Desperate kommuner efter solcelle-roulette: Det giver ingen mening
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Desperate kommuner efter solcelle-roulette: Det giver ingen mening

Fordelingen af den kommunale 20 MW-pulje har fået sindene i kog i mange kommuner. Flere kommuner står nu med anlæg, der er i fare for at skulle pilles ned, fordi de ikke er med i puljen. Det var afgørende for, om økonomien i investeringerne hang sammen.

Silkeborg er en af de kommuner, der har satset stort på solcelleanlæg og har afsat 25 millioner til projekter, som blev igangsat i kølvandet på det politiske mål for grøn omstilling i energiforliget fra 2012.

Her er man så uforstående over for forløbet omkring fordelingen af solceller, at byens borgmester har sendt et brev til klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen (R), hvori ministeren opfordres til at ændre de nuværende regler, hvis ikke skatteydernes penge skal gå til spilde.

Læs også: Kommuner efter 'dilettantisk' lodtrækning: Vel vil vi ej pille solceller ned

'De manglende dispensationer betyder i yderste konsekvens, at vi nu kan demontere disse anlæg, hvilket er i modstrid med regeringens klimapolitik og spild af borgernes penge,' skriver borgmester i Silkeborg Kommune Steen Vindum (V) i brevet.

'Endvidere betyder den tilfældighed, hvormed dispensationerne til kommunerne er uddelt, at vi har fået godkendt anlæg på nogle skoler, mens anlæg på andre skoler ikke er blevet godkendt. Ligeledes er der eksempler på, at planlagte anlæg har opnået godkendelse, mens allerede opsatte anlæg ikke er blevet godkendt. Det giver ingen mening,' skriver borgmesteren videre.

Læs også: Solcelle-roulette: Taberne risikerer at skulle pille anlæg ned fra tagene

Puljen var så populær, at kommunerne efter syv timer havde fyldt den med ansøgninger, og fordelingen skulle derfor ske ved lodtrækning. Efter lodtrækningen mellem ansøgningerne står Silkeborg nu med 12 etablerede anlæg på samlet 0,67 MW, som ikke er kommet med.

Samme situation findes i Varde og Frederiksberg Kommune, hvor man har henholdsvis tre og fire eksisterende anlæg uden for puljen, som blot er de eksempler, der indtil videre er Ingeniøren bekendt.

Samlet søgte 71 kommuner om dispensation for 786 anlæg, men kun 438 af dem kom under puljen. Tilsagnene er givet til et specifikt anlæg, og kommunen må ikke konvertere et tilsagn fra et planlagt anlæg til et eksisterende.

Kommunerne er oprørte over, at myndigheder i regioner og stat ikke er underlagt det samme krav om selskabsmæssig udskillelse samt et krav om modregning i bloktilskuddet, som er det, der i øjeblikket bremser den kommunale udbygning af solceller.

Kommunernes Landsforening har på vegne af sine medlemmer også rettet kritik mod Rasmus Helveg Petersen (R) og opfordrer ministeren til at ændre reglerne, så kommunerne har samme vilkår som den øvrige offentlige sektor.

Ingen hjælp at hente på Christiansborg

Forligskredsen bag solcelleaftalen har aftalt at mødes og drøfte, hvad der videre skal ske med de kommunale solceller. Mødet, der skulle have været afholdt i sidste uge, blev dog udskudt, og datoen for et nyt møde er endnu ikke fastlagt.

Socialdemokratiernes energiordfører, Jens Joel, vil hverken afvise eller bekræfte, at de trængte kommuner vil blive imødekommet under de kommende forhandlinger, men påpeger, at kommunerne har været klar over, hvordan puljen skulle fordeles.

»Vi var nødt til at gå ind og lave en justering i solcelleaftalen for at sikre, at vi fik en udbygning af solceller, uden at det løb løbsk. De spilleregler, der har været, er langtfra optimale, men de har været klare fra starten, og det har kommunerne haft mulighed for at tage bestik af,« siger han.

»Vi vil jo gerne have tilbagemeldingerne fra kommunerne, men det er en debat, som vi tager med kommunerne, og ikke en debat, vi tager i pressen. I første omgang er situationen, som den er, og så kigger vi på, om der er praktiske problemer, som kan løses endnu bedre, end de er nu,« fortsætter han.

Læs også: Kommunal solcellepulje skal afgøres ved lodtrækning

Enhedslisten er ikke enig i, at spillereglerne har været rimelige for kommunerne. Energiordfører Per Clausen så gerne, at man udskrev en ny pulje eller helt droppede at regulere området ved hjælp af puljer. I det mindste bør man komme de kommuner i møde, der nu har anlæg i klemme, mener han.

»Det mindste, man kunne gøre, var at sige, at når kommunerne har fået godkendelse i en eller anden størrelsesorden, så kan de selv få lov til at bestemme, hvordan det skal fordeles på projekterne internt,« siger Per Clausen.

»Den frihed burde man kunne give kommunerne. Det kan man i hvert fald gøre fra statens side, uden at det har nogen som helst omkostninger på nogen som helst måde.«

Læs også: Solcellepulje melder udsolgt efter syv timer

Ingeniøren har forsøgt at få en kommentar fra Rasmus Helveg Petersen, men ministeren mener ikke, det er relevant at udtale sig om sagen på nuværende tidspunkt.

»Der er ikke på nuværende tidspunkt planer om at øge kommunernes muligheder og incitamenter for etablering af solcelleanlæg,« skriver han dog som svar på et §20-spørgsmål..

Emner : Solceller
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"hvori ministeren opfordres til at ændre de nuværende regler, hvis ikke skatteydernes penge skal gå til spilde."

Nu har denne tredje generations radikale levebrøds politikker, jo tidligere på ugen udtrykt at det ikke er vores penge men "deres", jeg formoder at han mener det herskende oligarki. http://ing.dk/artikel/bygningsminister-vi-...

Så set fra hans side, er der sikkert ikke noget problem. ligesom andre politikkere er han dikteret af finans eliten og hans opgave er at sørge for at skimme så mange midler fra folket og til det store bank kartel - bank kabalen. At de efterhånden kan gøre det i åben dagslys, uden at vi gør andet end at mumle lidt i skægget, er mystisk og meget bekymrende.

Desværre har vi ingen historie for revolution, så vi må jo vente og se hvem vi skal overgive os til næste gang....

  • 11
  • 4

Var kommunerne ikke bekendt med det planlagte forløb med tildeling indenfor de 20 MW:?
Og dermed klar over at de kunne risikere at stå uden en tildeling til de planlagte anlæg.

  • 8
  • 1

Flemming:
Nej, et af hoved-emnerne i problematikken er, at myndighederne pludseligt ændrede fortolkning af lovteksten (mere specifikt elforsyningsloven).
Hvis du følger linket i artiklen ovenfor til brevet fra Borgmester Steen Vindum er der en kort opridsning af sagens forløb, og hvordan kommunerne i god tro er havnet i denne situtation.
Mvh. - Lars

  • 9
  • 0

Man kan mene om stive regler hvad man vil (personligt finder jeg dem for stive i dette tilfælde), men ...

Nu plejer kommunerne selv at være ret nidkære med at borgerne følger kommunernes - i mange tilfælde underlige - regler til punkt og prikke. Så kan det vel ikke undre kommunerne, at det også gælder for dem selv...

  • 1
  • 4

Lige meget hvor glade vi måtte være for at pege fingre af kommunerne der er kommet i klemme, så er det stadig vores skattekroner der bliver spildt. Alene det af kommune og stat ser sig selv som selvstændige entiteter med modstridende interesser understreget at folk har mere travlt med at lave kassetænkning end forvalte de offentlige midler hensigtsmæssigt.

  • 11
  • 0

Nu plejer kommunerne selv at være ret nidkære med at borgerne følger kommunernes - i mange tilfælde underlige - regler til punkt og prikke. Så kan det vel ikke undre kommunerne, at det også gælder for dem selv...

Altså efter min mening kan de børne diskutere alt det de har lyst til, kommune og stat imellem. Men når mine skattepenge bliver brugt til gavn for andet end det samfund jeg lever i, så stopper legen. Nu skal vi jo lige huske hvem der har ansat de politikere. De skal repræsentere vores holdninger og får de nye ideer undervejs, ja så skal det dælme til afstemning.
Nå nej, det er jo i et demokrati, man gør sådan noget. I et oligarki køre de jo bare løs, uden omtanke for konsekvensen for folket.

  • 6
  • 1

modstridende interesser understreget at folk har mere travlt med at lave kassetænkning end forvalte de offentlige midler hensigtsmæssigt.

De seneste mange år har kommunerne ikke overholdt de budgetter de er blevet tildelt - og er så automatisk blevet tilgivet - uden konsekvenser...

Ligeledes har dårligt drevet kommuner fået indført store udligningsordninger hvor penge tages fra de bedre drevne kommuner og omfordeles til dårligt drevne.

Der er meget råddent i systemet....

  • 2
  • 4

Det er altid morsomt at se myndigheder, når de pludselig selv bliver udsat for det herskende regeltyranni.
Så er det både urimeligt og kostbart og jeg skal komme efter dig. Men kan det mon ikke klares med en nødløgn?

  • 6
  • 3

Frygt ej kære kommuner, eftersom DanSolar.com tilbyder, at købe jeres solcelleanlæg.

DanSolar køber gerne jeres anlæg på en form for ESCO model.

Problemet er løst.

Mvh. Paul Riis Arndt

  • 0
  • 0

Gode muligheder for virksomheder, der specialiserer sig i at nedtage solceller et sted i kommunen og opsætte dem igen et andet.

Hvor godt synes I selv det går? :o))

  • 3
  • 0

Jeg forstår naturligvis godt at det er surt at have regnet med et tilskud som så alligevel ikke kommer. Om det er rimeligt eller ej ved jeg ikke.

Men nu har jeg flere steder i pressen set at kommuner skulle have udtalt at de ville være nødt til at "pille anlæggene ned" hvis ikke de kunne få de forventede tilskud.

Hvordan kan det være rigtigt ? Er det ikke anlæg som allerede er købt, betalt og opført ? Hvilke driftsudgifter kommer der til sådan et anlæg som vil gøre selve driften urentabelt ? Jeg troede solcelleanlæg havde ekstremt lave driftsomkostninger (det er der i hvert fald nogen der har bildt mig ind) så hvordan kan det nogensinde blive økonomisk fornuftigt at pille anlæggene ned ?

  • 2
  • 0

Jeg forstår naturligvis godt at det er surt at have regnet med et tilskud som så alligevel ikke kommer. Om det er rimeligt eller ej ved jeg ikke.

Men nu har jeg flere steder i pressen set at kommuner skulle have udtalt at de ville være nødt til at "pille anlæggene ned" hvis ikke de kunne få de forventede tilskud.

Hvordan kan det være rigtigt ? Er det ikke anlæg som allerede er købt, betalt og opført ? Hvilke driftsudgifter kommer der til sådan et anlæg som vil gøre selve driften urentabelt ? Jeg troede solcelleanlæg havde ekstremt lave driftsomkostninger (det er der i hvert fald nogen der har bildt mig ind) så hvordan kan det nogensinde blive økonomisk fornuftigt at pille anlæggene ned ?

  • 0
  • 0

Er det ikke anlæg som allerede er købt, betalt og opført ?

Renteudgifter og beskatning af egenproduceret strøm gør, at anlæggene aldrig bliver rentable. Det er bedre (billigere) at pille anlæggene ned og sælge dem. (Eller sætte dem op et sted, hvor man er godkendt til den "favorable" ordning.)

Man må således acceptere at udgifter til opsætning er tabte, forskellen mellem købspris og salgspris er tabt, pengene til at reetablere og reparere den oprindelige tagdækning er tabt.

Man er dog en erfaring rigere.... nu ved man hvilken tiltro, man kan have til den siddende regering. :o)

  • 4
  • 0

Renteudgifter og beskatning af egenproduceret strøm gør, at anlæggene aldrig bliver rentable. Det er bedre (billigere) at pille anlæggene ned og sælge dem. (Eller sætte dem op et sted, hvor man er godkendt til den "favorable" ordning.)

Renteudgifter og beskatning. Hvor mon de penge havner og gavner. Venner det er fup og svindel, vi bliver snydt og bedraget. Det skal ikke vurderes økonomisk. Som jeg skrev i en tidligere tråd:
Så længe at vi tillader system at bilde os ind at det ikke er rentabel at bygge vindmøller eller opsætte solceller, men derimod rentabel at fange en fisk i Danmark, transportere den 53.000 km rundt i verden, for at ende i Danmark igen som fiske pinde, solgt for 12 kr. bliver det kun værre - meget værre. Og det samme gælder opsætning og nedtagning af solceller.
Det er jo galimatias....

Man er dog en erfaring rigere.... nu ved man hvilken tiltro, man kan have til den siddende regering. :o)

Med mindre man er Zombie eller sheeple :-)

  • 0
  • 2

Hej Preben Rose.

Du skriver at "renteudgifter og beskatning af egenproduceret strøm gør at anlæggene aldrig bliver rentable".

Men renteudgifterne slipper man jo ikke af med ligegyldigt om man piller sit anlæg ned eller lader det stå. De penge man har investeret i sit anlæg - de penge betaler man renter og afdrag af ligegyldigt om anlægget fungerer eller bliver pillet ned. De penge er allerede "spildt". Økonomien fremadrettet afhænger kun af mulig indtjening og udgifter på anlægget.

Så spørgsmålet er: hvad er egenbeskatning af egenproduceret strøm sammenlignet med hvad man kan tjene på sin egenproducerede strøm når den skal sælges uden statstilskud ? Det er et interessant spørgsmål som jeg desværre ikke kender svaret på.

  • 1
  • 0

Men renteudgifterne slipper man jo ikke af med ligegyldigt om man piller sit anlæg ned eller lader det stå.

Man må formode at anlægget trods alt har en værdi, hvorfor det kan sælges.
Man kan for "indtægten" nedbringe lån, således at renteudgifterne også mindskes.

Så spørgsmålet er: hvad er egenbeskatning af egenproduceret strøm sammenlignet med hvad man kan tjene på sin egenproducerede strøm når den skal sælges uden statstilskud ?


Kommunernes ordning har tidligere været diskuteret her på ing.dk ellers kan lidt googling sikkert hjælpe.
Men måske hjælper det på forståelsen, at "subsidierne" hovedsageligt dækker skatterne - den producerede strøm er meget mindre værd end skatten!

  • 0
  • 1

Jeg er enig med Flemming Ulbjerg. Hvis/når kommuner har opsat solcelleanlæg, før de fik tillladelse/tilsagn om støtte - så er problemet selvforskyldt.
Økonomerne i de berørte kommuner må være klar over, at strømmen fra solcelleanlæg er så dyr (forrentning + afskrivning), at de kun kan betale sig for kommunen, fordi strømmen afregnes til langt højere pris, end dens værdi for samfundet.
Så før eller senere vil dette medføre, at de gunstige ordninger bortfalder. Så det er logisk, at man politisk nu begrænser udbygningen med solceller.
Det samme er på vej til at ske med vindmølleudbygningen. - Se blot den aktuelle debat om den alt for høje PSO-afgift.

  • 0
  • 1

Tidligere skrev jeg:

Frygt ej kære kommuner, eftersom DanSolar.com tilbyder, at købe jeres solcelleanlæg.

DanSolar køber gerne jeres anlæg på en form for ESCO model.

Problemet er løst.

Tillæg til teksten for at undgå de misforståelser der er opstået i teksten der er skrevet efterfølgende! Derfor:

Anlæggene bliver hvor de er! Blot med en ny ejer!
Kommunen bevarer sine Co2 besparelsesmål.
Kommunen får indkomst fra delt overskud
Kommunen skal ikke oprette et forsyningsselskab
Kommunen skal ikke bekymre sig om vedligehold, service, overvågning mv...

Altså en god løsning for kommunen!

  • 0
  • 0

Tidligere skrev jeg:

Frygt ej kære kommuner, eftersom DanSolar.com tilbyder, at købe jeres solcelleanlæg.

DanSolar køber gerne jeres anlæg på en form for ESCO model.

Problemet er løst.

Tillæg til teksten for at undgå de misforståelser der er opstået i teksten der er skrevet efterfølgende! Derfor:

Anlæggene bliver hvor de er! Blot med en ny ejer!
Kommunen bevarer sine Co2 besparelsesmål.
Kommunen får indkomst fra delt overskud
Kommunen skal ikke oprette et forsyningsselskab
Kommunen skal ikke bekymre sig om vedligehold, service, overvågning mv...

Altså en god løsning for kommunen!

  • 0
  • 0

Tidligere skrev jeg:

Frygt ej kære kommuner, eftersom DanSolar.com tilbyder, at købe jeres solcelleanlæg.

DanSolar køber gerne jeres anlæg på en form for ESCO model.

Problemet er løst.

Tillæg til teksten for at undgå de misforståelser der er opstået i teksten der er skrevet efterfølgende! Derfor:

Anlæggene bliver hvor de er! Blot med en ny ejer!
Kommunen bevarer sine Co2 besparelsesmål.
Kommunen får indkomst fra delt overskud
Kommunen skal ikke oprette et forsyningsselskab
Kommunen skal ikke bekymre sig om vedligehold, service, overvågning mv...

Altså en god løsning for kommunen!

  • 0
  • 0