Det centrale spørgsmål om man forhindrer N-udledninger ved nedsatte doser. Det gør man ikke. At vandmiljøet lider af kvælstofmangel om sommeren er en realitet, som ingen rigtig taler om. Den forårsager opformeringen af blågrønalger/cyanobakterier, der reelt forårsager iltsvind.

Så vidt jeg har forstået på både det DCE og DCA har haft gang i de sidste par år, så er deres anbefaling vel heller ikke at man skære i kvælstofbevillingen, men derimod at man lægger lavt ydende lavområder om til brak og at man stiller større krav til grønne marker i efteråret hvor den primære udvaskning sker?

Det kan jo så lige også nævnes at der er en del lavområder der allerede ligger brak (inklusiv mit eget) grundet MFO-kravene. Det giver simpelthen bedre mening at holde de dårligt ydende jorde brak end det godt ydende. Hvis vi så bare også kunne få lov til at lade vores miljø-brak stå vildt frem for at det skal slås ned hvert år, så ville det nok også hjælpe en del. Det pynter i hvert fald hverken på biodiversiteten eller CO2 regnskabet at jeg hver august skal ud og klippe brakmarken ned uden anden grund end at det så er nemmere at se at det er landbrugsjord.

Du henviser til agroøkologer, fint nok, men den videnskabelige landbugsforskning foregår andre steder

;o))

Fra det link jeg har sat som kilde i opslaget?
Men tqak for nogle gode indlæg.</p>
<p>Det er rigtigt at økologisk giver mere kvælstofudvaskning pr. kg høstet afgrøde, men fordi økologisk kun er ca. ½ så effektiv ift. areal anvendt, så giver det ca. samme udvaskning pr. ha.

Med al respekt for økologer, der leverer et produkt som nogle efterspørger, så udfører de ikke forsøg eller forædling, det man kalder forsøg er oftest notater, ingen vejninger, analyser etc.
Du henviser til agroøkologer, fint nok, men den videnskabelige landbugsforskning foregår andre steder! Her et par link til forskningen, en svensk forsker måler totale udvaskninger:https://www.dropbox.com/s/t6pf45vjuv9ol3u/N-udvask.jpg?dl=0Den ældste videnskabelige forskningsstation. Rothamssted: https://www.dropbox.com/s/tkchfktzmmoxfl8/N-udvaskning.jpg?dl=0Fra 2 gamle redaktører for landbrugsfaglige skrifter:

https://baeredygtigtlandbrug.dk/2019/10/nyt-studie-bekraefter-oekologi-belaster-klimaet/

Gunnar Buch, fagblad for landmænd:

https://ing.dk/artikel/vandmiljoe-rapport-alle-andre-faktorer-end-kvaelstof-har-kun-minimal-betydning-223917#show_comments

Det centrale spørgsmål om man forhindrer N-udledninger ved nedsatte doser. Det gør man ikke. At vandmiljøet lider af kvælstofmangel om sommeren er en realitet, som ingen rigtig taler om. Den forårsager opformeringen af blågrønalger/cyanobakterier, der reelt forårsager iltsvind.

Hej Kristen, jeg vil bare lige gøre opmærksom på, at DCA er noget andet end DCE.

Tak for det! jeg havde ikke lige set forskellen i forkortelserne, og der stod jo Århus universitet på begge dele. Så må jeg jo bare satse på at Århus universitet er enig med Århus universitet!

Hvor stammer dine oplysninger fra?

Fra det link jeg har sat som kilde i opslaget?

Det er rigtigt at økologisk giver mere kvælstofudvaskning pr. kg høstet afgrøde, men fordi økologisk kun er ca. ½ så effektiv ift. areal anvendt, så giver det ca. samme udvaskning pr. ha. Dette er hvis man kigger på jorden over en årrække, hvis man blot kigger på en hhv. koventionel og økologisk sort mark, så er udledningen ganske rigtigt større pr. ha fra den økologiske. Økologerne har så en større andel af efterafgrøder i efteråret samt gennemsnitligt mere græs (som ukrudtsbekæmpelse) end de konventionelle har.

Hvis du nu læste en smule på kvælstoftab fra hhv. konventionelle og økologiske landbrugsarealer så ville du indse at forskellen er minimal.

Det er altid ærgeligt, at landindustrivirksomhederne straks råber Fake News når videnskabeligt veldokumenteret materiale går dem imod. Det materiale der er offentliggjort bygger på løbende monitering af kvælstoftab fra landarealer, og modeller der er kalibreret, så de giver et så sandt billede som muligt.

Dokumentation?

Møhlenberg:https://www.dropbox.com/s/rtzmhj9d02ot06s/Mohlenberg-N.JPG?dl=0

S. Markagers svar på nr. 866 til Folketinget, bemærk der henvises til et statistisk usikkert tal, det understreger mit ønske om at man benytter faglige kilder:https://www.dropbox.com/s/b8lvykhzmtkd5xj/Markagerssvar.JPG?dl=0

https://www.dropbox.com/s/mj3f4ex78zxxx55/HiatusSteinB.jpg?dl=0Nedgang i temperatur - avisartikel Viden om! Lars From JPhttps://www.dropbox.com/s/nlcgdd6119cgcqj/landbr012.jpg?dl=0

JP artikel 5%https://www.dropbox.com/s/c9iapt3qcnwd2p4/landbr014.jpg?dl=0

Urimelige særbyrderhttps://www.dropbox.com/s/5kfzh8jm2hqr804/img004.jpg?dl=0Det sidste viser mine kilder til en tidligere kritisk af din påstand om at dine skattepenge bl.a. bruges til at støtte landbruget.

Hej Kristen, jeg vil bare lige gøre opmærksom på, at DCA er noget andet end DCE. DCA er Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, mens DCE er Nationalt Center for Miljø og Energi. Det er DCE, der har lavet kvælstofundersøgelserne, og forskere fra DCE anbefaler klart en kvælstofreduktion og udtagning af landbrugsarealer: https://www.altinget.dk/miljoe/artikel/professor-om-kvaelstofreduktion-landbrugsjord-skal-ud-af-drift-i-betydeligt-omfang

Hvor stor en del af den danske landbrugsjord har afløb til vandløb eller havet? Fra den del der ikke har afløb kan der vel ikke udledes noget. Der er jo ikke nitrat i grundvandet. Hvorfor er der ikke forskel på gødskninskregler i de arealer med afløb, sammenlignet med de områder hvor der ikke er noget afløb?

Når jeg ser min landmands brors jord er der ikke nogen afløbsmulighed fra måske 90% af hans jord. Hvis der kommer for meget vand om vinteren, samles det i stedet i nogen lavninger. Hvor vi i min barndom løb på skøjter. Dengang var der vintre til, men det er jo en anden historie.

Jeg er noget i tvivl om hvorvidt DCA faktisk anbefaler at udbringningen af kvælstof mindskes? Så vidt jeg har forstået på en artikel fra DCA i maj (1), så er den udbragte mængde af kvælstof (så længe der ikke overgødskes) praktisk talt irrelevant ift. udvaskningen af kvælstof.

For at citere DCA's egen Jørgen E. Olesen: ”Det er i virkeligheden nok fordi, at kvælstofudvaskningen i højere grad er afhængig af, hvordan afgrøderne og efterafgrøderne i særdeleshed bliver håndteret i systemerne, end af mængden af tilført kvælstofgødning,”

Ud fra det, og resten af artiklen det citat kommer fra, så virker det tydeligt at vejen til mindre kvælstofudledning ikke er en kraftig reduktion af kvælstoftilførselen fra gødning, men i stedet en større fokus på at holde marker grønne i efteråret. Så hvad er DCA's anbefalinger for at reducere kvælstofudledningen?

Derudover bringer artiklen også kortvarigt opmærksomheden over på en af mine kæpheste i følgende tekst: "Gennemgangen af litteraturen viste, at det er sparsomt, hvad der findes af målinger af kvælstofudvaskning i økologiske og konventionelle produktionssystemer. De data, der findes viser dog ikke systematiske forskelle i kvælstofudvaskning mellem de to produktionssystemer."

Så vidt jeg forstår teksten, så skriver DCA her at der er sparsom data at hhv. bygge modellen og efterfølgende verificere den op imod. Nogen der ved hvor grelt det reelt set er med mængden af målt data?

Hvis der, som jeg forstår DCA, kun er sparsom data, så ville jeg forvente at der er relativt store usikkerheder på resultaterne fra modellen. Der er trods alt rigtigt mange parametre der indgår i kvælstofmængden i vores vandløb, så jeg ville forvente at der skulle et solidt datagrundlag til før end at der kan laves en forholdsvis sikker model.

Når DCA så skriver at det er sparsomt med målinger, så undre det mig hvorfor det er tilfældet. Jeg er godt med på at måling af kvælstofmængden tager persontimer og koster penge, men hvis det var det som var begrænsingen, hvorfor har man så ikke takket ja til de bønder som godt ville dække udgifterne for målingerne ved deres egen jord?

Jeg kunne rigtigt godt tænke mig at kunne sætte et fyldestgørende svar på de spørgsmål jeg har stillet op her. De fleste er fagligt begrundet, det sidste er dog nok mere en undren over en politisk beslutning og dens indflydelse.

(1) https://dca.au.dk/aktuelt/nyheder/vis/artikel/kun-lille-forskel-paa-klimabelastning-og-kvaelstofudvaskning-mellem-oekologisk-og-konventionel-planteav/

teret materiale går dem imod. Det materiale der er offentliggjort bygger på løbende monitering af kvælstoftab fra landarealer, og modeller der er kalibreret, så de giver et så sandt billede som muligt. Resultaterne viser at det er b

Hvis du nu læste en smule på kvælstoftab fra hhv. konventionelle og økologiske landbrugsarealer så ville du indse at forskellen er minimal.

Kilde:https://dca.au.dk/aktuelt/nyheder/vis/artikel/kun-lille-forskel-paa-klimabelastning-og-kvaelstofudvaskning-mellem-oekologisk-og-konventionel-planteav/

Det er altid ærgeligt, at landindustrivirksomhederne straks råber Fake News når videnskabeligt veldokumenteret materiale går dem imod. Det materiale der er offentliggjort bygger på løbende monitering af kvælstoftab fra landarealer, og modeller der er kalibreret, så de giver et så sandt billede som muligt. Resultaterne viser at det er bydende nødvendigt, at fremme omlægning til økologisk bæredygtig landbrugsdrift mest muligt. Hvordan kræver så en politisk stillingtagen.

Når man skriver danske farvande, er det mit gæt at man tænker på Østersøen og dele af Skagerak. Det må således være rimeligt at se på, hvorfra der er udledning af næringsstoffer og pesticider, og her virker det umiddelbart på mig, somom at der er væsentligt størrer arealer som udleder, på strækningen fra Flensborg fjord via Stettin og Oderflodens udmunding og via Nemunas flodens udløb Med udspring i Hviderusland og viaDauguva flodens udløb med udspring i det centrale Rusland hele den Botniske bugt til omkring Ystad. Navnil tror jeg det er uheldigt at pålægge restriktioner som betyder at yderlig planteproduktion flytter fra Danmark til det tidligere DDR, Polen, Estland, Letland og Litauen. Faktisk tror jeg på at danske planteavlere er væsentligt mere omhygelige end landmænd i de nævnte områder. Det er dog glædeligt at der nu også er en svagt spirende interesse for udledningen af fosfor fra rensningsanlæg,

Fra landbruget udledes der omkring 10% af den totale mængde N til de indre farvande.

Hvorfor anvender man ikke fagfolk til at fremstille disse rapporter? Enhver landmand ved da, at udvaskningen af kvælstof ikke afhænger af den tildelte mængde, når man holder sig til de vejledende normer. N-udledningen afhænger af nedbørens størrelse og fordeling. Planterne optager al den tilførte mængde kvælstofgødning indenfor ca. 6 uger, altå i løbet af april-maj måned. I den perioden er vandbevægelsen i jorden porer opadgående, og selv den mest forstokkede af landbrugets kritikere må el erkende, at kvælstoffet altså ikke kan svømme mod strømmen i porrerne og udvaskens i denne periode. Nej, udledningen sker om efteråret efter høsten når de organiske dl ei jorden mineraliseres så der dannes nitrat, der kan udvaskes da den ikke kan bindes af jordens kolloider. Man kan imidlertid undgå dette tab om efteråret ved at sørge for at markerne etablere med en afgrøde, der kan optage det mineralske nitrat. De såkaldte "gønne marker" har begrænset N-udledninger fra landbrugarealerne rigtig meget, nu er den på linie med udledningerne fra udyrkede arealer, naturarealer og skov.

Morten: man vælger altså ikke at dyrke helt ud til kanten af vandløbene. Det giver jo problemer med såning og høst, det er tale om meget store maskiner. Fra landbruget udledes der omkring 10% af den totale mængde N til de indre farvande. Hvorfor ikke se på de resterende 90%.

"Vi ved godt, at vi kan komme længere ned med udledningen, og det arbejder vi også på. Men vi gør det ud fra viden og faglig dokumentation, og vi kan ikke bruge DCE's gammeldags teoretiske modeller. Deres arbejde er fagligt ubrugeligt«, sagde Thor Gunnar Kofoed til Landbrugsavisen". Beregningsmetoder om udsivning kan jo også blive forstyrret af, at mange landbrug, som følge af Vensres nedlæggelse af beskyttelseszoner ved vandløb, valgte at dyrke helt til kanten af vandløbene. Man kan så forvente at både gødning og pesticider med mere hældes direkte i vanløbet. Og så den lille polemiske: Bare ærgeligt at landbruget ikke fik adgang til at rette i rapporten denne gang!

Hilsen fra Den gamle kemiker