Derfor vil der komme flere skandaler med dårlige byggematerialer
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Derfor vil der komme flere skandaler med dårlige byggematerialer

Illustration: MI Grafik / Martin Kirschgässner

Er der slet ingen, som kontrollerer de produkter, der bliver brugt i danske bygninger?

Spørgsmålet rejser sig efter skandalen med de magnesium-holdige MgO-plader, der er brugt i facaderne på tusindvis af bygninger herhjemme, selv om de suger fugt og drypper saltvand på den øvrige konstruktion.

Læs også: Årtiers værste byggeskandale: Populære vindspærreplader har skadet tusindvis af boliger

Svaret er ret enkelt: Nej. Der er ingen krav til, at alle materialer bliver testet for alle tænkelige egenskaber, inden håndværkerne skruer dem fast i danske boliger og kontorer.

»I gamle dage var det en erfaringsag. Hvis et nyt materiale viste sig ikke at holde, holdt man op med at bruge det. Med industrialiseringen kommer et nyt materiale ind i byggeriet med en voldsom fart. Der er ikke tale om forsøg i lille skala. Det breder sig som en steppebrand, hvis det er en økonomisk løsning,« fortæller Jørgen Nielsen, adjungeret professor på Statens Byggeforskningsinstitut.

Han bliver suppleret af sin kollega Neils-Jørgen Aagaard, forskningschef på instituttet.

»Tidligere havde vi et byggeri, der var baseret på byggeskik, og hvad man havde erfaring med. Siden har vi skabt en industrialisering, hvor det er enhver frit for at introducere nye materialer, når blot man dokumenterer egenskaberne,« konstaterer han.

»I det øjeblik, vi vælger et byggeerhverv, som vi forlanger innovation, billigere og nye løsninger af, så er der en kalkuleret risiko for fejl. Det er så at sige prisen for alle de andre goder, når vi ikke bliver på kendt territorium, men der eksperimenteres på livet løs,« tilføjer forskningschefen.

»Det er en risiko, man må leve med, og jeg tror, at vi igen og igen kommer til at begå nye bommerter, som de næste generationer må leve med, fordi man kommer til at overse vigtige egenskaber for en given anvendelse,« lyder det fra Niels-Jørgen Aagaard.

Han råder byggeriet til at vælge dokumenterede og afprøvede løsninger.

Læs også: Kemiker: Byggeriet brugte saltvands-plader uden at ane, hvad de er lavet af

Det særlige ved MgO-pladerne er, at skandalen breder sig så hurtigt, fordi pladerne i mange facader drypper saltvand fra første vintermåned med ustadigt og fugtigt vejr.

Andre fejl i byggeriet viser sig først efter mange år. Jørgen Nielsen henviser blandt andet til de flade tage, der blev bygget i slutningen af tresserne og blev utætte i løbet af efterfølgende årtier.

Læs også: Satte MgO-plader i drømmehuset: Risikerer nedrivning

Heller ikke Henrik Garver, direktør for Foreningen af Rådgivende Ingeniører, mener, at der er nogen garanti mod gentagelser af MgO-skandalen.

»Vi kommer garanteret til at se det med nye materialer i fremtiden. Det er en trist melding, men jeg tør slet ikke tænke på det system, der skal opbygges, hvis det skulle kunne lade sig gøre at kontrollere samtlige materialer,« siger han.

Jørgen Nielsen finder det også urealistisk at opbygge et kontrolapparat, der kan blåstemple alle materialer til enhver tænkelig anvendelse i byggeriet.

»Men sagen om MgO-pladerne maner til forsigtighed. Der er brug for at markere, når et nyt materiale tages i anvendelse, eller et eksisterende materiale anvendes til et nyt formål. Det er særligt risikobetonet, og derfor er det rimeligt, at den, der skal bære risikoen, får mulighed for at spørge til dokumentationen og eventuelt bede om supplerende undersøgelser,« siger han.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det maa vaere industriens ansvar at udgive normer for de konstruktioner man arbejder med og saa skrive i normen hvilke egenskaber de materialer der indgaar i konstruktionen skal have.

Langt hen ad vejen en opgave for IDA.

  • 0
  • 0

Bedre forslag: 20 års produktansvar på bygninger.

God ide, men det kræver vel enten en form for garantifond (obligatorisk ansvarsforsikring), for ellers kan man jo bare likvidere sit firma efter pengene er tjent, men inden en evt. erstatningssag indledes. Der kan jo også ske det, at et firma ganske enkelt går konkurs uden at det sker af ond vilje. Derfor er pengene nødt til at blive indbetalt løbende i takt med at de tjenes. Hvis ikke der er penge, er et ansvar ikke meget værd.

  • 3
  • 0

Og derfor vil forsikringsselskaberne sørge for at højne kvaliteten i dansk byggeri.

Kvalitet sker kun hvis nogen har ansvaret for det.

Forsikringsselskaberne har vel ikke nogen interesse i at forbedre kvaliteten, slet ikke hvis forsikringen er obligatorisk. Praemierne bliver bare det hoejere.

Flere skader vil give mere omsaetning, hoejere praemier, bedre loensomhed.

Eller er der noget om forsikringsvirksomhed jeg har misforstaaet?

  • 0
  • 0

Eller er der noget om forsikringsvirksomhed jeg har misforstaaet?

Tydeligvis.

Forsikringsselskaber er altid meget behjælplige med at oplyse om hvordan man kan gøre sin forskring billigere, for det er en bedre forretning for dem aldrig at skulle udbetale erstatning, end at skulle udbetale en sjælden erstatning.

Princippet har virket glimrende indenfor alle andre teknologiområder det har været benyttet på.

  • 0
  • 0

Udover industrialiseringen, er en anden faktor ikke også at huse i dag skal være hysterisk tætte bobler ?

  • 0
  • 0

Desværre er det ikke valget af MGO-plader, der er årsagen til skaderne, men derimod konstruktionen!
Var der ikke etableret en vindspærre, ville der ikke ske ophobning af fugt i isoleringen!
I tagkonstruktioner bruges ikke vindspærre, men alene en klimaskærm (tagbeklædning), og det giver ikke anledning til de fugtproblemer, der åbenbart opstår i facader, hvor der etableres en vindspærre!
Etableres en løsning hvor fugt "lukkes ude" opnår man bare at fugten "spærres inde" på den anden side med efterfølgende fugtakkumulering til følge. Dette er en ganske naturlig effekt af relationen mellem lufts egenskaber, vanddamps ditto og temperatur.
Og problemet er, pudsigt nok størst i sommerhalvåret og ikke i vinterhalvåret, som nogle indlæg på ing.dk hævder!
Så drop vindspærren i facader og slip for disse fugtophobninger med efterfølgende skader!
Fortsat god sommer til jer.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten