette er Hirsch Performance et eksempel på. Disse tuninger er lovlige og godkendte af myndighederne - de kan også være pre-installeret fra fabrikken.

MEN, det kræver, at man har en motor, der kan håndtere dette, dvs. højre ladetryk, bedre køling af stempler, stempler i eksotiske materialer, nøjagtige sensorer, hurtig processor etc. etc. Ladetrykket på en moderne motor er f.eks. ca. 10 gange så stort, som det VAG startede med på deres 2.0 TDI for snart 15 år siden. Det er her VAG har problemet. De bruger en motor, der teknisk set er forældet, derfor er de gået ud over grænsen for, hvad de kan med den - med snyd. Derfor kan de ikke "bare" løse det med software. Det er motorens indre den er gal med.

For nogle år siden var det deres topstykker der gik, hurtigere end man kan sige spitzenklasse, her hævede de ladetrykket til mere end motoren kunne holde til. Så prøvede de med en ny top på den gamle motor - og så endete de med snyd, som løsningen.

Der hvor vi ender, er med at VAG motorerne kommer til at kunne det, som de er bygget til - men, det er ikke det kunderne har betalt for. Hertil skal deres løsning leve op til den EURO norm der galt, da bilen blev indregistreret første gang - ellers er den ulovlig og den var principielt aldrig kommet på vejen i første omgang. Her bliver balladen.

  • 3
  • 1

For de berørte biler ligger fuld effekt langt over det af lovgivningen emissionsregulerede område. Der er derfor ikke den store grund til at tro at bilerne får mindre effekt efter opdateringen.

Bilerne har sandsynligvis brugt for lidt brænstof frem til nu. Betyder det at ejerne har et tilgodehanvende hos Staten i form af for meget indbetalt ejerafgift? Og, i logisk konsekvens, en bøde for NOxet?

  • 1
  • 4

Er lidt på usikker grund, men som jeg ser det typegodkendelsen der har fejlet. Er det ikke sådan at man som bilejer oplyser SKAT hvilken bil man har, og så får opkræver SKAT den rette afgift beregnet ud fra oplysningerne i typegodkendelsen. Hvis dette er tilfældet, så er det vel ikke forbrugeren der har ansvaret for at staten (Gennem EU typegodkendelse) har været for ringe til at teste en bil før de udsteder en typegodkendelse. Så evt, mellemværende vedr. ejerafgift må være mellem staten og det prøvningsinstitut der har udstedt typegodkendelsen. At prøvningsinstituttet så kan føre evt. krav videre til VW er så en anden sag.

  • 2
  • 0

For de berørte biler ligger fuld effekt langt over det af lovgivningen emissionsregulerede område. Der er derfor ikke den store grund til at tro at bilerne får mindre effekt efter opdateringen.

Bilerne har sandsynligvis brugt for lidt brænstof frem til nu

Hvilket får mig til at spekulere på om der er forskellige / landespecifikke udgaver af snydesoftwaren.

For mens amerikanerne mest fokuserer på forurening, men er lidt ligeglade med brændstofforbrug i forbindelse med en godkendelses situation, så er det noget anderledes her i landet, hvor biler jo er en fiskal kilde.

Der må ligge mere i sagen - og uagtet om man så ellers er enige om den skattemæssige betragtning eller ej, så er det fuldstændig tåbeligt at VW at prøve at snyde på den måde.

Og når nu Pandoras æske er ved at åbne sig, hvad så med alle andre bilfabrikanter?

  • 3
  • 1

Prøvningsinstituttet er ikke part i handlen mellem VW forhandleren og mig som forbruger, men de er part i den service ydelse de lever til staten (EU), hvor de har leveret en for dårlig vare i form af en typegodkendelse på en bil der ikke opfylder kravene til typegodkendelsen.

Sagen omkring udbedring og evt. mindsket performance efter VW rettelse, er en sag mellem VW og forbrugeren.

  • 1
  • 0

Hej.

