DF sprang fra aftale - regeringen sikret flertal for kamp mod pesticid-forbud
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

DF sprang fra aftale - regeringen sikret flertal for kamp mod pesticid-forbud

I næsten to døgn så det ud til, at oppositionen havde haft held til at overtale Dansk Folkeparti til at sende regeringen i mindretal i sagen om de bi-dræbende pesticider, der går under fællesbetegnelsen neonikotinoider (på engelsk forkortet neonics).

Læs også: Politisk flertal vil have regeringen til at stramme brugen af pesticider

Men i sidste øjeblik torsdag aften op til et møde i en komité fredag, hvor medlemslandene skal tage stilling til EU-Kommissionens forslag om at stramme forbuddet mod neonics, hoppede Dansk Folkeparti fra.

Det betyder, at den udtalelse, som taler for at støtte EU-forslaget, kun er underskrevet af partierne i Rød Blok. I de udkast, som oppositionen troede at have fået Dansk Folkepartis opbakning til, var DF også medunderskriver. Dermed har regeringen fået opbakning til kun at arbejde for forbuddet, hvis neonics fortsat kan benyttes i Danmark.

En rådgiver for SF's Folketingsgruppe skrev torsdag aften en mail til Ingeniøren, hvori han gjorde klart, at han ingen forklaring havde fået fra Dansk Folkeparti, og på grund af tidspunktet venter Ingeniørens redaktion med at søge forklaringen til mandag.

Læs også: Hvad hjælper forbud mod bi-dræbende pesticider, hvis landmændene alligevel får dispensation?

EU har siden 2013 forbudt brugen af neonics til blomstrende afgrøder. En rapport fra EU's fødevaresikkerhedsorgan Efsa fastslog igen i februar, at forskningen viser, at pesticider risikerer at skade bierne og dermed bidrage til bidød hos honningbierne og tilbagegang hos de vilde bier.

Danmark har aldrig tilladt at sprøjte med neonics, men har i tre år i træk givet dispensation til at bejdse først og fremmest rapsfrø med pesticiderne, inden de bliver sået i efteråret.

Læs også: Danske raps smøres i bi-dræbende pesticid, som EU vil forbyde

Det strammere EU-forbud indebærer i praksis, at al brug af neonics, undtagen i lukkede kredsløb i drivhuse, bliver forbudt. Herhjemme bejdser vi også en række andre frø, herunder roer.

Miljøstyrelsen vurderer, at bejdsningen er uskadelig for bierne. Derfor vil regeringen kun medvirke til at stramme forbuddet, hvis Danmark kan fortsætte med bejdsningen. Det vil ikke være tilfældet, hvis forbuddet indføres i sin nuværende form.

Læs også: Danmark modarbejder forbud mod bidræbende pesticider

Forslaget skal vedtages eller forkastes med kvalificeret flertal, og det er ifølge de meldinger, som Ingeniøren har set fra miljøorganisationer, tvivlsomt, om et sådan flertal vil kunne skaffes fredag.

Hvis ikke det er tilfældet, så skal sagen behandles af en såkaldt appelkomité, og i sidste ende kan kommissionen vælge at gennemføre det uden det kvalificerede flertal.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvad skal vi med en ekstra vindmøllepark i 2025 og fossilfri blablabla hvis dyrene er døde og vandet fyldt med gift.

  • 22
  • 8

Endnu engang vægter pengene i lommen og fadbamser højere end miljøet og dyrenes liv.
De burde skamme sig !!

  • 24
  • 7

Hvis man fortsætter med at bruge neonikotinoider, dør de fleste bier.

Hvis de fleste bier dør, bliver markerne befrugtet i meget lav grad.

Hvis markerne kun bliver lidt befrugtet, bliver der meget lille høst.

Skal vi virkelig så langt ud, før det bliver forbudt?

  • 7
  • 3

Når nu forbud iværksættes, så må der jo komme en markant forbedring af insekterne. Hvis det ikke viser noget markant, så har det blot været politisk spin.

  • 4
  • 16

Det plejer I i hvert fald at bryste jer af.

Men nej, der findes intet belæg for at kalde neonekotinoider for "bi-dræbende". De erstatter derimod ældre og dårligere pesticider. Så EU's forbud er til skade for miljøet. Men det er klart fra artiklen og kommentarerne at det her handler om religion.

  • 4
  • 9

Men det er klart fra artiklen og kommentarerne at det her handler om religion.


Vagn, 'stærkt begrundet mistanke' er altså ikke det samme som 'religion'.

Det handler ikke om at neonikotinoiderne er "bi-dræbende" i ordets forstand, men om at et hastigt voksende antal colonier uddør (CCD), fordi de flyvedygtige bier ikke vender tilbage til deres bistader.

Man ved med sikkerhed at neonikotinoider optages i alle dele af planten, herunder pollen og nektar, og man ved ligeledes med sikkerhed, at stoffet påvirker biernes nervesystem, så de mister orienteringen (kan ikke finde tilbage til deres bistader) og værste fald evnen til at flyve.

Dette er en særdeles stærk begrundelse for mistanken om at neonikotinoiderne er hovedårsag til CCD. Selvom det i sagens natur er svært at kvantificere, er det ikke desto mindre en logisk effekt, som man for enhver pris bør undgå.

Vi kan bedre undvære neonikotinoiderne (vi har før levet fint foruden) end vi kan undvære bierne, så indtil der er belæg for at afvise mistanken, er det uansvarligt at fortsætte brugen af dem.

  • 13
  • 1

Vi kan bedre undvære neonikotinoiderne (vi har før levet fint foruden) end vi kan undvære bierne, så indtil der er belæg for at afvise mistanken, er det uansvarligt at fortsætte brugen af dem.


Der er ikke bevis for at bejdse giver problemer, midlet har i andre lande været brugt som sprøjtemiddel hvilket givet mest kontakt med insekter.
Alternativet til at bejdse rapsfrø, kålfrø, roefrø mm. er 2-3 gange et insekticid efter såning for at bekæmpe rapsjordlopper og andre gnavende insekter.
Raps bliver sået om efteråret, ligesom andre vinteranuelle.

Bierne har større problemer med varroa-miden og klimaændringer. Og menneskers evne til at indslæbe andre sygdomme og skadedyr, bør vi ikke overse.

  • 2
  • 5

Jeg glæder mig i hvert fald til at få insekter og fugle tilbage i min have... de er gradvis forsvundet over de sidste 10...15 år.


Jeg bor ude på landet (og er desuden biavler). Jeg kan se og min hørelse fejler intet.
Fuglene kvidrer fra solen står op og insekterne er der rigeligt af. Fuglene er der fra de helt små havesangere til de store rovfulge. En stor del flyver i flokke. Det på trods af 3-4 katte i området.
Så måske er det noget særligt ved din have? Er der blomster i plænen, eller er den allerede slået?
Jeg har indtil nu talt 14 forskellige blomster, og forløbig kun klippet en gangsti.
Mangler der træer i haven?

  • 2
  • 6

Jeg bor ude på landet

Det er der vist ingen der har tvivlet på. Din optræden som ivrig giftlobbyist taler for sig selv.

Min have har ikke forandret sig de sidste 20 år, men livet i den. Og samtidig den landmand der dyrker ved siden af boligområdet. Omstillingen kan tydeligst se på hans traktor, som for 20 år siden var af normal størrelse, men nu er udskiftet til en model med hjul så store som rundetårn.

  • 6
  • 1

Og kører dagligt ca. 90 km - Og jeg vasker meget sjældent forruden. En tur i vaskehallen hver anden måned og kun sprinklervæske om vinteren - elles bruges vand.
For 10-15 år siden var ruden ofte helt tilsat med insekter. Og især min forreste nummerplade var svær at få ren.
Jeg ved ikke hvad der er sket - men noget er der i hvert fald forandret. Det er nærliggende at tro, det har med dyrkningen af 65 % af vores areal at gøre - for det var vel der de fleste insekter boede? Om det er låg på gylletanke, sprøjtemidler eller større traktorer ved jeg ikke.
Jan vil sikkert påstå, det skyldes, at der er kommet mange flere biler, så der ikke er insekter nok til alle forruderne - eller der er færre svaler, så insekterne ikke behøver så meget afkom for at føre slægten videre.

