DF-krav om letbane til Billund får tog-forhandlinger til at bryde sammen
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

DF-krav om letbane til Billund får tog-forhandlinger til at bryde sammen

Netop som det så ud til, at regeringen endelig ville have held til at forhandle sin 28,5 milliarder kroner dyre plan for Togfonden DK på plads mandag aften, kom Dansk Folkeparti med et krav, der overrasker både transportminister Pia Olsen Dyhr (SF) og de fleste eksperter: Strækningen mellem Vejle og Billund skal have en letbane.

Kravet endte med at få forhandlinger i Transportministeriet til at bryde sammen.

»Vi vil ikke acceptere finansieringen af en letbane mellem Vejle og Billund til 1,2 milliarder kroner,« siger Pia Olsen Dyhr til Berlingske.

Med i regeringens forhandlingsoplæg var en traditionel, enkeltsporet jernbane mellem Vejle og Billund over Jelling, men mandag aften var det utilstrækkeligt for Dansk Folkepartis transportordfører, Kim Christiansen.

Andreas Stenberg fra de Radikale er mildest talt rystet over DF-udmeldingen:

»Nu har de (DF, red.) i fem måneder insisteret på at få en jernbane fra Vejle til Billund, og det er blevet imødekommet. Lige pludselig og uden grund skifter de mening. Det er helt sort,« siger han til Politiken.

Selv siger Kim Christiansen følgende:

»Der er en lille divergens om, hvem der skal betale for den løsning, der bliver valgt i lokalområdet. Der skylder staten det lokale område, at den finansierer den løsning, de vælger«, siger han til Politiken.

Minister afviser finansiering

Men den udmelding kan minister Pia Olsen Dyhr ikke acceptere. Skulle stykket mellem Vejle og Billund udstyres med en letbane - og staten alene betale for den - bryder det med lignende byggeprojekter på landsplan.

Hun henviser både til metroen i København og den kommende letbane i Aarhus. To projekter, der er delvist statsfinansieret, men også finansieret lokalt. Derfor ville Billund-banen bryde det princip, mener altså ministeren.

Kim Christiansen mener dog, at staten bør dække økonomien i en letbane, fordi indbyggerne i Trekantområdet måtte gå med til, at der bygges en ny jernbanebro over Vejle Fjord. Det har tidligere været et stridspunkt i forhandlingerne.

Forbindelsen giver underskud

En analyse fra Trafikstyrelsen viser, at passagerantallet på strækningen skal tredobles, før Billund-banen bliver samfundsøkonomisk rentabel. Det bekymrer Mogens Fosgerau, der er professor ved DTU Transport.

»Man kan godt tillade sig at være skeptisk over for det projekt. Der er ikke ret meget trængsel på den strækning, og nu taler man om at anlægge en jernbane til 750 mio. kroner der. Det vil være meget interessant at se, om den investering giver et fornuftigt afkast. Ellers brænder vi 750 mio. kroner af og bliver et fattigere land,« sagde han mandag til Ingeniøren.

Bag de beregningen ligger tilmed 'kun' de 750 millioner kroner, som en konventionel stikbane vil koste, og altså ikke den dyrere letbane, som Dansk Folkeparti nu bringer i spil.

Hvornår forhandlingerne bliver genoptaget, kunne hverken ministeren eller de politiske ordførere siger noget om sent mandag aften.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

En Letbane giver kun mening, hvis man vil lave Letbane i Hele trekantsområdet.

Havde DF, derimod krævet at der var lavet en jernbane videre fra Billund til Grindsted og Bramming med det samme, havde det givet mening.

  • 1
  • 4

I følge diverse eksperter, er jernbaner en dårlig investering. Dette skyldes, at jernbanen skal betale for at køre på skinnerne, hvor lastbiler, slipper alt for billigt, for at køre på de danske veje.

Taler vi godstransport, stiller Danmark krav om at der er 2 mand på en rangermaskine, hvor Sverige, kun kræver at der er en, der så rangere ved hjælp af en fjernstyring.

Derudover så har staten pumpet DSB for penge, da de tjente penge, og de har endnu ikke erkendt at enkelt etage passagermateriel er for lidt, i Regionaltogs trafikken på Sjælland og imellem København og Århus. Her er der brug for materiel med 2 etager. Hvilket kun kan skyldes, at de ikke selv bruger jernbanen.

  • 3
  • 3

følge diverse eksperter, er jernbaner en dårlig investering. Dette skyldes, at jernbanen skal betale for at køre på skinnerne, hvor lastbiler, slipper alt for billigt, for at køre på de danske veje.

Det gør det lige netop ikke.

Det er simpelt hen en katastrofe, at ing.dk ikke længere har en kompetent trafikøkonom som blogger - for det kniber gevaldigt med den svære term 'samfundsøkonomi' når det kommer til (især) disse trafikprojekter.
Driftsøkonomi er én ting; samfundsøkonomi noget helt andet.

At lastbiler slipper af sted med at slide på en infrastruktur uden at betale, kan vi derimod godt være enige om.

  • 5
  • 1

Formålet er jo bare at trække tid, som han selv sagde; " så kan vi jo tænke over den løsning (red. letbanen) i nogle måneder. "
Få nu fjernet disse uduelige levebrøds-politikere, og erstattet dem med nogle med ideologi (tilsat en god portion fornuft) og viden!

  • 2
  • 3

@ Jørgen Rasmussen

Citat: "En Letbane giver kun mening, hvis man vil lave Letbane i Hele trekantsområdet"

Jeg er enig med dig, at DF´s opførsel er mærgværdig. Jeg foretrækker en jernbane fra Jelling hvis den bane overhoved skal bygges, trods elendig samfundsøkonomi.

Problem er, at Trafikstyrelsen forudsætter, at hvis der skal køre to tog i hver retning til Billund via banen Vejle-Jelling som er enkeltsporet, så er Trafikstyrelsens forudsætning, at trafikken Vejle-Herning banen kobles af hovedbanenettet.. Ellers vil forsinkelser brede sig til hele landet.

Kommer der færre end to tog i timen til en lufthavn (Billund), bliver banen uattraktiv for flypassagerer.

Altså skal intercitytog fra Herning som i dag kører helt til København i fremtiden stoppe i Vejle, og passagerne skifte tog. Skal du fra København til Herning i dag, kan du køre direkte. I fremtiden skal du med Jelling-løsningen skifte tog i Vejle. Og da en stor del af trafikken i Timeplanen netop skal køre uden om Vejle, bliver trafikken til Herning markant forringet.

Det har gjort DF nervøse for Jelling-løsningen (deres egen skygge, vil nogen måske sige, det er jo primært dem som vil have tog til Billund i forligskredsen), og derfor satser de nu på en Letbane-løsning som kan køre uafhængigt af Vejle-Jelling banen. Derved kan direkte tog fra KBH til Herning opretholdes.

Kilde:
http://www.trafikstyrelsen.dk/~/media/Doku...

  • 2
  • 0

Kunne jo være et spændende alternativ til skinner på jorden.
Man må jo spare en masse :

  • Der kan tilnærmelsesvis være en lige linieføring hen over landskabet.

  • Minimal skade på miljøfølsomme områder.

  • Færre ekspropriationer.

  • Ingen vejovergange/bomme

  • Ingen problemer med blade & sne på skinnerne. ;-)

  • Den er nemmere at tilpasse bymiljøet.

  • Føj selv flere fordele til listen . . . 
    

Få lidt ispiration her :

http://vfxarchexproj.blogspot.dk/2010/02/hanging-train-rail-references.html

\ Petter

  • 0
  • 3

Mon ikke man bare skulle vente med at bygge Billund-banen til broen over Vejle Fjord og en ny bane fra Grejs til Brande står klar (den skal jo bygges, hvis Herning skal med i timemodellen). På den måde kan Billund få sin bane uden at al trafik til Herning/Holstebro/Ringkøbing skal forringes markant.

  • 0
  • 2

Det er simpelt hen en katastrofe, at ing.dk ikke længere har en kompetent trafikøkonom som blogger - for det kniber gevaldigt med den svære term 'samfundsøkonomi' når det kommer til (især) disse trafikprojekter.
Driftsøkonomi er én ting; samfundsøkonomi noget helt andet.

Helt enig.

Måske ikke bare indenfor trafik, men indenfor samfundsøkonomi i almindelighed.

Lars :)

Jeg hørte nyligen en, der havde politisk tilknytning, sige:
"Brixtofte var god, for uden hans * indsats, var der aldrig blevet råd til et stadion i Farum".
Blæst for økonomisk forstand, blæst for almindelig hæderlighed, ville klart ikke forstå, at hæleren er så skyldig som tyven ...

*(kriminelle)

  • 1
  • 1

til Jørgen Rasmussen:
En letbane i hele trekantsområdet?? Der er allerede en dobbeltsporet togbane mellem Horsens, Vejle, Fredericia og Kolding!
Og du foreslår en jernbane fra Billund til Grindsted og videre til Bramming? Der bor kun 6000 mennesker i Billund, 9500 i Grindsted og 6000 i Bramming og der er næsten 50 kilometer fra Grindsted til Bramming. Det er da på ingen måde hverken helt eller halvt rentabelt. Det er snart ved at være for let at komme med alle mulige fuldstændig uigennemtænkte og urentable forslag på denne side.....

  • 0
  • 0

Vist er der kun ca. 6000 indbyggere i Billund, men alligevel er Billund den fjerde mest besøgte turistby i Danmark. Læg dertil øvrig lufthavnstrafik.

Set i lyset af at mange debatdeltagere på ing.dk i høj grad hylder transport på skinner, så er opbakningen for tog til Billund bemærkelsesværdig beskeden, men måske er den overflødig for vi får jo nærmest at vide at alle vi danskere nu snart får fuld togdækning, blot fordi man får timedrift på strækningen København - Århus - Aalborg.
Hvad - bor der virkelig endnu folk på afstand fra denne strækning? !!

  • 0
  • 0

Vist er der kun ca. 6000 indbyggere i Billund, men alligevel er Billund den fjerde mest besøgte turistby i Danmark. Læg dertil øvrig lufthavnstrafik.

Det hjælper ikke hvis togstationen bliver placeret i midten af ingenting og folk skal gå langt for at komme til lufthavn, Legoland og Lego-fabrikkerne. Derudover kommer problemerne med de enkeltsporede togstrækninger, så togene kommer ikke til at køre ofte nok til at man kan regne med dem. For de fleste passagerer er Vejle ikke på vejen til Billund, og omvejen tager tid.

Tog til Billund er som sådan en fremragende idé, men det skal gøres ordentligt så "Århus" lufthavn bliver overflødig -- og det bliver altså ikke billigt. På den anden side er det sikkert alligevel billigere end de håbløse forslag om at flytte Århus lufthavn til et brugbart sted.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten