Siden 1960'erne har den brasilianske arkitekt Lélé (João Filgueiras Lima) sammen med ortopædkirurg Aloysia Campos da Paz og senere neuropsykolog Lucia Braga bygget hospitaler, der på én og samme tid er smukke og funktionelle at opholde sig i.
Som årene er gået, har teamet bag hospitalerne raffineret teknikken med at bruge vand som afkøling for hele hospitalet. Og med indvielsen af det nye hospital i Rio de Janeiro er et helt nyt system taget i brug.
Når hospitalerne bliver tegnet, udviklet og rettet til, er der ingen snævre grænser mellem kirurgen, arkitekten og psykologen. Erfaringer fra patienterne - specialerne er rygmarvsskader, hjerneskader, genetiske og neuromuskulære skader - bliver direkte overført til arkitekturen.
»Vi sidder sammen og flytter på vægge og finder ud af, at det er mere smart, hvis den 'fake' MRI-scanner, som vi har bygget for at vænne angste patienter til undersøgelsen, placeres helt tæt på den ægte MRI-scanner. Til det nye Rio-hospital har vi også fundet ud af, at der skal være flere rum, som de pårørende kan sove i, sådan at vi ikke, som på Brasilia-hospitalet, skal bede de pårørende om at overnatte i de kupélignende rum, vi har bygget op som nødløsning, fortæller neuropsykologen Lucia Braga, der blandt andet har udviklet det familiebaserede behandlingssystem, som kæden af Sarah-hospitaler er blevet verdensberømt på.
I begyndelsen blev hospitalerne bygget af ferrocement og siden af argamassa armada - et materiale, der har et lavere stålindhold, og som kan produceres i meget tynde plader. Det er derfor med til at give sygehusene deres lette og luftige karakter.
Hvad yderligere bidrager til dette udtryk er de bølgede tage, der er med til at sørge for dynamisk ventilation, når den nu varme luft presses ud gennem åbninger i taget.
Både væg- og tagelementer produceres som moduler på hospitalernes egen fabrik i Salvador og er med til at gøre udgifterne til produktion og transport så lave som muligt og samtidig gøre de færdige bygninger så fleksible som muligt.
Luft fra søen
Brugen af vand er også en del af Sarah-hospitalernes samlede udtryk som på hospitalet i Salvador (1994), hvor Lélé arbejdede med at afkøle hospitalets store rum gennem en mur af vand, der hele tiden løber.
Eller på rehabiliteringshospitalet i Brasilias Lago Norte (2003), hvor vinden fra den store, kunstigt anlagte sø naturligt strømmer ind i de store lokaler, afkøler rummene og forsvinder - nu opvarmet - gennem ventilationskanalerne i det bølgede loft.
Endelig er der det nye hospital i Rio de Janeiro, hvor et system med at tage koldt vand ind og lade det løbe parallelt med luftkanaler i hospitalets underetage er blevet fuldt implementeret. Systemet afkøler luften og sender den derefter op i etage 1 og 2, før den siver op under det høje loft og snart forsvinder ud i den frie luft.
Tekniske løsninger
På samme måde, som hospitalerne er blevet ved med at raffinere og udvikle deres arkitektur, har de også udviklet tekniske løsninger, der gør det lettere for patienterne at udfolde sig og opleve verden. Eksempelvis er hospitalssengen så let at manøvrere rundt med, at enhver pårørende uden besvær kan transportere sin hospitaliserede slægtning ud i de både eller parkområder, som er en del af hospitalets tilbud til patienterne.
Et andet eksempel er den helt igennem raffinerede rullestol, Octomobilen, hvor rygmarvspatienten, der er blevet berøvet brugen af benenes muskler, ved hjælp af et lille tryk med begge hænder kan rejse sig op - med sin rullestol.
Dokumentation
