Det besynderlige D-vitamin

Jeg forstår godt, at Olga Porotnikoff (Ingeniøren nr. 45/2004, side 4) synes, at forholdene omkring Vitamin D er selvmodsigende.

Nu har man i mange år fået at vide, at man skulle passe på, man ikke fik for meget D-vitamin. Så viser ny forskning, at der ikke er meget risiko for overdosering, samt at befolkningen i Europa og Nordamerika lider af D-vitaminmangel.

Nu har man i mange år advaret mod at tage solbad midt på dagen i juni og juli, hvor der er UV-B i solstrålerne. Så viser det sig, at det er netop disse stråler, der er den vigtigste D-vitaminkilde i Danmark. Man advarer mod at spise for meget fisk, fordi det kan indeholde kræftfrembringende stoffer. Så viser det sig, at fisk er den vigtigste kilde til D-vitamin i føden.

Problemerne om D-vitamin er endnu værre. Tager man solbad hver dag fra slutningen af maj til slutningen af juli, hvor der er UV-B, vil man nok få sine lagre af D-vitamin øget, men disse lagre opbruges i løbet af efteråret, så de fleste danskere lider af D-vitaminmangel fra jul til slutningen af maj. Dersom man tror, at man kan klare D-vitaminmanglen ved at spise fisk, så må man op at spise lige så meget fisk mm som grønlænderne.

I modsætning til andre vitaminer er det næsten ikke muligt ad naturlig vej at få nok D-vitamin i Danmark. Det er nødvendigt, at tage et tilskud af D3-vitaminer. Størrelsen heraf skal svare til det, som solen giver i troperne. Det vil sige ca 100 µg/dag D3-vitamin.

Dette kan forklares ved at menneskene startede i troperne, hvor der er D-vitamin nok, og er flyttet mod nord og syd, hvor der er mindre D-vitamin fra solen. Nogle har gennem generationer vendt sig til mere eller mindre at leve uden D-vitamin. Dette medfører, at dem, der ikke har tilpasset sig, får sygdomme som sclerose, sukkersyge type 1, knogleskørhed mm. u