Det kræver hundredevis af forsøg at udfase phthalater
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Det kræver hundredevis af forsøg at udfase phthalater

Et alternativ til hormonforstyrrende blødgørere står på ønskelisten i mange medikovirksomheder, for til marts bliver det et EU-krav, at medicinsk udstyr, der indeholder phthalater, skal mærkes.

Men at finde en lige så god erstatning er langtfra nogen nem opgave, fortæller seniorprojektleder Allan Tanghøj fra Coloplasts forsknings- og udviklingsafdeling, der er gået forrest med at udfase phthalater.

»Da man kunne vælge frit mellem alle materialer, valgte man jo netop PVC og phthalater, fordi det er det nemmeste og billigste at bruge,« siger Allan Tanghøj.

Da mærkningskravet blev vedtaget i EU i 2007, besluttede Coloplast, at PVC og phthalater helt skulle undgås i alle nye produkter. Herudover ville virksomheden ved udgangen af 2010 tilbyde phthalatfri alternativer til alle eksisterende produkter med phthalater, som f.eks. urinposer og katetre.

Coloplast er nu oppe på at kunne tilbyde phthalatfri alternativer til mere end 60 pct. af dem. I mange af de alternative udgaver er phthalaterne blot udskiftet med en plantebaseret blødgører, hvilket gør slutprodukterne fem-ti pct. dyrere.

Den største udfordring ligger dog i udviklingen af helt nye produkter, hvor heller ikke PVC'en må bruges.

»PVC'en er fra et produktionsmæssigt synspunkt et ideelt materiale i hospitaludstyr, da det er nemt at svejse og samle med andre dele samt behageligt og blødt at røre ved på grund af blødgørerne. Og så har det nogle gode barriereegenskaber, der sikrer, at der ikke slipper lugt ud. Hvilket eksempelvis ville være helt uacceptabelt ved urinposer,« siger Allan Tanghøj.

Hans erfaringer med at finde alternativer til phthalater og PVC begyndte allerede i starten af 90'erne, da Coloplast besluttede sig for at lave den første PVC- og phthalatfrie urinpose.

»Den helt store udfordring var at finde en folie, der havde de rette barriereegenskaber, og som kunne svejses sammen ved hjælp af den svejsemetode, som vi allerede brugte med PVC'en og derfor havde udstyret til,« fortæller Allan Tanghøj.

I samarbejde med leverandørerne fandt man efter hundredevis af forsøg frem til en folie, der hovedsageligt består af PE - polyethylen, der sammen med nogle andre stoffer står for barriereegenskaberne.

Støvsugerslange gav inspiration

Næste udfordring var så at udvikle PVC- og phthalatfrie slanger til posen. Men det var umuligt at finde alternative materialer, som der kunne laves en slange af, der ikke kunne kinke - altså lave knæk, som lukker for slangen.

»Så inspireret af støvsugerslanger forsøgte vi os med en korrigeret slange, men det gav meget store problemer, da det ikke kunne lade sig gøre at sammenkoble den med posen. Slangen manglede elasticiteten, som vi har i PVC-slangen. Løsningen blev skiftevis at lave glatte stykker og korrigerede stykker,« forklarer Allan Tanghøj.

Det er den dag i dag stadig den slags urinpose og -slange, som Coloplast sælger.

»Det handler om at vide, hvad man har brug for, og så kunne finde de mennesker og virksomheder, der er eksperter i lige præcis det, og som kan hjælpe en med at lave det. Men først og fremmest kan vi ikke slå løsninger som det med svejsemetoder op i en bog, så der må man bare prøve sig frem. Der skal laves brainstorm og et hav af forsøg og test. Det er learning by doing, og så bliver man klogere og klogere,« siger Allan Tanghøj.

Fakta: Krav om mærkning

EU-direktivet om medicinsk udstyr blev revideret i 2007, og i den forbindelse blev der indført et mærkningskrav for produkter, der leder lægemidler, fødevarer eller kropsvæsker til og fra menneskekroppe, og som indeholder phthalater, der er klassificeret som carcinogene, mutagene eller reproduktionstoksiske efter bilag I til Direktiv 67/548/EØF. Mærkningskravet træder i kraft 31. marts 2010.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten