Det sker i rummet 2016: Kinesisk rumstation og missioner til Jupiter og Mars

Det mest spændende inden for rummissioner i 2016 bliver, om Kina som lovet opsender rumlaboratoriet Tiangong-2, der har været udskudt flere gange. Tiangong betyder himmelsk palads på kinesisk.

Det vil så i givet fald blive efterfulgt af en bemandet mission Shenzhou 11 til laboratoriet.

Den seneste bemandede kinesiske rummission fandt sted i 2013, så det meget ambitiøse rumprogram har længe været på en form for standby.

Nasa's højdepunkt i 2016 indtræffer i juli, når satellitten Juno ankommer til Jupiter efter en rejse på flere år.

Satellitten skal bl.a. måle, hvor meget vand der er i Jupiters atmosfære, som kan være med til at bestemme, hvordan Jupiter er dannet. Foruden at studere atmosfæren skal Juno også kortlægge Jupiters magnetfelt og tyngdefelt for at give information om planetens indre opbygning.

Juno skal gennemføre 33 omløb om Jupiter indtil oktober 2017, hvorefter den sendes direkte ind mod planeten, hvor den vil smelte op.

ExoMars

Det helt sikre inden for rumprogrammer i 2016 er, at Mars igen får en hovedrolle, da Jorden og Mars er placeret optimalt i forhold til hinanden for nye missioner til den røde planet.

ESA opsender i første del af sin ExoMars-mission. Anden del følger to år senere.

Opsendelsen i år vil ske med en Proton raket fra Bajkonur Kosmodromen i Kasakhstan mellem 14. og 25. marts med forventet ankomst til Mars 19. oktober.

ExoMars-missionen består af en orbiter og et landingsmodul, Schiaparelli. ExoMars Trace Gas Orbiter skal undersøge gas-sammensætningen af den tynde atmosfære og ikke mindst lede efter gasser af biologisk betydning som metan.

Schiaparelli-landingsmodulet er opkaldt efter Giovanni Schiaparelli, som i 1877 opdagede en række lineære strukturer på overfladen af Mars, som han kaldte ‘canali’ på italiensk, og som via en fejloversættelse til engelsk blev opfattet som kunstigt fremstillede ‘kanaler’.

Modulet skal først og fremmest vise, at Europa besidder en teknologi til at foretage en landing på Mars, som skal udnyttes ved anden del af ExoMars-missionen i 2018, hvor der skal landes en rover. Schiaparelli indeholder dog nogle få sensorer, der kan give en begrænset indsigt i forholdene på overfladen.

Insight og Mars Cube One

I løbet af marts skulle Nasa have opsendt Insight afsted mod Mars fra Vandenberg Air Force Base i Californien med en Atlas V raket.

En læk i et vakuumsystem i et satellittens hovedinstrumenter fik dog Nasa til 22. december at aflyse opsendelsen i 2016.

InSight (Interior Exploration using Seismic Investigations, Geodesy and Heat Transport) indeholder seismisk udstyr til at studere Mars’ indre, så forskerne kan få bedre indblik i de processer, der har formet klippeplaneterne i det indre solsystem.

Med samme raket skulle være opsendt to småsatellitter eller cubesats med dimensionerne 36,6 cm x 24,3 cm x 11,8 cm. De små satellitter kaldet Mars Cube One eller MarCO skal separeres fra Insight umiddelbart efter opsendelsen og følge deres egen bane til Mars, som de vil flyve forbi samtidig med, at Insight foretager en landing.

Ved Mars vil de kommunikere med NASA's Mars Reconnaissance Orbiter, der er i kredsløb om planeten, som vil videresende informationer til Jorden.

Det er først og fremmest tale om et demonstrationseksperiment, der skal bevise, hvordan man ved fremtidige missioner kan drage nytte af sådanne kommunikationsformer.

Overvågning af havet, kommunikation i rummet og kvanteeksperimenter

Raketsæsonen 2016 bliver efter planen skudt igang 17. januar fra Vandenberg Air Force Base i Californien med en SpaceX Falcon 9 raket, der skal bringe Nasa’s Jason-3 i kredsløb.

Jason-3 skal foretage løbende målinger af af verdenshavene, og dens målinger skal indgå i varsler for orkaner, prognoser for El Niño og La Niña og bruges til en lang række forskningsformål.

ESA har planlagt opsendelse af EDRS-A, der er første del af European Data Relay System, til slutningen af januar fra Bajkonur med en Proton raket.

EDRS-A og dens makker EDRS-C, der skal opsendes i 2017, skal fra positioner i den geostationære bane kommunikere med laserteknologi med satellitter i lavere baner og på den måde fungere som mellemstationer for kommunikation med Jorden.

Afstanden mellem EDRS-satellitterne og deres kommunikationspartnere i rummet kan være op til 45.000 km.

Vi kan også se frem til flere spændende rumeksperimenter.

Midt på året vil Nasa gennemføre et demonstrationsprojekt, der skal vise, om supernøjagtige atomure kan fungere i rummet. Deep Space Atomic Clock skal bane vejen for, at fremtidige missioner ud i rummet kan udnytte meget nøjagtige tidssignaler, der er nødvendige for at gennemføre autonome landinger eller lade sonder kommer i præcise kredsløb.

Kina planlægger midt på året at opsende et kvanteeksperiment Quantum Experiments at Space Scale (QUESS), der bl.a. skal afprøve en kvantekommunikationsforbindelse og gennemføre forskellige kvantemekaniske eksperimenter.

Selvom Nasa har måttet aflyse InSight tegner 2016 til at blive et spændende rumår.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det vigtigste der sker i 2016 indenfor rumfart er IMO om Space X lykkes med at genbruge Falcon 9 raketterne nu da de har bevist at de kan lande det dyre trin 1. Den succes skulle jo gerne kunne gentages helst flere gange i 2016 og vi har også brug for at se at raketten rent faktisk kan genbruges uden de store klargøringsomkostninger. Og hvor mange gange kan den genbruges? Det for vi nogle svar på i 2016.

Herudover skal Falcon Heavy op for første gang i 2016. Det er også utroligt vigtigt at det går godt med Falcon Heavy da det er verdens suverænt største raket med dobbelt fragt evne i forhold til rumfærgen eller over 50 tons i lav bane. Den er stor nok til at bemandede rumflyvninger til månen kunne genoptages. Falcon Heavy vil få verdens laveste pris per kilo opsendt hvilke i sig selv er vigtig for at få gang i rumfartsindustrien. Hvis det også lykkes Space X at genbruge de 3 dyre trin 1 raketter i Falcom Heavy så falder prisen for alvor indenfor opsendelser hvilket vil muliggøre mange gange flere opsendelser per år end de cirka 100 der blev sendt op i 2015. Hvis Space X kan sætte prisen ned med 50% per kilo inden for 4 år relativt til Falcon 9 så er det vel ikke utænkeligt at vi vil se en firedobling af de årlige opsendelser til omkrig 400 om året. Space X har ansøgt om lov til at sende 4000 internet kommunikationssatelliter i kredsløb så der bliver behov for langt mere opsendelseskapacitet end verden har i dag.

  • 7
  • 0

Jeg er alvorlig bekymret for, om ESA formår at landsætte noget som helst på Mars, via de omtalte ExoMars missioner. Så en officiel informations video om missionen, hvori jeg talte fire forskellige sproggrupper. Kan ESA fungerer på de vilkår, når man ikke kan enes om at benytte et enkelt sprog til sådan en video?

Men naturligvis håber jeg det bedste for europæisk rumindustri.

  • 1
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten