Design af Forsvarets nye skibe: Mangel på skibsingeniører kan udfordre ny flåde
Med 40 mia. kr. i ryggen er Forsvaret klar til en massiv opgradering af den danske flåde.
Men en akut mangel på danske skibsingeniører kan vise sig at sætte en stopper for festen, allerede inden den er i gang.
Tilbage i august 2022 annoncerede daværende forsvarsminister Morten Bødskov (S) et nyt, nationalt partnerskab for det maritime område. Bødskov sagde i den forbindelse, at Forsvaret står over for at skulle udskifte en lang række skibe.
