Det ved vi om Nordkoreas såkaldte rumraket

Det ved vi om Nordkoreas såkaldte rumraket

Bjærgede rakettrin fra tidligere nordkoreanske opsendelser giver et fingerpeg om, hvad vi kan forvente, når landet opsender en ny flertrinsraket om lidt.

Motoren er en gammel russisk klassiker, elektronikken kan købes overalt i verden, men vil nordkoreanerne sætte sprænghoveder i spidsen, så er der formentlig langt til succes.

Sådan lyder det fra Danmarks førende ekspert i raketteknologi, Jonas Bækby Bjarnø fra DTU Space, om den senest opsendte rumraket fra det nordkoreanske styre, der sendte en satellit i kredsløb i december 2012.

Læs også: FOTOS: Se Nordkoreas seneste rumraket

Verdens interesse for nordkoreansk raket-teknologi er nemlig vokset, efter at landet i går meddelte, at det vil opsende en ny satellit i februar. Udmeldingen førte til en tsunami af fordømmelser fra verdenssamfundet, fordi f.eks Sydkorea og USA frygter, at opsendelsen er et skalkeskjul for udvikling af interkontinentale ballistiske missiler.

Læs også: USA's luftforsvar bekræfter: Nordkoreansk satellit i kredsløb

Hvilken raket Nordkorea vil bruge i år er uvist. Men opsendelsen i 2012 gav et indblik i, hvor langt landet er med sit raketprogram. Raketten Unha-3 var en tretrinsraket, der placerede landets første satellit i kredsløb. Men første trin faldt ned i sydkoreansk farvand, hvor omkring 50 sydkoreanske teknikere stod klar på skibe til at bjærge stumperne og granske hver en detalje. Efterfølgende udgav det sydkoreanske militær en rapport om raketten og en stribe billeder såvel som flere blogs om militærteknologi og våbenspredning. Med forbehold for, at informationerne kommer fra den ene af konfliktens parter, ser det ud til, at vi ved følgende om raketten:

Unha-3 vist i et uddrag fra sydkoreansk militærrapport.(Illu: Det sydkoreanske militær)

Unha-3 var cirka 28 meter høj med en vægt på omkring 91 ton. Den var langt overvejende bygget af nordkoreanske dele, bortset fra elektronikken. Motoren var en samling af fire klassisk væskemotorer, der kørte på dimethylhydrazin og dinitrogentetraoxid. Motorerne - der i øvrigt havde regenerativ køling - var af typen Nodong, som er en opskaleret udgave af motoren fra de sovjetiske SS-1-raketter, kendt som Scud-missiler. Iranerne er også i besiddelse af Nodong-motorer, og styret har tidligere fremvist den præcis samme konfiguration med fire-i-en-motor.

»Motoren er meget klassisk. Der er ikke så meget hokus pokus der. Men valget af brændstof er interessant. Til brug i krigssituationer er det et skidt valg, fordi det tager halvanden time at tanke så stort et trin, og det kan kun stå i tankene i en til to uger. Det giver overvågningssatellitter mulighed for at opdage påfyldningen og mulighed for at angribe, før den bliver sendt af sted,« siger Jonas Bjarnø.

Heftig aktivitet på affyringsrampe

Moderne ballistiske missiler bruger fastbrændstof til førstetrinnet, så det kan opbevares og antændes når som helst. Flydende brændstof bliver dog stadig brugt til andet eller tredje trin, men der skal påfyldes langt mindre, så det kan ske hurtigt.

Hvis Nordkorea vil bruge teknologien til interkontinentale ballistiske missiler, vil de formentlig begynde at bygge siloer, så de kan skjule påfyldningen, mener Jonas Bjarnø. Men i øjeblikket foregår alt ude på den helt åbne affyringsplatform Sohae eller Tongch'ang-dong, hvor der har været observeret heftig aktivitet de seneste måneder. Aktiviteten kan blandt andet ses på billeder hos U.S-Korea Institute ved SAIS (USKI), som er et fælles amerikansk og sydkoreansk program ved Johns Hopkins University, med navnet 38 North.

I sidste uge meldte det amerikansk-koreanske institut USKI ud, at der foregik så stor aktivitet ved den nordkoreanske rumhavn Sohae, at man var overbevist om, at en test af en eller anden slags var i gang. I går kom nyheden om en ny satellitopsendelse så.

»Til gengæld har brændstoffet mange fordele. Det er nemt at opbevare i palletanke eller transportere i togvogne, og du har ikke problemer med temperaturudsving før og under opsendelsen, som med f.eks flydende ilt. Men det nemt håndterbare brændstof kommer med et offer: en lidt dårlig ydelse,« siger Jonas Bjarnø.

Personligt tror han heller ikke, at sigtet med en ny rumraket er egentlig test af ballistiske missiler til militærbrug.

»Jeg tror nærmere, at Nordkorea ønsker en strategisk tilstedeværelse i rummet og have mulighed for overvågning, især af farvandet omkring dem. Arbejdet med militære missiler foregår i mine øjne i højere grad i forbindelse med affyring af mellemdistance-raketter fra ubåde,« siger han

Styring af raket overrasker

En af de større overraskelser ved bjærgningen af Unha-3´s første trin var, at det blev styret helt anderledes end antaget af flere eksperter, nemlig med styreraketter.

Nodong-raketterne blev traditionelt styret med styrefinner. Men fire mindre raketter på siden af førstetrinnet var valgt som styring til Unha-3, som også blev brugt i det iranske rumprogram.

Elektronikken ombord var teknologisk det svageste område, og ingen elektroniske elementer var specifikt godkendt til raketbrug og derfor ikke omfattet af FN-restriktioner. Det gjaldt f.eks tryksensorere, temperaturmålere og omformere. Enkelte elektronikdele og rakettens særlige accelerationsmotorer - mellem første og andet trin - var dog fremstillet i Nordkorea.

»Elektronik godkendt til rumbrug er jo ofte magen til alle mulige andre dele, man kan købe. Det er samme produktionslinje. Men de godkendte har bare været gennem et særligt testprogram. Man kan sagtens vælge at bruge ikke-godkendte. Man bærer så bare en risiko for, at den enkelte del ikke er god nok,« siger Jonas Bjarnø, der hæfter sig ved, at bjærgningen af Unha afslørede, at nogle lande formentlig leverer det elektroniske udstyr til Nordkorea.

Om opsendelsen er et skalkeskjul for test af interkontinentale ballistiske missiler er stort set umuligt at svare på. Teknologien til at sende en satellit i rummet og et sprænghoved om på den anden side af Jorden er groft sagt den samme. Men der er en væsentlig forskel fra et sætte en satellit i spidsen og et sprænghoved.

»En af de helt store udfordringer er at få sprænghovedet ned gennem atmosfæren uden at gå i stykker og samtidig styre det mod sit mål. Det kræver typisk et utal af test, og det har vi slet ikke set fra nordkoreanernes side endnu,« siger Jonas Bjarnø.

Læs også: Nordkoreansk satellit er ude af kontrol

Sydkorea vil være på pletten med bjærgningsudstyr

Opsendelsen af den kommende satellit har Nordkorea meldt til flere FN-organer, herunder International Telecommunication Union, der har fået at vide, at satellitten forventes at være i kredsløb i fire år.

Den internationale maritime organisation har også fået melding om opsendelsen og detaljer om, hvor rakettrin ventes at falde ned i havet. Første trin ventes at ramme ud for den Sydkoreanske vestkyst og andet trin rammer havet syd for Filippinerne.

»Vi kan være helt sikre på, at Sydkorea vil gøre, hvad de kan for at bjærge trinnene,« siger Jonas Bjarnø.

Verdenssamfundet er på stikkerne, især efter bombetesten den 6. januar, som Nordkorea påstod var en brintbombe. Sydkorea har også meldt ud, at en opsendelse vil 'komme til at koste Nordkorea dyrt', og Japan truer med at skyde enhver raket ned, der “truer” dets territorium. Japan har før været vidne til en Nordkoreansk raket af typen Taepodong fløj over landet og landede i Stillehavet, fremgår det af en rapport fra august 2015 fra National Committee On North Korea (NCNK).

Kommentarer (7)

Nordkorea kan skyde alle de Uha3 raketter afsted som de vil.
Verdens øvrige lande (- Kina), har i praksis ingen mulighed for yderligere afstraffelse af landet.

  • 1
  • 7

"f.eks Sydkorea og USA frygter, at opsendelsen er et skalkeskjul for udvikling af interkontinentale ballistiske missiler."

Hvorfor frygter de det?

Affyrer man en ICBM mod USA, vil den sandsynligvis blive destrueret inden den når målet, medens man selv er minutter fra at være fordampet i en radioaktiv ørken.

KISS: Ønsker man at detonere et kernevåben i f.eks. New York eller Los Angeles, er det langt sikrere, billigere og mere enkelt at bruge en 40-fods container, en trawler, et fragtskib eller en ubåd.

"Personligt tror han [Jonas Bjarnø] heller ikke, at sigtet med en ny rumraket er egentlig test af ballistiske missiler til militærbrug."

Jeg er helt og aldeles overbevist om, at Jonas B. har ret.

Nordkoreas diktator, Kim Jong-un, går på 10 cm høje gummisåler og bruger hårlak til at få sit hår til at stå lodret op for at se ud til at være højere end 138 cm.

Hans byld på hjernen er at være stor, både fysisk og i international sammenhæng, hvilket er vanskeligt, når man konkurrerer med Zimbabwe om at have verdens fattigste befolkning, verdens laveste bruttonationalprodukt og verdens ringeste produktivitet.

Jeg føler mig sikker på, at hans vanvid har medført, at en stor procentdel af det lave bruttonationalprodukt bruges på magtdemonstrationer som at detonere 5.000 ton trotyl i en grotte, konstruere raketter, opsende en satellit og true alverden med, at man er en supermagt, som har kernevåben og næsten er i besiddelse af ICBMs.

  • 1
  • 0