Det tog DSB ni år at at stille gængse softwarekrav til IC4-togene
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Det tog DSB ni år at at stille gængse softwarekrav til IC4-togene

Ni år efter at blækket på IC4-kontrakten mellem DSB og Ansaldobreda var tørt, stillede den danske jernbaneoperatør endelig krav om, at italienerne skulle følge et sæt gængse europæiske retningslinjer for, hvordan software til togene skal udvikles.

Det skete først efter forliget mellem Ansaldobreda og DSB i maj 2009.

Standarden, kaldet EN50128, er ellers grundigere end de standarder, italienerne hidtil havde fulgt.

Sådan lyder det fra DSB selv:

»Der er mere dokumentation med EN50128, og der er flere laboratorietest. Og du kan sætte 'væsentligt' foran begge dele,« siger teknisk programchef i IC4, Lars Slott Jensen.

*Har vi fået mere sikkerhed med EN50128 end tidligere? *

»Vi har hele tiden ment, at IC4 er et sikkert produkt, og at softwaren har den nødvendige sikkerhed. Så det er ikke det hensyn, der primært er draget, men sikkerhed har også været med i overvejelserne. Om det er vægtet med én procentdel eller en anden er svært at sige,« siger programchefen.

Han forsvarer DSB's nølende tilgang til standardkravet med, at standarden ikke i sig selv var afgørende for DSB.

»Vores mål er ikke isoleret set, at de skal bruge den ene eller anden standard, men at de kommer med et produkt, der kan godkendes,« siger Lars Slott Jensen.

Netop softwaren har der ellers været en række problemer med.

Alene en række test og fejlfinding i softwaren, som Ansaldobreda skal udføre fremadrettet for DSB, koster 210 mio. kr. eller omtrent halvdelen af det nu skrottede Polsag.

Lars Slott Jensen forklarer, at DSB ikke tidligere i forløbet stillede krav, fordi italienerne havde deres egen udviklingsplatform, som det var vanskeligt for DSB at ændre.

»Hvis de kører lykkeligt derudad med én måde at udvikle på, så kan du ikke bare klaske en ny standard i hovedet på dem og regne med, at den følger de dagen efter,« siger han.

DSB: Vi satte krav til softwaren

Ingeniøren har tidligere skrevet om, hvordan der i kontrakten mellem DSB og Ansaldobreda fra 2000 ikke blev stillet krav til, hvordan togets software udvikles.

I et skriftligt svar fra Trafikstyrelsen står der, at 'DSB's kontrakt med Ansaldobreda fra 2000 indeholder ikke krav til udvikling af software, eftersom man antog, at softwaren ikke skulle anvendes til sikkerhedskritiske formål.'

Det mener teknisk programchef i DSB, Lars Slott Jensen, ikke er rigtigt.

»I vores kontrakt fra 2000 har vi tonsvis af normer og standarder, som de (Ansaldobreda, red.) skal følge. Også nogle som er rettet mod softwaren,« siger programchefen, der blev ansat hos DSB i december 2009.

Det har ikke været muligt for Ingeniøren at få svar på, hvilke softwarenormer det var, DSB pålagde Ansaldobreda at følge i sit udviklingsarbejde, men ifølge Lars Slott Jensen leverede italienerne med 'mindre afvigelser'.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først