...er det jo piunligt nemt: hvis bilen ikke er opdateret så skal den have en anmærkning
Lige nu er der på Europas veje 43 millioner biler og kassevogne klassificeret som meget forurenende, alle i de såkaldte Euro 5 og Euro 6-klasserne. Af dem er 10,3 millioner tilbudt gratis softwareopgraderinger, der giver en vis reduktion i NOx-udledningen, selv om det er en ret ineffektiv løsning i forhold til hardware-opgraderinger.
Af disse 10,3 millioner har kun 76 procent modtaget deres softwareopdateringer, og mellem september 2018 og maj 2019 er hastigheden faldet. Her steg mængden af opgraderede biler kun med 13 procentpoint, fra 63 til 76 procent. Hvis den tendens fortsætter. vil det tage yderligere to år at få opgraderet bilerne.
Det viser en ny analyse for interesseorganisationen Transport & Environment. Da der ikke er en fælles europæisk database over de tilbagekaldte eller opgraderede biler, har interesseorganisationen selv oprettet en.
EU’s »Roadmap towards clean vehiecles« foreslår, at man øger mængden af både påkrævede og frivillige tilbagetrækninger og opgraderinger. Ifølge den nye analyse vil det formodentligt give mening, for af de biler som man har pligt til at få opgraderet, er langt flere gennemgået opgraderingen.
Eksempelvis er 82 procent af Folkevogns Golf VI tilbagekaldt eller opgraderet, mens det samme kun gælder for 12 procent af Opel/Vauxhall Zafira III – og det selvom de begge har næsten identisk, forurenende 1,6 og 2,0 TDI motor. Formodentligt fordi det har været et krav for Folkevogns-bilerne men ikke for Opel/Vauxhall.
De 43 millioner Euro 5 og 6 biler omfatter både personbiler og kassevogne, på tværs af fabrikanter som Ford, Hyundai, Volvo, Audi og selvfølgelig Folkevogn. Fælles for dem er, at de udleder mere end tre gange så meget som deres respektive udledningsgrænser.
Med udledning fra dieselbiler er målingerne, og hvordan de er udført, ekstremt vigtige. Derfor er det værd at nævne, at de 43 millioner biler udleder over to gange mere end grænseværdierne ifølge den såkaldte NEDC-test og mindst tre gange over grænsen, målt med RDE-testen, hvor man måler bilens udledning under realistisk kørsel.
Nogle biler har også vist sig at udlede seks gange så meget som den tilladte grænse, herunder biler fra Ford, Jaguar-Land Rover, Hyundai-Kia, Volvo og PSA Group der producerer biler som Peugeot, Citroën og Opel. Det viser tests gennemført i adskillige medlemslande og TNO, en offentlig Hollandsk forskningsorganisation.
Der er ikke nogen central database over hvor mange biler der opdateres, og de lokale myndigheder har ikke pligt til at indberette hvordan arbejdet skrider frem. Men indtil videre er man ret langt med at tilbagekalde især Folkevogns EA189 motor som startede dieselgate-skandalen.
I Tyskland er 99 procent af biler med denne motor tilbagekaldt mens tallet i Danmark er 85 procent, desuden har vi i Danmark haft held med at tilbagekalde 50 procent af de resterende forurenende biltyper.
Øst- og Centraleuropa er absolut længst bagud med at tilbagekalde forurenende dieselbiler, eksempelvis er kun 37 procent af de forurenende folkevogne tilbagekaldt i Rumænien, mens hverken Bulgarien, Slovakiet, Kroatien eller Polen har tilbagekaldt over 53 procent. Kun 7 af de 28 undersøgte lande har data om tilbagekaldelse af andre biltyper end folkevogn.
...er det jo piunligt nemt: hvis bilen ikke er opdateret så skal den have en anmærkning
Alle EU-lande har obligatorisk syn.
Men når opdateringen ikke er lovpligtig, er det jo lige meget.
Det var da et fin, simpel, ting at beslutte i det nye Folketing !
Og hvad med gruppe-pres ? Hvad med en mærkat bag på bilerne: "Min bil ER opdateret !"
Hvis man kører for "pænt", er det ikke en diesel-bil der vælges. Så i virkeligheden er problemet alle dem der har valgt en dieselbil til, hvor behovet ikke har været der. Måske har kørselsmønstret været fejlvurderet før bil-købet.
Tja, jeg var blandt de første der opdaterede og gud hvor jeg fortryder det - set fra et økonomisk synspunkt!! .. Fra dag 1 efter opdatering, øgedes mit forbrug med knapt 20%. tidligere kunne jeg køre knapt 1000km på en tank, nu sjældent over 800. Så ja en fin reduktion af NOx men hvem betaler for det forøgede forbrug!?! det er jo gyngerne og karrusellerne.. måske derfor folk ikke "gider" at opdaterer?!. Jeg vil gerne køre grønt med et lille forbrug og minimal miljøbelastning, så jeg føler mig bestemt "røvrendt" af VW.
har også haft motorproblemer med min bil to gange efter opdateringen - hvor vw dækkede reperationerne pga. det kunne ledes tilbage til dieselgate - men godtnok træls at hive dage ud af kalenderen til bil-service - og de burde tilbyde gratis vejhjælp også.
Hvis man kører for "pænt", er det ikke en diesel-bil der vælges. Så i virkeligheden er problemet alle dem der har valgt en dieselbil til, hvor behovet ikke har været der. Måske har kørselsmønstret været fejlvurderet før bil-købet.
Jeg var til syn med min dieselbil for 5 måneder siden og da han skulle måle på udstødningen, viste den et stort rundt nul. Men han sagde også at han ikke regnede med andet, for han kunne se på selve udstødningen at jeg var en af dem der brugte en dielsebil rigtigt, for der sad intet sod - hvilket jeg også gør, da jeg har 63 km på arbejde, så den bliver varmet ordentligt igennem hver dag.
Han sagde at problemet var lige netop dem, som køber en dieselbil til et forkert forbrug - dvs mange små ture - de kokser til og soder og det er typisk dem, som han fanger med når han måler på udstødningen.
Hvorfor pokker skulle man “frivilligt” opgradere sin bil til en væsentligt dårligere stand end forinden? Både gensalgsværdi og brændstoføkonomi lider væsentligt under software opdateringen og VW udsteder ingen kompensation eller garanti i denne forbindelse.
Produktets egenskaber forringes, ergo skal der gives kompensation. Så snart denne kommer, vil vi se større succes med software udrulning.
Måske skulle bøden på de 200 mia. dække lidt af kompensationen?
Bilsyn er ikke i stand til at måle NOx og da slet ikke under kontrollerede forhold med en bestemt last.
At sammenligne motorstyrrings software bliver noget rod, fordi en bil model sagtens kan have 3 eller flere forskellige motorstyrings maps, selvom bilerne har samme årgang og motor.
Nogle biler har indbygget sikkerhed der gør at motorstyringen låses, hvis den udlæses fra motorstyringen, så man bliver nød til at skubbe bilen ud af synshallen.
Alle EU-lande har obligatorisk syn.
Men når opdateringen ikke er lovpligtig, er det jo lige meget.
Torben - men meget få lande har et Centralt Motor Register som Danmark - måske kan de lokale registre rekonstruere 1. gangs handel; men derefter forsvinder ID ud i tågerne
En gang til for Prins Knud.
Bilen opfylder IKKE Euro5 kravene når den er opdateret. Der er ikke længere snydesoftware til brug ved laboratorietests, men bilen er ikke Euro5 compliant.
Til gengæld medfører opdateringen: Hævet indsprøjtningstryk - dvs forøget last på pumpe og dyser - faktisk væsentligt mere end originalt hvor delene var normeret til 300.000km . Forøget os/røg - eftersom forbrændingstempersturen sænkes for at reducere NOx, hvormed bilen nu oser mere. Det giver ca 17% kortere levetid på partikelfilter og andre rensningssystemer. Forøget brændstofforbrug som følge af de øgede antal regenereringer. Mange motorskader som følge af dieselolie i motorolie, hvilket oftest opstår på biler med mange afbrudte regenereringer. Ændret lyd og effekt/momentkurver etc..
Altså samlet set en bil som væsentligt ringere end tidligere, så forstår da udemærket dem som ikke opdaterer.
Faktisk burde skatteministeren og sundhedsministeren blive enige om at hæve grøn ejerafgift på de køretøjer som ikke er blevet opdateret. NOx er jo sundhedsskadeligt for mennesker så det er ikke for sjov. Dem der opdateret bliver ramt økonomisk, så det er jo ikke fair at andre går fri. Hæv afgiften ind til næste syn hvor opdateringen er gennemført. Det giver penge i kassen til dem der senere skal behandles på sygehuset.
Men der er jo ikke nævneværdig forskel på de opdaterede biler og de ikke-opdaterede biler. NOx udledningen er jo ikke iht den standard bilen burde være godkendt efter.
Derfor bør VAG stadig købe bilerne tilbage eller opdatere dem med AdBlue aftertreatment som man gør i USA..
Elbiler udleder (samlet set) mindre efter 30-50.000 km: https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima/krig...
Men husk lige at give jeres "lunkne" diesel bil prygl uden for byen TAK. Det stinker!
Hvorfor fanden blev folk ikke advaret...suk!
Er ens bil chippet har man nok hellere ikke lige lyst til at lade producenten spolere det ved at overskrive i styringen og få en væsentligt ringere bil ud af det.
Derudover så er det vist sket på ret mange bilmærker i det skjulte uden kundens viden om der er foretaget andet end en "kampagne-opdatering" ifm. Service. Min tidligere i30 ´16 Euro-6 fik lavet service & omtalte kampagne hvorefter jeg mistede 1½-2 Km/l (Kører 60 KKm om året så det betyder en del!)...Kampagnen kørte for knap 2 år siden....& kort tid efter fejlede en lambda-sonde....Akkurat som en del WV-ejere ser efter de har fået "opdateret" deres biler. Ydermere regenererede bilen nu filter for hver 250 Km...
Hvor er statens kontrol henne her? Samtlige bilfabrikanter kan sende biler på markedet der ikke er i stand til at køre 100 KKm med den software der ligger i dem fra start & har udløst typegodkendelsen, men når så bilen har været til 1. Service, ja så kører man lige en "kampagne" & mirakler sker....Når man har set modsat ske i det skjulte (Indtil WV-gate), så er jeg slet ikke ikke i tvivl om det modsatte også sker når producenterne kan spare på størrelsen af eks. partikelfilteret.
Altså hvis de medfører en væsentligt øget udgift til brændstof m.m., så kan jeg da godt forstå at der er nogen som ikke vil opdatere.
Man burde nærmere vende den rundt og sige at det er flot at tre fjerdedele har gjort det. De har måske ikke været klar over konsekvenserne, hvis de havde tallet sikkert været lavere.
Diesel blev fremmet for at nedbringe brændstofforbruget og CO2-udledningen. Dieselmotorer skal blive gennemvarm for at få gavn af deres teknologi. At køre småture på to til ti kilometer ødelægger motoren. Man bør vælge optimeringen og fravælge klatkørslen, for ellers får man ikke gavn af softwaretilpasningen.
At man vælger opdateringen (Hvis man har et valg) vil så medførte ens motor har større tendens til at sode til, idet EGR-ventilen er mere åben inden opdateringen, hvilket så medfører flere EGR-fejl & mere tilsodnng af indsugningssiden på bilerne hvilket medfører mere forurening på længere sigt....Men ja, ser man på et øjebliksbillede efter opdateringen har fundet sted, er det da helt sikkert positivt, omend man så kunne spørge sig selv hvorfor de dog ikke blot gjorde det uden at lave en WV-gate med alle de mia der allerede på daværende tidspunkt blev brugt på forureningsnedsættende tiltag ;-)
Sådn ser verden altså ud. Den eneste løsning er tvang og kontrol.
Vi har også små forbrugere af dagrenovation, der betaler det samme som dem med fx 4 i husstanden. De er ikke så nøje med sortering og levering på genbrugspladsen, da de betaler for andres affald.
Så man må arbejde med holdningsændringer. Jeg er så ryger og føler mig meget chikaneret. Jeg har endda fået at vide, min bolig ikke kan sælges.
Så hvorfor må Jeg så ikke kalde alle de store og små osere for miljøsvin og kaste sten på dem.
Jeg er derfor ikke for skiftende regeringer bare sætter afgifter op og ned. Noget skal altså ikke lade sig gøre, så sådanne fartøjer slet ikke er på gaden.
Jeg håbede en gang, at netop EU lavede fælles regler for bl.a. biler, hvor all kørte renere og flere kilometer på literen og alle ligeldes kun kunne køre max 130 km i timen. Man får knapt et svar om det.
Det er som svindlerne med bilerne stadig sidder på magten og kun lapper det, der bliver opdaget.
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard