»En friere og mere markedsorienteret togtrafik skal komme passagererne til gavn i form af en ny og dynamisk prissætning«. Det skriver Transportministeriet i regeringens nye oplæg til fremtidens jernbane, som er offentliggjort i dag.
Skal togmarkedet liberaliseres helt, bliver effekten for passagererne imidlertid den modsatte. Det viser den analyse fra konsulenthusene McKinsey & Company og Struensee & Co, som danner baggrund for regeringens udspil.
Analysen opstiller seks forskellige scenarier for 2030, der på forskellig vis nedbringer statens tilskud til DSB. De spænder kort fortalt fra et scenarie A, hvori DSB som i dag beholder al statslig togtrafik bortset fra i Midt- og Vestjylland under tæt politisk styring, til et markedsbaseret scenarie F, hvori togtrafikken undergår en omfattende deregulering og samtidig sendes i udbud blandt flere konkurrerende aktører. Det sidste scenarie udløser den største statslige besparelse på togdriften, op til på 2,5 milliarder kroner i 2030, hvilket bringer den statslige understøttelse af togdriften ned på bare 0,3 milliarder kroner årligt. Seks scenarier I scenarie A videreføres den nuværende organisering, hvor DSB opererer på størstedelen af jernbanenettet under tæt politisk styring med en uændret kontraktform. I scenarie B konkurrenceudsættes DSB’s nuværende trafik i ét samlet udbud. Krav til trafikomfang, service mv svarer til de krav, som i dag stilles til DSB i den forhandlede kontrakt mellem DSB og staten. Scenarie B indebærer dermed, at DSB ophører med at være togoperatør. I scenarie C videreføres den nuværende organisering af DSB, men i forhold til scenarie A gives DSB frihed og opbakning til at gennemføre yderligere effektiviseringsinitiativer og øge det kommercielle fokus. I scenarie D udbydes hele den statsligt indkøbte trafik i 6 trafikpakker. Scenarie D bibeholder politisk styring af trafikomfang, servicekrav mv. svarende til de krav, der stilles i den nuværende forhandlede kontrakt mellem DSB og staten. Operatørerne har dermed ikke mulighed for løbende at tilpasse trafikken til efterspørgslen eller gøre større brug af fx prisdifferentiering end det forudsatte i scenarie A. I scenarie E udbydes den tilskudskrævende trafik i fem trafikpakker. Hovedstrækningen, som forventes at kunne drives med overskud, tildeles DSB. Hermed sikres det, at overskuddet forbliver i Danmark og kommer det danske samfund til gode. Scenariet indebærer, at DSB’s togdrift udskilles i et selvstændigt selskab, mens ejerskab over materiel, stationer og værksteder placeres i et nyt statsligt selskab. I scenarie F gennemføres i videst muligt omfang markedsbaserede løsninger. Det indebærer, at operatørerne gives frihed til at tilpasse trafikomfang og takster i forhold til efterspørgslen. Trafikken udbydes i pakker på nettokontrakter, hvor de ikke-kommercielt bæredygtige strækninger udbydes med et krav om minimumsbetjening med betaling per passagerkilometer. Kilde: En fremtidssikret jernbane af Transport-, Bygnings- og Boligministeriet
»Vurderes at have negative passagerkonsekvenser«
Den mest vidtrækkende model kan imidlertid ramme passagererne hårdt i form af både prisstigninger og overfyldte tog, advarer de to konsulenthuse i deres analyse.
»De kommercielle frihedsgrader forventes især anvendt til at foretage betydelig trafikudtynding, begrænsede stigninger i gennemsnitstaksten samt en øget andel af overbelagte tog. Disse tiltag vurderes at have negative passagerkonsekvenser, men vurderes også at kunne forårsage en betydelig reduktion i subsidiebehovet,« skriver de to konsulenthuse om det mest vidtrækkende scenarie F. Med andre ord: Færre og overfyldte tog samt dyrere billetter.
Læs også: Transportforsker før nye forhandlinger: Togfonden eksisterer reelt ikke mere
McKinsey og Struensee regner i deres analyse med en gennemsnitlig prisstigning for passagererne på op til fire procent ved det pågældende scenarie. Men de to konsulenthuse antager samtidig, at operatørerne maksimalt må øge det gennemsnitlige takstniveau med op til 10 procent.
Det skal holdes op imod, at scenarie F forventes at medføre en række fordele, hvoraf de fleste først og fremmest kommer togselskaberne til gode, herunder »styrkede incitamentsstrukturer, kommerciel optimering og øget potentiale for innovation og omkostningsreduktioner«.
Risiko for »offentlig reaktion«
Det er vel at mærke kun det mest vidtrækkende scenarie, der ventes at medføre gennemsnitlige prisstigninger for passagererne. Det næstmest vidtrækkende scenarie E, hvori DSB beholder den økonomisk rentable lynstrækning på tværs af landet, tillader dog stadig togselskaberne færre afgange og overbelagte tog.
De to konsulenthuse advarer overordnet i deres analyse om, at et ønske om at reducere de statslige omkostninger til togdrift bør holdes op imod negative konsekvenser for passagererne med risiko for en »offentlig reaktion« til følge:
»Ved evaluering af de økonomiske konsekvenser ved scenarierne bør det medtages hvilke overordnede effekter, der skaber de forventede subsidiereduktioner. Især bør det noteres, i hvilket omfang subsidiereduktionerne indikeres at skyldes trafikomfangsreduktioner eller simple takststigninger, hvor begge forventes at medføre negative passagerkonsekvenser og en offentlig reaktion,« skriver konsulenterne. Det skriver Mckinsey og Struensee »I scenarie F forudsættes operatørerne at få de mest vidtgående frihedsgrader til at optimere driften. Konkret vurderes passagererne i sidstnævnte scenarie potentielt at kunne forvente højere gennemsnitlige priser. Et højere gennemsnitligt takstniveau er en negativ konsekvens for alle passagerer og forventes generelt at reducere efterspørgslen på togtrafik.« »Ved evaluering af de økonomiske konsekvenser ved scenarierne bør det medtages hvilke overordnede effekter, der skaber de forventede subsidiereduktioner. Især bør det noteres, i hvilket omfang subsidiereduktionerne indikeres at skyldes trafikomfangsreduktioner eller simple takststigninger, hvor begge forventes at medføre negative passagerkonsekvenser og en offentlig reaktion.« »De øgede frihedsgrader muliggør også, at operatørerne foretager driftsplanlægning indeholdende et større antal tog, der køres som overbelagte. Denne frihedsgrad vil forbedre driftsøkonomien for operatørerne (og forårsage et lavere subsidiebehov), men vil samtidig udgøre en negativ passagerkonsekvens. Under hensyntagen til disse konsekvenser kan det være fordelagtigt at sætte begrænsninger i forhold til denne andel fra trafikkøbers side.« »Derfor baseres det samlede potentiale for scenarie F sig altså også på en begrænset stigning i gennemsnitspriserne på 0-4 pct., hvilket vil have negative passagerkonsekvenser.« »Det antages i analysen af scenarie F, at operatørerne maksimalt må øge det gennemsnitlige takstniveau med 10 pct.« Kilde: Sektoranalyse for jernbanen af McKinsey & Company og Struensee & Co for Transport-, Bygnings- og Boligministeriet.
Afviser at tilslutte sig model
Transportminister Ole Birk Olesen (LA) har over for Berlingske i dag afvist at anbefale ét af de seks konkrete scenarier før de politiske forhandlinger efter sommerferien, men:
»Vi læner os op ad de scenarier, hvor der er meget mere udbud. Vi læner os ikke så meget op af de scenarier, hvor der ikke er så meget udbud,« siger Ole Birk Olesen til avisen.
I oplægget fra hans ministerium argumenterer regeringen da også kraftigt for en markedsorienteret og dereguleret model.
»Der er et betydeligt potentiale – både på omkostnings- og indtægtssiden – at deregulere jernbanesektoren. Der er positive effekter for både økonomien og for passagerne ved, at der bliver en mindre detaljeret politisk styring af jernbanesektoren,« lyder det i oplægget.
Nævner ikke passagerkonsekvenser
Hverken regeringens oplæg eller Transportministeriets tilhørende pressemeddelelse nævner stigende billetpriser eller andre negative konsekvenser for passagererne. Tværtimod indikerer regeringen flere steder i oplægget, at en markedsorienteret og dereguleret jernbane vil reducere billetprisen.
»Togtrafikkens høje omkostninger er som nævnt ikke kun et problem for samfundet. I mindst lige så høj grad er det et problem for togpassagererne. Selv om staten betaler for en stor del af togtrafikken, smitter de høje omkostninger også af på tilsvarende høje billetpriser,« skriver regeringen i oplægget.
Læs også: DSB: Problemer med signalprogrammet og elektrificeringen kan blokere for nye eltog
»Kunderne skal være i centrum i fremtidens jernbane. Derfor skal staten i højere grad lade private operatører køre tog, hvor kunderne efterspørger det til rimelige billetpriser,« skriver Transportministeriet i sin pressemeddelelse.
Ingeniøren har bedt om at tale med Ole Birk Olesen om oplæggets mulige konsekvenser for passagererne, og afventer fortsat svar.