  • 3
  • 2

Der er ikke bevis for at bejdse giver problemer, midlet har i andre lande været brugt som sprøjtemiddel hvilket givet mest kontakt med insekter.


Jo, det er der ført bevis for. Adskillige gange endda: https://www.efsa.europa.eu/en/press/news/1...

Stoffet spredes via saftstrømmen til alle dele af planten, inklusiv pollen og nektar, som bierne optager.

Det er jo derfor midlet det er så effektivt mod planteædende insekter.

  • 3
  • 1

Min have har ikke forandret sig de sidste 20 år, men livet i den.


Enhver dynamisk have vil have forandret sig. blomster vil have spredt sig, hvis de fik lov og mulighed for det. Træer og buske vil være vokset og derved øget mængden af insekter og fugle.

Mht. til traktorstørrelse: Har set rundetårn, så er der ikke tale om en overdrivelse?
Bevares de traktorer der blev brugt i 70'erne havde et større brændstofforbrug og mere emission pr. dyrket areal.

  • 2
  • 1

Af ref. fremgår at vinterraps, sukkerroer og kartofler ikke belaster.


Jan - jeg ved ikke hvor i referencen du læser det, men se eksempelvis følgende:

Tabel 7: http://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.2903...
Tabel 7: http://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.2903...
Tabel 6: http://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.2903...

For alle 3 produkter, gælder at bejdsning af både vinterraps, sukkerroer og kartofler er "high risk" for både honningbier og humlebier, både ved høj og lav applikation.

Dertil kommer at over 80% af bejdsen ender i jorden, hvor det akkumuleres pga den lange halveringstid, opløses og spredes med vandet til områder udenfor marken - hvilket betyder at også bejdsede kornsorter eksponerer bierne, fordi det optages af planter udenfor marken.
https://www.efsa.europa.eu/en/supporting/p...

Se endvidere side 40-41: http://www.europarl.europa.eu/meetdocs/200...

  • 4
  • 0

Klæbemiddel, danske doser, optagelse i plante... der mangler meget. Det er ikke radioaktive isotoper.
Og hvilke midler bejdses korn med, majs eller græsfrø? I Dk?


Hvad snakker du om? Der er da ingen her, der taler om radioaktive isotoper?

Halveringstid er ikke et begreb, der er isoleret til radioaktive isotoper (hvis det er det, du er forvirret over). Halveringstid gælder for alle stoffer, herunder miljøgifte, som aftager/forsvinder fra miljøet over tid.

Der er tale om at bejdse såsæd (frø, læggekartofler osv...) med neonikotinoider, inden de kommer i jorden.

Neonikotinoiderne virker systemisk, dvs via plantens organismer, frem for, som mange sprøjtemidler, at ligge på overfladen af planten.

Det betyder at når planten spirer og vokser, optages væske og næring gennem det bejdsede frøet, og spredes med saftstrømmen ud i resten af planten, mens den vokser.

Over 80% af stoffet spredes dog ud i jorden, uden at blive optaget i planten. Det overskydende stof ophobes i jorden, fordi halveringstiden i jorden er mellem 250-1.000 dage, hvilket betyder at op imod halvdelen af stoffet stadig kan ligge i jorden ved næste sædskifte.

Er det meget svært at forstå?

  • 4
  • 1

Over 80% af stoffet spredes dog ud i jorden, uden at blive optaget i planten. Det overskydende stof ophobes i jorden, fordi halveringstiden i jorden er mellem 250-1.000 dage, hvilket betyder at op imod halvdelen af stoffet stadig kan ligge i jorden ved næste sædskifte.


Hvor mange parametre er denne halveringstid afhængig af? Og er de 80 % ikke et skøn?
Hvordan ser fordelingen ud fra frøet bliver sået til jorden bearbejdes?
Der antages idealiserede forhold, der ikke eksisterer i virkeligheden.

  • 1
  • 2