»Det er helt uforståeligt, at Apple lægger et datacenter i Danmark«

»Mit eneste gæt er, at de har behov for medarbejdere med de rette kompetencer, og dem kan de ikke få på Island eller i Nordskandinavien.«

Sådan siger Rene Belsø, der er chef for internationalt samarbejde og udvikling i DeIC, Danish e-Infrastructure Cooperation, efter at Apple har valgt at etablere et europæisk datacenter i Viborg.

»Men måske er det for dyrt at flytte medarbejdere med de kompetencer, som Apple efterspørger, til et udkantsområde, bare fordi strømprisen er lav,« tilføjer han.

Kolde områder med adgang til billig vedvarende energi har længe været foretrukne for energiforbrugende datacentre, og DeIC har selv, i nordisk regi, været med til beslutte bygningen af et datacenter på Island. Da beslutningen om centret blev taget i 2011, var det først og fremmest den lave elpris – den var nærmest nul – som var med til at sende centret til Island:

Læs også: Apple: Vores danske datacenter skal køre på 100 procent vedvarende energi

Også DMI har inden for de seneste par år valgt at flytte et datacenter til Island. Det fortæller chefkonsulent Jens Havskov Sørensen fra DMI's center for meteorologiske modeller. Island blev valgt med udgangspunkt i tre hovedpunkter, foruden muligheden for vedvarende energi fra vandkraft og geotermisk kraft, fortæller Jens Havskov Sørensen:

»Vi overvejede selvfølgelig også Danmark, men i Island er strømprisen lav, klimaet koldt, hvilket betyder lave omkostninger til køling, og så har vi indgået et tæt samarbejde med det islandske meteorologiske institut,« siger han.

DMI’s computercenter i Island skal ligge i en regeringsbunker, som det islandske meteorologiske institut har overtaget. Det forventes, at placeringen i Island vil spare 400 MWh årligt.

Læs også: Milliard-investering: Apple bygger et af verdens største datacentre i Viborg

Danmark er dog ikke helt uden datacentre. I november idriftsatte DeIC den Nationale LifeScience Supercomputer, DTU, og 24. marts sættes der strøm til det Nationale HPC Center, Syddansk Universitet.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Kunne det eventuelt have noget at gøre med at de har behov for en meget voldsom mængde datatrafik og en lav latency til det meste af Europa.

  • 22
  • 0

Det kan have noget at gøre med sikkerhedsspørgsmål... F.eks. har den svenske efterretningstjeneste lov til at aflytte enhver data der sendes over landegrænsen... I Danmark ringer vi til USA hvis vi vil have noget efterretning og de ved allerede alt hvad der sker hos apple :)

  • 19
  • 0

Redigering: Jeg kan desværre ikke slette min dumme kommentar, men så kommer der en erkendelse is tedet. Udover besparelsen i strøm (pga. kulden), sparer de selvfølgelig også elprisen på bruttoforbruget.

Oprindeligt indlæg: Der står at DMI sparer 400 MWh ved at flytte til Island. Med decembers spotpriser på el svarer det til en besparelse på blot 140.000 kr. (uden skatter og afgifter). Kan det virkeligt betale sig at rykke så langt væk for så lidt?

  • 11
  • 0

Der kan jo også være det aspekt i det, at hvis datacentret giver dundrende underskud (i Danmark), så er elprisen ret underordnet for et udenlandsk ejet firma, mens det har ret stor betydning for en indenlandsk, skattebetalende virksomhed.

Og måske der også er forhandlet en specialaftale igennem, så Apple kan hævde at de køber strømmen direkte af Nordmændene (uden afgift).

Når en virksomhed med en omsætning på størrelse med Danmarks BNP siger buk dig forover til en borgmester i en mindre jysk kommune, så er det jo ikke utænkeligt at han gør det, bare for susets skyld.

  • 17
  • 13

Og måske der også er forhandlet en specialaftale igennem, så Apple kan hævde at de køber strømmen direkte af Nordmændene (uden afgift).

Når en virksomhed med en omsætning på størrelse med Danmarks BNP siger buk dig forover til en borgmester i en mindre jysk kommune, så er det jo ikke utænkeligt at han gør det, bare for susets skyld.

Selvfølgelig kan man forestille sig specialaftaler... Men da de formentlig bruger mere end 100.000 kWh om året, så kan al deres strøm til process i forvejen købes til meget gunstige priser i Danmark... Moms slipper de nok ikke for, men de kan sikkert modregne udgiften på en eller anden måde i deres salg... Jeg tvivler meget på at en borgmester kan omgå dansk lovgivning, så en virksomhed kan købe strøm i Danmark, direkte fra Norge, uden at bidrage til det net som strømmen føres igennem :)

  • 10
  • 2

Kunne det ikke tænkes at forskellen mellem f.eks. DMIs datacenter og Apples, er at Apples datacenter simpelthen er så meget større, at det kan betale sig at køle det ved at koble det på fjernvarmenettet.

Varmen der frigives er, tror jeg, ikke bare et træls onde, men nogen der har en værdi. Det kan måske gøre de høje udgifter til el acceptable?

Et mindre datacenter kan givetvis ikke retfærdiggøre omkostningerne ved tilslutning til fjernvarmenettet.

  • 6
  • 1

Men da de formentlig bruger mere end 100.000 kWh om året, så kan al deres strøm til process i forvejen købes til meget gunstige priser i Danmark... Moms slipper de nok ikke for, men de kan sikkert modregne udgiften på en eller anden måde i deres salg...

Michael. Bedømt udfra at deres kølebehov er større end Viborg Fjv's salg (230.000 Mwh), vil jeg skønne, at de kommer til at bruge 3-400.000 Mwh/ år ~ 150-200 Mw spidslast. Sådan et firma, tror jeg, laver sin eget distributionfirma, der køber direkte hos Energinet.dk, så man undgår alle afgifter til et distributionnet, målere etc.

  • 7
  • 0

@Baldur Norddahl

De kan ikke trække momsen fra, hvis de ikke sælger noget. Købsmomsen trækkes fra i salgsmomsen.

...men de sælger helt sikkert noget. F.eks. sælger de ydelser til andre dele af koncernen.

  • 5
  • 2

I Danmark blæser det hele tiden - vi ligger godt for vindmøller. Kan tænkes, at Apple ønsker at være "grøn" - og derfor placerer datacenteret i Danmark? En vindmølle sammen med datacenteret producerer nemt den strøm, som datacenteret behøver. Og overskudsstrømmen sælges til god pris i Danmark. Efterhånden er almindeligt, at miljøbevidste virksomheder investerer i 1-2 vindmøller. Det dækker både strømmen, og investeringen i en mølle.

Samtidigt ligger Danmark bedre trafikmæssigt end Island.

  • 9
  • 8

Kan tænkes, at Apple ønsker at være "grøn"

Apple ønsker at tjene (endnu flere) penge, ikke andet - og hvis man kan få naive folk til at tro at de er åh-så-grønne og dermed falder for deres marketingstunt, ja så spiller man det kort!

Men Apple er benhård forretning, ikke et altruistisk foretagende.

En vindmølle sammen med datacenteret producerer nemt den strøm, som datacenteret behøver.

Jaeeh, og hvor på billedet er der så placeret en købe-aflad vindmølle?

Og hvor grønt er det hele lige en overskyet og vindstille efterårsdag efter en lang tør sommer?

Man kan virkelig undres over hvor naive danskere er, bare der slynges et (fuldstændig intetsigende) tal ud, med en masse nuller efter.

  • 10
  • 14

der ender ialt 1700 MW DC kabler fra Norge i Tjele hvor der står en omformation. Fra/til Tjele er der så lidt 400 kV. Det er grøn energi fra Norge.

Der er et langspyt fra Tjele til Foulum hvor Apple vil plante deres grønne æblepark.

Der kan nok spares lidt på transport mm.

Og en fin fast last på nettet i et ret stærk punkt så man kan også krydre med lidt vindmøllestrøm ;-)

blot et gæt <<<

  • 12
  • 0

Nu har de været tre år om at forhandle det her på plads; det er lang tid! Jeg vil nu gerne have Helles, Bjarnes og Bennys ord for at regeringen ikke har indgået særlige skatteaftaler med Apple. Vi skulle nødig få samme ry som Junkers Luxemburg!

John Larsson

  • 15
  • 5

Forsyningssikkerhed el Jyllands elknudepunkt ligger ved Foulum. Der er direkte forbindelse til Norge, Tyskland, Sverige og der arbejdes på en forbindelse til de Britiske Øer. Forsyningssikkerheden er dermed i top i sammenligning med hvad-som-helst.

Elprisen Den rå elpris i Danmark er lav set i EU-sammenhæng og der gives storkunderabatter. Og lur mig om der ikke kan laves en selskabsopbygning eller en fysisk udformning af selve nettet der kan reducerer den del af elprisen der har med skatter og afgifter at gøre. Vindmøller har overhalet alle andre elproduktionsformer på prisen når det gælder ny kapacitet. Derfor er det langsigtede perspektiv at elpriserne forbliver lave i Danmark.

Produktion af varme Viborg og Silkeborg har længe snakket om at slå deres varmeforsyning sammen. Fx med et værk ved Kjellerup. Det er indtil videre strandet da det skulle have være baseret på skraldafbrændning og dette ikke kunne skaffe i tilstrækkelige mængder. Med en "grundlast" af varme fra et datacenter og Viborg og Silkeborgs gasfyrede værker med hurtig start/stop får man et godt match. Også ligger Randers ikke langt væk hvis der er brug for yderligere kølekapacitet.

Lav udgift til stabil elforsyning el og betaling for overskudsvarme. Det findes ikke ret mange steder.

Danmark er et stabilt land Både politisk og geologisk. Medarbejderne kan findes ellers kan vi lave en uddannelse der matcher behovet.

Hvorfor er Viborg så et ulogisk sted at ligge et Datacenter? Hvorfor er det så pinligt at Danmark rent faktisk er konkurancesdygtigt, selv for energitung industri?

  • 37
  • 2

Godt nok mange tanker om strøm og køling som når det kommer til stykket måske ikke fylder ret meget i Apples overvejelser. Det handler om at være til stede og ikke gemme sig langt væk på en ø for at spare lidt håndører.

DMI eksemplet er vel sådan set ret godt for de fleste jyder kan nok godt huske da det var i Karup tingene skete og alle vejrudsigterne bare var mere rigtige, ja jeg har sågar hørt nogen sige at vejret bare var bedre i Jylland før end det hele blev centraliseret væk. Havde der så været reel konkurrence på vejr markedet så var der nok blevet valgt anderledes.

  • 4
  • 3

Apple lægger nok datacenter i Viborg for at kunne anskueliggøre at data for danskere og andre EU borgere gemmes i EU. Med et datacenter på Island ville det være udenfor EU.

Det kunne have betydning for regler om opbevaring af personfølsomme data eller bank-data. Jeg kender ikke detaljerne, men det er nok relateret til EU direktiv "beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger".

  • 19
  • 0

Altså...

Dansk lovgivning giver ikke rigtig mulighed for at lave skattemæssige særaftaler. Drop nu konspirationsteorierne. At nogen udnytter reglerne skyldes kun vores egen lovgivning...

Er der nogen der tror at Apple ikke har tænkt placeringen igennem? Der er sgu ingen virksomheder der smider mange milliarder efter noget uden at der er en temmelig god grund - at en dansk ekspert så ikke har set lyset kan man kun undre sig over.

Bliver det godt for Viborg? Ja da.. De får et plus på kontoen og et antal arbejdspladser mere som de ellers ikke ville have fået. Om det så er 10, 20 eller 50 er ligegyldigt. De giver altid et plus, at en virksomhed etablerer sig.

Jeg fatter ikke hvorfor folk er så negative over dette. Ja, nogen har måske udtrykt lidt overstadigt jubel, men helt ærligt?

Viborg har sgu da gjort det ret godt at de har slæbt det hjem...

  • 22
  • 2

...men et datacenter sælger ikke noget...

Apple har vel stadig alle indtægter beskatte lukrativt via deres "Double Irish With a Dutch Sandwich" kombination.

Så det eneste skattefar kan regne på, det er hel masse udgifter (afskrivning på de 6-7 mia. + nyanskaffelser + driftsudgifter) :p

Hverken Vestager eller EU har da lavet det fjerneste om på den trafik (endnu).

Tværtimod med centre under opførelse gennem flere år (læs: arbejdspladser + underleverandører + underskudsregion) både i Danmark og Irland, så lægger Apple helt åbenlyst maksimalt pres på kommissionen.. ..http://epn.dk/teknologi2/ECE7065210/apple-... ..http://www.version2.dk/artikel/apple-mista...

Borgmester og erhvervsliv i Silkeborg fattede ikke, at de slæbte en trojansk hest ind bag bymuren ;) ..https://da.wikipedia.org/wiki/Trojansk_hest

  • 6
  • 10
  • mon ikke APPLE tænker på, at give en større sum partistøtte til valget og sammen med den store investering i Viborg - vil det kunne føre til, at Danmark ikke snakker mere om Skattely, NSA og Edward Snowden…

Måske vil programmet Prism (surveillance program) have lettere ved at overvåge Europa-Parlamentsmedlemmerne hvis det bliver installeret i Viborg…

Bare en tanke… indirekte hjælp til USA’s administration… ja hvorfor ikke – USA er vores nærmeste allierede ifg. Statsminister Helle Thorning-Schmidt.

  • 4
  • 5

Apple har helt sikkert fået supervilkår både mht. etablering og drift af datacenteret eks. super skatte- og afgiftsvilkår grundet anvendelse af "grøn" energi, gratis etablering af infrastruktur (el, vand, varme, veje) mm.

  • 4
  • 2

Hvorfor er Viborg så et ulogisk sted at ligge et Datacenter?

Det er da absolut ikke noget ulogisk sted, tværtom, som mange også har skrevet, så er det et forsyningssikkert sted at vælge, så godt at man kan spare et dyrt nødstrømsanlæg.

Samtidig er landet stabilt, både fsva. politik og undergrund, og når man er oppe i den liga, så er elektriciteten jo absolut tilgængelig rent prismæssigt.

Hvorfor er det så pinligt at Danmark rent faktisk er konkurancesdygtigt, selv for energitung industri?

Nu er der altså ikke tale om industri, men derudover er der sådan set ikke noget galt i at udenlandske virksomheder køber en pløjemark og opfører nogle lagerhaller på den - men det pinlige ligger i den naivitet, at man tror at det vil give et beskæftigelsesmæssigt boost, med op til 10.000 arbejdspladser (suk) osv.

Det pinlige ligger også i at man tror at det er noget Apple gør for Danmark - intet kan være mere forkert, Apple er en benhård forretning, og gør det udelukkende fordi der er penge i det for dem. Og det er sådan set helt ok, men man skal bare acceptere og forholde sig til den præmis, ikke så meget andet.

Og hvis man så fremover gør livet for surt for Apple, eksempelvis ved for høje elafgifter, ja så er det altså ikke lagerhallerne på marken der har den store værdi, men det der står i containere inden i, som kan flyttes på nogle få dage.

Viborg og landet havde været meget bedre stillet med en rigtig (dansk ejet) produktionsvirksomhed der eksporterer, eksempelvis som Jysk Aluminium, med et par hundrede medarbejdere - sådanne virksomheder må så bare, da de ikke er så store, kæmpe hver eneste dag, men straffes alligevel med NOx afgift, og hvad ved jeg.

Med lad os tales ved om 10 år, når der ligger 10 årsregnskaber hos Skat, så kan vi jo se hvor meget det har betydet rent skattemæssigt.

  • 17
  • 2

Kan tænkes, at Apple ønsker at være "grøn"

Apple ønsker at tjene (endnu flere) penge, ikke andet - og hvis man kan få naive folk til at tro at de er åh-så-grønne og dermed falder for deres marketingstunt, ja så spiller man det kort!

Egentlig synes jeg ikke det er så far-fetched. Danmark har trods alt et grønt ry i udlandet. Måske ikke så stort som vi selv forestiller os det, men det er der dog. Dette ry kan Apple meget vel tænkes at ville spille på og dermed netop skabe et marketingstunt. Om så det grønne er reelt er så en anden sag, men det lyder nu ikke utænkeligt at Apple gerne vil fremstå grønne.

  • 5
  • 1

det lyder nu ikke utænkeligt at Apple gerne vil fremstå grønne.

Ja Apple vil da givetvis gerne fremstå grønne, for det er jo in for tiden, og imagepleje er nu engang vigtig for at kunne sælge sine produkter.

Men herudover, så er det da så som så med det grønne - Apple går jo ikke aktivt ind i sagen og det er jo ikke sådan at Apple opfører en solcellefarm på 100 hektar, eller opstiller 20 stk 8 MW vindmøller.

Det eneste jeg kan se som tilnærmelsesvis grønt i denne sag er at meget af strømmen kommer ind fra Norge (så kan underskuddet i resten af landet jo passende dækkes af kulkraft), og at man gerne vil genbruge noget af overskudsvarmen - det har bare ikke så meget med at være grøn at være, men er en ren kynisk forretning.

  • 2
  • 0

Hvordan søren kommer du frem til, at elprisen er lav i Danmark, når Dansk Erhverv og Dansk Industri netop påpeger det modsatte... og elprisen forbliver tværtimod HØJ i Danmark grundet de vanvittige U-finanserede investeringer i vindmøller (skal finanseres af forbrugerne), hvor produktionen er HØJ, når alle andre lande også producerer BILLIG el på samme måde, hvorved der fremkommer et overskud af BILLIG el.. og derfor blev Dong nødt til at BETALE for at komme af med el i jule-perioden... samtidig kan det ikke betale sig at lagre el fra vindmøller og nuværende metoder er meget dyre...

Forklaringen er meget mere simpel : FOLLOW THE MONEY !!!! Apple har med meget stor sandsynlighed fået nogle aftaler, der gør det extremt billigt at etablere og drifte datacenteret.. da regeringen kan anvende denne aftale politisk til at påpege fornuften i EnergiPlan 2012 og den massive investering i vindmøller...

Virksomheder gennemfører IKKE massive investeringer på grund af POLITIK, men grundet INDTJENINGSMULIGHEDER og OMKOSTNINGER.. Rent teknisk er placeringen ligegyldig.. DK har ikke bedre internetforbindelser end Sverige, Tyskland og ej heller bedre uddanet medarbejdere osv... men såfremt udgifterne er aftalt meget lave, er det en god idé i at placere det i DK.

  • 0
  • 12

En ren teknisk forskel mellem DMI's og Apples brug af computing er at DMI skal hente noget data fra hele verden (samt deres egene målinger, som også er distribueret), kværne det igennem, og så arbejde med resultaterne, mens Apple's datacenter nok skal bruges til online tjenester som kræver mange små transaktioner. Derfor er latency nok et større problem for Apple end det er for DMI.

  • 9
  • 0

Alle Apples datacentre, og deres nye hovedbygning i Cupertino drives af "grøn" strøm, det er ikke en gimmick men et forretningskoncept. I USA har de adskillige kæmpe solenergi centre, og de skal til at bygge et center der giver "aflad" for alle deres apple-store's energiforbrug også.

Jeg er rimelig sikker på at de har lavet aftale med Norge om vand-energi de dage hvor det ikke blæser, og så får de jo penge for at bruge vindmølle strøm de dage hvor det blæser for meget...

  • 3
  • 1

Vindmøller har overhalet alle andre elproduktionsformer på prisen når det gælder ny kapacitet. Derfor er det langsigtede perspektiv at elpriserne forbliver lave i Danmark.

Det vare noget af en påstand, hvor har du dokumentation for det ?

Dette er ikke extra bladet, og du kan ikke bare kopier prospekt fra Vesta, jeg vil gerne have et link til dette ?

I denne ny kapacitet, er der også inkluderet pris for at holde forsyningsikkerhed og strøm i nettet når der ikke blæsser ?

Det kan vel højest være når vi giver penge for at bruge det, så er det en særdeles god forretning for Norge og Tyskland.

Kernekraft, og Vandkraft er betyderlig billigere, når man ikke tage hensyn til miljø, men de er også CO2 neutrale.

Om få år overhalder solceller det hele inden om, de har en exponential pris udvikling som, som også moores lov, og om 3-6 år sidder vi og bander over alt den gammel og dyre kapacitet vi har i Vind. Dette var grunden til at tilskud til solceller gled helt i 2012. Det var kun meningen at den gammel solcelle lov skulle bruges af de få der have råd til at være grønne. Men i løbet af 1-2 år faldt prisen så hurtigt at systemet slet ikke kunne ragere.

Er der nogen der ved om de har fået rabat på el afgift, som de jo også har fået på skat i andre lande.

  • 1
  • 12

Kan det tænkes, at Apple har fået lov at købe strøm direkte fra Norge til fastpris, kombineret med en aftalt lav pris på transmission gennem Energinets kabler.

I så fald kan energiregningen komme ned tæt på nul, når man tilmed kan få lov at sælge varmen til Viborg. Sikkert til en favorabel pris - for Apple.

Som vi har kunnet forstå, så har telefonlinierne mellem politikerne i DK og Apple i Cupertino været rødglødende - dag og nat. Det indikerer - ud over at Apple har behov for at vide mere om DK/Viborg - at der har skullet forhandles nogle vilkår.

Etablerings- og driftsomkostninger vil være en del lavere i DK end i NO. Og som flere har nævnt, så er dataforbindelserne ind/ud af DK ganske gode.

Det er positivt at Apple kaster noget glans over det nordlige Jylland. Og Viborgs borgmester udtalte i går, at han har allerede fået de første henvendelser fra andre som direkte konsekvens af aftalen med Apple. Jeg stiller mig dog, som flere andre, tvivlende omkring, hvorvidt DK kommer til at tjene mange penge på denne handel med Apple.

Det er dog usandsynligt, at vi skulle komme til at tabe på handlen, rent økonomisk.

  • 4
  • 1
  1. politisk stabilitet

  2. lav risiko for naturkatastrofer

  3. lille, men stabil og loyal arbejdsstyrke (her vinder den danske model)

  4. køligt klima (og i Viborg et velfungerende fjernvarmenet til at aftage spildvarme)

  5. stabil og grøn energiforsyning, branchen vil gerne profilere sig grønt (jævnstrømsstationen i Foulum er perfekt i denne kontekst)

  • 14
  • 0

Danmark er slet ikke så tosset et valg for Apple til at lægge et datacenter: • Danmark er verdens mindst korrupte land (jvf. Transparancy International). • Der er direkte adgang til strøm fra Nordsøens vindmøller og de norske vandkraftværker, det betyder 100% vedvarende energidækning uden strømafbrydelser. • Vi har en effektiv offentlig sektor, der hurtigt kan behandle Apples forspørgsler og ansøgninger. • Klimaet er rimeligt køligt, dvs. mindre behov for serverkøling. • Nærheden på Centraleuropa giver lav latens, lavere end Sverige, Norge og Finland. • Danmark er et af de lande i verden hvor det er nemmest at starte virksomhed. • Uddannelsesstandarden sikre adgang til veluddannede mennesker.

  • 20
  • 1

stabil og grøn energiforsyning, branchen vil gerne profilere sig grønt (jævnstrømsstationen i Foulum er perfekt i denne kontekst)

Hvis man må antage at der er samlet mængde energi til rådighed, hvordan kan det så samlet set blive mere grønt af at en virksomhed der ligger i knudepunktet med fortrinsret dræner en given mængde, som så må erstattes af kulkraft andre steder i samfundet?

Igen, det er jo ikke sådan at Apple går aktivt ind i selve energiproduktionen.

  • 1
  • 2

• Danmark er verdens mindst korrupte land (jvf. Transparancy International).

Ja korruption til folk på gaden og den slags, men at tro at Danmark er så rosenrødt er naivt - det foregår bare på et mere subtilt plan.

• Der er direkte adgang til strøm fra Nordsøens vindmøller og de norske vandkraftværker, det betyder 100% vedvarende energidækning uden strømafbrydelser.

Aha, og resten af landet bruger ikke strøm, eller Apple får måske fortrinsret til strømmen, så den altid er "grøn" så betyder det mindre at resten af landet er nødt til at skovle mere kul ind, bare Apple kan pudse den grønne glorie.

• Vi har en effektiv offentlig sektor, der hurtigt kan behandle Apples forspørgsler og ansøgninger.

Vi har et stor bureaukrati som skal handle efter givne regler, herunder krav om nabohøringer mv. Hvis der fraviges for meget for det, så bliver der ballade, selv om en virksomhed med en omsætning på størrelse med DKs BNP kan "forhandle" sig til meget.

• Klimaet er rimeligt køligt, dvs. mindre behov for serverkøling.

Har vel næppe den store betydning hvis man alligevel vil bruge fjernvarmesystemet til aktivt både at tilvejebringe køling og komme af med overskudsvarme.

• Nærheden på Centraleuropa giver lav latens, lavere end Sverige, Norge og Finland.

Helt klart et vigtigt punkt.

• Danmark er et af de lande i verden hvor det er nemmest at starte virksomhed.

Og hvad relevans har det så i dette spil?

• Uddannelsesstandarden sikre adgang til veluddannede mennesker.

Og hvor meget uddannelse kræver det at sidde i vagtstuen, klippe græsset, skifte en sikring i ny eller næ, skifte blade i hal 4, container 8, række 27, pos 40, eller hotswoppe disk 2 i hal 2, container 21, række 12, pos 19?

  • 3
  • 11

Og hvor meget uddannelse kræver det at sidde i vagtstuen, klippe græsset, skifte en sikring i ny eller næ, skifte blade i hal 4, container 8, række 27, pos 40, eller hotswoppe disk 2 i hal 2, container 21, række 12, pos 19?

Hvis Apple indskrænker driften til disse aktiviteter er en konkurs nært forestående. Det vil føre til permanent driftsstop.

Store datacentre kræver mange højtuddannede specialister med mange forskellige kompetencer og evner til at samarbejde.

Mvh. Peter

  • 7
  • 2

Viborg er ikke så synlig fra det centrale København. Byen er måske mere synlig fra Cupertino.

Lidt fakta: Viborg er befolkningsmæssigt nummer 9 af 98 kommuner i Danmark med ca. 95.000 indbyggere. (København 573.000) Viborg kommunes areal er på ca.1.400 kvadratkilometer. (København 75). Viborg er størrelsesmæssigt nummer 2 af 98 kommuner i Danmark.

Der er mulighed for højhastigheds fibernet eller bredbånd til alle. Der er en stor afdeling af Aarhus Universitet med mange højt kvalificerede mennesker.

Iøvrigt er Viborg hovedsæde for Region Midt og for Vestre Landsret. Og hvis du kigger på nettet, så tjek lige deres nye energivenlige rådhus, den designmæssige perle af et kraftvarmeværk, de to søer og den smukke motorvejsfrie natur, der ligger som et grønt bånd om byen.

Så hvis man ikke kan se Viborg fra København, så kan det måske skyldes, at man mangler lidt udsyn..

  • 11
  • 4

@Øjvind: Hvorfor begynder du at argumentere om Viborg kontra København? Er der nogen anden i tråden (ctrl f finder ingen) der har troet at dette har nogen betydning i lokaliseringen?

N.B: Hvis du endelig skal liste alle de gode ting med Viborg kommune, hvorfor glemmer du det vigtigste ting i dette hensende - HVDC knudepunktet i Tjele?

  • 10
  • 1

@Christian Nobel Subtil korruption: Mener du vennetjenester? Mht til grøn strøm, så har Danmark slet ikke store nok forbindelser til at dække hele landet i tilfælde af at der ikke er nogen vindmøllestrøm og så er det heller ikke sikkert at prisen er attraktiv. Apple betaler så prisen for grøn strøm, uanset hvor høj den bliver. Mht. bureaukrati og nabohøringer: Der er nok ikke så mange naboer der skal høres på Jens Tyndskids mark og når det gælder den offentlige service, så er den rimeligt effektiv i Danmark sammenlignet med andre lande. Overskudsvarme: Det er der vist ikke meget afsætning for om sommeren. Mht at opsætte virksomheder, så tror jeg da afgjort Apple foretrækker at deres datacenter ikke bliver kvalt i papirnusseri Uddannelsesstandarden: Der er brug for meget kvalificerede systemteknikere og andre højtkvalificerede mennesker for at holde sådan et datacenter kørende. Det er lidt kedeligt at opdage fejl på hardware, firmware, systemsoftware, serverprogrammer og plugins når skidtet går ned, fordi det ikke har været serviceret af kvalificerede folk.

  • 4
  • 1

Subtil korruption: Mener du vennetjenester?

Ja, på højt niveau.

Apple betaler så prisen for grøn strøm, uanset hvor høj den bliver.

Er det noget du ved, eller gætter du?

Mht. bureaukrati og nabohøringer: Der er nok ikke så mange naboer der skal høres på Jens Tyndskids mark

Planloven, og love for det åbne land gælder altså stadig!

og når det gælder den offentlige service, så er den rimeligt effektiv i Danmark sammenlignet med andre lande.

Nogen ting går rimeligt hurtigt, andre aldeles ikke, så efter vestlig standard er det nok midt i skalaen.

Overskudsvarme: Det er der vist ikke meget afsætning for om sommeren.

Så hvor er gevinsten der?

Mht at opsætte virksomheder, så tror jeg da afgjort Apple foretrækker at deres datacenter ikke bliver kvalt i papirnusseri

Vi er oppe på et plan, højt hævet over almindelige mennesker, så det er helt uden betydning.

Uddannelsesstandarden: Der er brug for meget kvalificerede systemteknikere og andre højtkvalificerede mennesker for at holde sådan et datacenter kørende. Det er lidt kedeligt at opdage fejl på hardware, firmware, systemsoftware, serverprogrammer og plugins når skidtet går ned, fordi det ikke har været serviceret af kvalificerede folk.

Aha - det harmonerer ikke rigtig med hvordan moderne datacentre opbygges. Det er altså ikke en IBM mainframe vi taler om, så behovet er uhyre beskedent, og hvis der endelig skal bruges "superspecialister", så bliver det nok næppe danskere alligevel, men udlændinge underlagt meget strikte NDA krav.

Jeg er villig til at indgå et væddemål om at når først centret står færdigt, så vil der blive behov for en stab på 40-50 mand, fordelt på vagtfolk, viceværter og bygningsvedligeholdelse personel, elektrikere til at skifte sikringer, køleteknikere, enkelte "aber" til at skifte diske/blades, lidt administrativt personale.

Alt det specialiserede kommer til at foregå på afstand, og sker der virkeligt noget flyver Apple de fornødne specialister ind.

Det er fint nok at Apple laver et datacenter i Viborg, det er sikkert en udmærket forretning for Apple, og Danmark kommer nok heller ikke til at tabe på det og der kan såmænd også være lidt prestigeværdi i det, men at tro det kommer til at betyde ret meget er naivt grænsende til det dumme.

  • 3
  • 0

Der kan jo også være det aspekt i det, at hvis datacentret giver dundrende underskud (i Danmark), så er elprisen ret underordnet for et udenlandsk ejet firma, mens det har ret stor betydning for en indenlandsk, skattebetalende virksomhed.

.

Hmm, lad mig se... Strømmen koster lad os sige 10 mio.kr. Hvis jeg har overskud og betaler skat, så skal jeg have 10 mio.kr. op af lommen til strøm. Hmm... Hvis jeg har underskud og derfor ikke betaler skat, så skal jeg have... øhh... 10 mio.kr. op af lommen til strøm. Hvor var det lige, forskellen var?

  • 2
  • 0

Undskyld, undskyld. Jeg troede at det var indlysende for enhver at højteknologi kræver veluddannede specialister. Men du kan jo prøve at læse dette: https://coresite.csod.com/ats/careersite/s...

Opbygning og design mv. gør, men selve driften af 8 kæmpehaller fyldt med containere gør på ingen måde.

Overvågning kommer til at foregå remote (det er ligesom det der er hele fidusen ved Cloud) og er der en fejl på en server, så lukkes den ned, ind til der kan komme en "abe" og flå den ud af racket, og skubbe en anden i.

Om det så er en hel container (ud af mange tusinde) der går i dørken, så lukkes den bare ned, og skiftes ved lejlighed.

Og opbygning, design, mv. kommer på ingen måde til at foregå i Danmark, så det er stjerne naivt og blåøjet at tro at dette vil medføre en masse it-stillinger.

Men bevares, der er sikkert en række entreprenører der kan få reddet sig nogle opgaver mens skurene bliver klasket op.

Endvidere kan man heller ikke sammenligne med Coresite, da Coresite tilbyder deres services til mange kunder, hvorfor der skal være tilrettede setups til den enkelte kunde, hvorimod Apples setup vil være fuldstændig mage til andre setups de har rundt omkring i verden, da de kun har sig selv som kunde.

  • 4
  • 0

Der kan jo også være det aspekt i det, at hvis datacentret giver dundrende underskud (i Danmark), så er elprisen ret underordnet for et udenlandsk ejet firma, mens det har ret stor betydning for en indenlandsk, skattebetalende virksomhed.

Hvis du har overskud og betaler skat, så kan du trække betalingen af strøm fra som virksomhedsudgifter. Hvis du derimod ikke generer nok overskud til at skulle betale skat, når udgiften til strøm er trukket fra, så bliver din netto-udgift til strøm højere.

Så det er faktisk lige omvendt af, hvad du skrev.

  • 1
  • 0

Hvis Apple indskrænker driften til disse aktiviteter er en konkurs nært forestående. Det vil føre til permanent driftsstop.

Store datacentre kræver mange højtuddannede specialister med mange forskellige kompetencer og evner til at samarbejde.

Jeg sidder i Danmark og administrere et par hundrede fysiske servere der står i et Datacenter i Sverige (små ting i forhold til et stort datacenter, men princippet er det samme), det eneste jeg ikke kan lave remote er ting som at skifte en død disk, skifte diverse hardware der er fejlet, alt andet kan jeg uden problemer lave remote, jeg ville i princippet kunne side i USA og passe mit sysadmin arbejde.

At skifte hardware ud kræver altså ikke den helt store BSc/MSc uddannelse, det kan selv en ufaglært gøre efter et par timers hands-on træning, alt det der kræver højtuddannede specialister, kan i 99% tilfælde laves remote, med mindre vi snakker om køle teknikkere, elektrikkere o.lign.

Men du har ret i "Store datacentre kræver mange højtuddannede specialister med mange forskellige kompetencer og evner til at samarbejde.", de behøver så bare ikke side her i Danmark, men remote.

  • 8
  • 0

Så er der via TAT-14 en direkte forbindelse fra Jyllands vestkyst til New Jersey, USA hvor kun 3Tb/s af kapaciteten på 9Tb/s pt. er udnyttet.

http://en.wikipedia.org/wiki/TAT-14

Forbindelsen til USA betyder vel reelt ikke ret meget for datacentret. Det bliver udelukkende bygget til at servicere kunder i Europa og tilbyde lavere latency her. Apples datacentre i Europa vil ikke resultere i øget trafik til USA, men derimod faldende, da iTunes, korttjenester, Siri osv. til Europæskie kunder streames fra bl.a. Danmark i stedet for fra USA. Det betyder langt mere for datacentret at have en solid forbindelse sydpå til Tyskland. Men den viste TAT-14 forbindelse fra Blåbjerg fortsætter da også videre sydpå til Tyskland, Holland og Frankrig.

  • 5
  • 0

Datacenter i EU

Apple lægger nok datacenter i Viborg for at kunne anskueliggøre at data for danskere og andre EU borgere gemmes i EU. Med et datacenter på Island ville det være udenfor EU.

Det kunne have betydning for regler om opbevaring af personfølsomme data eller bank-data. Jeg kender ikke detaljerne, men det er nok relateret til EU direktiv "beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger".

Nej, for nogle af de mest personfølsomme data (iCloud) forbliver i USA (tættere på NSA). Det er kun iTunes Store, App Store, iMessage, Siri og deres kort-tjeneste der bliver hostet i Danmark.

Kilde: http://beep.tv2.dk/nyheder/2015-02-23-her-...

3) Datacenteret i Viborg vil skulle drive Apples online-tjenester som iTunes Store, App Store, iMessage, Siri og deres kort-tjeneste.

10) Apple har lavet lignende datacentre, men det danske vil blive et af de største i verden. Hoved-datacenteret ligger i Maiden, North Carolina, USA og indeholder deres iCloud-servere.

  • 3
  • 0

Fordi den højtuddannede arbejdskraft i de mængder Apple får brug for ikke er i Viborg og omegn, men de planlægger måske at importere indere og pakistanere.

Hvad skal disse højtuddannede lave - hvis de arbejder ved at sidde og klimpre på et tastetur, kan de vel "arbejde hjemmefra"?

Og hvorfra skal arbejdskraften mon komme til byggeriet?

Det bliver spændende at se om Viborg/Danmark får noget ud af det, eller det bliver udenlandsk arbejdskraft der bygger centret, og anden udenlandsk arbejdskraft der udfører det meste driftsarbejde.

Giver et sådant datacenter egentlig indtægter, så der kan blive tale om en skatteindtægt efterfølgende? Man får nogle gange det indtryk at mange udenlandske virksomheder generelt har lidt svært ved at drive en overskudsforretning i Danmark : -0

Men det giver da lidt omtale, og kan måske kaste lidt følgegoder af sig.

  • 4
  • 0

Fordi den højtuddannede arbejdskraft i de mængder Apple får brug for ikke er i Viborg og omegn, men de planlægger måske at importere indere og pakistanere.

Carsten - hvis du ikke havde sprunget 40 indlæg over, havde du fået nogle udmærkede svar på, hvorfor ovennævnte påstand er helt ude i hampen.

Er der behov for højtuddannet arbejdskraft, gøres det remote. Den daglige arbejdskraft, kan Jobnet Viborg sagtens levere.

  • 3
  • 0

Men herudover, så er det da så som så med det grønne - Apple går jo ikke aktivt ind i sagen og det er jo ikke sådan at Apple opfører en solcellefarm på 100 hektar, eller opstiller 20 stk 8 MW vindmøller.

Apple vil samarbejde med lokale partnere om at udvikle flere projekter for vedvarende energi baseret på vindkraft eller andre kilder, siger selskabets vicedirektør for miljørelaterede initiativer, Lisa Jackson. http://ing.dk/artikel/apple-vores-danske-d...

  • 3
  • 1

Michael. Bedømt udfra at deres kølebehov er større end Viborg Fjv's salg (230.000 Mwh), vil jeg skønne, at de kommer til at bruge 3-400.000 Mwh/ år ~ 150-200 Mw spidslast. Sådan et firma, tror jeg, laver sin eget distributionfirma, der køber direkte hos Energinet.dk, så man undgår alle afgifter til et distributionnet, målere etc.

Jeg tvivler meget på at de kommer til at lave deres eget distributionsselskab, med al den benchmarking, energieffektivisering m.m. som et distributionsselskab skal leve op til... Der imod kunne de teoretisk godt lave deres eget handelsselskab og købe deres strøm selv og de kan godt eje og drive deres eget 60, 10 og 0,4 kV net... Om det kan betale sig, det er en helt anden ting...

Et datacenter har et meget fladt forbrug, dvs. 300 MWh/år giver en spidslast der er noget nærmer 35 MW, men jeg vil gætte på at de her regner med en spidslast på 50-60 MW. Både køling og server kommer til at køre stort set hele tiden... 50-60 MW passer også meget godt med en almindelig 150/60 kV station på måske 75-100 MW (+ backup), 3-4 (+ backup) 60/10 kV transformere på 20 MW og 30-40 (+ backup) 10/0,4 kV transformere på 2 MW... En tilslutning som A-kunde gør så også at de ikke skal betale for distribution på 60, 10 og 0,4 kV nettet, men så skal de selv eje og drive nettet, men da de sikkert vil have meget stor grad af redundante systemer, så kommer de alligevel til at betale for det...

  • 3
  • 0

@Peter Hansen

Nej, for nogle af de mest personfølsomme data (iCloud) forbliver i USA (tættere på NSA). Det er kun iTunes Store, App Store, iMessage, Siri og deres kort-tjeneste der bliver hostet i Danmark.

Kilde: http://beep.tv2.dk/nyheder/2015-02-23-her-...

Du har ret i at datacenter i Danmark og Irland ikke garanterer at data kun gemmes i EU, men som udgangspunkt er det lettere for Apple at demonstrere de følger reglerne med de to datacentre i EU.

Vedrørende din kilde synes jeg ikke deres artikel med brug af ordet "som" i punkt 3 er særlig præcis om hvilke data Apple vil opbevare.

  • 0
  • 0

Man må vel antage, at det at Apple kræver sit datacenter kørt med grøn energi samlet set øger efterspørgslen på grøn energi?

Mht. arbejdspladser, så mener jeg det under alle omstændigheder- uanset antal- vil medføre en forbedret arbejdssituation i det midtjyske. Viborg har udskiftet et landbrugsareal som 1 mand kan høste på en uge med et datacenter der først skal opføres og dernæst drives af et eller andet antal uddannede medarbejdere.

Hvor mange må tiden vise, det handler vel også om at hvor gode vi er i DK til at følge op med relevante uddannelser.

  • 3
  • 1

Men når byggeriet er fuldført vil der ikke være ret mange tilbage direkte på datacenteret. Der er tale om et kæmpe stort lager og den slags styres i dag stort set fuldautomatisk med robotteknik. Jeg kan ikke se det ikke skulle kunne lade sig gøre i et modul opbygget datalager, hvor robotter automatisk udskifter defekte moduler med nye.

  • 1
  • 1

Hver gang en analytiker eller "ekspert" melder ud, at der er noget de ikke forstår, så trækker jeg på smilebåndet. Hvorfor dog udstille sin egen inkompetence på den måde.

Faktum er at Apple har valgt Viborg. Ergo er der en god grund til det (set fra Apples side). Er man en dygtig analytiker, så ved man selvfølgelig hvad den eller de gode grunde er. Alternativt må man se at få opdateret sin viden, for i såfald er man per definition ikke dygtig nok, siden den slags kommer bag på en.

I dette tilfælde har han (man) nu lært, at der er andet end prisen på den rå strøm, der spiller en faktor. I apples tilfælde handler det formodentligt bl.a. om den grønne del af aspektet med at varmen genbruges til fjernvarme.

  • 3
  • 2

Point taken - med hensyn til HVDC stationens nærhed. Jeg har nu svært ved at tro, at det har været netop det der har været udslagsgivende. Mon ikke det er en sum af faktorer? Og hvor er det herligt, at der gættes så meget og på så tyndt grundlag i denne og andre tråde om emnet. Inclusive mit eget indlæg :-)

  • 1
  • 0

hvor naive danskere er, bare der slynges et (fuldstændig intetsigende) tal ud, med en masse nuller efter.

nu fik danmark jo sidste år 40 % af deres strøm fra vindmøller, så man kan da godt sige vi er ved at være grønne selvom vi stadig har kul også... derudover er vi jo stadig i gang med at udvide med mere vind energi.. vi har flere dage om året hvor vi laver så meget at dem som ikke kan lukke ned for deres vindmøller er nød til at give folk penge for at bruge deres strøm

  • 0
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten