DI, der repræsenterer 10.000 virksomheder, og CO-industri, der repræsenterer 230.000 medarbejdere, lancerer nu et fælles udspil til en kraftig styrkelse af den offentligt finansierede forskning.
Det offentlige forskningsbudget er i dag lige over 1 procent af bruttonationalproduktet. Det bør i 2025 være øget til 1,5 pct., samtidig med at den tekniske forsknings andel af de samlede offentlige forskningsinvesteringer skal øges fra 14 pct. til 20 pct.
Det er to af de mest markante anbefalinger i et nyt fælles udspil fra DI og CO-industri til en ny forsknings- og innovationspolitik med nøgleordene: mere, fokuseret, bedre.
Blandt de øvrige anbefalinger er også øgede bevillinger til Danmarks Grundforskningsfond og Danmarks Innovationsfond.
Når det gælder to af de områder, der i dag relativt set får mange forskningsbevillinger, lyder det, at den samfundsvidenskabelige forskning skal ses efter i sømmene med henblik på at omprioritere midler til den erhvervsrettede del af samfundsvidenskaben og til teknisk forskning.
Når det gælder sundhedsvidenskabelig forskning, hvor Danmark i forhold til sammenlignelige lande bruger mange midler, skal forskningen i højere grad målrettes virksomhedernes viden- og kompetencebehov.
Det er velkendte synspunkter, som bl.a. underdirektør Charlotte Rønhof fra DI har fremført i årevis, der nu her får et mere officielt præg.
Udspillet vil blive præsenteret og drøftet på en konference 22. juni, hvor der bl.a. vil være et videoindlæg fra den amerikanske forsker Daniel Sarewitz fra Arizona University.
Daniel Sarewitz er en stærk fortaler for styret forskning på bekostning af det, han måske lidt nedladende, har kaldt den ‘frie leg’. Han har tidligere i Ingeniøren bragt en kras kritik af den måde, forskningsbevilingsystemet er skruet sammen på i USA og andre vestlige lande.
Computere, lasere, mobiltelefoner, satellitter, solenergi og andre opfindelser, vi i dag tager for naturgivne, er ikke resultatet af frie forskeres frie leg – de udspringer tværtimod af en målrettet forskningsindsats udført med bevillinger fra det amerikanske forskningsministerium, har Daniel Sarewitz forklaret.
Ingeniøren følger op på debatten ved konferencen 22. juni, hvor repræsentanter fra virksomheder og universiteter vil være til stede foruden den ansvarlige minister, Søren Pind.
Landbaserede vindmøller kan i dag opstilles og drives med udmærket økonomi uden støtte. Indenfor et år eller tre vil solceller også kunne klare sig helt uden direkte og indirekte støtte.
Derfor foreslår jeg at man med det samme flytter den årlige mia.-støtte fra VE-produktion over til forskning og forskningsprojekter i stedet. Det vil med al sandsynlighed være betydeligt mere positivt for samfundsøkonomien fremover.
Det kunne være interessant at vide, hvorledes disse to (interesse)organisationer lander på netop 1,5 pct. af BNP (i 2025)? Bortset fra, at bevillingerne utvivlsomt altid vil forblive (lidt) 'for små'! ;)
Dernæst er det nok i praksis svært at skelne mellem forskning og (produkt)udvikling, hvor sidstnævnte vel klart bør være virksomhedernes ansvar(?).
I gamle dage bedrev det offentlige vist kun grundforskning - jeg ved ikke, om dette stadig (formelt) er gældende?
Der skal vel også drages omsorg for, at flere lande ikke forsker på identiske områder - måske et felt, hvor EU-samarbejde kunne være gavnligt?
Kommentarer (2)