Detektorer mod mobilsnak i fængsler har tvivlsom effekt

1700-1900 mobiltelefoner konfiskerer Kriminalforsorgen årligt. Illustration: Kriminalforsorgen

Fire mænd, der har været tiltalt for medvirken til Omar El-Husseins angreb ved synagogen i Krystalgade i København i februar sidste år, blev tirsdag frifundet ved byretten.

Mens de fire mænd altså ikke er blevet dømt for medvirken til terror, så er de alle imidlertid dømt for at have mobiltelefoner i fængslet. Trods sagens alvorlige karakter havde de fire mænd adgang til ikke færre end 12-15 mobiltelefoner. Og det er intet særtilfælde. Kriminalforsorgen konfiskerer årligt 1.700-1.900 mobiltelefoner.

Læs også: Målrettet jamming er Pinds nye våben mod mobiler i fængsler

Foranlediget af sagen med de fire terrortiltaltes brug af mobiltelefoner har justitsminister Søren Pind(V) haft en ekspertgruppe til at granske tekniske løsninger for at komme problemet til livs.

Målrettet jamming er det mest oplagte. Sådan lyder det i en ny rapport fra ekspertgruppen bestående af blandt andre Politiets Efterretningstjeneste, Kriminalforsorgen og en række teleselskaber.

Varetægtsfængslede og dømte kriminelle skal ikke have mobiltelefoner i fængslerne. Det kan forpurre retssager eller bruges til ny kriminalitet.

Men der er også 4 andre metoder, som ekspertgruppen kiggede nærmere på og vurderede.

1. Mobildetektor

I øjeblikket anvender fængselsfunktionærerne mobildetektorer. Det er en avanceret radiomodtager, der kan identificere en tændt mobiltelefon i samme rum i en afstand på op til 15 meter fra telefonen.

En mobildetektor kan registrere en vilkårlig type af mobiltelefon uafhængig af det benyttede frekvensbånd eller teknologi. Ud over mobiltelefoner kan en mobildetektor også være indstillet til at opdage en computer med aktivt wifi eller bluetooth.

Men en mobildetektor kan ikke identificere telefoner eller computere, der er slukkede. Et alternativ kan være de såkaldte magnetdetektorer (MSD eller Magneto Static Detectors).

2. Magnetdetektor

Magnetdetektoren detekterer magneter og alle ferromagnetiske metaller. For at en mobiltelefon kan afgive lyd, er det nødvendigt med en højttaler, og magneten er et nødvendigt element til at omsætte elektriske svingninger til mekanisk fremstillede lydbølger.

Læs også: GPS-jamming er nu barnemad for kriminelle

Magnetdetektoren kan i modsætning til mobildetektoren også identificere slukket elektronik.

Magnetdetektoren detekterer desuden mobiltelefoner, uanset i hvilken form de optræder. For eksempel har fængselsfunktionærerne set eksempler på, at mobiltelefoner er indbygget i ure og nøgleringe. Kriminalforsorgen har allerede forsøgsvis i foråret 2016 indkøbt 2 magnetdetektorer.

‘Erfaringerne er indtil videre så gode, at det overvejes at indkøbe flere, så de findes i samtlige fængsler og arresthuse,’ skriver Justitsministeriets ekspertgruppe.

En ny lov fra i år har gjort brugen af mobiltelefoner ulovlige i fængslerne. Illustration: Kriminalforsorgen

3. Elektronikdetektor

Endelig findes der elektronikdetektorer, der ved hjælp af radiobølger udsender energi på forskellige frekvenser, der sætter silicium-bindinger i elektronikkomponenter i svingninger. Resultatet er, at fængselsfunktionærerne – ligesom med magnetdetektorer – kan identificere elektronik, selv om det er slukket. Selv små simkort kan detekteres.

Detektoren er på størrelse med en håndflade og er sat på en teleskopstang. Detektorens overflade stryges hen over overfladen på for eksempel møbler, lofter og vægge. Hvis der gemmer sig nogen elektroniske komponenter, kommer der udslag i instrumentet, og man undersøger den pågældende genstand nærmere for at finde kilden til signalet.

Læs også: Maskintyve bruger jamming-udstyr

Problemet med elektronikdetektoren er dog, at det kræver teknisk snilde og knowhow at anvende apparatet ordentligt.

‘En almindelig fængselsfunktionær eller personalet på en boform vil eksempelvis have svært ved at skelne mellem almindelig elektronik, og elektronik hvori der er indbygget eller skjult en mobiltelefon,’ bemærker ekspertgruppen i sin rapport.

4. Særligt mobilnet til fængsler

Et særligt mobilnet (DAS) er et netværk, hvor kun mobiltelefoner, som er registreret på en positivliste, vil have netværksdækning. DAS etableres normalt som særlige indendørs netværk i bygninger med henblik på at sikre god indendørs mobildækning, men vil efter omstændighederne også kunne sikre den ønskede dækning udendørs.

DAS består af et antal antenner med tilhørende mobilsendere, der er opsat på en måde, så alle mobiltelefoner automatisk vil tilslutte sig DAS-mobilnettet. Dette sikrer, at indsmuglede telefoner ikke hopper over på de almindelige mobilnet. DAS kan støtte alle de mobiltelefonteknologier, der findes i Danmark, dvs. GSM, UMTS og LTE, ligesom DAS kan opbygges, så det i princippet dækker både indendørs og udendørs arealer.

Læs også: Britisk militærsatellit modstår jamming

DAS er imidlertid kun effektivt, hvis positivlisten til stadighed vedligeholdes og opdateres. Desuden vil DAS-mobilnettet enten kræve, at alle mobilselskaber skal være med i opbygning og drift af systemet, eller at systemet leveres af en enkelt producent.

I forhold til mobilselskaberne er der den udfordring, at hvis blot et enkelt selskab mangler, vil systemet ikke blokere for telefoner, der er tilsluttet dette selskab. Oveni kommer, at DAS-mobilnet i dag anvendes til at skabe forbedret mobildækning og ikke – som i dette tilfælde – til at forhindre visse mobiltelefoner i at opnå dækning.

‘Der ville derfor i givet fald være behov for, at teleselskaberne udvikler en ny type DAS-system, hvilket vurderes at være meget omkostningsfuldt og tidskrævende. Derudover vil DAS-systemet kun kunne forhindre uautoriseret brug af mobiltelefoner tilsluttet de offentlige mobilnet, men kan ikke forhindre brug af anden form for radiokommunikation, f.eks. via WiFi, bluetooth og walkie-talkie,’ påpeger ekspertgruppen.

På den baggrund anbefaler gruppen bestående af blandt andre udvalgte mobilselskaber, PET og FET ikke at gå videre med DAS for at nedbringe brugen af mobiltelefoner i fængslerne. Dog anbefaler gruppen fortsatte forsøg med magnetdetektorer, og at Kriminalforsorgen igangsætter et samarbejde med de myndigheder, som anvender andre elektronikdetektorer.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

DAS kræver reelt kun at de 4 teleselskaber(TDC, 3, Telenor, Telia) der opstiller master i Danmark går med på idéen. Får man en aftale med dem om, at alle selskaber der benytter sig af deres mobilmaster skal understøtte DAS, så er den i hus.

  • 4
  • 0

Hvis jeg læser artiklen rigtigt, så er det muligt at jamme mobiltelefoner, men det vil genere personalet som også bruger mobiltelefoner. Her springer kæden af.

Det er vel ikke en ret for personalet at bruge egne mobileefoner på arbejdspladsen - bortset fra pauserne ? Altså kan Kriminalforsorgen lave et lokalt DAS-netværk og udlevere registrerede telefoner (ligesom politiet udleverer registrerede pistoler). Hvorfor er det ikke løsningen ?

Og hvordan er det nu med positionsbestemmelse af GSM-telefoner ? I almindelighed kræves vist en dommerkendelse, men hvorfor kan det ikke lovgives for fængsler OG automatiseres, så der kan laves aktiv overvågning af alle mobiltelefoner på fængslets adresse ? Lokale pejlere indbygget i fængslets hegn ? Så må personalet, gennem en ny overenskomst, tåle, at de SKAL registrere de telefoner de medbringer til brug i deres pauser.

PS: Og så forstår jeg ikke lige omtalen af Bluetooth (som rækker 15 meter) og WiFi (som kræver en router - hvilket altså ikke kan være en GSM-router, når der KUN er et DAS-netværk).

  • 1
  • 0

Hvad med at opstille deres egen mast som alle telefonerne så går igennem.

Så må man vel kunne blokere for dem man ikke kender.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten