Dialysepatienter udsat for giftgas
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Dialysepatienter udsat for giftgas

En række dødsfald hos dialysepatienter har fået producenten af dialyseudstyr, Baxter til at standse salget af en produktserie. Nu påviser kroatiske undersøgelser tilstedeværelsen af giftgas i filtrene.

De første undersøgelser betød, at mistanken blev rettet mod de filtre, der fjerner urenheder fra patienternes blod. Forsøg påviste, at filtrene kunne forårsage luftbobler i blodet. Da dette kom frem i november, udsendte Baxter advarsler til både kunder og konkurrenter.

Under fremstillingen af filtrene på den svenske fabrik anvendte Baxter nemlig en perfluoreret kulbrinte, perfluoroheptan, betegnet PF5070 til at teste for urenheder. Imidlertid fjernes stoffet, inden filtrene forlader fabrikken.

Men PF5070 kan omdannes til perfluoroisobutylen, hvis det opvarmes til 200 grader C. Perfluoroisobutylen må betegnes som en giftgas, der er meget giftig. Der er ikke nogen forklaring på, hvordan en omdannelse af stoffet kan være sket, for opvarmningen er ikke en del af fremstillingsprocessen.

En undersøgelse har tidligere frikendt Baxter for at være ansvarlig i de omkring 85 dødsfald verden over, der har været tilskrevet serien. Alene i Kroatien døde 21 patienter kort tid efter at have benyttet Baxters dialyseserie. Firmaet har dog lovet at yde erstatning til ofrene, hvis det viser sig, at dødsfaldene er deres skyld.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten