Derfor tonser drivhuseffekten af sted på Venus
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Derfor tonser drivhuseffekten af sted på Venus

Karakteristikken fra det nye molekyle i Venus' atmosfære blev set første gang i april 2006, da ESAs Venus Express-sonde ankom til sit kredsløb omkring Venus og begyndte sine målinger.

Rumsondens infrarøde spektrometer observerede Solen gå ned bag Venus' horisont og målte spektrallinierne fra lyset, som blev absorberet i planetens atmosfære. Her fandt forskerne en ved Venus hidtil ukendt signatur ved 3,3 mikrometer i det melleminfrarøde område.

Opdagelsen er blevet gjort af et hold forskere fra Frankrig, Belgien og Rusland under ledelse af Jean-Loup Bertaux fra det franske CNRS-institut. Han understreger, at da signalet blev forstærket med dybden på atmosfæren var forskerne ikke i tvivl om, at der var en forklaring via "et eller andet molekyle" i Venus' atmosfære. Opdagelsen blev holdt hemmelig, mens man forsøgte at identificere signaturen, som man i første omgang troede stammede fra organiske forbindelser.

En ny kuldioxidisotop fundet ved Venus kan være en af årsagerne til den løbske drivhuseffekt ved den varme planet. (Foto: ESA/NASA) Illustration: ESA/NASA

Sidste år opdagede Bertaux's at et hold amerikanske astronomer havde fundet den samme signatur ved at observere Mars med teleskoper fra Hawaii.

Da atmosfærerne på både Venus og Mars begge består af omkring 95 procent kuldioxid (På jorden findes kun 0,04 procent kuldioxid i atmosfæren), var det oplagt at det måske kunne stamme fra en kuldioxid-isotop.

Isotopen har samme antal protoner, men et andet antal neutroner end stoffets hovedform. Dette isotop har ét normalt iltatom tilknytte kulstofatomet, men det andet iltatom har 10 neutroner i stedet for de almindelige otte.

Man har dog ikke tidligere set molekylet absorbere ved 3,3 mikrometer, men to uafhængige undersøgelser viste, at signaturen kunne fremkomme ved en sjælden overgang i isotopen. Det er den forskellige masse af de to iltatomer, som gør det muligt for molekylet at ændre dets vibrationer på to måder samtidigt, til forskel fra normale molekyler som kun ændre en tilstand af gangen.

Med det lette iltatom kan kuldioxidisotopen absorbere mere energi end normale kuldioxidmolekyler, og hermed være med til at fremskynde drivhuseffekten på den varme Venus. Til sammenligning findes isotopen i kun cirka en procent i atmosfæren på jorden og dens effekt på jordens drivhuseffekt er meget lille.

Resultaterne og fundet at de nye opdagelser ved Venus er netop blevet præsenteret ved den Amerikanske Astronomiske Forenings årsmøde i Florida med titlen "First Observation of 628 CO2 isotopologue band at 3,3 micrometres in the atmosphere of Venus by solar occultation from Venus Express".

Dokumentation

ESAs pressemeddelelse om en kuldioxid-isotop på Venus

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

hvad er det lige der gør det 'aggressivt'?
er tungt vand også aggressivt?

og hvad er det lige der 'tonser' afsted??

er det spin for at få jordens forurening til at se mindre farlig ud? hvad er Jeres motivation?

  • 0
  • 0