Det vælter ind med tips fra læserne om gamle lossepladser
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Det vælter ind med tips fra læserne om gamle lossepladser

Illustration: Københavns Museum

»Jeg boede som barn i 60'erne tæt på dette store hul i jorden hvor affald blev dumpet i. Hullet er nu fyldt op og er knap synligt fra luften.«

Sådan beskriver en læser sin erindring om en gammel losseplads, der ligger i Bjergsted på Sjælland.

Hans indberetning er nummer 100 af små, unikke fortællinger, som vi har fået fra læsere i hele landet. De gode efterretninger er en stor hjælp i arbejdet med at kortlægge omfanget af mulig udsivning til overfladevand fra gamle, ubeskyttede lossepladser.

Læs også: Hjælp ing.dk med at finde Danmarks farligste lossepladser

Læs også: Hjælp ing.dk med at finde Danmarks farligste lossepladser

Et problem, der er overset af myndighederne, selv om overfladevand ifølge EU's vandrammedirektiv er en lige så vigtig ressource som grundvand.

Læs også: 500 gamle lossepladser lækker gift til åer og vandløb

Trussel mod vådområder

Sven Bertelsen er en anden læser, der har indberettet lossepladser til Ingeniørens danmarkskort. Til daglig arbejder han som kontorleder i miljø- og ingeniørfirmaet DGE's afdeling i Nibe, der blandt andet undersøger jordforurening for Region Nordjylland.

Sven Bertelsen synes, Ingeniørens fokus på at få de gamle lossepladser frem i lyset er vigtigt, fordi de ifølge ham udgør en trussel i forhold til sårbare vådområder.

»Problemet er, at det ikke er undersøgt, om der løber forskellige naturfremmede stoffer ud i vådområdet. Stoffer, man slet ikke har styr på, fordi ingen ved, hvad lossepladserne indeholder,« siger han.

Kontorlederen mener, at myndighederne skulle begynde med at udvælge de områder, der har størst værdi - som for eksempel lossepladser ved målsatte naturområder som i Thy - og derefter sætte en screening i gang med 50 lossepladser eller et lignende antal.

»Man kan ikke undersøge alting, og vi ved, at det vil tage 40 år bare at undersøge de nuværende kortlagte grunde i Region Nordjylland med det budget, der er i dag. Men spørgsmålet er jo, om man kan acceptere, at gift driver ud i naturen,« siger han.

Kortet ser rødt

I forbindelse med, at kortet har rundet 100 indberetninger, har vi gennemgået læser-lossepladsernes placering og markeret dem, der maksimalt ligger 100 meter fra overfladevand, med rødt. Her er der ifølge flere eksperter stor risiko for, at perkolat fra lossepladsen siver direkte ud i vandløbet, søen eller havet.

Ikke alle 100 henvendelser har resulteret i en nål på kortet, da nogle enkelte er gentagelser, og andre handler om at præcisere en nål, som allerede sad på kortet.

Men de indberetninger, der ser ud til at handle om en 'ny' losseplads, er blevet registreret.

I alt er der nu 78 læser-nåle på kortet, hvoraf 16 er røde. Det svarer til godt en femtedel af lossepladserne. (Nogle af prikkerne dækker over hinanden, så det kan være nødvendigt at zoome ind for at skelne dem fra hinanden.)

Losseplads-turné

Hen over sommeren arbejder vi på at opdatere kortet med GIS-informationer, ligesom vi vil tage rundt i Danmark for at besøge en række af de steder, der er indberettet.

Ud over læsernes indberetninger har vi fået informationer til kortet fra de fem danske regioner, som ikke kan garantere, at alle lossepladser i Danmark er registreret eller kortlagt. Derfor er vi stadig glade for bidrag i form af efterretninger om ukendte eller ikke-kortlagte lokaliteter.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Another problem which I became professionally aware of in the UK but will probably be just as relevant to DK is the issue of what may have been "disposed of" on such waste sites. In the early 70s for example many "Trim-phones" (which contained a fair amount of radioactive hydrogen - "tritium") were tipped on them. These have been found to be leaking both into the surface and ground water but the newer younger workers who have to deal with these contamination problems are often unaware of the existence of these items (also "Timex" watches, "Tritlights", Radioactive emergency exit signs etc) so don't even know to look for them or the leakage from them. This may be true of other toxic substances which have been withdrawn from use because of their toxicity but could have been dumped at many of the sites.

While it may be argued that tritium is not a particularly radiotoxic substance, it also has the advantage that it is very easy to detect. This could at least give a quick and relatively cheap method of checking for leakage from some of the older postwar sites.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten