Det blæser i vinden, hvor grøn strøm skal bruges

Vi skal bruge vores energi på at finde ud af, hvordan vi bruger energien. Sådan lidt kryptisk kan man opsummere den massive forandring af energiforsyningen, som især det nordeuropæsiske elmarked står foran de kommende år.

Tusinder af grønne MW er på vej i landene omkring Østersøen og Nordsøen - først og fremmest i form af vindkraft.

Tyskland har planer om at øge sin produktion af vindkraft med 9.000 MW inden 2020. Det meste af den ekstra kapacitet skal placeres i Nordtyskland, hvor der allerede er masser af vindkraft. Eksempelvis produceres 35 procent af strømmen i delstaten Schleswig-Holstein i dag af vindmøller.

Sverige har også sat turbo på udbygningen med vind. 1.740 MW vindkraft - svarende til ca. 600 nye møller - vil blive opstillet inden 2012.

I Norge - der allerede dækker hele sit elforbrug med strøm fra vandkraft - har man store planer om vindmøller i havet langs den norske vestkyst for at kunne klare det stigende forbrug. Og i Danmark vil halvdelen af strømforbruget blive dækket af vindkraft i 2020.

Alene de næste tre år - til 2012 - vil vindkraften være udbygget med i alt 2.740 MW i Nordel-landene Danmark, Norge, Sverige og Finland. Norden vil sammenlagt øge kapaciteten i elforsyningen med hvad der svarer ni nye Avedøre-værker med ny vind,- vand-, kerne- og kulkraft, viser en opgørelse fra organisationen for systemansvarlige, Nordel.

Bekymrende udbygning

Den meget hurtige udbygning giver nu anledning til bekymring hos myndigheder og eksperter.

Generaldirektør Mikael Odenberg fra den svenske transmissionssystemoperatør (TSO), Svenske Kraftnät, advarer om, at der kan opstå et problem med at få strømmen derhen, hvor der er behov for den.

»De aktører, som har planlagt vindkraftudbygningen, har haft en tendens til at se bort fra behovet for at bygge kabelnet. Det bekymrer mig. Der er behov for en diskussion af, hvordan det kan blive nemmere at planlægge og få godkendt nye kraftledninger,« siger Mikael Odenberg.

Kan strømmen ikke flyttes og eksporteres, må møllerne sættes i stå for at undgå et haveri i elsystemet. Professor i vedvarende energisystemer på Chalmers Tekniske Højskole i Sverige, Lina Bertling, er enig i, at det er en stigende udfordring at udnytte al den grønne strøm samtidig med at skulle sikre et stabilt elsystem med de mange forskellige el-producerende enheder: vandkraft, kernekraft, solkraft og kulkraft.

»At sikre balancen mellem produktion og efterspørgsel - som skal være der hele tiden for at undgå blackouts - bliver betydeligt vanskeligere med en større mængde ukontrollabel elproduktion fra f.eks. vind og sol,« siger Lina Bertling.

Fra dansk side ser man et stort behov for udbygningen af nettet, men her føler man sig godt forberedt til at håndtere projekterne efterhånden som de realiseres, fortæller Per Lund, der er systemudviklingschef hos Energinet.dk.

»Alle vores vesteuropæiske nabolande har sunde og gode elsystemer til de næste mange år, men de er ikke stærke nok til at klare alle vindmøllerne, hvis alle planer realiseres. Det vil kræve en helt ny infrastruktur, der ikke findes i dag, hvor udfordringen bliver at få strømmen helt ud på brugerniveau,« siger Per Lund.

Energinet.dk har de sidste fem år arbejdet med udvikling af nye koncepter for intelligent styring af fremtidens VE-baserede elsystem samt udbygninger af transmissionsnettet i samarbejde med de forskellige landes systemoperatører. Blandt andet foregår der netop nu et stort samarbejde for at udbygge transportkapacitet på 400 kV-niveau mellem Danmark og Tyskland, så der bliver større muligheder for at transportere strømmen.

Der findes imidlertid ingen analyser af præcis, hvor stor en udbygning af ledningsnettet der er behov for, da det afhænger af, hvilke projekter der realiseres. Ledninger er dyre, og blot langs den jyske vestkyst er der planer om 2.000-3.000 MW ny offshore vindstrøm. Alene at føre den strøm bort kræver 1-2 nye 400 kV transmissionsledninger.

Også rundt om Danmark er der flere ledninger og offshore-net på vej. Det kommende Kriegers Flak, hvis det vel at mærke bliver realiseret fra dansk side, er sådan et offshore-net, og bliver verdens første af sin art. Det anslås, at der vil kunne placeres op til 1.800 MW vindkraft ved Kriegers Flak, der deles af Danmark, Tyskland og Sverige og får kabler til udveksling mellem de tre lande.

Det smarte ved Kriegers Flak er, at man vil anvende transmissionssystemer med en særlig styringsteknologi kaldet VSC, Voltage Source Converters, så man bedre kan styre strømmen hen, hvor behovet er.

»Man behøver altså ikke først føre vindstrømmen i land. Det giver en mere effektiv fordeling og reducerer nettab,« forklarer Per Lund.

Flere tiltag omkring Østersøen

Kriegers Flak er ikke det eneste interessante tiltag omkring Østersøen. 17. juni underskrev otte EU-lande i regionen, herunder Danmark, en aftale om at sammenkoble det baltiske elmarked med Nordeuropa.

»Der vil være gode miljø- og forsyningsmæssige fordele i at få tættere forbindelse mellem Baltikum, Norden og det øvrige Europa, fordi det vil skabe en bedre udnyttelse af VE-strømmen,« siger Kaare Sandholt, partner i EA Energianalyse.

Et andet stort - og mere langsigtet - projekt er North Sea Grid. Projektet, der i alt vil koste op imod 20 mia. kr., er ikke besluttet, men målet er at etablere et superledende kabel i Nordsøen, som forbinder vindmølleparker og bølgekraftanlæg med fastlandet i Europa.

Kablet skal forbindes bl.a. syd for Hamborg samt til Storbritannien, hvor der er et regulært behov for at aftage betydelige mængder vindkraftenergi.

Storbritannien tørster nemlig i modsætning til Norden i stigende grad efter strøm, fordi landets kulkraftværker ikke kan leve op til dagens miljøkrav. Desuden skal alle 18 ud af landets 19 atomkraftværker tages ud af drift inden år 2023, fordi de er blevet for gamle.

Nye kabler og store offshore elnet er imidlertid ikke nok til at sikre, at VE-energien udnyttes optimalt, understreger Lina Bertling, Chalmers.

Hun peger på to løsninger: Enten må man installere en overkapacitet af traditionel elforsyning, så der hele tiden er tilstrækkelig produktion, uanset at hver en mølle ikke konstant producerer strøm. Alternativt må forbruget kunne varieres, så elvarme og bilopladning kobles ind, når der er for meget strøm og kobles fra, når der for lidt.

»Vi er nødt til i et vist omfang at tilpasse vores elforbrug til produktionen. Men det er vanskeligt, for el er lige som vand en grundlæggende vare i samfundet. Derfor har vi også behov for et hybridsystem med alternative kilder, når vi bygger ud med vind - f.eks. vandkraft og kernekraft,« siger hun.

Dansk Energi: Brug mere el!

Interesseorganisationen Dansk Energi mener, at problemet med at få udnyttet den grønne strøm er størst.

Organisationen argumenterer i sin nye plan 'Power to the People' for, at regeringen ved hjælp af afgiftsfritagelse og tilskud sætter elforbruget i vejret med 600.000 elbiler, 210.000 varmepumper og 20 procent mere strøm i industrien i 2025 - for samtidig at sænke olie- og gasforbruget.

»Det er meget få år, vi har til at indrette vores elforbrug, så den grønne strøm rent faktisk bliver brugt,« siger afdelingschef Lars Hansen fra Dansk Energi.

Kaare Sandholt, EA Energianalyse, advarer omvendt imod at konkludere, at vi ukritisk og hurtigst muligt skal omstille Danmark til et el-samfund med bl.a. elbiler og elvarme.

»Det nytter ikke at lægge om til et større elforbrug, hvis den grønne strøm ikke er til stede. Det er i høj grad et spørgsmål om den rigtige timing. For at kunne nå vores klimapolitiske mål kommer vi ikke uden om også at forbedre udnyttelsen af energi, både gennem et mindre energiforbrug og gennem en mere intelligent anvendelse af elektriciteten,« siger han.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Når der ikke er tidsmæssig overensstemmelse mellem el-produktion og -forbrug og når mulighederne for at regulere enten produktion eller forbrug er begrænsede eller uønskede, så må man lave et lager. Det er velkendt såvel inden for vareproduktion som vandforsyning og en lang række andre felter.

De norske vandkraftmagasiner kan til en vis grænse løse opgaven allerede. Elbiler har et enormt potentiale, men er stadig fremtid.

Det ligger derimod lige til højrefoden at etablere energilagre i form af kunstige, ringformede øer, hvorfra vand pumpes ud, når der er overskud af vindmøllestrøm, og energien genvindes ved at lade vand løbe tilbage gennem turbiner, når der er behov for mere elektricitet i systemet. Ideen om sådanne energi-atoller er fyldigt behandlet i flere forskellige debattråde her på sitet.

Man kan også benytte naturligt forekommende indsøer, fx Korsør Nor, Ringkøbing Fjord, Issefjord/Roskilde Fjord, Østersøen, Middelhavet, fortsæt selv listen. Ift kunstige energiatoller kan der være yderligere fordele eller ulemper ved at benytte naturlige indsøer, afhængigt af de konkrete omstændigheder, bl.a. samtidig beskyttelse mod vandstandsstigninger i verdenshavene. Disse muligheder har også været debatteret flittigt her.

Der skal ikke først udvikles ny teknologi eller opbygges en omfattende infrastruktur, det er blot at gå i gang.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten