Derfor trækker det ud med den nye elektriske færge til Ærø
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser og accepterer, at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Derfor trækker det ud med den nye elektriske færge til Ærø

elfærge ærø
Foto: Green Ferry Vision

Elektriske færger, der i stedet for dieselmotorer får deres energi fra batteripakker og overfører kræfterne via en elmotor til propellen, kan måske lyde som en relativt simpel konstruktion. Men det har vist sig mere kompliceret end som så at få det til at virke i praksis. Det viser både den norske elfærge Ampera fra 2015 og de kommende elektriske øresundsfærger på Helsingør-Helsingborg-ruten.

Det har de også måttet sande på Ærø, hvor udviklingsprojektet E-ferry har måttet flytte overtagelsen af elfærgen M/F Ellen med trekvart år.

Først hed tidsplanen 1. juni 2017. Den dag skulle Ærø Kommunes rederi, Ærøfærgerne, have overtaget den nye elfærge M/F Ellen og efter en periode med prøvesejlads begynde at fragte passagerer og gods fra Søby og ud i de sydfynske øhav. Men tekniske problemer har løbende skubbet tidsplanen, så den nu hedder midten af april 2018.

Læs også: Teknisk uheld: Norges første elfærge ramt af hundredvis af aflysninger

Den nye elektriske Ærøfærge skulle oprindeligt have været overtaget af rederiet 1. juni i år. Men nu er overtagelsen udskudt til 28. februar 2018, en måned inden den bliver sat i drift. Foto: Green Ferry Vision
Batterirummet er opdelt i to. Det har især været typegodkendelsen af batteripakkerne og indretningen af batterirummene i forhold til køling og brandslukning, som har forsinket projektet. Foto: Søby Værft
Flere dele af den nye færge var oprindeligt udtænkt i kompositmateriale. Men man er i stedet endt med aluminiumsløsninger. Her er det styrhuset. Foto: Søby Værft

Projektet har været slået stort op under navnet E-ferry og modtaget et tilskud på 125 mio. kroner fra EU’s Horizon 2020-program.

Det har især været udfordringer med batteripakker, som er skyld i udsættelsen, forklarer projektkoordinator Trine Heinemann fra Ærø Kommune.

Valget af batterieteknologi er faldet på Li-NMC (Lithium Nickel Manganese Cobalt Oxide), da det blev vurderet, at både ville kunne levere en bedre sikkerhed og energitæthed i forhold til vægt, end for eksempel LTO (Lithium Titanate Oxid). Batteriet er leveret af den schweizisk-tyske partner i projektet Leclanché.

Læs også: Startproblemer: Elfærge-fest udskudt

Men da batteripakken ikke var udviklet til maritimt brug, var det umiddelbart ikke muligt at få den typegodkendt hos DNV GL, sådan som nye regler fra Søfartsstyrelsen forlanger. Derfor har Leclanché udviklet et nyt system med vandkøling, ventilation og et brandhæmningssystem baseret på skum:

»Den største udfordring har været at bestå den såkaldte Thermal-run-away-test. Men med udviklingen af det nye vandkølingssystem og skumslukningen er dette blevet løst,« siger hun.

Læs også: Norsk batterifærge har sejlet Sognefjorden tynd

Både vandkølingen, som kører hele tiden, og skum-løsningen, som kun udløses ved tegn på overophedning og brand, sigter på at køle batterierne og isolere evt. overophedning til et enkelt batteri. Leclanché har fået deres batteritype godkendt med både skum-løsning og et alternativt watermist-system:

»Vi valgte skum-løsningen til E-ferry fordi den er vægtbesparende, simpel, og fordi vi sikrer, at man ikke beskadiger batterierne ved brug af skum, hvilket man i princippet kan med watermist-systemet. Skum-løsningen er koblet direkte til batteri-strengene, så skummet kan rettes direkte mod det evt. overophedede batteri,« forklarer Trine Heinemann.

Forsinkelser giver kædereaktion

Men udviklingen af batterisystemet har blandt andet betydet, at den endelige indretning af batterirummet ikke har kunnet fastlægges. Det har betydet, at andre dele af projektet er blevet forsinket.

Det gælder først og fremmest selve skroget, som også har været en del af udviklingsfasen. For det er først, når den endelige udformning af batterirummet er på plads, at skroget kan svejses færdigt.

Læs også: Træg start for rene danske batterifærger

Det har betydet, at selve skroget, der fremstilles på et værft i Stettin, Polen, først ankommer til Søby Værft i første eller anden uge af september. På Søby Værft skal færgen færdiggøres i løbet af vinteren, så de første prøvesejladser kan komme i gang omkring sidst i februar 2018 og med endelig overtagelse i midten af april.

Flere andre udviklingsprojekter har yderligere forsinket leveringen. For eksempel har de og en del af E-ferry-projektet haft til formål at udforske, om M/F Ellen kan bygges i kompositmaterialer. Tanken var for eksempel om både styrehus og agterspoiler kunne udføres i kompositmaterialer.:

»Vi har nu, efter aftale med EU, opgivet at udføre styrhus i komposit. Det skyldes både økonomiske, vægtmæssige og godkendelsesmæssige grunde. Derfor bliver det nu udført i aluminium. Agterspoileren er stadig i spil i forhold til kompositdelen, men vi har foreløbig valgt at konstruere den i aluminium så vi ikke skal 'vente' på en eventuel godkendelse i komposit. Hvis vi senere får godkendt en spoiler i komposit, så kan vi skifte aluspoileren ud – det er selvfølgelig lidt bøvlet, men er også en del af det at lave en prototype,« sige Trine Heinemann.

Ud med hydraulik

Da færgen helst skal være 100 procent elektrisk drevet, har projektgruppen også valgt at installere elektrisk betjening af bovporten. Det vil sige, at det traditionelle hydrauliske udstyr nu bliver erstattet af elektrisk aktuatorer og motorer.

Men omstillingen fra velafprøvet og driftsikker hydraulik har ikke været uden problemer. Det har været svært at finde godkendte produkter, der rent faktisk også har været plads til i den oprindelige konstruktion. Det er også blevet vanskeliggjort af, at selve ladepunktet til batterierne sidder under bovporten.

»Udfordringerne er kommet løbende, og vi i projektgruppen skulle håndtere dem. Men selvom vi nu er blevet forsinket, så får det ikke nogen betydning for finansieringen fra EU, som først udløber i 2019. Meldingen fra EU er, at de først og fremmest er interesseret i, at vi kommer ud at sejle og demonstrere, at prototypen fungerer efter hensigten,« siger Trine Heinemann.

Læs også: Siemens-analyse: Syv af ti danske små-færger kan sejle på el

Hun erkender dog, at udskydelsen af idriftsættelsen kan få betydning for nogle at projektdeltagerne, som godt kan blive presset på budgettet. For Ærø Kommunes vedkommende har det betydning for udgifterne, at færgen er forsinket, da der både er udgifter til landanlæg og de forventede besparelser, som elfærgen gerne skulle bidrage med i forhold til en traditionel dieselfærge:

»Når det gælder landanlæggene, så er der selvfølgelig en udgift, når vi har investeret uden at have et driftklart skib. For hver måned vi er forsinket i forhold til at sætte færgen i drift, kan der derfor være økonomiske konsekvenser for Ærø Kommune. Men det er ekstraudgifter, som man til dels må forvente, der kan opstå, når man indgår i et udviklingsprojekt,« siger Trine Heinemann, der understreger, at færgen skal betragtes som en prototype, der kan danne grundlag for mange kommende elfærger.

Tidligere undersøgelser fra Siemens viser, at for syv ud af ti danske småfærger vil det være økonomisk rentabelt at gå over til ren eldrift, når de skal udskiftes.

Kommentarer (21)

Er vægten virkelig en relevant parameter i en færge ?

Handler det ikke bare om hvor man placerer batterierne i forhold til tyngdepunkt/metacenter ?

  • 7
  • 0

Er vægten virkelig en relevant parameter i en færge ?

Ja og nej, normalt er vægten ikke afgørende for ø-færger, men for at optimere energiforbruget for batterifærgen har man forsøgt at holde vægten nede, bland andet har man traditionelle færgelejer med broklap, hvor mange nye færger har en rampe monteret på færgen.
I dette tilfælde handler det nok også om at man har designet færgen ud fra en given vægt af batterier, så hvis batterierne bliver meget tungere kræver det et redesign af skroget.

  • 3
  • 0