Beton har mange hensigtsmæssige egenskaber. Det har lang levetid og lave vedligeholdelsesomkostninger, og når det først er støbt, er det ikke til at bearbejde med meget andet end dynamit. Til gengæld er det på ingen måde kønt: Trist, gråt, kedeligt og hårdt er ofte brugte tillægsord, mens sanseligt, poetisk, smukt og levende virker så godt som uforenelige med det kolde grå kompositmateriale.
Den udfordring har tekstildesigner Line Kramhøft taget op. Gennem sin uddannelse på Designskolen Kolding, som hun afsluttede i 1997, var hun dybt fascineret af materialers taktile egenskaber og arbejdet med at forvandle strukturer og overflader.
»Jeg har længe overvejet beton som materiale. Når man ser betonbyggerier, er de ofte trælse, grå og triste. Så jeg spekulerede over, hvordan jeg kunne tilføre skønhed til betonen og gøre den mere nærværende og positiv. Derfor fik jeg ideen om at arbejde med overfladen,« fortæller Line Kramhøft og fortsætter:
»Jeg har set mange eksempler, hvor arkitekten ikke har forholdt sig æstetisk til materialet, men omvendt er det også lykkedes for mange at skabe smukke byggerier, hvor beton bliver interessant. Det er på tide, at vi får mere respekt for materialet.«
Med økonomisk støtte fra Realdania og Aalborg Portland og i nært samarbejde med betonvirksomheden Spæncom i Kolding har Line Kramhøft udviklet en lang række nye metoder til behandling af det rå materiale, så det antager nye egenskaber. Resultatet er blevet en række overflader, som giver et helt nyt indtryk af beton, og det er forunderligt at opleve, hvor forskelligt beton pludselig kan tage sig ud. Fra blanke overflader, som føles nærmest som silke, når hånden glider over, til smukke ornamenter: Roser, blade og organiske mønstre. Den velkendte bastante hårdhed træder i baggrunden til fordel for en ny unik sanselighed.
Andre overflader ændrer sig, når lyset falder på dem, eller når det regner: Fra en grå og ensartet overflade i tørvejr forvandles betonen i regnvejr til et spændende mønster i lysere nuancer.
Udfordringen ligger i størrelsen
»I mit arbejde med at udvikle overfladerne har jeg beskæftiget mig meget med den måde, man støber på. Jeg har arbejdet med den virkning, det giver at støbe på eksempelvis træ, glas og gummi og så kombineret effekterne, så jeg har kunnet arbejde med både blankt og mat. Det har været vigtigt for mig at få potentialet i materialet frem uden nødvendigvis at pådutte betonen et bestemt motiv.«
Betonelementerne med de nye overflader bliver støbt i almindelige støbeforme, hvori der ligger en membran af folie, smurt med formolie og retarder, der gør det muligt at styre, hvilke områder der skal størkne, og hvilke der skal bearbejdes til et bestemt mønster.
Undervejs har en af de største udfordringer for Line Kramhøft været at få mønstre og overflader transformeret fra små prøver til stor skala, der kan bruges i byggerier.
»Den største udfordring har uden tvivl været at få elementerne op i skala. De grundmaterialer, jeg støber på, skal jo have den samme størrelse, som de store betonelementer skal have ude i byggerierne,« siger hun.
Desuden har det været en væsentlig faktor i projektet at skabe elementer med samme funktionalitet og holdbarhed som konventionelle betonelementer. Derfor har alle betonoverflader været testet i Aalborg Portlands klimakarrusel, så det er dokumenteret, at de kan tåle det danske vejr med regn, vind og frost.
På nuværende tidspunkt har Line Kramhøft cirka 20 forskellige kombinationer af fremgangsmåder klar -som kombinerer de forskellige teknikker - de kan så varieres og tilpasses til de enkelte byggeprojekter.
»Det er bedst, når jeg får mulighed for at blive inddraget i byggeprocessen så tidligt som muligt, så overfladerne kan tilpasses byggeriet og arkitektens tegninger fra begyndelsen. På den måde kommer designoverfladerne til at indgå i tråd med byggeriets grundidé bedst muligt,« fortæller hun.
På spørgsmålet om, hvordan økonomien ser ud i hendes projekter, forklarer Line Kramhøft, at den konkrete pris afhænger af den individuelle opgave, men et stærkt fokus på økonomi har fulgt hende i hele processen:
»Det har været en afgørende faktor, at overfladerne skal være nemme og billige at bruge. Det har ikke måttet være for kompliceret, og prisen har skullet være, så bygherren ikke bliver afskrækket. Og det er lykkedes for os, synes jeg. Men der er ingen tvivl om, at der generelt skal en holdningsændring til, så flere vil betale for at skabe et ekstraordinært udtryk i deres bygninger,« siger hun.
Udsmykker kollegium
På nuværende tidspunkt kan resultatet af Line Kramhøfts arbejder blandt andet ses hos reklamebureauet Cool Gray i Skovlunde og i Aarhus Kommunes forvaltning for Byggeri og Planlægnings nye lokaler. Desuden står Line Kramhøft for facadeudsmykningen på det 12 etagers højhus, der skal huse Grundfos Kollegiets cirka 200 beboere på Aarhus Havn fra sensommeren 2012.
»Jeg er utrolig glad og stolt over de første projekter, vi har i gang, og jeg håber at få flere opgaver, så mine overflader kan bidrage til at skabe en helt ny opfattelse af beton og materialets muligheder,« siger Line Kramhøft.
Indtil videre er hendes materialer blevet særdeles godt modtaget:
»Jeg har for nylig haft 20 arkitekter til at se på mine overflader. De bekræftede, at overfladerne kan være med til at skubbe til opfattelsen af beton, ligesom de fik inspiration til at bruge beton på en helt ny måde,« siger hun.
