Det Etiske Råd advarer om brugen af gensaksen CRISPR

Værktøjet CRISPR er med stormskridt ankommet til forskernes laboratorier som en billig og simpel metode til at redigere i gener. Der går ikke en måned, uden at der kommer nye meldinger i videnskabelige tidsskrifter om, at værktøjet er blevet endnu bedre.

Den udvikling har Etisk Råd bemærket – især den etiske diskussion i forskningsmiljøer verden over – og derfor kommer rådet nu med en holdning til brugen af teknologien herhjemme:

'Et flertal i Det Etiske Råd mener ikke, det bør være tilladt at ændre på generne hos kommende børn for dermed at fjerne arveanlæg for alvorlige sygdomme,' lyder det i en udtalelse, som 11 ud af 17 medlemmer bakker op om.

Rådet har kigget specifikt på brugen af CRISPR til redigering af kønsceller i fostre, som senere skulle udvilke sig, og især én bekymring gør sig gældende: Ændringerne vil gå i arv til efterkommerne.

»Det vil vare flere generationer, før vi kender langtidseffekterne af genmodificering. Den usikkerhed må vi leve med, når det drejer sig om behandling af alvorligt syge mennesker. Men det behøver vi ikke gøre for befrugtede æg. Hvis først vi tillader, at kommende forældre får ændret på deres børns genetiske egenskaber ved undfangelsen, kan det også blive svært at begrænse,« lyder det fra formand for rådet Gorm Greisen.

Døren åben til at bruge CRISPR i forskning

CRISPR er blevet brugt på kønsceller i fostre i Kina og Storbritannien, men kun til forskning - så fostrene har ikke fået lov til at udvikle sig gennem længere tid. Interessen for den slags forskning bunder i, at man f.eks. kan fjerne sygdomsdispositioner, der kan føre til alvorlige sygdomme som bl.a. cystisk fibrose, blodsygdommen talassæmi eller sygdomme som Føllings sygdom, der kan føre til svær hjerneskade og epilepsi.

I øjeblikket er der dog bred enighed om, at CRISPR-teknologien ikke er klar til at bruge i praksis på fostre, men det er formentlig blot et spørgsmål om tid. I Danmark er CRISPR forbudt at bruge på fostre, der skal udvikle sig, dog ikke i forskningsøjemed. Befrugtede æg må bare ikke anvendes længere end 14 dage. Og faktisk kræver det færre tilladelser at bruge CRISPR i forskning herhjemme end i Storbritannien.

Flere danske forskere, som Ingeniøren har talt med, har samme holdning som Etisk Råd; at det er uetisk at frembringe børn med redigerede gener.

Læs også: Danske forskere: Genredigering af befrugtede æg er OK – til forskning!

Et designet menneske er ikke frit

Det Etiske Råd kommer langt omkring i sine overvejelser omkring fordele og ulemper ved CRISPR i sin 14 sider lange udtalelse og trækker blandt andet et argument frem fra den tyske filosof Jürgen Habermas: ‘Man er nødt til at blive skabt tilfældigt for at være fri, og det at være fri bør være et menneskeligt grundvilkår’.

Ifølge udtalelsen fra Det Etiske Råd er et menneske ikke frit, hvis det er designet, fordi det bliver født til at indfri nogle forventninger om at klare sig godt på områder, som andre på forhånd har defineret. Forventningerne vil indskrænke individets frihed til selv at forme sit liv, og problemet vil være særligt tydeligt, hvis genteknologi forbedrer kommende menneskers normale egenskaber, lyder det.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Dejligt at Etisk Råd beskæftiger sig med et emne, hvor de faktisk har noget at skulle sige. Gener, aktiv dødshjælp, palliativmedicin, in vitro befrugtning osv. er svære emner hvor rådet forhåbentlig kan bidrage til at skabe klarhed for andre mennesker.

Men jeg savner et par links til Mickey Gjerris, oksekød og vegetarpropaganda, jvf. Etisk Råds andre udmeldinger på det sidste..

Selvransagelse er på sin plads hos Etisk Råd. Jeg håber det griber chancen.

MvH,

Bent.

  • 7
  • 1

" et menneske [er] ikke frit, hvis det er designet, fordi det bliver født til at indfri nogle forventninger om at klare sig godt på områder, som andre på forhånd har defineret." Hvad med børn af store fodboldspillere (Schmeichel, Laudrup), fysikere (Bohr), diverse læger, musikere, med mere. Kan etisk råd anbefale at disse grupper får børn?

  • 10
  • 1

Jeg læste løseligt rådets udtalelse, som har titlen "genetisk modifikation af kommende mennesker". Jeg savner, at rådet forholder sig til det indlysende faktum, at vi allerede nu ændrer i generne på kommende mennesker. Det gør vi hver gang vi opererer brok, blindtarme og det der er værre, eller forhindrer folk i at bukke under for diverse infektioner ved antibiotikabehandling - tilstande hvor naturens brutale orden ellers ville forhindre disse mennesker i at kunne forplante sig, og bringe deres gener videre. Vi gør det endda helt uden at kende langtidsvirkningerne (et af rådets argumenter). Jeg mener også at have læst, at børn hjulpet til verden ved fertilitetsbehandling, statistisk set, selv får behov for fertilitetsbehandling. Kan rådet så heller ikke anbefale fertilitetsbehandling? Det kan man vel godt forvente, at rådet ville forholde sig til i en "Udtalelse om genetisk modifikation af kommende mennesker"

  • 16
  • 1

Sidder lidt med samme tanker, det lugter lidt af at fremtidsforskrækkelsen har forvredet proportionerne når det gælder alvorlige sygdomme. Men måske skulle man starte med at læse deres redegørelse...

  • 1
  • 0

Det gør vi hver gang vi opererer brok, blindtarme og det der er værre, eller forhindrer folk i at bukke under for diverse infektioner ved antibiotikabehandling - tilstande hvor naturens brutale orden ellers ville forhindre disse mennesker i at kunne forplante sig, og bringe deres gener videre. Vi gør det endda helt uden at kende langtidsvirkningerne (et af rådets argumenter).

Her er jeg uenig, alt hvad du opremser er tilfældige sygdomsbilleder som kan opstå hos enhver.

Men din tilgang (som jeg læser den) er, at naturens selektion er sat delvist ud af kraft. Og det er et spændende emne. Netop et emne som ville høre hjemme under Etisk Råd (hvis det er et etisk råd)

Hvor tidlige børn skal man redde? Før i tiden døde de af sig selv, fordi de ingen overlevelseschance havde.. Giver det mening at mennesker med Downs-syndrom får børn? Skal ufrugtbare par absolut hjælpes til graviditet? Naturen har oftest en grund til ufrugtbarhed. Hvor længe skal man behandle dødssyge mennesker?

Osv. osv.

Se DET er spørgsmål hvor alle mennesker tvivler og er rådløse. Og det er fint at Etisk Råd går ind i netop sådan en problemstilling med en foreløbig afvisning af CRISPR.

Desværre står jeg tilbage med en dårlig smag i munden, når afstemningen hedder 11 ud af 17 i denne forbindelse, men 14 ud af 17 når det drejer sig om Mickey Gjerris, vegetarreligion og oksekød.

MvH,

Bent.

  • 4
  • 1

... At tale med professorer om deres etiske kvababbelser, burde de nok bruge mere tid på at tale med unge mennesker som får deres liv decimeret af cystisk fibrose, ALS, muskelsvind, og andre invaliderende sygdomme.

Eller forældrene til disse.

Tror mange gerne ville bytte deres sygdom og 'frie' liv for et sygdomsfrit liv og den slemme 'forventning' at skulle leve et normalt og godt liv.

Jeg var faktisk enig med etisk råd på oksekødssagen, men her er de helt på månen.

  • 5
  • 3

‘Man er nødt til at blive skabt tilfældigt for at være fri, og det at være fri bør være et menneskeligt grundvilkår’

Sikken en gang pis!

Er man fri hvis man er syg? Eller invalid? Hvor fri er man hvis man er født syg og fattig? Vi hører og taler tit om den 'frie, vestlige verden', men vi er ikke spor frie. I det gamle kommunistiske USSR var folk ikke frie fordi styret sagde de ikke måtte rejse nogen steder. I den 'frie, vestlige verden' man gerne rejse hvorhen man vil - hvis man ellers har råd.

På samme måde gør defekte gener og deraf følgende sygdomme os endnu mindre frie.

Kan vi genredigere os ud af den suppedas, så er det bare om at komme i gang!

  • 8
  • 1

Når lægen vil være filosof og teologen vil være bioetiker. Så er det vel rimeligt at kemiingeniøren og soldaten tager sig af befalingen.

Menneskeheden er fri. Absolut. Dette er hovedbudskabet i glædesbudskabet. Og der er meget mere at hente. Dine synder er dig forladt. Og midt i festen ved vi godt at glædesbudskabet jo er også er uendeligt sørgeligt. Og jeg har forhørt mig hos de ældste. I 2000 år er det ikke sket at der er kommet nogle ned fra bjerget med nye tavler. Og i modsætning til ateisten så tror jeg. Og det jeg tror på er at det sker aldrig nogensinde mere, at der kommer en ned fra bjerget med nye tavler. Menneskeheden er ved begivenheden sat fri. På godt og ondt. Og ateisten vil indvende at han ikke tro. Og derfor gælder budskabet ikke for ateisten? Men jeg vil hævde at budskabet gælde for alle mennesker. Men det tager en æron før budskabet er trængt ud i alle kroge.

Med venlig hilsen Peter Vind Hansen

  • 0
  • 3

Henrik, tak for dit indlæg. Du har udtrykt det på smukkeste måde.

Alle forældre til handikappede børn - mig selv inklusive - er FULDSTÆNDIG ligeglade med "frihed". Vi vil bare gerne have et raskt barn.

  • 3
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten