Det offentlige tager kampen op

Det er ikke attraktivt at håndtere breve, sætte tog på skinner eller ordne landets veje. I hvert fald ikke, når ingeniørerne bliver spurgt.

De offentlige virksomheder har stadig meget svært ved imagemæssigt at hamle op med de private, men noget tyder på, at de er ved at blive lidt bedre.

I dette års Profilanalyse findes to af højdespringerne blandt de offentlige virksomheder. Både DSB og Vejdirektoratet er klatret 36 pladser i vejret og ligger i år som henholdsvis nummer 75 og nummer 60. Og stort set over hele linjen har de offentlige virksomheder taget større eller mindre skridt i den rigtige retning mod et bedre image.

Inden den offentlige administration får armene alt for langt i vejret, er vi nødt til at tage forbehold for, at en del af forklaringen kan findes i, at årets undersøgelse har fået et nyt parameter. Det ser på virksomhedens evne til at skabe balance mellem familieliv og arbejdsliv - et parameter, som ikke har været med i tidligere undersøgelser, og som det offentlige traditionelt er kendt for at være god til.

Men med så store spring opad skal forklaringen ikke alene findes i det nye parameter, men også i tidsånden. Det vurderer den selvstændige kommunikationsrådgiver Anne Katrine Lund.

»I forhold til for bare et par år siden er det blevet mere trendy at arbejde med noget, som gør en forskel for vores fælles bedste. Det kan være ved at gøre vejnettet bedre eller reparere de dårlige skinner. Her giver tingene mening på en anden måde, og så kravler virksomhederne op ad listen,« vurderer hun.

De offentlige virksomheders generelt blakkede image er lige dele selvforskyldt og uforskyldt, mener hun.

»På den ene side er det dybt uretfærdigt, at vi bliver ved med at have en dårlig oplevelse af, hvordan den offentlige organisation fungerer, for flere steder er de begyndt at organisere sig mere effektivt og flytte sig internt. Men på den anden side kommer deres image heller ikke ud af ingenting. Bare de breve, man får fra det offentlige, tegner et billede af en arkaisk organisation,« siger Anne Katrine Lund.

At institutioner som DTU, Risø og flere af universiteterne er dem, der klarer sig bedst blandt de offentlige virksomheder i undersøgelsen, er der en god forklaring på, siger Anne Katrine Lund.

»De er alle usædvanlige for offentlige virksomheder. Det er institutioner, der gør meget ud af at have en stemme i offentligheden, og som har prioriteret deres synlighed, for eksempel når de rekrutterer studerende. Samtidig er det markante institutioner med høje kompetencer og spændende miljøer,« forklarer hun.

Lav løn koster dyrt

Hos Ingeniørforeningen kommer det blakkede ry, som de fleste offentlige virksomheder har blandt ingeniørerne, ikke bag på Ole Høyer Jensen, der er formand for ansatte ingeniørers råd i IDA.

»Det forbavser mig ikke - desværre. Vi har flere gange advaret om, at man skal passe på ikke at sætte den offentlige udvikling i stå, for det vil blive sværere og sværere at rekruttere gode folk,« siger Ole Høyer Jensen. Han peger på en af klassikerne, når årsagen til imagets flossede kanter skal findes: Lønnen.

»Hos IDA er det vores klare opfattelse, at det offentlige stadig halter bagefter med både personalepleje og de generelle betingelser. Lønudviklingen i det offentlige har slet ikke fulgt med, og selvom lønnen ikke er alt, så længe man har spændende og udfordrende arbejdsopgaver, kan det ikke undgå at spille ind,« vurderer Ole Høyer Jensen.

Netop lønforhold og personalegoder er et af de områder, hvor en af årets højdespringere, DSB, stadig må se sig kørt ud på et sidespor på plads nummer 100.

Det er der ikke så meget at gøre ved som offentlig virksomhed, erkender miljøchef hos DSB, Jesper Mølgaard. Til gengæld er han meget ked af, at hans virksomhed også stadig lander i den helt tunge ende, hvad angår ingeniørernes opfattelse af DSB's evne til at være innovativ.

»Det er lidt ufortjent, for selvom det ikke går så godt med vores nye IC4-tog, så gør vi store indsatser med blandt andet vores informationssystemer og projektet med fjernsyn i togene. Men vi er nok grundlæggende for dårlige til at fortælle om det, så det vil jeg da tage op med vores HR-folk, så vi kan få gjort noget ved det,« fastslår Jesper Mølgaard.

Gode historier hjælper

Han glæder sig til gengæld over, at DSB i det store billede er klatret markant op ad listen og hører til blandt årets højdespringere. Ifølge miljøchefen skal en del af forklaringen findes i, at DSB er blevet bedre til at få togene af sted til tiden.

»Der er grundlæggende sket en klar forbedring af vores produkt, og det slår igennem imagemæssigt. Vi fylder ikke længere nær så meget i medierne, som vi har gjort, og det er oftere med de mere saglige og reelle historier frem for de dårlige,« forklarer Jesper Mølgaard.

Netop de gode historier gør underværker for imaget. Ikke mindst blandt offentlige - og ofte udskældte - virksomheder. Det har man også mærket hos Vejdirektoratet i det forgangne år. Her har image og omdømme været et punkt på dagsordenen, siden virksomheden begyndte at have svært ved at få rekrutteret de nødvendige folk til deres opgaver.

»Vi har været meget synlige i landskabet med flere store anlægsprojekter, blandt andet Ring 3 ved København, hvor alle hænger i kø. Der har vi virkelig sat ind med informationskampagner, og det er vi blevet rost meget for,« forklarer personalechef i Vejdirektoratet, Jette Kastoft.

Markedsføring er vejen frem

Historisk har offentlige virksomheder ikke tradition for at markedsføre sig selv, og det hænger stadig ved i dag, men Jette Kastoft regner alligevel med, at hendes arbejdsplads fremover vil gøre en endnu større indsats for at gøre opmærksom på sig selv.

»Vi vil komme frem, hvor vi kan, uden at der er tale om decideret markedsføring, for det gør man jo ikke som offentlig virksomhed.«

Kommunikation og synlighed er da også vejen frem for de offentlige virksomheder, hvis de vil fortsætte med at klatre opad mod den forkromede imagetop, hvis man spørger kommunikationsrådgiver Anne Katrine Lund.

For det er ikke godt nok bare at sidde og vente på, at andre graver skandalerne op, og så derefter lave damage control. De gode historier skal frem i lyset, og de skal fortælles til den brede offentlighed.

»Naturligvis skal indholdet også være på plads. Men mange offentlige arbejdspladser får løbende bedre ledelse og mere styr på tingene, og når der så er styr på tingene, så skal der fortælles om det. Vi har jo ufatteligt mange af hverdagens helte i det offentlige, som virkelig kunne fortjene at blive vist frem. Men der er ingen tvivl om, at det er en utaknemmelig kamp at skulle bryde den onde cirkel,« siger Anne Katrine Lund.