DI: O.k. at støtte kinesisk teknologiudvikling med offentlige midler
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

DI: O.k. at støtte kinesisk teknologiudvikling med offentlige midler

Kinesiske virksomheder er kendt for at tage let på IP-rettigheder, og deres R&D er i spøg blevet kaldt C&D (Copy&Development).

Så da ing.dk i sidste uge skrev, at Højteknologifonden støtter et erhvervs-ph.d.-projekt, hvor DTU og en kinesisk ejet virksomhed, Envision Energy, sammen skal udvikle en billig, superledende generator til vindmøller, vakte det en del debat.

Læs også: Kinesisk vindmøllefirma får udviklet superledende generator på DTU

Danske komponentleverandører kan profitere af, at kinesiske virksomheder er med i projekter, der er finansieret af danske skattekroner. (Foto: Dong Energy) Illustration: Dong Energy

Debatten går på, at det er at skyde sig selv i foden at støtte en kinesisk virksomheds udvikling med offentlige, danske kroner.
Højteknologifonden støtter projektet med halvanden million kroner, Envision skyder selv en million kroner i, mens DTU står for den sidste halve million kroner.

»Først blev produktionen flyttet til blandt andet Kina, og vi blev beroliget med, at så har vi jo højteknologi og udvikling tilbage, det er vores redning. Nu skal vi hjælpe Kina med at tillære sig højteknologi, hvad er der så tilbage,« spørger Ken Helle Jensen i et debatindlæg.

Chefkonsulent i DI Richard B. Larsen forstår godt frygten, men mener ikke, at den er berettiget.

»Udfordringen i forhold til den internationale konkurrence er ikke at hegne os ind. Det er at dygtiggøre os,« siger han og uddyber, at man ikke kun kan skærme sig mod kinesiske virksomheder.

»Vi har jo masser af virksomheder i Danmark, der er en del af en udenlandsk koncern. Vi er med i den internationale videndeling, så vi må styrke vores egne evner til at kommercialisere på dansk grund i stedet for at skærme os. Det er de vilkår der er,« siger chefkonsulenten, der mener, at vi selvfølgelig ikke bare skal sende offentlige penge af sted til en kinesisk virksomhed, men at de internationale samarbejder er afgørende for vores konkurrenceevne og produktivitetsstigning.

»Uden dem ville vi blive et frilandsmuseum for stationær industri.«

Mere arbejde for danske komponentleverandører

For Envision Energys vedkommende ligger den danske afdeling i Silkeborg, hvor der primært er ingeniører ansat i den 27 mand store udviklingsafdeling.

Industrimentor for projektet Peter B. Rasmussen fra Envision Energy fortæller, at den viden, der bliver genereret i HTF-projektet vil blive brugt over hele verden af virksomheden. Envision udvikler og producerer både i Danmark, USA, England, Tyskland og Kina, så der er ikke tale om, at resultaterne kun kommer Danmark til gavn.

Men Peter B. Rasmussen mener, at et projekt som udviklingen af en superledende generator vil skabe mere arbejde på de komponentområder, hvor danske virksomheder har ekspertisen.

»Vindmøller bliver jo sat sammen af mange komponenter, og en stor del af ekspertisen ligger i komponenterne, så det vil styrke den danske produktion inden for visse områder som vinger og styring,« siger han.

Som svar på en af ing.dk's læseres spørgsmål om, hvem der får rettighederne til projektets resultater og om, hvad Envision får ud af at investere en million kroner, oplyser Højteknologifonden, at DTU som udgangspunkt har rettighederne til resultaterne, som universitetet så kan vælge at afstå eller sælge til Envision Energy.

»Helt konkret får vi større viden i den indledende fase og kommer i gang med designfasen, som vi selv udfører. Sideløbende kører vi selv en designproces,« fortæller Peter B. Rasmussen.

Sten og glashuse

Højteknologifonden (HTF) oplyser, at der igennem årene har været syv udenlandske virksomheder med i projekter, der er støttet af fonden.

Projekterne er direkte støttet, men virksomhederne er med på eget budget (med i alt 10 millioner kroner). Desuden deltager en lang række virksomheder, som er udenlandsk ejede, men som har afdelinger i Danmark. I det tilfælde er virksomheden dansk i HTF's øjne, det er Envision Energy altså også.

Direktør i HTF Carsten Orth Gaarn-Larsen ser ikke noget mærkeligt i, at danske forskningskroner støtter projekter for udenlandske virksomheder, når virksomhederne er aktive i Danmark.

»Hvis man rammer plet med forskningssamarbejderne, kan man gøre det mere attraktivt for udenlandske virksomheder at investere i Danmark,« siger han og peger på, at tre udenlandske virksomheder allerede har åbnet afdelinger i Danmark på baggrund af Højteknologiprojekter.
Måske skal man heller ikke kaste med sten, når man selv har virksomheder, der henter viden i lignende samarbejder i udlandet.

Den danske vindmøllegigant Vestas støtter blandt andet erhvervs-ph.d.er i Kina og andre steder, og kommunikationsdirektør for Vestas R&D-afdeling Kasper Ibsen Beck bekræfter, at 'modervirksomheden' i Danmark selvfølgelig får gavn af at være med i samarbejder i udlandet.
»Vi er en global virksomhed og har behov for input, som kan løfte værdien af vores position globalt.«

»Men jeg mener bestemt også, at vi er med til at bidrage i den region, vi sidder og har samarbejdet i,« siger han og fortæller, at rettighederne oftest tilfalder Vestas, som til gengæld leverer data til erhvervs-ph.d.en.

»Hvis du er et attraktivt sted at forske og udvikle, kan du tiltrække de højtuddannede til landet. Og jo mere, vi kan forstærke den bevægelse, desto større er sandsynligheden for, at vi kan skabe værdi i Danmark.«

Jeg synes at denne artikel og DI's udmelding rammer helt plet. Løsningen på global konkurrence er ikke at lukke sig inde, men at generere ny viden hurtigere end de andre, og være mere åben og attraktiv over for globale virksomheder.

Hvis den hurtigste vej til at tilegne os ny viden er samarbejde med en kinesisk/indisk/amerikansk/global virksomhed så er det den vej vi skal gå. Det er ikke et "zero-sum game", hvor andre automatisk må have snydt en hvis de får en fordel - det eneste der betyder noget er at vi får en fordel. Lande og virksomheder bliver i stigende grad bedømt på hvor hurtigt de kan skabe ny viden, og ikke på hvor meget viden de har på et givent tidspunkt. Og det bør vi udnytte.

  • 0
  • 0

Igen med reference til min erfaring med fondede projekter; Det er meget interessant at Envision kører deres eget sideløbende udviklingsprojekt - jeg tvivler meget på at det er noget som tillades iht. aftalen med HTF. Stil spørgsmålet til HTF, idet det er sikkeret måden hvorpå Envision prøver at slippe uden om, at skulle købe det man kalder "jointly generated foreground knowledge" fra DTU.

Mvh.
Casper

  • 0
  • 0

DI er grådige mangler Moral og Etik

Det de drømmer om er, at de kan tjene penge på, at udviklings omkostningerne er betal over skatten

Det er fint med samarbejde, men vi skal ikke save vores egen gren over
hvor mange udenlandske universiteter og stater, har betal for dansk produkt udvikling ?

  • 0
  • 0

Vi er optaget af, hvordan vi kan fastholde og udvikle konkurrencedygtig værdiskabelse og arbejdspladser i Danmark. Mange virksomheder og universiteter i Danmark er i høj grad også aktive deltagere i udenlandsk finansieret F&U.

  • 0
  • 0

Samarbejde med lande der respekterer de enkeltes patentrettigheder er OK . MEN KINA respekterer ikke patenter ,de er nu på samme stadie som Japan var det for 50år siden ,hvor de fotograferede og tilegnede sig andres gode ideer .
Idag er Japan nok det land der tilegner sig den største andel af patenter og respekterer andres .

  • 0
  • 0

Når man går ind på Højteknologifondens hjemmeside, opdager man, at

Højteknologifonden er et uafhængigt organ inden for den statslige forvaltning, som giver tilskud i form af medfinansiering til højteknologiske satsninger og projekter inden for forskning og innovation.

Så kan man spørge, hvordan den kan være uafhængig, når midlerne skaffes gennem Finansloven.
Det strider i det hele taget mod alle principper om rimelige konkurrencevilkår, at staten støtter private selskaber.

  • 0
  • 0

Der er noget rigtigt i synspunkter fra begge lejre.

Spørgsmålet er om Danmark er med i projektet fordi de offentlige finansiere vores deltagelse? Hvis vi ser det som et eksportprodukt, bliver det så solgt med overskud eller med underskud? Får virksomheder der giver jobs til mange Danskere gavn af dette eller er det overvejende deres konkurrenter der får fordelene, således at det på sigt koster flere jobs end det skaber?

For mig har der altid været en ganske imponerende forskel på paradigmerne i universitets verdenen og i de private virksomheder som skal aftage kandidater fra universiteterne. Det ene sted er det et succeskriterie at publicere i et internationalt tidsskrift, det andet sted handler det om at hemmeligholde forspringets grundideer.

  • 0
  • 0

Vi har i det meste af vesten, og specielt i Danmark, været utroligt naive. Vi viser stolt phd. studerende fra alverdens folkeslag rundt i arkiverne, - vi sender mails med IP indhold rundt i verden, - og alle "kortene", udsøgt og oparbejdet gennem årtier smides på bordet efter få ugers samarbejde. Vi er nemlig gode til samarbejde med ALLE her i landet.
Lederne kan ikke klandres, for ofte giver denne åbenhed et boost, og da ingen højtrangerende leder med respekt for sig selv bliver 10 år i den samme virksomhed, har de ingen problemer med at sælge "såsæden".
DI burde vide bedre.
Jeg ser markedet som et våbenkapløb. - Der er venner og der er fjender, men selv vennerne deler man ikke alt med. Da kapløbet mellem øst og vest var størst, gik den teknologiske udvikling hurtigst, så lidt konkurrence kan sagtes inspirere.
Det eneste positive der er at sige, er at jo hurtigere vi bliver sparket ud af den nuværende tornerosesøvn, hvor vi tror vi kan leve af at tildele hinanden velværd, jo bedre chance er der for at komme sig efter rystelsen.

  • 0
  • 0

Det eneste positive der er at sige, er at jo hurtigere vi bliver sparket ud af den nuværende tornerosesøvn, hvor vi tror vi kan leve af at tildele hinanden velværd, jo bedre chance er der for at komme sig efter rystelsen.

Det er desvære det der sker nu, DI "glemmer" hvem der betaler gildet.
Bedre var om det offentlige ikke blandede sig, men lod virksomhederne selv klare teknologiudviklingen.

  • 0
  • 0

Der er flere af kommentarerne, som jeg forstår sådan, at de sætter spørgsmålstegn ved, hvordan det overhovedet kan være rimeligt, at have kollektive investeringer i forskning og udvikling.
Dette overrasker mig alligevel, for det er egentlig ret veldokumenteret (og dermed velbegrundet), at der er et stort samfundsøkonomisk afkast heraf(se Forskningskommissionen 2001, OECD og DØRS F11, eller EU Kommissionens Impact Assessment fra fremlæggelsen af deres forslag til næste rammeprogram, Horizon 2020).
En af måderne at "betale gildet" på er ved at høste disse gevinster og bestemt ved - lige som USA, Kina og helt gennemgående andre lande uden for EU - at lægge flere af disse investeringer tættere på de vækstskabende, kommercielle aktiviteter. Dette vil være godt for virksomheder i Danmark og for at tiltrække virksomheder til Danmark og der i gennem skabe værdier, job og velstand i Danmark.

  • 0
  • 0

Kan man nu virkelig være sikker på, at naive på universiteterne ikke skader dansk erhverv målrettet?

Man bør skelne helt klart mellem basisforskning og produktudvikling. Al statlig støttet forskning på universiteterne bliver til offentlig tilgængelig viden, og havner derfor før eller senere også i Kina. Men dansk industri har på den anden side gavn af andre internationale forskningsprojekter. Det er ok!

Noget helt andet er produktudvikling, som er det klassiske forsknings- og udviklingsområde for fabrikker, som fremstiller produkter. Her er tegnstuer og laboratorier et højt sikret område, så hemmeligholdelse ikke kan snigløbes.

Den eneste chance et produkt fra et højlønsland har mod plagiat, er patentbeskyttelse. En god konstruktør afleverer foruden den favoriserede løsning også mange andre varianter, hvor så meget som mulig patenteres eller mønsterbeskyttes, så konkurrenterne holdes bedst mulig på afstand.

Ved at læse artiklen får man indtryk af, at ordet -Industrispionage- eller -Værksspionage- er noget der har mistet sin betydning hos den studerende ungdom, som aldrig har arbejdet i en fabrik.

Staten kan ikke skade sin egen industri mere end ved at blande sig med skattepenge i produktudviklingen.

  • 0
  • 0

... men er det ikke ressourcerne vi har brug for?

Altså ressourcer og velvære højeste prioritet, penge og finans sekundær?

For mig virker det som om at verden over handler det kun om penge, og om hvor meget man kan skovle til sig selv.

Derfor virker spørgsmålet omkring konkurrence lidt underlig. (Ing.dk's spørgsmål)

  • 0
  • 0

Som jeg læser en del af indslagene, ser det ud, som flere tror, at DK er det eneste land, der har offentlige midler med i forskningen.
Intet kunne være mere forkert. I USA, Kina, Rusland mfl. lande er staten via militærbudgetter, den største sponsor for udvikling. Både industrielt og videnskabeligt. En stor del af disse midler får så en afledt civil betydning. Andre områder bliver holdt hemmelige.
I DK har vi til sammenligning kun pebbernødder til dette. Derfor er vores samfundsmæssige bidrag til udvikling og forskning vores største potentiale. Skal den have de bedst mulige betingelser, duer det ikke at afgrænse os til omverdenen. Her er åbenhed vejen frem. Hovedårsagen er, at vi selv er for lille et samfund og for lille en økonomi til at producere de forskere, der skal drive værket.
Nøjagtigt på samme måde som vi forbeholder os retten til at handle med alle lande uanset deres politiske forhold, med mindre de er ramt af internationale embargoer.
Mvh.
Jan

  • 0
  • 0

Hvad mener du om, at Højteknologifonden støtter kinesisk møllefirma med udvikling?

[b]Skidt[/b], for hvad har vi tilbage, hvis vi hjælper Kina med at udvikle højteknologi
[b]Godt[/b], for internationale samarbejder er afgørende for vores konkurrenceevne
[b]Ved ikke[/b]

Kunne vi ikke for fremtiden få det forenklet lidt.
Skidt
Godt
Ved ikke

Begrundelserne er helt ude i hampen. Man kan da sagten synes, at det er skidt uden, at man mener, [b]for hvad har vi tilbage, hvis vi hjælper Kina med at udvikle højteknologi.[/b]
o.s.v.
Vi påduttes synspunkter, vi ikke har.

  • 0
  • 0