DI Energi: 100.000 husstande kan opvarmes med overskudsvarme

igen et eksempel, på hvor virkeligheden, indhenter politikerne. i mange år, har virksomheder, haft store muligheder for at udnytte rest varme til opvarming af deres, kontor lokale. men nej siger christiansborg. statskassen er afhængig af energi indtægter. så det må i ikke. man kan, håbe,

dette indspark ændre og åbner øjene på borgen,

at man nu fornuftigt nok.

har fjernet afgiften, er et skridt i den rigtige retning.

det kunne være intressant,

hvis, man lavede, samme gennemgang, hos flere offentlige instanser. i renseanlæg har man i mange år,

været dygtig, til at udnytte slam til gas produktion.

Hvis en virksomhed ikke har udnyttet egen spildvarme til egne lokaler, er det fordi de har været for dovne til se på økonomien i projektet. Det vil altid være en god forretning i at udnytte/genanvende egen spildvarme trods en energiafgift. Energien er jo allerede betalt, og til rumopvarmning er der altid en højere energiafgift end der er til procesvarme.

Det er jo vrøvl på så mange planer man slet ikke kan rumme det...... F.eks Statioil i Kalundborg. De udleder så meget 110 C grader varm luft at det alene kan opvarme kalundborg by ned til - 5 C. Nu ved jeg ikke hvor mange lokaler du mener Statoil skal opvarme, men det svare vel næppe til hele Kalundborg. Kalundborg forsyning var ikke intresseret i overskudsvarmen. De ville hellere satse på et nyt flisfyret Dong ejet Asnæsværk. Og mens de ombyggede Asnæsværket, så installerede Kalundborg forsyning, Danmarks største varmepumpeanlæg, i stedet for at udnytte overskudsvarmen fra Statoil. Kalundborg kan opvarmes 8 gange, kun via overskudsvarme. Men den bliver i stedet opvarmet via flis. På Gyproc der var der ligeledes masser af overskudsvarme. Da jeg var der kostede gassen ca. 16 øre/KWh. Overskudsvarmeafgiften var væsentligt højere

Vi mangler de rette ord til at definere overskudsvarme fornuftigt i forhold til forskellige opvarmningsformål. Og politikere og andre overser detaljerne, der har stor betydning for anvendelserne.

Overskudsvarme kan jo dække over køleluft fra et datacenter ved 40 grader celsius eller en cementovns flere hundrede grader varm luft. Begge kan dække over 100MW "overskudsvarme", men cementovnens er meget mere brugbar.

Selv Avedøreværket der leverer el og fjernvarme sender stadigvæk en masse "varme" ud med kølevandet.

På varme sommerdage har jeg en masse overskudsvarme i huset, som folk gerne må hente, men ingen ønsker det, så jeg må klare mig med åbne vinduer.

Begrebet exergi kvantificerer værdien af overskudsvarme Serverrummet, som i Facebooks tilfælde kun leverer godt 30 graders varme, er der ikke meget at hente i uden en varmepumpe, men det er billigere at bruge total loss drikkevandskøling. https://ing.dk/artikel/exergi-27425

Skal man kort redegøre for hvad exergi er, kan man sige at størrelsen har samme enhed som energi, og at den er et mål for den mængde arbejde, man (maksimalt) kan få ud af en given energimængde. Exergi fortæller altså noget om energiens tilgængelighed og dens evne til at udføre arbejde. Heraf de engelske og tyske begreber som respektive availability og arbeitsfähig keit. Exergi fortæller, hvor stor en del af energien vi kan bruge, og det er vel det der er interessant i samfundsmæssig sammenhæng. Energi kan nemlig bruges på mere eller mindre smarte måder. At dette ikke er så trivielt som det lyder, skulle gerne fremstå af det følgende. Energi kan altså forekomme i samme mængde, men med forskellig kvalitet. To energi størrelser kan være ens men have forskellig evne til at udføre arbejde, og altså forskelligt indhold af exergi.

Begrebet exergi kvantificerer værdien af overskudsvarme

Det er måske et stykke af vejen, men det forudsætter så at der defineres en minimumtemperatur. Fuldstændig samme problemstilling når man skal vurdere spildvarmens værdi. Værdien afhænger ikke af hvor mange MW du fjerner med den, men af hvor mange MW du kan bruge.