Det er først, når jeg kommer hjem, at jeg får læst alle jeres indlæg. Så jeg ved ikke, om I har berørt følgende.

I følge FDM skal SCR-rensningsteknik indføres hurtigt på alle VW-dieselbiler . SCR skulle være effektiv m.h.t. NOx.

http://www.fdm.dk/nyheder/volkswagen-vil-r...

Mit spørgsmål er, om I andre tror eller ved, om rensning af diesel med SCR vil medføre øget udledning af CO-2 ?

Venlig hilsen

Jan Hervig Nielsen Ideudvikler Projekt Trafiksikkerhed ( og Projekt Smørhul )

  • 0
  • 0

I skriver "Den renseteknologi, som VW-dieselmotorerne på hhv. 1,2, 1,6 og 2,0 liter benytter sig af, EGR, gør dog, at hvis renseeffekten skal være i top, så stiger forbruget af diesel, motoreffekten går ned, eller der er tale om en kombination af de to."

Hvilket er helt korrekt. Der sidder en EGR ventil, til at nedbringe NOx udledningen og hvis man skulle lave en analogi til sådan en ventil, så ville det svare til at løbe et marathon hvor man sugede noget af ens eget "affaldsluft" hvilket de fleste jo nok kan se er usmart og ikke mindst ineffektiv, hvilket er grunden til at jo mere aggresiv EGR mappet er, jo mere diesel bruger den og jo lavere bliver motoreffekten - men den udleder mindre NOx.

En ting I dog glemmer at fortælle om er et andet problem som EGR ventilen giver - nemlig ophobning af sod i motoren. Fordi at man recirkulerer noget af udstødningsgassen, så ophober der sig en masse sod i motoren, hvilket kan give mange problemer, fx ventiler der er rigtig godt snasket til af sod, EGR ventil der bliver defekt pga. for meget sod (prøv at Google "egr ventil sod" og se de billeder der kommer op) - desuden kan man også opleve defekt turbo pga. sod, i en moderne turbo (i hvert fald dem VAG anvender) bruger man VNT teknologi, som er en masse små bevægelige blade inde i turboen - disse kan sætte sig fast hvis der kommer for meget sod og det er oftest lig med en udskiftning af turboen.

Kort sagt - en EGR ventil er faktisk en helt igennem dårlig ide, der gør mere skade end gavn i sidste ende.

PS: når I har set de sod lag en EGR ventil kan producere, så tænk over hvor meget det hjælper på flowet internt i motoren - og hvad det betyder for effektiviteten. PPS: at udskifte en EGR ventil er iøvrigt en temmelig bekostelig affære på VAG og er belaster miljøet fordi den jo er lavet af metal sådan en.

  • 2
  • 0

Så det var måske bedre at forbyde diesel biler helt?? Og på den måde tvinge fabrikanterne i at udvikle dels bedre benzin motorer og dels alternativer såsom el-biler og hybrider. Det ville måske på den måde være en god udvikling.

  • 2
  • 3

Jeg er helt overbevist om at grunden til at de har gjort dette er at holde garantiomkostningerne (og muligvis produktionsomkostningerne) nede. Ved ikke at bruge EGR og regenerering når bilen detekterer at den køres af et menneske, så er der en del ting der bliver mindre slidt (og/eller som ikke behøver at blive fremstillet på en sådan måde at de kan tåle den slags). At bilen desuden ikke behøver så meget brændstof når der er fri NOx er nok en biting for VW.

Jeg forventer ikke at opdateringerne påvirker det certificerede brændstofforbrug, idet jeg gætter på at det allerede er blevet målt i den lovlige mode. Hvis bilejerne kan detektere at deres brændstofforbrug stiger efter opdateringen, så tror jeg generelt ikke der er meget andet at sige til det end at når bilen nu opfører sig på en legal måde så får de det brændstofforbrug de kunne forvente sig. Det certificerede brændstofforbrug måles på en måde som defineres af EU, det er ikke helt realistisk, men det er en anden diskussion. I det mindste er det nogenlunde sammenligneligt mellem forskellige biler.

Jeg tror således ikke sagen vil påvirke afgifterne nævneværdigt. Dog forlyder det at der er visse biler der skal have opdateret mere end bare software, og så kan det stille sig anderledes. I tilfælde af at der bliver tale om afgiftsændringer eller bøder så håber jeg sandelig at VW holder forbrugerne skadesløse.

Hvis FDM vil varetage forbrugernes interesser på en seriøs måde så synes jeg de burde koncentrere sig om at kigge på motorernes durabilitet.

De kan eksempelvis anskaffe nogle repræsentative biler og køre dem på rullefelt (husk at sørge for at bilen vælger den ulovlige mode!). Nogle køres relativt transient i en passende periode, hvorefter olien analyseres for sod. Nogle køres på en sådan måde at man forsøger at fremprovokere regenerering (hvis det ellers er muligt i den ulovlige mode), og olien analyseres derefter for indhold af brændstof. Nogle køres i det emissionsregulerede område (lav last) således at motoren burde benytte EGR. EGR-systemer og indsugningsmanifolder kontrolleres for funktion og korrosion.

Derefter opdateres bilerne, og proceduren gentages. Hvis der nu pludselig f.eks. er megen sod og/eller diesel i olien, eller indsugningsmanifolden er korroderet, så har bilejerne et fremtidigt problem.

Men at de får et brændstofforbrug som er proportionalt med normforbruget på nogenlunde samme måde som hos andre producenter synes jeg derimod ikke er et væsentligt problem.

mvh Jens

  • 1
  • 1

Hej.

Jeg mener i den grad ikke, at man skal forbyde dieselbiler, da nogle af disse udleder relativ lidt CO-2.

Men man skal selvfølgelig sørge for, at de har gode rense-teknologier på.

Kærlig hilsen Jan, Projekt S og T

  • 1
  • 0

Ok - måske skal man ikke ligefrem forbyde diesel. Men hvis man virkelig vil have fremdrift i udviklingen der går fra benzin / diesel til benzin/diesel hybrid, brint hybrid og el-biler og have folk til at bruge mindre benzin/diesel - så skulle man sætte prisen på diesel og benzin op med en faktor 4. Selvom det givet ville sænke kilometerforbruget hos de fleste (hos mig nok med omkring 750 km om måneden i gennemsnit), så ville det stadig kaste en del penge af sig. Nogle af de penge kunne så måske bruges til at udvikle forbedrede benzin og diesel motorer, men de fleste skulle bruges til udviklingen af de alternative fremdriftsmetoder, samt ikke mindst til infrastrukturen til disse. Det er godt nok en lidt drastisk metode - at hæve prisen for en tankfuld benzin/diesel til omkring 1500 kr - men det ville nok være ret effektivt og ville tvinge udviklingen i den rigtige retning.

  • 0
  • 1

så skulle man sætte prisen på diesel og benzin op med en faktor 4

Det er lige det med mål og midler ... Ønsker man en affolkning af "landet"

Den direkte brændstofudgift er kun en lille del af det at holde bil i Danmark, men dog den de fleste er mest opmærksom på da den jo er tydelig hvergang man tanker. For vore biler ligge det på omkring 18-22% af de samlede udgifter, mens værditabet ligger omkring 45-65% (Hvoraf registreringsafgiften jo udgør en meget stor del)

Vi kørte sidste år 56000km og det meste af "bare" til/fra arbejde. Der hvor der kan spares er på (børnenes) fritidsaktiviteter og ferie km.

Ja vi har selv valgt at bosætte os hvor der ikke er offentlig transport.

Med en 4 dobling på brændstof vil kun gøre det endnu mindre attraktivt at bosætte sig udenfor områder med god kollektiv transport - men det kan jo også være målet selvom problemet med (nox) forurening er større i byerne.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten