DI Energi: 100.000 husstande kan opvarmes med overskudsvarme

Aalborg Portland er en af de danske produktionsvirksomheder, der fyrer for gråspurvene. Virksomheden leverer allerede overskudsvarme fra den ene af deres to ovnlinjer, tilsvarende til en fjerdedel af Aalborgs fjernvarmeforbrug. Illustration: Tomasz Sienicki | Wikimedia Commons

Dansk industri og erhverv kan levere 3.000 GWh/år overskudsvarme, men vi bruger kun 1.200 GWh/år, er konklusionen på en ny rapport fra Dansk Industri (DI) Energi og Rambøll.

Ifølge rapporten, vil de resterende 1.800 GWh/år kunne forsyne 100.000 husstande med fjernvarme. Rapporten kortlægger potentialet for udnyttelse af overskudsvarme i Danmark, samt hvilke grunde, der er til at udnytte overskudsvarmen bedre.

Fordelingen mellem overskudsvarme og andre kilder til overskudsvarme. Grafen viser også, hvor stor en del af overskudsvarmen fra industrien, der er uudnyttet. Illustration: DI Energi

Overskudsvarme fra industrien er den varme, der er til overs fra en produktion, eksempelvis når mejerier pasteuriserer. Ifølge DI Energi stiger 60 procent af den i dag til vejrs, uden at blive udnyttet til eksempelvis fjernvarme.

Blandt andet fremhæves udfasning af naturgas som motivationsfaktor for at udnytte overskudsvarme, da den kan erstatte gassen i fjernvarmeforsyningen. Samtidig vil det både gavne virksomheders økonomi og klimaregnskab.

Bedre rammer for udnyttelse af overskudsvarme

Siden nytår har overskudsvarmeafgiften været afskaffet for virksomheder, der er certificeret af Energistyrelsen, hvilket giver bedre rammer for udnyttelse af overskudsvarme for virksomheder.

»Det er afgørende, at afgiften er fjernet. Nu skal vi i gang med at udnytte langt mere overskudsvarme af hensyn til klimaet og vores forsyningssikkerhed. Der bliver brug for varmen, når så mange husstande skal skifte fra naturgas til fjernvarme,« siger Troels Ranis, branchedirektør i DI Energi i pressemeddelelsen om rapporten.

Her kan du se de forskellige regioners overskudsvarme.

DI Energi og Rambølls estimat af hvordan potentialet for overskudsvarme fordeler sig på de forskellige danske regioner. Illustration: DI Energi

Det samlede potentiale for overskudsvarme på tværs af kilder i Danmark estimeres af DI Energi og Rambøll til at være 9.000 GWh/år. Det inkluderer 3.000 KWh/år fra industri og erhverv. DI Energi nævner også tre andre kategorier af overskudsvarme. Komfortkøling, der dækker over den overskudsvarme, der føres væk fra eksempelvis kontorer for at opnå et godt indeklima, mens de andre kategorier er overskudsvarme fra drikkevand fra vandværker og spildevand fra renseanlæg.

Ifølge en rapport fra Aalborg Universitet blev der i Danmark brugt 27.000 GWh/år til fjernvarme i 2021.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

igen et eksempel, på hvor virkeligheden, indhenter politikerne. i mange år, har virksomheder, haft store muligheder for at udnytte rest varme til opvarming af deres, kontor lokale. men nej siger christiansborg. statskassen er afhængig af energi indtægter. så det må i ikke. man kan, håbe,

dette indspark ændre og åbner øjene på borgen,

at man nu fornuftigt nok.

har fjernet afgiften, er et skridt i den rigtige retning.

det kunne være intressant,

hvis, man lavede, samme gennemgang, hos flere offentlige instanser. i renseanlæg har man i mange år,

været dygtig, til at udnytte slam til gas produktion.

  • 3
  • 2

Hvis en virksomhed ikke har udnyttet egen spildvarme til egne lokaler, er det fordi de har været for dovne til se på økonomien i projektet. Det vil altid være en god forretning i at udnytte/genanvende egen spildvarme trods en energiafgift. Energien er jo allerede betalt, og til rumopvarmning er der altid en højere energiafgift end der er til procesvarme.

  • 1
  • 5

Det er jo vrøvl på så mange planer man slet ikke kan rumme det...... F.eks Statioil i Kalundborg. De udleder så meget 110 C grader varm luft at det alene kan opvarme kalundborg by ned til - 5 C. Nu ved jeg ikke hvor mange lokaler du mener Statoil skal opvarme, men det svare vel næppe til hele Kalundborg. Kalundborg forsyning var ikke intresseret i overskudsvarmen. De ville hellere satse på et nyt flisfyret Dong ejet Asnæsværk. Og mens de ombyggede Asnæsværket, så installerede Kalundborg forsyning, Danmarks største varmepumpeanlæg, i stedet for at udnytte overskudsvarmen fra Statoil. Kalundborg kan opvarmes 8 gange, kun via overskudsvarme. Men den bliver i stedet opvarmet via flis. På Gyproc der var der ligeledes masser af overskudsvarme. Da jeg var der kostede gassen ca. 16 øre/KWh. Overskudsvarmeafgiften var væsentligt højere

  • 11
  • 0

Vi mangler de rette ord til at definere overskudsvarme fornuftigt i forhold til forskellige opvarmningsformål. Og politikere og andre overser detaljerne, der har stor betydning for anvendelserne.

Overskudsvarme kan jo dække over køleluft fra et datacenter ved 40 grader celsius eller en cementovns flere hundrede grader varm luft. Begge kan dække over 100MW "overskudsvarme", men cementovnens er meget mere brugbar.

Selv Avedøreværket der leverer el og fjernvarme sender stadigvæk en masse "varme" ud med kølevandet.

På varme sommerdage har jeg en masse overskudsvarme i huset, som folk gerne må hente, men ingen ønsker det, så jeg må klare mig med åbne vinduer.

  • 3
  • 2

Begrebet exergi kvantificerer værdien af overskudsvarme Serverrummet, som i Facebooks tilfælde kun leverer godt 30 graders varme, er der ikke meget at hente i uden en varmepumpe, men det er billigere at bruge total loss drikkevandskøling. https://ing.dk/artikel/exergi-27425

Skal man kort redegøre for hvad exergi er, kan man sige at størrelsen har samme enhed som energi, og at den er et mål for den mængde arbejde, man (maksimalt) kan få ud af en given energimængde. Exergi fortæller altså noget om energiens tilgængelighed og dens evne til at udføre arbejde. Heraf de engelske og tyske begreber som respektive availability og arbeitsfähig keit. Exergi fortæller, hvor stor en del af energien vi kan bruge, og det er vel det der er interessant i samfundsmæssig sammenhæng. Energi kan nemlig bruges på mere eller mindre smarte måder. At dette ikke er så trivielt som det lyder, skulle gerne fremstå af det følgende. Energi kan altså forekomme i samme mængde, men med forskellig kvalitet. To energi størrelser kan være ens men have forskellig evne til at udføre arbejde, og altså forskelligt indhold af exergi.

  • 2
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten