Det Miljøøkonomiske råd kritiserer kommunernes indsats ved trafikstøj

Mangelfuld indsats over for trafikstøj koster hvert år Danmark minimum to milliarder kroner. Det fastslår Det Miljøøkonomiske Råd i et nyt diskussionsoplæg, der er præsenteret i dag onsdag klokken 12.

Trafikstøj påvirker 35 procent af alle danske boliger, hvilken forringer værdien med halvanden milliard årligt. Dertil kommer helbredsomkostninger forbundet med forurening og stress for minimum en halv milliard kroner. Og skal de uheldige bivirkninger fra trafikstøjen ned, kræver det, at staten - samt ikke mindst kommunerne - sætter ind med en mere prioritet indsats, som sigter efter at koncentrere trafikken på relativt få veje.

"Man kan så bekæmpe støjforureningen der ved lokale tiltag som hastighedsregulering, støjsvag asfalt, afskærmning og støjisolering," anbefaler formand for Det Miljøøkonomiske Råd, overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

I 2006 vedtog Miljøministeriet en støjbekendtgørelse, som krævede, at 14 hovedstadskommuner samt 20 kommuner med større vejstrækninger udarbejde en handlingsplan for nedbringelse af støjen. Et krav, som 21 har opfyldt.

Men dertil kommer, at EU's støjdirektiv fra 2002 siger, at de berørte kommuner kan vælge at kortlægge, hvor mange boliger og beboere, der er særligt støjisolerede, samt antallet af boliger, der har en stillefacade. Endvidere nævnes muligheden for at udarbejde kort for andre typer ekstern støj samt udpege stilleområder.

Mens Frederiksberg, Hvidovre, Odense og Aabenraa kommuner ifølge rapporten agter at udpege de stille områder, har ingen forsøgt at kortlægge støjisoleringen.

Formand for KTC's vejgruppe og vej- og parkchef i Fredericia Kommune, Ib Doktor, mener, at det i sidste ende er et spørgsmål om penge, og at staten i den forstand får, hvad den betaler for.

"Et eller andet sted er det måske kritisabelt, at kommunerne ikke har levet 100 procent op til kravene, men det hænger sammen med en ressourcediskussion," siger han.

Fredericia var en af de kommuner, der grundet reglerne om tæt trafik var tvunget til at lave en handlingsplan, som udkom april 2010. Her analyser kommunen de udvalgte gadestrækninger og efterviser derudfra, hvor mange boliger, der er støjramte. Boliger, som herefter kan søge om tilskud til eksempelvis støjreducerende vinduer for at mindske generne.

Men fordi handlingsplanerne har karakter af hensigtserklæringer, har de ikke udmøntet sig i konkret handling.

"Det er vi ikke kommet rigtigt i gang med. Borgerne kan søge om tilskud til vinduerne, såfremt kommunen har stillet de nødvendige midler til rådighed. Men selv om vi har kæmpet for at få posten med på budgettet, er det ikke lykkes," forklarer Ib Doktor.

Forvaltningen bad om 3,5 millioner over 3-4 år til finansiering af tiltagene. Hvilket er et ikke-ubetydeligt beløb i betragtning af, at kommunerne ifølge Rambøll fra 2003-2008 samlet investerede 10 millioner kroner årligt på området via anlægsbudgetterne. Til sammenligning brugte staten frem til 2009 20 millioner kroner om året.

 

I Frederikshavn, som ikke er omfattet af kravet om handlingsplaner, er trafikstøj ifølge teknisk direktør Mikael Jentsch ikke noget, man har beskæftiget sig særlig meget med.

"Det er ikke noget voldsom stort tema i kommunerne. Det kan være, at de går mere op i det i de store byer, men i byer på størrelse med Frederikshavn er det ikke højt prioriteret," vurderer Mikael Jentsch, der også er formand for KTC's klimagruppe.

Netop de store byer er målet for den fremtidige indsats over for trafikstøj, forklarer specialkonsulent i Miljøstyrelsen, Jørgen Jakobsen. En ny støjbekendtgørelse blev 15. januar 2011 vedtaget, og den kræver, at der nu i Århus, Aalborg og Odense udarbejdes handlingsplaner på samme facon, som det er sket i København. Til gengæld bortfalder kravet om indsats for provinsvejene.

"Det har vist sig, at det ikke gav miljømæssig mening at lave en støjhandlingsplan for eksempelvis fem stumper vej i et industriområde, hvor der ikke bor nogen mennesker," anfører specialkonsulenten.

Jørgen Jakobsen forklarer, at Miljøstyrelsen ikke vil bruge kræfter på de 13 kommuner, der ikke som tidligere krævet har udarbejdet planerne.

"Vi havde håbet, at kommunerne ville blive inspireret til at lave støjhandlingsplaner, som var mere omfattende end mindstekravene. Men det er en dyr omgang, og især når der ikke er miljømæssig grund til at rette op på støjen i industriområderne, hvor der ikke bor mennesker, har vi fjernet kravene," forklarer han.

Mens bekendtgørelsen nu stiller krav om kortlægning og handlingsplaner i de fire største byer, rejses der ikke krav om, at støjen skal sænkes til bestemte niveauer.

"Der er rigtig mange boliger, der er belastet med vejstøj. Hvis støjen på alle strækninger skulle dæmpes helt ned til grænseværdien på 58 dB, ville der være tale om meget omfattende investeringer i støjbeskyttelse. Hvor kommunerne vælger at sætte ind over for støjen, skal derfor være deres egen vurdering, og ikke fordi vi sidder i et elfenbenstårn og fortæller dem, hvad de skal gøre," siger specialkonsulenten i Miljøministeriet.

Der er som udgangspunkt tre måderat bekæmpe trafikstøj på:

  • Støjkilden: Elbiler, støjdæmpende asfalt
  • Støjens udbredelse: Støjskærme og støjvolde
  • Mindskning af påvirkningen hos modtageren: Facadeisolering, støjreducerende vinduer

Dokumentation

Link til Miljøstyrelsens pjece om støjhandlingsplaner
Link til Miljøstyrelsens støjkort
Læs Fredericia Kommunes støjhandlingsplan