'Det går rasende stærkt': Dyr forsvinder hurtigere end vi troede

Plus24. maj kl. 11:4515
Hasselmus
Hasselmusen er en af de mest truede dyrearter i Danmark. Illustration: Björn Schulz / Wikimedia Commons.
Verden er på grund af massivt tab af biodiversitet på vej mod masseudryddelse, vurderer forskere bag nyt studie.
person
person

Tabet af dyreliv over hele kloden er »betydeligt mere alarmerende« end antaget. Faktisk står det så slemt til, at næsten halvdelen af verdens arter hurtigt forsvinder, fremgår det af et nyt studie publiceret i det videnskabelige, fagfællebedømte tidsskrift Biological Reviews.

Gratis adgang i 30 dage

Tegn et gratis prøveabonnement og få adgang til alt PLUS-indhold på Ing.dk, Version2 og Radar, helt uden binding eller betalingsoplysninger.

Alternativt kan du købe et abonnement
remove_circle
Har du allerede et PLUS-abonnement eller klip?
close

Velkommen til PLUS

Da du er ved at tilmelde dig en gratis prøve beder vi dig hjælpe os med at gøre vores indhold mere relevant for dig, ved at vælge et eller flere emner der interesserer dig.

Vælg mindst et emne *
Du skal vælge en adgangskode til når du fremover skal logge ind på din brugerkonto.
visibility
Dit medlemskab giver adgang
Som medlem af IDA har du gratis adgang til PLUS-indhold, som en del af dit medlemskab. Fortsæt med MitIDA for at aktivere din adgang til indholdet.
Fortsæt med MitIDA
Oplever du problemer med login, så skriv til os på websupport@ing.dk
Abonnementsfordele
vpn_key
Fuld adgang til Ing.dk, Version2 og Radar
Fuld digital adgang til PLUS-indhold på Ing.dk, Version2 og Radar, tilgængeligt på din computer, tablet og mobil.
drafts
Kuraterede nyhedsbreve
Det seneste nye fra branchen, leveret til din indbakke.
Adgang til andre medier
Hver måned får du 6 klip, som kan bruges til permanent at låse op for indhold på vores andre medier.
thumb_up
Adgang til debatten
Deltag i debatten med andre kloge læsere.
15 kommentarer.  Hop til debatten

Jobs

Dine job
Vis alle

Fortsæt din læsning

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
10
Svend Ferdinandsen
25. maj kl. 23:13

"Det går rasende stærk og hurtigere end vi troede."

Det lyder ikke særlig videnskabeligt, men nærmere som personlige meninger uden tal på. Man kan jo spørge hvor stærkt det går i % pr år f.eks. elle hvad han troede?

Det nærmeste man kommer nogle tal er grupper i tilbagegang/stilstand/fremgang, men ingen mål i %/år for de enkelte grupper.

Er det helt bevidst at sådanne oplysninger udelades?

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
11
Niels Peter Jensen
26. maj kl. 21:15

Det lyder ikke særlig videnskabeligt, men nærmere som personlige meninger uden tal på. Man kan jo spørge hvor stærkt det går i % pr år f.eks. elle hvad han troede?

Det nærmeste man kommer nogle tal er grupper i tilbagegang/stilstand/fremgang, men ingen mål i %/år for de enkelte grupper.

Er det helt bevidst at sådanne oplysninger udelades?

Det tager ikke mange sekunder at finde link til den bagvedliggende videnskabelige artikel. Spørgsmålet er nu om det er bevidst at Svend Ferdinandsen udelader dette og i stedet stiller spørgsmål med en slet skjult holdning og påstand om mangelende integritet.

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
12
Svend Ferdinandsen
28. maj kl. 12:08

Er det helt bevidst at sådanne oplysninger udelades?

Det tager ikke mange sekunder at finde link til den bagvedliggende videnskabelige artikel.

Nu har jeg skimmet artiklen igennem, men uden at finde tal for størrelsen af fremgang/tilbagegang af de forskellige grupper.

Kan du ikke vise mig hvor disse tal er?

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
13
Niels Peter Jensen
28. maj kl. 22:46

Nu har jeg skimmet artiklen igennem, men uden at finde tal for størrelsen af fremgang/tilbagegang af de forskellige grupper.

Så først nu har du skimmet artiklen igennem? Pudsigt at du før da fandt det betimeligt at konkludere at den ikke var videnskabelig.

Må jeg foreslå du læser, læser ikke skimmer, en artikel inden du beskylder folk for at arbejde uvidenskabeligt.

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
14
Svend Ferdinandsen
28. maj kl. 23:11

Må jeg foreslå du læser, læser ikke skimmer, en artikel inden du beskylder folk for at arbejde uvidenskabeligt.

Hvad er så din konklusion af artiklen? Særligt nu hvor du åbenbart heller ikke kunne finde tallene.

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
15
Niels Peter Jensen
29. maj kl. 08:29

Hvad er så din konklusion af artiklen? Særligt nu hvor du åbenbart heller ikke kunne finde tallene.

Indtil videre forholder jeg mig til du udtaler dig bombastisk om forskers og ing.dks integritet uden at have styr på fakta.

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
4
Stig Libori
24. maj kl. 16:00

»Det globale tab af dyrs biodiversitet ('defaunering')

Gad vide, hvad det så hedder, når det er tab af planters biodiversitet?

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
9
Torkil Bladt
25. maj kl. 10:50

Deflorering ? :-D

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
3
Carsten Troelsgaard
24. maj kl. 13:59

"Iht. den seneste revidere opgørelse i Rødlisterapporten snakker vi om et fald i biodiversiteten målt i promiller her i landet." Det er måske fordi det kun kigger på de eksklusive arter, dem som mennesker kan forholde sig til. Hvornår er du sidst blevet stukket af en myg?

"Det vil give meget mere værdi at få genetableret, vandhuller og levende hegn ude i landskabt." Den er jeg med på. Hvis den danske regering har cojones lovgiver de for stribede marker i morgen. Væk med de massive mono-kulturer. Det behøver ikke at ændre så meget på hverken udbytte eller maskin-metoder, og det bør være nemt at håndhæve, enkelt som det er. Jeg skal skåne jer for at bavle om fordelene for, er mulighederne ikke åbenlyse? En enkelt forventning: bland étårige med flereårige striber.

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
7
Ditlev Petersen
24. maj kl. 20:50

Hvornår er du sidst blevet stukket af en myg?

Fort et par dage siden. En horde af Culiseta annulata holder til et sted i mit hus.

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
5
Lone Bech
24. maj kl. 19:10

"Iht. den seneste revidere opgørelse i Rødlisterapporten snakker vi om et fald i biodiversiteten målt i promiller her i landet." Det er måske fordi det kun kigger på de eksklusive arter, dem som mennesker kan forholde sig til. Hvornår er du sidst blevet stukket af en myg?

ét stik hér sidste år (men så heller ikke mere). Der er med sikkerhed sket noget drastisk på insektsiden. Dér kan byerne være (endnu) værre end landområderne - også vist med nogle insekttællinger med biler sidste år https://www.dr.dk/nyheder/regionale/fyn/overraskende-forskning-der-er-stort-set-ingen-insekter-tilbage-paa-villavejene.

Biodiversitet er nok meget kompliceret, fordi der skal måles på mange arter i mange habitater under stærkt varierende forhold. Og hvor repræsentative målinger havde man for 20-50 år siden? Dog burde flere generationers folkeerfaring med udsplattede insekter på forruder og billak være sigende. Nu til dags skal man nærmest lede efter insekter efter en køretur.

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
6
Ulrik Johansen
24. maj kl. 20:36

det kunne jo være fordi bilerne er blevet mere aerodynamiske og insekterne derfor glider af. Det svarer jo til at smide et net ud med større masker og derefter erklære at fiskebestanden er blevet mindre fordi man fanger mindre

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
8
Lone Bech
24. maj kl. 21:40

det kunne jo være fordi bilerne er blevet mere aerodynamiske og insekterne derfor glider af.

Godt forsøgt, meen... og desuden er hende her med sikkerhed ikke blevet mere aerodynamisk med tiden. Der burde være plads til masser af myggestik mv. i velfortjente rynker.

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
2
Ulrik Johansen
24. maj kl. 13:30

Iht. den seneste revidere opgørelse i Rødlisterapporten snakker vi om et fald i biodiversiteten målt i promiller her i landet. At det skulle retfærdigøre den kæmpe omstilling vi er i gang med i statsskovene, hvor diversiteten iøvrigt er meget høj, er at rette bager for smed. Det vil give meget mere værdi at få genetableret, vandhuller og levende hegn ude i landskabt.

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
1
Sebastian Rudbeck-Rønne
24. maj kl. 13:19

Ved Swedish Steel Prize forleden var klimaforskeren Johan Rockström den første taler og fremlagde blandt andre bekymrende tal at der nu var kommet en konkret vurdering af hvor stor en del af biomassen der som minimum skal være tilbage for at mennesker kan overleve på jorden. De vurderede at jorden ikke længere vil kunne opretholde vores liv hvis biomassen falder til under 30-50% af det stabile niveau det har været før.

  • more_vert
    • insert_linkKopier link