Er dette vraget af Europas forsvundne Mars-fartøj?

Nasa's Mars Reconnaisance Orbiter tog dette billede af landingsområdet dagen efter Schiaparellis fejlplagede landing. Rumsonden havde også fotograferet samme område et år tidligere. Den højre del af billedet med grovere pixels er set fra 200 meters afstand, mens venstre del er fra 1000 meter. Illustration: NASA

Mens ingeniørerne fra Det Europæiske Rumagentur (ESA) i døgndrift knokler med at analysere data om landingsmodulet Schiaparellis skæbne, er der dukket en række fotos op, som kan overhale deres arbejde indenom.

Billederne viser to nye pletter på Mars’ overflade. De stammer fra Nasas rumsonde Mars Reconnaissance Orbiter, der udforsker Mars fra sit kredsløb om planeten.

Læs også: Her er fem pressede europæiske rumchefer – og deres fem plager

En af pletterne er lys og kan muligvis være den faldskærm på 12 meter i diameter, der blev brugt i anden fase af Schiaparellis forsøg på en landing onsdag i sidste uge.

Landingen skulle teste ESA's evner til at lande på Mars forud for en storstilet landingsmission i 2020. Men 50 sekunder før planlagt landing mistede ESA kontakt med modulet. Tidspunktet for den mistede kontakt tyder på, at modulet muligvis har ramt overfladen hårdere og tidligere end planlagt.

Det andet foto er en mere udefinerbar mørk plet på omkring 15 x 40 meter i størrelse beliggende omkring 1 kilometer nord for det, der måske kan være faldskærmen.

’Det kan tolkes som påvirkningen fra Schiaparelli-modulet på grund af et frit fald, der stod på i længere tid end planlagt, efter at thrusterne (raketter til at afbøde landingen, red.) blev slukket før tid,’ skriver Thierry Blancquaert, ExoMars EDM Manager hos ESA i en officiel meddelelse.

Den mørke plet befinder sig 5,4 kilometer væk fra landingsmodulets planlagte landingssted på Mars.

Mystik om forsvundet landingsmodul

’Det er også muligt, at landingsmodulet eksploderede ved kontakt med jorden, eftersom brændstoftankene til thrusterne sandsynligvis stadigvæk var fyldte,’ skriver Thierry Blancquaert.

Landingsmodulet Schiaparelli blev afsendt fra rumsonden Trace Gas Orbiter (TGO). Den er gået i kredsløb som planlagt onsdag den 19.oktober. Nasas rumsonde Mars Reconnaissance Orbiter knipsede tilfældigvis billederne af det planlagte landingsområde dagen efter som del af en allerede planlagt rundtur. I forvejen havde rumsonden taget billeder af samme område for et år siden.

De offentliggjorte billeder fra Mars Reconnaissance Orbiter er dog taget med sondens CTX kamera med en lav opløsning med seks meter per pixel. I næste uge forventer NASA at offentliggøre fotos taget med rumsondens HiRise, sondens kamera med den højeste opløsning.

Læs også: Rumfart er en milliardindustri i Danmark

Foruden de just publicerede billeder har ESA’s ingeniører også 600 megabyte data at arbejde med i forsøget på at hitte ud af, hvad der sket med Schiaparelli. Den datamængde nåede landingsmodullet at sende tilbage i tidsrummet fra, at modulet blev sendt mod Mars og kontakten altså gik tabt 50 sekunder før planlagt landing.

Dataene indikerer indtil videre, at al hardware blev aktiveret, men ellers har ESA indtil videre ikke kunnet sige mere om modulets placering eller status som enten vrag eller modul uden kontakt.

Sådan skulle landingen ifølge ESA være foregået:

Henrykte trods manglende landingsmodul

Det er anden gang, at ESA har forsøgt at lande et fartøj på Mars. Begge gange er landingen ikke gået efter hensigten.

Missionen til Mars kaldes for ExoMars og har kostet over 12 milliarder kroner. Trods testen af landingen forud for en større ESA-landing på Mars om fire år, så er hovedformålet med ExoMars at rumsonden Trace Gas Orbiter indsamler viden om indholdet af bl.a. methan, vanddamp, nitrogenoxider og acetylen i den tynde atmosfære ved Mars.

Læs også: ESA frygter, at Mars-lander er havareret

»Vi har en satellit i kredsløb. Vi kan lave videnskab. Så ja, jeg er glad. Ingeniørerne gør et stort arbejde. Det er en stor succes,« lød det fra Andrea Accomazzo, som har titel af ESA Spacecraft Operations Manager på et pressemøde dagen, efter at ESA havde mistet kontakt med Schiaparelli-modulet.

Samlet set har der været 18 landinger på Mars. 11 fiaskoer og 7 succeser (en af de bedre kronologisk opstillede lister findes på en privat blog hos den amerikanske historiker Roger Launius).

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Der er ingen satellit i 200m højde på Mars. Det er to forskellige skalaer. To forskellige zooms i samme billede.

  • 2
  • 1

Ja det undrede jeg mig også over. Gad vide hvad der egentligt menes med de 1000 m og 200 m?

  • 0
  • 0

Jeg forstod umiddelbart hvad der mentes, Georg. Men hvis jeg nu sætter et "som" ind i sætningen: "Den højre del af billedet med grovere pixels er som set fra 200 meters afstand", hjælper det så? ?

  • 0
  • 0

Jeg forstod umiddelbart hvad der mentes, Georg.

Og ikke alligevel. På linket til ESA, ses billedet som skifter fra før til efter styrtet. Stregernes længde svarer til den afstand der er skrevet. Højre del af billedet er blot zoomet ind. Som jeg forstår det er det lykkedes ESA at lave et mini Tunguska eller blot endnu et nedslag.

http://earthsky.org/space/what-is-the-tung... http://earthsky.org/space/moon-new-impacts...

Her lidt om beregninger af energien http://www.psi.edu/epo/siberia/siberia.html

  • 0
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten