Det fornuftige valg
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Det fornuftige valg

Om godt et halvt år kan et nyt hold studenter tage huen på hovedet og vinke farvel til rollen som gymnasieelev. Men hvilken rolle skal træde i stedet?

Sidste fredag mødte Ingeniøren fire 3.g'er på matematisk linie på Himmelev Gymnasium lige uden for Roskilde for at tale om deres opfattelse af ingeniører, og om de kunne se sig selv starte på en ingeniøruddannelse.

Selvom det næste halve år hurtigt kan gå, og gymnasiedrengene måske snart skal udfylde ansøgningen til et videregående studium, så har flere af dem endnu kun diffuse forestillinger om, hvilket studium de kunne tænke sig at starte på, når sommerferien er forbi. Men en ting virker de alle enige om. Det er nørder, der læser til ingeniør.

»Jeg har slet ikke tænkt mig at læse til ingeniør. Før i tiden ville jeg være journalist eller skuespiller, for jeg kan godt lide at være i centrum og være sådan lidt halvkendt, og jeg kan godt lide, at andre lytter til en,« siger Magnus Nørtoft, som lige nu hælder mest til psykologistudiet.

Både Christian Rygner, Magnus Nørtoft og de to andre elever, Thomas Ellebæk og Anders Sivertsen passer godt med de typer, der er beskrevet i rapporten "Unge om Ingeniørfaget", som Ingeniørforeningen (IDA) fik lavet i maj måned i år. Rapportens formål var at undersøge, hvordan unge gymnasieelever opfatter ingeniørfaget.

Den positivt stemte, den afvisende og den potentielle. I rapporten bliver det understreget, at det i høj grad er uddannelsernes image, som gymnasieeleverne vælger studieretning ud fra, uanset om de kender til den enkelte uddannelses konkrete indhold.

Den positive af de fire gymnasieelever er Thomas Ellebæk, der er sikker på, at han gerne vil læse til ingeniør, og han har allerede undersøgt mulighederne.

»Jeg vil gerne læse arkitektur og design på Aalborg Universitet. Jeg vil arbejde med projekter, nye ting og være nye steder, og der tror jeg, at en ingeniøruddannelse inden for arkitektur og design passer godt. Jeg er godt klar over, at jeg ikke kommer til at designe Arken den første dag, jeg møder på arbejde, men man må arbejde sig op. Jeg tror ikke, at det bliver trivielt ingeniørarbejde,« siger han.

Hvis drømmen glipper
Christian Rygner drømmer om at blive journalist eller læse økonomi, men hvis det glipper, vil han gerne være bygningsingeniør.

»Det giver mulighed for at konstruere og skabe noget. Om det så er boliger eller et varelager, jeg skal være med til at tegne, så er man med i en skabende proces. Derimod kunne jeg slet ikke forestille mig at blive elektronikingeniør. Det har ikke min interesse. Det med at se ind i kabinettet på en computer eller rode med printplader - det vil jeg ikke«.

Hverken Magnus Nørtoft eller Anders Sivertsen gør sig tanker om at blive ingeniør. Anders Sivertsen tror, at han vil få for svært ved at gennemføre et ingeniørstudium og har også mere lyst til at søge ind på lærerseminariet. Magnus Nørtoft bliver afskrækket af udsigten til et kedeligt liv, hvis han valgte ingeniørvejen.

»Mit fremtidige arbejde skal være fedt, noget jeg gerne vil stå op til. Mit skrækscenario er at blive låst fast i et kedeligt arbejde. Jeg vil gerne arbejde med noget nyt, som ingen andre har arbejdet med før,« siger han, og kan godt se, at det står lidt i modsætning til, at han ikke vil være ingeniør.

Fælles for de fire studerende er, at de er bange for at vælge en uddannelse, der fastlåser dem og sender dem i en retning i arbejdslivet, som de senere vil fortryde. På samme måde som IDA-rapporten konkluderer, at ingeniørstudiet anses for at være det fornuftige valg, der fører en ind på en snæver, direkte og fremadrettet vej. Men det er en vej, der ikke giver mulighed for afstikkere til åbne, uforudsete og ukendte områder, og det udelukker muligheden for at skabe og fastholde fremtidsdrømme.

Derfor har ingeniørfaget et imageproblem, som der burde gøres noget ved, påpeger rapporten. Og det er ikke nok at lave en ny folder om ingeniøruddannelsen eller give de studerende mere studievejledning. I stedet kunne man lave praktikforløb i gymnasiet, hvor eleverne kom ud og så, hvad ingeniører laver, for det er de personlige erfaringer og oplevelser, der virker på gymnasieeleverne.

Desuden er der behov for at bryde billedet af en ingeniør som en nørd, og derfor er der behov for nogle nye typer forbilleder, som unge kan identificere sig med. Det synspunkt deler Lise Damkjær, der er formand for Teknisk Uddannelsesråd. Hun mener, at ingeniøruddannelserne kunne skele til, hvordan virksomheder markedsfører sig selv.

»Coca-Cola sælger ikke brunt sukkervand, men livsstil. Det skal ingeniøruddannelsen også kunne, men det har de ikke indført endnu,« siger hun og kommer med et andet eksempel - en virksomhed, der producerer tyverialarmer.

»I stedet for at opfatte sig som producent af tyverialarmer, så producerer den personlig sikkerhed. På den måde bliver produktet mere vedkommende,« siger Lise Damkjær og tilføjer, at det er vigtigt, at uddannelserne signalerer, at de arbejder med problemstillinger, der har mennesket i centrum.

»Men nej, jeg vil sgu ikke fylde vand i nogle reagensglas flere dage om ugen. Det, jeg vil arbejde med, skal være noget, der er udviklende.«

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først