Dialog giver Vestas' arbejdsmiljø luft under vingerne

Det begyndte med flere tilfælde af eksem blandt medarbejderne i produktionen, og det endte med en helt ny måde at lede og organisere arbejdet på - og ikke mindst: færre arbejdsulykker og øget produktivitet.

Så kort kan forløbet på Vestas' vingefabrik i Lem beskrives, hvis man udelader de vigtige mellemregninger såsom øget lederfokus på arbejdsmiljøet, selvforvaltende grupper i produktionen og mere uddannelse til alle medarbejdergrupper.

Da Vestas i 1990'erne valgte at gå over til at bruge epoxy ved fremstilling af møllevinger, var målet blandt andet at sikre et bedre arbejdsmiljø ved at droppe glasfiberarmeret polyester, som indeholder farlige opløsningsmidler.

Epoxy gav eksem

Desværre risikerer epoxy at give eksem og i værste fald allergi ved direkte hudkontakt. Efter nogen tid dukkede de første eksemtilfælde da også op, selv om der var stort fokus på værnemidler. Men lige lidt hjalp det, for stadig flere medarbejdere måtte døje med eksem på hænder og arme.

Virksomheden blev samtidig kontaktet af Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning, som gerne ville samarbejde med Vestas om et forskningsprojekt med arbejdsmiljø i et helhedsperspektiv.

En oplagt mulighed for at få løst hudproblemerne, vurderede Vestas, men arbejdsmedicinerne nøjedes ikke med at se på eksemen. De kiggede bredt på mennesker, adfærd, procedurer og uddannelse.

Tiltrængt helhedsperspektiv

Med andre ord introducerede de et helhedsperspektiv på arbejdsmiljøet i den teknologitunge virksomhed, hvor man var vant til at tænke på en anden måde, fortæller Bjarne Sandager Nielsen, der er senior vice president for Vestas' seks europæiske vingefabrikker og tidligere fabrikschef i Lem:

»Vi er mange ingeniører, og derfor så vi de teknologiske løsninger. I dag har vi vendt rundt og siger, at 90 procent handler om mennesker og adfærd, mens kun ti procent handler om teknologi.«

Han peger på, at et godt arbejdsmiljø først og fremmest bygger på motivation, adfærd og uddannelse, og det er John Ørskov Pedersen, fabrikkens QSE-chef (kvalitet, sikkerheds og miljø) helt enig i. Kun hvis ledelsen har forståelse for, hvad der rører sig blandt folk i produktionen, er det muligt at forbedre arbejdsmiljøet:

»Vi kan skaffe medarbejderne al den hjælp og alle de midler, de har brug for, men det hjælper ikke noget, hvis de ikke er interesseret i at gøre noget ved det. At få fat i hjerterne på dem er en udfordring. Og det er dét, der er lykkedes her,« siger John Ørskov Pedersen.

Misforståelser udryddet

Samarbejdet med Arbejdsmedicinsk Klinik omfattede 12 forskellige delprojekter lige fra korrekt brug af værnemidler til introduktionskurser for nye medarbejdere.

Mange af problemerne udsprang af manglende viden. For eksempel frygtede nogle af medarbejderne fejlagtigt, at epoxy var kræftfremkaldende, og at det blev optaget i huden, når de svedte. Andre igen tog åndedrætsværn på, skønt det udelukkende giver problemer ved direkte hudkontakt. Det kneb med andre ord gevaldigt med kommunikationen.

Samarbejdet med arbejdsmedicinerne satte to væsentlige tiltag i gang: For det første kom alle medarbejdere og ledere på seminar om sikkerhed, psykisk arbejdsmiljø og andre arbejdsmiljøproblemer. For det andet kom der nu to medarbejdere, som kender de daglige rutiner i produktionen, med på de sikkerhedsrunderinger, som en værkfører og en sikkerhedsrepræsentant hidtil havde klaret selv.

Mere ansvar til medarbejderne

Samtidig med den øgede fokus på arbejdsmiljø indførte ledelsen selvforvaltende arbejdsgrupper, som betød et større ansvar for den enkelte medarbejder.

På tre år faldt tilfældene af eksem fra 50-60 tilfælde pr. 1.000 ansatte om året til 10-15 tilfælde, mens antallet af arbejdsulykker faldt med 30 procent.

Alt i alt bidrog de organisatoriske og arbejdsmiljømæssige tiltag til en positiv udvikling, hvilket ifølge Bjarne Sandager Nielsen demonstrerer, at arbejdsmiljø skal integreres i alle processer i virksomheden. Men det er en stor udfordring at holde fast i den gode udvikling, understreger han:

»Hvis det ikke er noget, vi hele tiden arbejder med, så vil virkeligheden rende fra os, og derfor er det især vigtigt at holde fast i dialogen med medarbejderne. Kun ved at tale med folk kan vi finde ud af, om vores regler og procedurer giver mening i det daglige.«

Akavet i begyndelsen

I dag er det således fast kutyme for toplederne at gå en sikkerhedsrundering i produktionen. Selv besøger han aldrig en af de seks europæiske vingefabrikker, han er øverste chef for, uden at slå vejen forbi produktionen. I løbet af januar blev det til to sikkerhedsrunderinger på fabrikken i Lem, hvor han har sit kontor:

»I begyndelsen føles det nok lidt akavet for alle parter, men efterhånden som folk vænner sig til, at jeg kommer, bliver de mere åbne. Ved at komme ud i produktionen og snakke med folk om sikkerhedsadfærd, så viser jeg, at vi tager det alvorligt, og så tager de det også alvorligt. Adfærd kan ikke ændres ved at trykke på en knap.«

Alt i alt har omstillingen været lidt af en aha-oplevelse for Bjarne Sandager Nielsen, for dialogen om sikkerhedsarbejde har åbnet for en fortrolighed, der rækker videre:

»Man opdager, at det ikke er farligt at snakke sammen, og det smitter positivt af på andre områder, for eksempel trivsel, kvalitet og omkostninger.«

Vestas' fem arbejdsmiljøprincipper

Alle ulykker kan undgås. Hvis ikke, så ville der ske ulykker hele tiden.

Alle farer kan styres. Intet er ufarligt, men gennem træning, opmærksomhed og faste procedurer kan det styres.

Ledelsen på alle niveauer er ansvarlig for sikkerheden og har pligten og midlerne til at sikre, at sikkerheden er i orden og skal gå foran som det gode eksempel.

Sikkerhed handler om mennesker. Alle medarbejdere skal tænke sikkerhed ind i hver eneste arbejdsproces.

Sikker adfærd er en forudsætning for at arbejde hos Vestas. Medarbejdere, der ikke følger sikkerhedsprocedurer, risikerer i yderste konsekvens fyring.