Det Etiske Råd advarer om brugen af gensaksen CRISPR

Værktøjet CRISPR er med stormskridt ankommet til forskernes laboratorier som en billig og simpel metode til at redigere i gener. Der går ikke en måned, uden at der kommer nye meldinger i videnskabelige tidsskrifter om, at værktøjet er blevet endnu bedre.

Den udvikling har Etisk Råd bemærket – især den etiske diskussion i forskningsmiljøer verden over – og derfor kommer rådet nu med en holdning til brugen af teknologien herhjemme:

'Et flertal i Det Etiske Råd mener ikke, det bør være tilladt at ændre på generne hos kommende børn for dermed at fjerne arveanlæg for alvorlige sygdomme,' lyder det i en udtalelse, som 11 ud af 17 medlemmer bakker op om.

Rådet har kigget specifikt på brugen af CRISPR til redigering af kønsceller i fostre, som senere skulle udvilke sig, og især én bekymring gør sig gældende: Ændringerne vil gå i arv til efterkommerne.

»Det vil vare flere generationer, før vi kender langtidseffekterne af genmodificering. Den usikkerhed må vi leve med, når det drejer sig om behandling af alvorligt syge mennesker. Men det behøver vi ikke gøre for befrugtede æg. Hvis først vi tillader, at kommende forældre får ændret på deres børns genetiske egenskaber ved undfangelsen, kan det også blive svært at begrænse,« lyder det fra formand for rådet Gorm Greisen.

Døren åben til at bruge CRISPR i forskning

CRISPR er blevet brugt på kønsceller i fostre i Kina og Storbritannien, men kun til forskning - så fostrene har ikke fået lov til at udvikle sig gennem længere tid. Interessen for den slags forskning bunder i, at man f.eks. kan fjerne sygdomsdispositioner, der kan føre til alvorlige sygdomme som bl.a. cystisk fibrose, blodsygdommen talassæmi eller sygdomme som Føllings sygdom, der kan føre til svær hjerneskade og epilepsi.

I øjeblikket er der dog bred enighed om, at CRISPR-teknologien ikke er klar til at bruge i praksis på fostre, men det er formentlig blot et spørgsmål om tid. I Danmark er CRISPR forbudt at bruge på fostre, der skal udvikle sig, dog ikke i forskningsøjemed. Befrugtede æg må bare ikke anvendes længere end 14 dage. Og faktisk kræver det færre tilladelser at bruge CRISPR i forskning herhjemme end i Storbritannien.

Flere danske forskere, som Ingeniøren har talt med, har samme holdning som Etisk Råd; at det er uetisk at frembringe børn med redigerede gener.

Et designet menneske er ikke frit

Det Etiske Råd kommer langt omkring i sine overvejelser omkring fordele og ulemper ved CRISPR i sin 14 sider lange udtalelse og trækker blandt andet et argument frem fra den tyske filosof Jürgen Habermas: ‘Man er nødt til at blive skabt tilfældigt for at være fri, og det at være fri bør være et menneskeligt grundvilkår’.

Ifølge udtalelsen fra Det Etiske Råd er et menneske ikke frit, hvis det er designet, fordi det bliver født til at indfri nogle forventninger om at klare sig godt på områder, som andre på forhånd har defineret. Forventningerne vil indskrænke individets frihed til selv at forme sit liv, og problemet vil være særligt tydeligt, hvis genteknologi forbedrer kommende menneskers normale egenskaber, lyder det.