Det bimler og bamler med fejlmeldinger i Boeings prestigefly

Det er ikke slut med problemer for Boeings prestigefyldte Dreamliner 787. Ifølge Wall Street Journal, der har nærstuderet en intern rapport om flyets tilstand, bruger flyselskaberne adskillige timer på at sikre, at flyets tekniske systemer fungerer, som de skal, inden flyet er klar til afgang. Det skriver Berlingske Nyhedsbureau.

Flyet er spækket med elektronisk udstyr og computersystemer til overvågning af flyets mange tekniske systemer og installationer. Men det har vist sig, at systemerne kommer med masser af alarmer, der måske ikke i sig selv er kritiske, men som alligevel kræver teknikernes opmærksomhed og indgriben, inden flyet kan lette.

Ved årets begyndelse blev alle Dreamlinerfly grounded som følge af faren for udvikling af brand i flyets lithium-ion-batterier, men Boeings interne rapport er udarbejdet inden problemerne med batterierne.

Læs også: Grønt lys til at flyve med Dreamliners nydesignede lithium-ion-batterier

Som følge af de mange alarmer anbefaler Boeing sine kunder, at flyets systemer startes tre timer før afgang, så der er tid nok til at gennemgå alle de fejlmeldte systemer.

Illustration: Boeing

Læs også: Dreamliners mange mareridt

Se Boeing præsentation af batteriproblemerne og deres løsningsforslag (5:19)

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det ender da bare med at der bliver ansat en billig arbejdskraft, som skal trykke OK på alle fejlbeskederne indtil listen er ryddet eller endnu værre én der laver et script der anerkender alle fejlmeddelelser! "Det må man ikke!" Nej, men det er (næsten) lige så dårligt som at have en person til at gennemgå hver eneste fejlmeddelelse, med risiko for at overse en vigtig detalje!!!

  • 0
  • 0

Det var dog underligt..... Jo flere warning systemer = flere warnings........ opgaven bestå i sin simpelhed i at sortere irelevante informationer fra, og handle på de relevante, og mon vi ikke nærmer os et normal billede ;-)

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten