DI med nyt infrastruktur-udspil: Vil lappe togfonden og bygge Kattegatbroen
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

DI med nyt infrastruktur-udspil: Vil lappe togfonden og bygge Kattegatbroen

Illustration: Lasse Gorm Jensen

Dansk industri er træt af at vente på, at politikerne samler et nyt bredt transportforlig, der skal tage over i 2020, når det nuværende udløber. Derfor har organisationen lavet deres egen trafikplan, der prioriterer 70 milliarder i perioden 2020-2030.

»Indtil nu har de tre eksisterende transport-forligskredse trukket i hver sin retning, og det har skabt en stop-and-go tilgang til infrastruktur på grund af politiske slagsmål« siger Michael Svane, der er Branchedirektør hos Dansk Industri.

Læs også: Ny kommission skal endevende bil-afgifter og lade-infrastruktur – og skaffe 50 mia. kroner

Pengene til planen skal komme fra den skattefinansierede investeringsramme i den samme periode. Dansk Industri har altså intet med finansieringen at gøre.

Når organisationen alligevel vælger at gå ind og blande sig i debatten om, hvor Danmarks fremtidige investeringer i infrastruktur skal lægges skyldes det, at den længe har efterlyst, hvad Michael Svane kalder en ‘politisk masterplan’ for den danske infrastruktur.

Fører til stort spild

Trængslen på især de danske veje er ifølge Dansk industris egne beregninger allerede dyr for Danmark. Hvert år går 20 milliarder nemlig op i bilos og lange køer på landets motorveje.
I 2030 vurderer Dansk Industri, at det tal vil være 32 milliarder.

»Det er dyrt at investere i infrastruktur, men det er endnu dyrere ikke at gøre det,« siger Michael Svane. Han fortæller, at der er et enormt pres og ønske i hele landet for, at der skal ske noget.

Læs også: Høringssvar: Københavnerne vil ikke have regeringens mange motorveje

»Vi bevæger os også ind i en valgkamp, og vi har et dramatisk behov for, at der bliver afsat og prioriteret penge til infrastruktur,« siger Michael Svane.

Fylder huller i togfond

DI’s analyser, der danner grundlaget for trafikplanen, har været flere år undervejs, og trækker blandt andet på tal fra Vejdirektoratet, Danmarks Statistik og Transport- og Bygningsministeriets regnemodeller.
I planen foreslår Dansk Industri konkret, at man fører Kattegatbroen ud i livet, men gør den brugerfinansieret. Derudover lukker den nogle af de huller i finansieringen af de oprindelige projekter i Togfonden, der blandt andet skulle sikre hurtigere rejsetid mellem nogle af de danske byer.

Læs også: Kattegatbro uden tog: Hvad med en selvkørende superbus eller en monorail?

En stor del af pengene vil Dansk Industri dog smide i yderligere udbygninger af motorvejsnettet, men der er også afsat penge til blandt andet at udvide togforbindelsen mellem Ringsted og Odense.

»Det er ikke sådan at vi er asfaltkonger, vi har et blik for et samlet transportsystem,« fastholder Michael Svane. Han mener, at man hele tiden har haft samfundsøkonomien i mente, da man lavede planen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hmmm, det er noget svært at se hvordan DI kan komme frem til at elektrificering af Vejle-Herning-Struer kan være godt for samfundsøkonomien. Som de jo åbenbart hævder har været baggrunden for anbefalingen.

Elektrificering af den passagermæssigt tynde strækning Vejle-Herning-Struer må have negativt samfundsøkonomisk afkast. Ikke mindst hvis en Kattegatforbindelse bliver realiseret, og dermed trækker passagerer væk fra Vejle-Herning strækningen.

Der vil være ca 4 gang flere passagerer på strækningen Aarhus-Herning, hvis en ny bane Aarhus-Silkeborg anlægges.

Så skal man elektrificere, vil der alt andt lige være 4 gange bedre samfundsøkonomi i at elektrificere Aarhus-Herning- (holstebro). Og så lade batteritog betjene Vejle-Herning.

Lignende overvejelser gælder for elektrificering af Aalborg-Frederikshavn, hvor Nordjyske Jernbaner netop har købt nyt dieselmateriel.

  • 0
  • 0

DI nævner også muligheden for en Kattegat forbindelse, men det må så også betyde, at der skal etableres den nye bane Aarhus - Silkeborg?

Det betyder så elektrificering Aarhus - Silkeborg - Herning. Hvorfor så elektrificere Vejle - Struer.

I DI mangler en sammenhæng med investering i togmateriel, DSBs snævre tanker om dette, passer næppe ind her.

  • 0
  • 0

DI nævner også muligheden for en Kattegat forbindelse, men det må så også betyde, at der skal etableres den nye bane Aarhus - Silkeborg?


Hvorfor dog det? Hvad er sammenhængen?
Hvorfor ikke en bane fra brofæstet på jysk side til Skanderborg og gennemkørende trafik København - Kalundborg - Skanderborg - Silkeborg - Herning?

Det betyder så elektrificering Aarhus - Silkeborg - Herning.

Eller do. brofæstet - Skanderborg - Silkeborg - Herning.

Hvorfor så elektrificere Vejle - Struer.

For trafikken Fyn - Midtjylland?

  • 0
  • 0

I DI's rapport, står der blandt andet på side 14: "Der er altså besluttet baneinfrastruktur i Danmark for op imod 140 mia. kr. Hovedparten af disse investeringer skal gennemføres i perioden 2018 – 2030. Til sammenligning ligger de besluttede vejinvesteringer på ca. 34 mia. kr., hvoraf Femern-forbindelsen står for langt hovedparten."

Men et afsnit længere oppe nævner de selv, at ud af de 140 mia, der investeres i jernbanen, så er de ca 35 mia til brug for Femernforbindelsen. Så reelt er det jo "kun" ca 105 mia, der investeres i en jernbane, der i årtier har været misvedligeholdt. Heraf går en stor del af de mange mia til nyt signalsystem og elektrificering.

Jeg undrer mig så også over, at de nævner et "vendespor ved Carlsberg St." med anlægsstart i 2027. Jeg troede de var godt i gang med at etablere det vendespor.

  • 1
  • 0