Det kan koste dyrt at rette andre forskeres elementære fejl
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Det kan koste dyrt at rette andre forskeres elementære fejl

Det er let at finde fejl i artikler, som er blåstemplet via den videnskabelige peer-review-proces. Det er straks meget sværere at få fejlene rettet.

Det skriver biostatistikeren David B. Allison fra University of Alabama i USA sammen med tre kolleger i Nature.

Inden for det seneste års tid har Allison og co., uden i øvrigt at have lavet et systematisk tjek af alle artikler, kontaktet tidsskrifter og forfattere af mere end 25 artikler inden for deres egne fagområde, sundhedsforskning, hvori de har fundet fejl.

Læs også: Statistikere dybt uenige: Får sorte fodboldspillere flere røde kort end hvide?

Der var tale om helt faktuelle fejl og anvendelse af metoder, der var højst afvigende fra accepterede procedurer.

»Vi måtte herefter stoppe, for arbejdet tog al for meget af vores tid,« bemærker forskerne.

Fejlfinder blev opkrævet 15.000 kroner

Hos flere tidsskrifter blev de mødt med et krav om betaling for at få indrykket deres kommentar om fejl - op til 15.000 kr. Men forskerne havde ikke lyst til at bruge deres forskningsbevillinger til at rette andres fejl.

I andre tilfælde tog det ualmindelig lang tid.

Hos visse tidsskrifter kan man kommentere og påpege fejl på de elektroniske udgaver af videnskabelige artikler. Men det fungerer heller ikke altid tilfredsstillende.

I et tilfælde kommunikerede Kathryn Kaiser fra forskergruppen direkte med forskerne bag en undersøgelse gennem flere måneder.

I juli 2015 offentliggjorde hun så en kommentar på online-versionen af artiklen. De oprindelige forfattere lovede i august 2015, at de ville komme med et svar på kritikken. Det er endnu ikke sket.

Forskergruppen noterer, at robust videnskab behøver robuste korrektioner, og det er på tide, at processen bliver mindre besværlig.

Det vigtigste er naturligvis at undgå fejl, og det stiller krav til forfattere om præcist at beskrive deres metode, til redaktører om at identificere indsendte artikler, der skal have en ekstra kontrol og sende dem til bedømmelse hos passende eksperter, og til tidsskrifter om at stille rådata og analyseprogrammer til rådighed i review-processen.

Læs også: Forskningskontrol: Over halvdelen af hundrede resultater kunne ikke reproduceres

Når det så alligevel går galt, skal det være let og enkelt at påpege fejl, og det skal ikke koste penge at få fejl og mangler påpeget og rettet, lyder rådene.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det kunne da være interessant at høre hvilke tidsskrifter der kræver penge for at man kan påpege fejl.
Bare for at hænge dem ud :-)

Generelt synes jeg at forskningen i dag er underlagt så store publiceringskrav, at kvantiteten vinder over kvaliteten. Det har også den slagside at det må blive sværere at finde information, fordi der er så meget crap der skal filtreres fra.

  • 14
  • 0

De tidsskrifter der koster penge er Open Access tidsskrifter. en pæn del af dem er obscure nærmest svindel tidsskriftet. (Der er undtagelser som f. eks PLOS one) det er næsten kun tredje rangstigen forskning der ender der, og det ved det videnskabelige samfund godt. ville selv aldig gide at kommentere forskning der

  • 1
  • 0