Derfor sprøjter landmænd med Roundup inden høst
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Derfor sprøjter landmænd med Roundup inden høst

Når sommeren går på hæld, og der skal høstes, kan ukrudtsmidlet Roundup være landmandens måde at bestemme høsttidspunkt og få samme kornstørrelse.

Når han først sprøjter det ud over sine kornmarker, så slår det ikke alene ukrudtsplanter ihjel, men også kornplanterne, eller sagt med andre ord: Det får dem til at visne. Hvis der er uønskede sideskud med små korn, så visner de helt væk, før hovedplanten når at visne. På den måde får landmanden et ensartet produkt.

Læs også: Landmænd sprøjter med Roundup kort før høst for at modne korn

Ifølge landbrugskonsulenter har Roundup - trods kritik - været brugt i omkring 15 år herhjemme kort før høst. På dunken med Roundup fremgår det også, at ukrudtmidlet er beregnet til netop at fremme såkaldt nedvisning, og faktisk er midlet en erstatning for tidligere tiders langt giftigere midler til nedvisning, fortæller planteavlskonsulent Torben Bach Hansen fra Agri Nord i Aalborg.

Konsulent: Optimalt tidspunkt for sprøjtning

I Danmark bliver Roundup brugt før høst på 10 procent af arealet med korn og op mod 25 procent af arealet med raps. Og selvom mange landmænd vender sig mod den praksis, så er Roundup ikke nødvendigvis et problem, mener blandt andre Jens Erik Jensen, landskonsulent i Videnscentret for landbrug.

Når landmanden sprøjter med Roundup, bekæmper han også ukrudtsplanter som kvikgræs, der er vokset frem siden foråret og vil gøre mejetærskerens arbejde langt mere tidskrævende.

I hele vækstsæsonen er landmanden nemlig afskåret fra at bruge Roundup, da det vil slå planten ihjel. Men ved at bruge Roundup, lige inden høsten, rammer landmanden kvikgræsset på det tidspunkt, hvor der er flest blade over jorden i forhold til mængden af rodnet. Dermed optager planten mest muligt Roundup.

»Behandlingen lige før høst er optimal. Valgte man andre tidspunkter, ville det kræve flere behandlinger eller større brug af Roundup for at opnå samme effekt, «siger Jens Erik Jensen.

Sprøjtet korn tilladt til menneskeføde

I Videncentret for Landbrug anbefaler konsulenterne, at ikke alle bruger Roundup før høst. Metoden skal kun bruges af folk med problemer med ukrudt eller med uensartede afgrøder, lyder det.

Miljøstyrelsen har gentagne gange taget stilling til landmændenes praksis og har hver gang godkendt den. Faktisk tillader styrelsen også, at kornet bliver solgt til brug i f.eks. brød, hvis bare landmanden venter med at høste til 10 dage, efter at han har sprøjtet sit korn.

Jens Erik Jensen kender dog ikke til importører, der tager imod sprøjtet korn til mad eller drikke til mennesker, og f.eks. ølbryggere vil ikke bruge malt udvundet af sprøjtet byg, da det kan være svært at få til at spire.

»Hvert år får jeg henvendelser fra borgere og journalister, der vil høre, om det kan være rigtigt, at vi sprøjter løs i markerne. Hvert år bliver jeg ved med at sige, at der er nogle gode grunde til det. Men jeg kan da godt forstå, at det sender et lidt mærkeligt signal, som kan give bekymring,« siger Jens Erik Jensen.

Har læst en omtale af det samme i BT eller Ekstrabladet.
Her var ikke omtalt de besparelse i energi og slid på maskinerne sprøjtningen medføre. Heller ikke en omtale af besparelse i brug af Roundup, ved at sprøjte når kvikgræs er i fuld vækst. At de umodne kerne fra sideskuddene kan ødelægge hele høsten ved at gære/rådne var heller ikke omtalt.

  • 13
  • 6

"In June of 2013, the Medical Laboratory in Bremen published a report that glyphosate was present in human urine samples from 18 European countries. Malta showed the highest test results with the chemical showing up in 90% of samples and the average for all countries was 43.9%. Diet was stated as the main source."

Det er fortvivlende at skulle kigge efter "indeholder ingen roundup" når man skal købe brød...

  • 8
  • 8

Personligt ville ville jeg fortrække en garanti for at der ikke er svampetoksiner i (som roundup mindsker risikoen for).

  • 11
  • 8

Artiklen bærer præg af at der er interviewet en der virkelig ved noget om emnet. Ikke som i den artikkel der blev udgivet nogle timer før, med DR som kilde.:
http://ing.dk/artikel/landmaend-sproejter-...

Det var måske en idé at søge bedste faglige viden før der lyttes til politisk spin. Der florerer alt for mange fordomme, misforståelser og uvidenhed. Ved at begynde med den faglige viden først, kan vi sortere de dumsmarte bemærklninger fra i starten.

DR leverer, også på dette punkt, desværre ikke nogen kompetent journalisme, trods alle licensmidlerne. Det er godt at bl.a. INGeniøren kan, uden nogen støtte.

  • 14
  • 6

Rigtig mange står klar til at bedyre at næsten alle landbrugskemikalier er harmløse, men ingen tør tage det mindste ansvar.
Er der tvivl står de samme i kø for at tvivlen skal komme fødevareproducenterne til gode, ikke forbrugeren som bare er politiske, fordomsfulde, misforstår, er uvidende og dumsmarte.
Alle andre steder end i fødevareproduktionen er det kunden der har ret.

Tak for ingenting!

  • 9
  • 7

Erik Bresler: Hvilken faglig kompetence indenfor planteproduktion besider de?

Jens Erik Jensen har undervist i flere af fagområderne på KVL(KU) før han blev landskonsulent.

Skader fra landbrugskemikalier anvendt i landbruget? Lige det mangler vi endnu at se, forsøgene med midlerne har ikke vist dette. Desuden arbejder JEJ med pesticidplaner, herunder udfasning af ældre midler.

  • 5
  • 5

Bodil Larsen:

Personligt ville ville jeg fortrække en garanti for at der ikke er svampetoksiner i (som roundup mindsker risikoen for).

Æh??
Roundup er jo et herbicid, ikke fungicid, så hvordan kan det mindske risikoen for svampetoksiner, Bodil?

  • 3
  • 4

John Johansen:

Jo mindre grønt (=fugtigt) plantemateriale der er i kornet når det høstes, jo nemmere er det at tørre og jo mindre er risikoen for opformering af svampe - derfor. Nu må de så ganske vist ikke bruge roundup til nedsprøjtning af brødkorn, men bortset fra det..
Og hvis man endelig skal rende rundt og være bekymret for alle mulige stoffer (hvilket jeg ikke gør) så ville svampetoksiner ligge milevidt over roundup/glyphosat på den liste.

  • 7
  • 8

Nu må de så ganske vist ikke bruge roundup til nedsprøjtning af brødkorn

Så er svampetoksineksemplet jo rent pseudo, og dermend et virkelig dårligt argument for at bemytte Roundup til nedvisning, Bodil.

  • 7
  • 1

Nu er der jo andre end os mennesker der spiser korn, og jeg kan udmærket se de fordele der er med roundup og nedtørring. Mit point var at skulle jeg vælge imellem risiko ved roundup og svampetoksiner ville jeg til enhver tid vælge roundup, mere er der ikke i det

  • 2
  • 9

@Bodil
Findes der videnskabelige undersøgelser, som viser at brug af Roundup indtil 10 dage før høst betyder mindre indhold af svampetoxiner i kornet? Eller er det bare en fornemmelse du har?

  • 6
  • 3

@Jan Damgaard
Spørgsmålet var ikke hvor dygtige alle medarbejderne i Dansk Landbrug er, det er vi mange der ikke er i tvivl om, det er nogle af de dygtigste.
Tilbage står at alle dygtige såvel som udygtige, firmaer og private, ikke til dato har været så sikre på det de arbejder med hver dag at de har udstedt nogen form for garanti.
Derimod høre vi stadigt håbløst infantile forklaringer om køkkensalt er farligere end Glyphosat og mere af samme skuffe.

  • 7
  • 4

@Eriki Bresler

Vi har tidligere haft denne debat, jeg har søgt efter et højt debatniveau. Men dit brug af værdiladede adjektiver obskurer objektiviteten. Først forsøges at mistænkeliggøre den saglige viden, dernæst at bagatelisere din mistænkeliggørelse på fagligheden hos videncenter for landbrug. Da der ikke er fremkommet nogle link der underbygger dine påstande, eller fremfører din faglige viden om emnet, ser jeg ikke noget formål i at kommentere yderligere.

  • 4
  • 4

@ Jan Damgaard
Svampegifte i fugtigt korn og i organer fra husdyr, som fortærer sådant korn, er ikke noget nyt, det skrev jeg selv om for 35 år siden, og alle ved at at disse svampegifte er værre end Roundup.

Men det er ikke ukrudtet, som betyder noget for kornets indhold af fugt og dermed risko for svampevækst, men derimod fx. regnvejr, blæst, høsttidspunkt og korntørringen.

Man retter smed for bager ved at foregøgle at brugen af Roundup som kornmodningsmiddel skyldes faren for svampegifte i kornet.

Tror landbrugslobby'en, at vi andre er dumme?

  • 8
  • 4

Til Videncenter for dansk landbrug:
Såfremt Jan Damgaards påstand er sand, at undertegnede skulle have mistænkeliggjort videncenter for dansk landbrugs faglighed, giver jeg hermed min uforbeholdne undskyldning.
Det er udelukkende Jan Damgaards argumentation jeg ikke har fuld tillid til.
Det er min oprigtige overbevisning at videncenter for dansk landbrug er overordentlig kompetent og dygtig til sit arbejde. Hvorvidt om jeg er enig i centrets formål er i denne forbindelse mindre væsentlig.

Salget af kemikalier til landbrugsformål udgør i Europa mere end 100 milliarder på årsbasis.
Det er derfor mere end sandsynligt at veluddannede fuldtidsansatte medarbejdere, på forskellig lovlig vis, forsøger at bedre forbrugere og offentlighedens syn på varegruppen og farerne ved brugen.
Det kan også være en mulig forklaring på hvorfor mange deriblandt Jan Damgaard gerne, omend med varierende saglighed, forsøger at nedtone kemiens ulemper.

Langtidsvirkningerne og det at flere kemikalier blandes (synergieffekten) er ikke tilnærmelsesvis undersøgt hvilket foranlediger mange til at mene tvivlen burde komme forbrugerne til gode, om ikke andet så ved at oplyse hvad det er vi spiser hvilke kemikalier der er medgået m.m. Fuldstændig varedeklaration er, trods indlysende fordele, endnu ikke indført.

den svære opgaver for forbrugeren er at vurdere hvornår det er oplysning og hvornår det er propaganda.

  • 6
  • 4

Må vi så snart være fri....I 1970 erne da blyet skulle ud af benzinen og blyhagl udskiftes med stålhagl til jagt på fugle, måtte man lægge øre til erhvervsfolk og jægere, som hårdnakkede påstod, at bly slet ikke var farligt!! Der måtte flere undersøgelser til...Det ville være uoverskueligt at fjerne blyet - tordnede man. Alle erkender vel i dag at bly er extremt farligt at indtage. Giftlandbruget er nutidens snæversynede idioti, at hælde gift i vores fødevarer og grundvand, med stor risiko for, at vi sender regningen for dette vanvid videre til vores efterkommere. Erkend dog, at der er andre løsninger og lad tvivlen komme vores helbred og natur til gode. Det er i den grad på tide. Samfundet betaler mange milliarder årligt, for at imødegå de skader, som dette landbrug påfører vores fællesskab. Sæt hatten på hovedet og kræv en kursændring omgående.

  • 5
  • 5

Der er rigtig mange medarbejdere i Dansk Landbrug, hvor mange af dem er efter Jan Damgaards mening, villige til at hæfte for skader fra brug af landbrugskemikalier

Der er rigtig mange medarbejdere i Danmarks Naturfredningsforening, hvor mange af dem er efter Erik Breslers mening, villige til at hæfte for skader/tab forvoldt af Danmarks Naturfredningsforening.
Mon ikke vi skulle diskutere tingene i stedet for at komme med latterlige udsagn.
For øvrigt, det er en rigtig dårlig ide at putte pengene i munden, det er noget af det mest beskidte, der eksisterer.

  • 3
  • 5

Findes der videnskabelige undersøgelser, som viser at brug af Roundup indtil 10 dage før høst betyder mindre indhold af svampetoxiner i kornet? Eller er det bare en fornemmelse du har?

Det er unødvendigt med fine undersøgelser.
Spørg en landmand, det er ikke for sjovt man bruger tusinder nogle gange titusinder af kroner på at tørre korn ned under den fugtighedsprocent, der sikre at der ikke kommer skader i kornet. Umodent korn er medvirkende til at der skal tørres.
Det er mere effektivt, meget billigere og mindre forurenede at bruge Roundup mod de grønne spirer. Læg mærke til at det er de grønne spirer Roundup optages i. Alternativet er af bruge olie eller gas til at tørre kornet med, og med den CO2 forskrækkelse der hersker her i landet, ville det da gå helt galt. Det var den eneste mulighed for år tilbage, hvor selv små husmandsbrug kunne tørre i dagevis.

  • 3
  • 5

Så er svampetoksineksemplet jo rent pseudo, og dermend et virkelig dårligt argument for at bemytte Roundup til nedvisning, Bodil.

Hvorfor angriber du Bodil for at argumentere for at bruge Roundup til nedsvidning.
Hun har aldrig talt for det. Men blot gjort opmærksom på at skulle hun vælge mellem at spise Roundup rester eller svampetoxiner, vil hun absolut foretrække Roundup.
Det ville ethvert blot nogenlunde normalt tænkende mennesker selvfølgelig.
Svampetoxiner er ofte meget giftige, mens der endnu ikke er et eneste bevis for at Roundup er giftigt.

Roundup og andre herbacider virker jo ikke ved gift, men ved at det specifikt hæmmer biokemiske processer i planter, men ikke i dyr. Herbicidet glyphosat blokerer fx et enkelt trin i aminosyresyntesen og slår derfor planter ihjel, mens det af bakterier i jorden omsættes til allerede forekommende og let omsættelige forbindelser.

  • 5
  • 6

Derimod høre vi stadigt håbløst infantile forklaringer om køkkensalt er farligere end Glyphosat og mere af samme skuffe.

Hvis det er infantilt, må du jo meget let kunne dokumentere, hvordan Glyphosat er mere farligt end køkkensalt.
Det glæder jeg mig virkelig til at få dokumenteret.

Det er trods megen søgen endnu ikke lykkedes mig at finde nogen form for dokumentation for at Roundup er farligere end køkkensalt, alt ender op i udokumenterede påstande, ja man kunne jo fristes til at sige infantile påstande.

  • 4
  • 6

Man retter smed for bager ved at foregøgle at brugen af Roundup som kornmodningsmiddel skyldes faren for svampegifte i kornet.

Læs artiklen, det fremgår netop at det ikke er som kornmodningsmiddel man bruger Roundup, det vil sikkert også være alt for dyrt. Man bruger det for at:

Fjerne de umodne stadig grønne korn der kan give problemer.

Fjerne kvikgræs ved en enkelt sprøjtning med Roundup, i stedet for 2 eller flere sprøjtninger i foråret.

Forhindre unødigt slid på maskinerne, blade fra kvikgræs umodne strå etc., der belaster maskinerne meget.

Alt sammen noget der nedsætter energiforbruget, mængden af brugt Roundup og medvirker til at undgå svampetoxiner i dyrefoder. Svampetoxiner der vil kræve medicin for at helbrede dyrene, der ellers dør en smertefuld død, og i nogle tilfælde gør det alligevel.

Er det hvad modstanderne af Roundup ønsker, så har I ikke tænkt det igennem.

  • 4
  • 7

@Carsten Lundgaard

Det er en tilgivelig fejl du har begået, sagen er den at det engelske ordsprog betyder om du tør lægge økonomisk ansvar bag påstandene.

Altså er alle forklaringerne om fravær af enhver form for skadevirkninger kun ord,bragesnak, reklame og mundsvejr, står der nogen bag som tør tage et ansvar?

Juraen omkring Danmarks Naturfrednings forenings ansvar er jeg ikke bekendt med, men sidder du inde med viden om skader bør du informere rette myndighed.

  • 4
  • 3

Men det er ikke ukrudtet, som betyder noget for kornets indhold af fugt og dermed risko for svampevækst, men derimod fx. regnvejr, blæst, høsttidspunkt og korntørringen.

Lige præcis, og fugtigt ukrudt i kornet besværliggør mejetærskning, hvorfor antallet af høstdage udvides, med risiko for mere regn og udvikling af akssvampe(fusarium). Høstmåneden august er jo samtiddigt den mest regnfulde måned i Danmark.

Hvis der er mulighed for at høste kornet med højere fugtighed og nedtørre kornet, så er dette at foretrække. Der hvor roundup har sin berretigelse i sædskiftet er ved bekæmpelse af kvik, tidsler mv. Så er der fred for disse ukrudt de næste 4-6 år.
Det er jo det der står i artiklen, det giver ikke mening at nedvisne afgrøden før den er fuldt udviklet.

  • 3
  • 5

..dyrkede kornprodukter. Det er sund fornuft.
Allerhelst er vi mange som ønsker sprøjtemidler totalt forbudte her i landet. Sporene fra tåbeligheder begået i ufornuftens navn skræmmer.
Da drikkevandet er vores fælles ressource, burde det være et mindstekrav, at indvindingsområder for vand beskyttes effektivt. Det gør absolut ikke i øjeblikket, og drikkevandsboringer må lukkes år efter år på grund af stupide bønders og private haveejeres uforstand og tankeløshed.

  • 7
  • 2

Det er en tilgivelig fejl du har begået, sagen er den at det engelske ordsprog betyder om du tør lægge økonomisk ansvar bag påstandene.

Så lad være med at blande engelsk og dansk sammen. Jeg har haft engelsk fra børnehaven, så jeg krummer tæerne når jeg hører eller læser overflødige sammenblandinger. Særligt grelt er det, når det blot er for at føre sig frem.
Nåh jo, grelt kommer vist af tysk. Men det er vel forstået?

  • 2
  • 6

Jan Damgård: Indlysende, at når landmændene - mange af dem - forsøger at forgifte befolkningen, må befolkningen træffe et valg. Dette kan være at købe økologisk, - så kald du det bare reklame, jeg kalder det selvforsvar.

  • 7
  • 3

@Jan Damgaard
Dokumentation for forbrugsvalg kræves ikke her i landet.

Ligesom der er fri næring, d.v.s. alle kan sælge en fabrik og købe et landbrug eller omvendt.

Vi to kunne for eksempel, aftale at åbne et økologisk supermarked i fællesskab, men vores kunder kan ikke afkræves forklaring på hvorfor de køber tomater og ikke gulerødder o.s.v.

Det er bare en af fordelene ved at leve i et frit land.

Is that clear enough or should I spell it out for you?

  • 4
  • 3

uha da ja, en flok stupide lystmordere er de, landmændene altså, har kun for øje at forgifte befolkningen - skal da ellers love for at fordommene florerer. Nu hvor du helst vil tvangsøkologisere det hele Jens, går jeg ud fra du også kan garantere at de alle kan få den merpris en mindre effektiv produktion kræver, inklusiv den del der eksporteres (dvs hovedparten). Interessant at høre hvordan du lige får sat markedskræfterne ud af spil

  • 2
  • 8

Bodil Larsen: Jeg synes da netop ikke, jeg stiller mig op som bedrevidende. At jeg giver min mening til kende og opfordrer folk til at undgå gift i maden, kan da ikke sidestilles med, at jeg pålægger andre at gøre li'som jeg.
At jeg tillader mig at have den mening at man i det mindste beskytter grundvandet imod disse gifte, kan du faneme tro, jeg vedbliver med, indtil man viser os dette hensyn. Det burde den'ondee'lyneme være nedfældet i loven, at landmænd og andre ikke har ret til at sprøjte med gift, hvor vores fælles drikkevand har årer!!!

  • 5
  • 3

Dette kan være at købe økologisk, - så kald du det bare reklame, jeg kalder det selvforsvar.

Kald det hvad du vil. Markedsandelene tilskriver ikke økologi for et "flertal". Derfor må det jo være mindretallet du repræsenterer.

Jeg kan ikke se hvordan dette vildskud skulle føre nogen debat videre. Der er ikke fremkommet yderligere fakta eller argumenter. Dette er ikke en fri reklameside, men en debat. Så hold dem til indholdet/emnet i artiklen.

  • 2
  • 5

Jan Damgård: - Nu overgår du vist dig selv!

Du har naturligvis ret til at have din egen mening, men når et udsnit af befolkningen forlanger fødevarer fri af gift, kan du umuligt mene, at mine kommentarer er irrelevante.
- Det er til gengæld dine!

  • 6
  • 4

@ Bodil Larsen
Hvis jeg tage din indledende satiriske bemærkning for pålydende tror jeg ikke du har ret.

Færre og færre sidder og fløjter når de køre ud med sprøjtegift, modsat for 30-40 år siden.
Det var dengang DDT var så ufarligt at mennesker blev pudret med det, og dengang Rachel Carson skrev om døde fugle der faldt ned fra træerne.
Mange og stadig flere kan godt se hvor det bære hen, men har måske begrænsede muligheder for et skift til den sundere og mere bæredygtige side.

Den økologiske grille og døgnflue der startede mere end 30 år før århundredeskiftet har udviklet sig modsat alle analyserne fra olie og kemi industrien, også selv om det konventionelle landbrug har "sunget med på omkvædet".

Økologien er nu veletableret og vokser, trods krise og misinformation og får flere tilhængere hver gang der er burhøns, ulovlig medicin import, uetisk kemikalieforbrug, medicinerede grise eller grise med slagmærker og skuldersår i medierne.
Folk ved godt at intensiv landbrug og den gigantiske svineproduktion har sine omkostninger, ligesom enhver anden storindustri.

Desværre er virkeligheden ikke længere som der stod i min læsebog hvor bønder og fiskere altid havde lidt på kistebunden fordi ingen vidste hvordan Vorherre ville fordele sine milde gaver og Biblen talte om fede og magre år.
Nu om dage tror mange på Monsanto og Schweizer franken eller på Lotto.
Om det ene eller det andet er rigtigt må enhver gøre op med sig selv.

Angående forbrugernes økonomi kan et overvældende flertal sagtens betale det dobbelte, for eksempel for animalske produkter, også uden at måtte undvære ferierejsen, helt bortset fra at merprisen højst sandsynligt spares ved en højere levealder, færre bypass operationer, mindre insulin og ikke mindst besparelser på jordens ikke fornybare ressourcer.Fortællingen om at vi bruger som om vi havde tre fire jordkloder til rådighed er gået klart ind.

  • 3
  • 1

En tur gennem det vestsjællandske landskab viser nypløjede marker, og begyndelsen til problemet.

Pløjningen er elendig, overgangen fra forager til mark ligner noget, der er halvvejs pløjet - og det er det jo også, for en plov idag tager så mange furer, at når den første kommer til forageren mangler der stadig en del fra de følgende skær, og hele ploven løftes og sænkes på een gang.

Resultatet: dårlig pløjning, der skal repareres med Roundup i høsten.

Nej, jeg er ikke imod store plove, men lav dog en plov, hvor hvert enkelt skær bliver løftet/sænket på samme linie - det kræver nok en ingeniør, men det er indsatsen værd.

  • 1
  • 2

Færre og færre sidder og fløjter når de køre ud med sprøjtegift, modsat for 30-40 år siden???
Har jeg nogensinde påstået det?, jeg er overbevist om alle landmænd helst vil begrænse brugen af pesticider så meget som muligt, de bruger det jo udelukkende for at sikre den produktion de nu engang er afhængig af. Jeg er overbevist om at brugen af pesticider vil blive mere og mere præcist tilpasset (eks med de droner der er nævnt på ing.dk), sprøjterne har også udviklet sig meget og bliver mere præcise, men teknologien skal jo være tilstede før de kan bruge den og landmændene skal have midler til at købe den. Jeg tror at med øget fødevare efterspørgsel, der forhåbentlig presser priserne i vejret, håber jeg de får mulighed for virkelig at tage endnu mere præcise, skånsomme metoder i brug så det engang i fremtiden måske bliver en mellemting mellem det nuværende konventionelle og økologisk der bliver fremherskende.
Mht min satiriske bemærkning reagerede jeg på tonen i indlægget, og at påstå at de nærmest går efter at forgifte befolkningen ved jeg nærmest ikke om jeg skal græde eller le over. Af en eller anden grund er det blevet helt ok at at være nedladende, hånende og hadefuld når det gælder landmænd, ja det er nærmest politisk korrrekt at tilsvine dem, og vores netop afgåede (heldigvis) fødevareminister var et strålende eksempel herpå. Jeg synes bare ikke det er ok at tilsvine nogen på den måde - hverken landmænd eller andre. Og ja vi har en intensiv produktion her i landet, hvordan ville vores samfund se ud hvis danske (og vestlige landmænd i det hele taget) ikke havde kunnet følge med samfundsudviklingen, så vi var tvunget til stadig at skulle bruge en meget stor del af lønindkomsten på fødevarer. I Rumænien eks bruger de den dag i dag typisk 50-60 % af lønnen på fødevarer og det har vi også gjort for år tilbage. Man kan rase så meget man vil over det intensive landbrug, men vi har altså været og er stadig uhyre afhængige af det.
Så er der økologien, jeg har ikke det fjerneste imod økologi, det er da et glimrende alternativ, jeg tror bare ikke det er svaret på alt, eks er det jo ikke svaret på at vi vil have mere vild natur og med det mener jeg ikke en kornmark, der bare er mere ukrudt i. Globalt set hænger det ikke sammen at vi vil have mere vild natur og samtidig økologisk produktion der kræver 50% større areal for at dyrke det samme, sorry men det gør det bare ikke. Men bevares, vi kan da godt gøre hele Danmark økologisk, så kan vi sidde her og være selvfede, selv om vi nok må skære ned på velfærden, men selvfede det kan vi være for det er vi rigtig gode til :-).

Spøg til side, jeg siger bare at andelen af økologisk produktion nødvendigvis vil blive tilpasset så det passer til det marked, der skal aftage produkterne og det vil sige inklusive det marked der ligger udenfor Danmark. Indtil videre udgør den økologiske eksport kun en meget lille brøkdel af totalen og hvad den evt kan stige til har jeg ingen ide om ligesom formentlig ingen andre her på ing.dk. Jeg er da nok klar over at økologien er steget i Danmark, men stadigvæk, supermarkederne bugner af billige (ikke økologiske) udenlandske varer og det kører som aldrig før for supermarkedernes billigmærker som Egelykke, first price osv. Det kan godt være du og folk i din omgangskreds gerne vil betale det dobbelt for eks kød, men hvor mange af danskerne vil det. Er alle villige til eks bruge 20-30% af lønnen på fødevarer - næppe.

  • 3
  • 6

Nej, jeg er ikke imod store plove, men lav dog en plov, hvor hvert enkelt skær bliver løftet/sænket på samme linie - det kræver nok en ingeniør, men det er indsatsen værd.

Der findes faktisk nogle maskinfabrikker der laver plove og plovlegemer. Lifthængte, halvbugserede, on-land mm. Der er sikkert plads til produktudvikling og specielt ved styring af ploven. Desuden benyttes der også tallerkenharve i stedet for plov.
Men det problem der beskrives gælder så kun forageren, hvor det ofte kun er spildkorn der er problemet. Dette løses ikke med roundup.

  • 1
  • 3

Ja - Carsten Lundgaard og Bodil Larsen langer voldsomt og nu også perfidt ud efter os, som ikke ønsker at tage den risiko, som det uomtvisteligt for os er, at indtage jeres giftbehæftede fødevarer og vand med sprøjterester. I virker som BL - soldater, der med hovedet under armen, ser fjender overalt og med en helt overdreven nærtagenhed ( som nærmest minder om forfølgelsesvanvid ) og retorik, som minder om et såret dyr trængt op i en krog. Dette handler dybest set om, at det konventionelle landbrug er på vej ind i en desperat dødskurs, med kæmpegæld, resistente og syge svin og en alenlang liste af problemer, som ikke løses ved at fortsætte udvidelser og mere gift. Den tid, hvor samfundet siger nu er nok blevet nok nærmer sig og en total omlægning af dansk landbrug bliver uomgængelig. Produktionsomkostningerne i landbruget er højere end værdien af produktionen - således i 2011 på henholdsvis 72 milliarder og 70 milliarder. ( Fødevareøkonomisk Institut ) Der er altså et underskud, som skal dækkes af andre kasser. Allerede her går det galt. Men vi bliver flere og flere, som ikke længere vil være med til at financiere landbrugets ødelæggelse af dette lands natur og befolkningens helbred. Så uanset hvad BL m.fl. kalder sprøjtemidler, så er gift nu engang gift og bliver ved med at være det. Vi kræver at kunne fravælge dette!

  • 5
  • 5

Om jeg begriber det er så svært at forstå, en total omlægning kræver at der et marked til at modtage varene, før sker det ikke, det er bare det jeg prøver at formidle. Hvis og hvornår det i så fald sker har jeg ingen ide om, at det ligefrem er snart er ret tvivlsomt tror jeg. Og som sagt jeg har ikke spor imod økologi, og alle der gerne vil købe det skal da bare gøre det, så du kan da bare fravælge konventionelt dyrket, det er da ingen der har noget imod.

  • 3
  • 2

Bodil: Ligefrem at sprøjte korn umiddelbart inden det høstes, - det er 14 dg., er da perverst og uden hensyntagen til de dyr eller mennesker, som skal spise det. Mon dog ikke de fleste mener det...

  • 5
  • 3

Jens, -
1) nu er det kun nogen få procent der overhovedet sprøjter kornet inden høst
2) der er ingen mennesker der kommer til at spise det.

som sagt før, - det bliver gjort for at mindske andelen af grønt (=vandholdigt) plantemateriale, bla for at lette tørringen og samtidig mindske risikoen for opformering af svampe under lagring. Det kan jeg da sagtens se en fordel i, men selvfølgelig skal man da helst undgå sprøjtning før høst (som hovedparten også gør) hvis muligt. Undskyld mig at jeg er i stand til at se en sag fra flere sider, hvilken uheldig egenskab at have. For at få lidt at tænke over kan du jo google denne artikel : Fusarium på korn skader planter, husdyr og mennesker - den findes som pdf fil på nettet,

  • 3
  • 4

Hvor går grænsen for hvad der er et stort mindretal?? 2% 4% 6%??
Og ja der er da uden tvivl flere der ville købe økologisk hvis det var billigere, men det er nu engang dyrere at producere økologiske varer , så selvfølgelig skal de også koste mere. Hvad folk ønsker betyder i den sammenhæng ikke noget, det er udenlukkende det valg de tager, når de står ved køledisken og skal have dankortet frem der betyder noget. Bortset fra det så er økologiske varer nu ikke så vældig meget dyrere, og mange flere ville have råd til økologi hvis de droppede andre goder, holdt sig til den billigste mobil (ingen smartphone), det samme gælder anden elektronik, droppede ferieturen til udlandet, drak mindre, færre byturer, købte tøj i genbrugsforretninger osv osv, der er da mange penge at spare. Så jeg tror ikke på at hvis man virkelig ville kunne rigtig mange flere sagtens få råd til økologi, det er et spørgsmål om prioritering, men folk flest er ikke villige til at droppe goder de nu engang er blevet vant til.

  • 2
  • 1

Tja..
Landbrugets top siger jævnligt at, "Vi producerer det kunderne vil købe".
Så er banen kridtet op - det er kunderne der bestemmer.
Hvad vil kunderne have? Når vi spørger dem er økologi højt på ønskesedlen, men når den gode sag skal omsættes i kontanter kniber det.
Nogle få økovarer er billigere end konventionellen, og nogle varer ligger lige - de fleste økovarer er noget dyrere, og en pæn og tung del er voldsomt dyrere. Det er de nøgne kendsgerninger.
Om vi vil prioritere økologien eller en ny mobilos er jo op til den enkelte - og så løber den smarte af med gevinsten: Han snupper både mobilen og økologien, og tilbage står mr. pjok og spørger "Hvordan gjorde han lige det ?".
Var flere smarte, blev snakken om dyrevelfærd/grænseværdier/giftafgifter/rent drikkevand/medicinmisbrug m.m.m. næsten overflødiggjort.
Og så er der overbefolkningen, hvis problem ikke lige klares med smart ageren - men så må vi være oversmarte, og så langt rækker evnerne jo ikke.

  • 1
  • 2

Det er trist å se hvordan korrupsjonen regjerer når naturkatastrofer og der er fare for naturen. Det var forgrunnen for hvor katastrofale orkanfølgene ble i Louisiana og mange andre eksempler finnes. Når nå bevisene for hvordan 30 års bruk av round up i USA finnes vil bøndene fremtidig få meget større ukrudt å kjempe med,for naturen har sine egne forsvarsverk mot kjemikalier. Om det er malariamygg eller ukrudt,så blir de bare sterkere og farligere enn de var i utgangspunktet. At Videncenter for Landbrug ikke har fått med seg dette er egentlig ganske skremmende og de kan jo ikke påstå at de "arbeider for bønder og fremtidig landbruk" :http://www.okologi.dk/baeredygtigt-forbrug...

  • 0
  • 4

Måske kniber det temmelig meget med forståelse mellem parterne - det virker i hvert fald sådan. Der er ingen tvivl om, at det kan være mega hårdt og økonomisk meget meget svært at være landmand, og de sidste mange år har været præget af mange triste konkurser og mange personlige kampe for den enkelte landmand, som knokler for at "skaffe os føde på bordet". Jeg har stor respekt for dette arbejde, og landmænd følger jo blot de vejledninger, som deres eksperter præsenterer dem for som korrekte og rigtige at anvende, så den enkelte landmand er jo i dette spil blot en brik i vores nuværende godkendte landbrugstilgang, og anklager opleves naturligt som urimelige og grove. Omvendt har jeg også mega stor forståelse for de helt alvorlige problemstillinger, som andre erhverv (gartneri, frugtavl og fiskeri), alle borgere og forbrugere er vidne til i dag, både i Danmark og globalt. Problemstillinger, der indeholder kvælstof i have og bælter med fiskedød til følge, overforbrug af kemikalier med bi-død til følge og kemikalier i børns urin, forurening af grundvand, overforbrug af antibiotika med resistens til følge, døde svin og dårligt dyrevelfærd. En ordentlig mundfuld, som befolkningen daglig præsenteret for, og hvis virkninger kan influere på såvel sundhed, forplantning, som mulighed for overhovedet at spise æbler, bær eller fisk om få år. Hvem betaler denne regning? Det er bydende nødvendigt, at man fra politisk hold får erkendt, at tilgangen til landbruget i Danmark skal ændres, så vi over en rimelig periode kan omlægge og udvikle landbruget til et mere bæredygtig og værdsat erhverv. Kig her bl.a . til de forsøg, der gøres i USA, Australien, New Zealand med "Regenerative Farming", hvor kemikalier kan reduceres til "next to nothing". Dansk landbrug har gjort det før - omlagt discount til kvalitet i andelsbevægelsens årti i 1870'erne og landbruget kan gøre det igen, det vil give os et forspring på verdensplan. Det vil samtidig give højere markedspriser på det globale fødevaremarked, hvilket allerede begynder at kunne ses for økologiske varer. En anden ting, som landbruget skal være obs på, det er at forbrugernes nuværende forbrug af hvede vil ændre sig i løbet af de kommende årtier, da hvede (og sukker) nu åbent omtales som stærkt medvirkende til den nuværende fedmeeksplosion. Der er således store muligheder i fremover at dyrke boghvede, quinoa, havre, hirse, nødder (fjern så lige nøddeafgiften tak), gamle sorter grøntsager, bær, og anden frugt. Også brændenælder kan være interessante i forhold til deres høje næringsindhold af vitaminer og mulighed for tøjfremstilling, ligesom mælkebøtter og andre urter kan være særdeles interessant. Det er stærkt brug for samarbejde og for seriøs udvikling af landbruget.

  • 1
  • 1