Det danske nødradionet gisper efter vejret

Da politikere og embedsmænd i slutningen af 1990'erne udarbejdede planen om, at Danmark skulle have et fælles nødradionet, var det næppe den teknologiske indsigt og realitetssansen, der tyngede. Nettet kaldes i dag Sikkerhedsnettet (SINE) og er baseret på Tetrateknologien.

Hele ideen med nettet er, at de forskellige beredskaber kommunikerer med hinanden på det samme net og i grænseområder også kan kommunikere med beredskaber i Tyskland og Sverige, skulle en katastrofe indtræffe her - f.eks. på Femernforbindelsen eller Øresund.

En ny tidsplan fra 2006 for udrulningen af Sikkerhedsnettet bliver indtil videre holdt, efter flere års forsinkelse i forhold til den oprindelige plan fra 2001. Til gengæld er der i dag store problemer med tilslutningen.

Beredskaberne på Lolland-Falster er forsinket kun lige gået i gang med pilottesten for en måned siden, mens resten af Danmarks regioner efter planen tilsluttes i løbet af i år med Sjælland og Hovedstaden i 1. halvår og Syddanmark, Midtjylland og Nordjylland i 2. halvår.

Det kræver dog, at det udstyr, der skal kommunikeres med og den software, der skal bruges på nettet, fungerer - hvilket langtfra altid er tilfældet. Der er stadig vrøvl med tetra-radioerne flere steder, og Termas levering af softwaren til de såkaldte kontrolrum, hvorfra udrykningerne styres, er også kraftigt forsinket.

SINE-sekretariatet og Terma forhandler nu på syvende måned om leveringen af kontrolrummene, men ifølge fagtidskriftet Brandvæsen ligger det imidlertid nu fast, at Terma skal levere de sidste dele af kontrolrumssoftwaren hhv. i dag 1. maj samt 1. september.

Derfor kan det blive meget presset, når politiet skal have sin del af SINE-projektet klar inden det stort anlagte klimatopmøde fra 30. november til 11. december i år.

Frekvensfadæsen

Men det er ikke kun i Danmark, at der er problemer med beredskabernes digitale radionet. Det norske radionet, Nødnett, der leveres af Nokia Siemens Networks, skulle ifølge SINE-sekretariatet oprindeligt have været sat i gang for halvandet år siden, men den seneste prognose lyder på slutningen af i år.

Et ting adskiller imidlertid Danmark fra andre europæiske lande, når det kommer til håndteringen af nødradionettet: I Danmark forærede myndighederne i 2001 selve det frekvensområde (380-400 MHz), som SINE kører på, til Motorola. Frekvensområdet kom i udbud, men kun Motorola bød og fik det gratis.

Dette valg viste sig siden at være en gigantisk administrativ fadæse, som skabte dyb mistillid til hele processen og den dag i dag kaster lange skygger ind over udrulningen og implementeringen af SINE. Frekvensområdet 380-400 MHz blev nemlig fire år tidligere, i 1997, udlagt af EU som det område, der skulle benyttes af alle EU-landenes nødberedskaber.

Da staten i 2006 så sendte et nødradionet baseret på tetrateknologi i udbud, var der da heller ingen, der tvivlede på, at Motorola ville vinde.

Spekulationerne florerer om, at staten med det frasolgte frekvensområde var nødt til at gennemføre et skin-udbud, så Motorola kunne vinde for at undgå at skulle ekspropriere frekvensområdet med en kæmpe erstatningssag fra Motorola til følge.

Allerede seks måneder efter, at opgaven blev sendt i udbud, forsøgte den nederlandske televirksomhed Nethleas at stoppe udbuddet ved Klagenævnet for Udbud - dog uden held. De lagde året efter sag an mod Økonomistyrelsen ved byretten. Senere samme år trak det ene af de tre prækvalificerede konsortier, EADS, sig fra udbuddet, fordi man ikke kunne få adgang til beredslabsfrekvensen.

Tilbage om udbuddet var så Motorola (der havde oprettet firmaet Dansk Beredskabskommunikation til formålet) og konsortiet med bl.a. Damm Cellular og Saab som de ledende kræfter. Damm Cellular havde, da Motorola fik tildelt frekvensområdet 380-400 MHz i 2001 fået tildelt det andet frekvensområde, der var i spil: 410-430 MHz til civilt brug for bl.a. taxaer og vognmænd, og havde på dette tidspunkt et fuldt udbygget og benyttet radionet. Motorola dækkede stadig kun 30 pct af landet og havde endda fået to udsættelser af udrulningen af nettet.

Damm Cellular håbede således på, at man med et fuldt udbygget net, der var i brug, kunne vinde udbuddet til trods for, at det ikke var på den radiofrekvens, resten af de europæiske lande havde, og som Motorola ejede, hvilket Økonomistyrelsen også understregede ikke var noget krav.

Men Damm tabte - som alle havde forudset - og lagde altså sidste år sag an mod staten, fordi udbudsprocessen ifølge stifteren Hans Damm ikke har været i orden:

»Vi mener, at meget tyder på, at Økonomistyrelsen har misbrugt udbudsformen 'konkurrencepræget dialog' til at tilsikre, at Motorola vandt, fordi det ville være for kompliceret at bruge en anden frekvens end vore nabolande, og fordi Motorola tidligere havde truet med en stævning i størrelsen 800 mio. kr.,« siger Hans Damm.