Designer giver nyt liv til de grå betonoverflader
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Designer giver nyt liv til de grå betonoverflader

Illustration: Stig Rune Jakobsen

Beton har mange hensigtsmæssige egenskaber. Det har lang levetid og lave vedligeholdelsesomkostninger, og når det først er støbt, er det ikke til at bearbejde med meget andet end dynamit. Til gengæld er det på ingen måde kønt: Trist, gråt, kedeligt og hårdt er ofte brugte tillægsord, mens sanseligt, poetisk, smukt og levende virker så godt som uforenelige med det kolde grå kompositmateriale.

Den udfordring har tekstildesigner Line Kramhøft taget op. Gennem sin uddannelse på Designskolen Kolding, som hun afsluttede i 1997, var hun dybt fascineret af materialers taktile egenskaber og arbejdet med at forvandle strukturer og overflader.

»Jeg har længe overvejet beton som materiale. Når man ser betonbyggerier, er de ofte trælse, grå og triste. Så jeg spekulerede over, hvordan jeg kunne tilføre skønhed til betonen og gøre den mere nærværende og positiv. Derfor fik jeg ideen om at arbejde med overfladen,« fortæller Line Kramhøft og fortsætter:

Line Kramhøft er uddannet fra Designskolen Kolding og har længe arbejdet med at forvandle materialers strukturer og overflader. I starten f.eks. silke, der gennem behandling og print fik en overflade som læder. I dag arbejder hun med beton. (Foto: Stig Rune Jakobsen) Illustration: Stig Rune Jakobsen
En af de betonoverflader, Line Kramhøft har udviklet. (Foto: Stig Rune Jakobsen) Illustration: Stig Rune Jakobsen
Alle Line Kramhøfts betonoverflader er testet i Aalborg Portlands klimakarrusel, så deres holdbarhed er dokumenteret. (Foto: Stig Rune Jakobsen) Illustration: Stig Rune Jakobsen
Beton­elementerne med de nye overflader bliver støbt i almindelige støbeforme, hvori der ligger en membran af folie, smurt med formolie og retarder, der gør det muligt at styre, hvilke områder der skal størkne, og hvilke der skal bearbejdes til et bestemt mønster. (Foto: Stig Rune Jakobsen) Illustration: Stig Rune Jakobsen

»Jeg har set mange eksempler, hvor arkitekten ikke har forholdt sig æstetisk til materialet, men omvendt er det også lykkedes for mange at skabe smukke byggerier, hvor beton bliver interessant. Det er på tide, at vi får mere respekt for materialet.«

Med økonomisk støtte fra Realdania og Aalborg Portland og i nært samarbejde med betonvirksomheden Spæncom i Kolding har Line Kramhøft udviklet en lang række nye metoder til behandling af det rå materiale, så det antager nye egenskaber. Resultatet er blevet en række overflader, som giver et helt nyt indtryk af beton, og det er forunderligt at opleve, hvor forskelligt beton pludselig kan tage sig ud. Fra blanke overflader, som føles nærmest som silke, når hånden glider over, til smukke ornamenter: Roser, blade og organiske mønstre. Den velkendte bastante hårdhed træder i baggrunden til fordel for en ny unik sanselighed.

Andre overflader ændrer sig, når lyset falder på dem, eller når det regner: Fra en grå og ensartet overflade i tørvejr forvandles betonen i regnvejr til et spændende mønster i lysere nuancer.

Udfordringen ligger i størrelsen

»I mit arbejde med at udvikle overfladerne har jeg beskæftiget mig meget med den måde, man støber på. Jeg har arbejdet med den virkning, det giver at støbe på eksempelvis træ, glas og gummi og så kombineret effekterne, så jeg har kunnet arbejde med både blankt og mat. Det har været vigtigt for mig at få potentialet i materialet frem uden nødvendigvis at pådutte betonen et bestemt motiv.«

Betonelementerne med de nye overflader bliver støbt i almindelige støbeforme, hvori der ligger en membran af folie, smurt med formolie og retarder, der gør det muligt at styre, hvilke områder der skal størkne, og hvilke der skal bearbejdes til et bestemt mønster.

Undervejs har en af de største udfordringer for Line Kramhøft været at få mønstre og overflader transformeret fra små prøver til stor skala, der kan bruges i byggerier.

»Den største udfordring har uden tvivl været at få elementerne op i skala. De grundmaterialer, jeg støber på, skal jo have den samme størrelse, som de store betonelementer skal have ude i byggerierne,« siger hun.

Desuden har det været en væsentlig faktor i projektet at skabe elementer med samme funktionalitet og holdbarhed som konventionelle betonelementer. Derfor har alle betonoverflader været testet i Aalborg Portlands klimakarrusel, så det er dokumenteret, at de kan tåle det danske vejr med regn, vind og frost.

På nuværende tidspunkt har Line Kramhøft cirka 20 forskellige kombinationer af fremgangsmåder klar -som kombinerer de forskellige teknikker - de kan så varieres og tilpasses til de enkelte byggeprojekter.

»Det er bedst, når jeg får mulighed for at blive inddraget i byggeprocessen så tidligt som muligt, så overfladerne kan tilpasses byggeriet og arkitektens tegninger fra begyndelsen. På den måde kommer designoverfladerne til at indgå i tråd med byggeriets grundidé bedst muligt,« fortæller hun.

På spørgsmålet om, hvordan økonomien ser ud i hendes projekter, forklarer Line Kramhøft, at den konkrete pris afhænger af den individuelle opgave, men et stærkt fokus på økonomi har fulgt hende i hele processen:

»Det har været en afgørende faktor, at overfladerne skal være nemme og billige at bruge. Det har ikke måttet være for kompliceret, og prisen har skullet være, så bygherren ikke bliver afskrækket. Og det er lykkedes for os, synes jeg. Men der er ingen tvivl om, at der generelt skal en holdningsændring til, så flere vil betale for at skabe et ekstraordinært udtryk i deres bygninger,« siger hun.

Udsmykker kollegium

På nuværende tidspunkt kan resultatet af Line Kramhøfts arbejder blandt andet ses hos reklamebureauet Cool Gray i Skovlunde og i Aarhus Kommunes forvaltning for Byggeri og Planlægnings nye lokaler. Desuden står Line Kramhøft for facadeudsmykningen på det 12 etagers højhus, der skal huse Grundfos Kollegiets cirka 200 beboere på Aarhus Havn fra sensommeren 2012.

»Jeg er utrolig glad og stolt over de første projekter, vi har i gang, og jeg håber at få flere opgaver, så mine overflader kan bidrage til at skabe en helt ny opfattelse af beton og materialets muligheder,« siger Line Kramhøft.

Indtil videre er hendes materialer blevet særdeles godt modtaget:

»Jeg har for nylig haft 20 arkitekter til at se på mine overflader. De bekræftede, at overfladerne kan være med til at skubbe til opfattelsen af beton, ligesom de fik inspiration til at bruge beton på en helt ny måde,« siger hun.

Beton er virkelig grimt og trist, det er effektivt, men kønt har det aldrig været. Det her kunne være fremtiden, og så evt. at man måske også begynder eksperimentere lidt med farverne, hvorfor er det lige at beton behøver at være deprimeringsgrå?

  • 0
  • 0

Smukt og nyskabende. Tankevækkende, at det ikke var en ingeniør, der kunne lokke så mange nye muligheder ud af et så velbeskrevet materiale. Det er sundt med den slags historier, så man kan blive mindet om hvorfor designere, arkitekter, etc. virkelig har deres berettigelse.

  • 0
  • 0

Det blev gjort allerede i 1970-erne på flere forskellige måder af bl.a. Larsen & Nielsen i Glostrup, men det var nok arkitekterne, der havde nogle kreative begrænsninger, muligvis i kraft af bygherrernes begrænsede økonomier.

  • 0
  • 0

Jeg synes godt, at beton kan være kønt! Måske er det en lokal skik her på egnen, at man undertiden laver betonvægge med friætsede sten. Betonen støbes med et ret groft tilslag, i hvert fald i overfladen, bestående af sten i forskellige farver. betonnen syrebehandles, så disse sten kommer til at udgøre det meste af overfladen, før den sættes op som en væg.
En anden funktion, som jeg har bemærket, at beton bliver brugt til, er at markere bestemte steder, f.eks. busstoppesteder. Ud for busstoppestedet er der betonsten eller -fliser med et knopmønster omtrent som under sålen på en fodboldstøvle, bare grovere. Der er ingen, der har fortalt mig, hvad det er til, men jeg er ikke i tvivl om, at det er til at fortælle de blinde, at nu er de der. Jeg synes ikke, det er ubehageligt at gå på, men man er ikke i tvivl om, uanset om man ser efter, hvor man træder eller ej, at man er kommet på en anden slags brolægning.
Det er fint nok, at man bruger fantasien og får noget pænere eller mere interessant ud af dette materiale, men det skulle ikke gerne brede sig til, at de blinde ikke ved, om de er ved et busstoppested, eller de er udsat for en designers livlige fantasi, så hold helst det fantasifulde på vægge og lignende og ikke på fortove og torve!

  • 0
  • 0

Smukt og nyskabende. Tankevækkende, at det ikke var en ingeniør, der kunne lokke så mange nye muligheder ud af et så velbeskrevet materiale. Det er sundt med den slags historier, så man kan blive mindet om hvorfor designere, arkitekter, etc. virkelig har deres berettigelse.

Jeg synes nu det er langt mere tankevækkende at det ikke var en arkitekt, der kunne lokke så mange nye muligheder ud af beton. Så jeg kan slet ikke se hvordan du konkluderer at denne historie understreger at arkitekter har deres berettigelse, tvært imod sætter den tvivl ved om arkitekter har gjort deres arbejde godt nok siden der skulle en tekstildesigner til at komme op med idéen.
Det er vel i langt højere grad en arkitekts opgave at komme på en idé som dette end en bygningsingeniørs opgave?

Jeg vil dog understrege at jeg bestemt mener at arkitekter har deres berettigelse, men denne historie er bare langt fra med til at understrege det, tvært imod.

Men når det så er sagt, så er det vel ikke første gang man støber betonelementer med struktur og mønstre?

  • 0
  • 0

Betonen behøver vel i og for sig ikke at være grå. Man kunne vel støbe betonen med farvepigment iblandet. Der findes i hvert fald hvid beton, så det skulle være mærkeligt om man ikke også kan lave andre farver - og det gør man vel også. Og forresten kan man jo bare male betonen. Et af problemerne er vel at det er dyrere at gøre noget ved betonoverfladen - uanset hvad det er. På vores fabrik lavede vi engang et eksperiment med granittilslag, bl.a. rødlig granit, hvor overfladen blev slebet. Selvom eksperimentet ikke var 100% viste det, at det kunne lade sig gøre og at det kunne blive flot. Men det var ret besværligt. Men at lave mønstre i betonoverfladen skulle jo være nemt nok - lægge nogle lister i bunden af formen, en bunke blade og grene/kviste osv. - frit valg på fantasiens hylder. Men et af problemerne, er jo at man også skal fjerne de ting fra betonoverfladen bagefter - og det tager jo ekstra tid.

I øvrigt har jeg lidt svært ved at se hvordan beton sandwich elementet skal overleve ret mange år endnu. Vores fabrik har ganske vist et element, der har en U-værdi på ca. 0,16 W/m2K og det er der flere andre der har - i hvert fald nede omkring 0,18 W/m2K. Men så er elementet jo også af en vis tykkelse - vores, der giver en U-værdi på 0,16 W/m2K er 400 mm. Det er ok idag, men inden længe skal væggene have en U-værdi på omkring 0,10 - og det bliver svært at opnå med (traditionelle) beton sandwich elementer. Så som jeg ser det, vil facadeelementer lige så stille forsvinde og man vil kun kunne bruge beton til indvendige bærende vægge, kælder vægge osv. (der er stadig masser af anvendelsesmuligheder). - Og til indvendige vægge er det jo også fint at man kan lave noget lidt spændende med betonoverfladen. Det er bare svært at gøre det på begge sider af betonvæg elementet.

  • 0
  • 0

I øvrigt har jeg lidt svært ved at se hvordan beton sandwich elementet skal overleve ret mange år endnu. Vores fabrik har ganske vist et element, der har en U-værdi på ca. 0,16 W/m2K og det er der flere andre der har - i hvert fald nede omkring 0,18 W/m2K. Men så er elementet jo også af en vis tykkelse - vores, der giver en U-værdi på 0,16 W/m2K er 400 mm. Det er ok idag, men inden længe skal væggene have en U-værdi på omkring 0,10 - og det bliver svært at opnå med (traditionelle) beton sandwich elementer.

  • Og til indvendige vægge er det jo også fint at man kan lave noget lidt spændende med betonoverfladen. Det er bare svært at gøre det på begge sider af betonvæg elementet.

Hvorfor skulle det være svært at lave højisolerende sandwichelementer? Noget skal der jo være til at bære huset, så er der noget, der er bedre end beton til en overkommelig pris, og som ikke er brændbart? Det med isoleringen kunne jeg forestille mig klaret ved have to lag beton, ét yderst og ét inderst (det har man vist i forvejen), og så støbe mellemrummet fuldt af polyuretanskum. Bedre bliver det vist ikke let at isolere alligevel.

Hvis man vil have mønstre eller andet finurligt på begge sider af en skillevæg, kan den støbes stående. Vibration kan klares med en stavvibrator eller ved at vibrere hele formen. En stående form fylder heller ikke så meget, når den sættes til side til afbinding.

  • 0
  • 0

Ja, det er klart at man kan overveje specielle isoleringer , såsom PUR eller PIR isolering. Har selv kigget på Kingspan isolering (http://www.kingspaninsulation.co.uk/) - men disse typer isolering er sindsygt dyre. Et af produkterne koster f.eks. 2250 DKK/m3 - et andet tilbud jeg fik ville svare til 1300 DKK/m3. Dette er fuldkommen sindsyge priser. Selvfølgelig håber jeg på at priserne falder med stigende efterspørgsel og den dag PIR/PUR isolering koster ca. det samme som Super EPS koster idag, så hopper jeg på den. Jeg tror at det som Guldborgsund Elementfabrik har gjort i deres koncept med højisolerede sandwich elementer, hvor de har puds på ydersiden i stedet for beton, er den rigtige vej at gå. Jeg har selv haft de samme tanker, næsten uafhængig af GE. Fordi så kan man med samme vægtykkelse have 50 mm mere isolering i elementet. Udfordringen er godkendelse i forhold til brand. Du har ret i at en betonvæg er suveræn i forhold til brand, men en trævæg evt. massivt træ, med 2 lag fibergips eller brandgips er jo lige så godt i langt de fleste tilfælde. Noget skal der til at bære huset - ja, men det kan træ lige så godt gøre. Men i nogle tilfælde er beton klart fordelagtigt.

  • 0
  • 0