Vi skal gøre op med en af de mest grundlæggende regler for regnestykket om vores påvirkning af klimaet: Afbrænding af biomasse er langt fra altid så CO2-neutral, som vi bilder os ind, og det gælder i særdeleshed træpiller.
Sådan lyder konklusionen på et notat fra en videnskabelig komité under Det Europæiske Miljøagentur. Notatet udgør hovedgrundlaget for en ny rapport fra den grønne tænketank Concito, som taler dunder mod ukritisk at futte biomasse af.
Den tidligere formand for Concito, den radikale klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard, præsenterede ellers i dag, fredag, sit og regeringens bud på en ny energipolitik. Den indebærer, at afbrændingen af biomasse, først og fremmest træpiller, på kraftværkerne, bliver fordoblet frem mod 2020.
Fundamental fejl at kalde biomasse CO2-neutral
De danske kraftværker importerer træpiller fra Østeuropa og Canada, der umiddelbart kan fyres ind i ovnene som en tilsyneladende klimavenlig erstatning for kul.
Men beregningen af, hvad træfyringen betyder for klimaet, er ganske enkelt forsimplede og forkerte, konkluderer miljøagenturet.
Årsagen er, at de ikke tager hensyn til alle konsekvenser af at udnytte træ og anden biomasse til energi.
'Den fundamentale fejl er, at metoderne ikke indregner, hvad det areal, som biomassen bliver dyrket på, ville generere, hvis det ikke blev brugt til biomasse,' skriver forskerne i miljøagenturet.
De fortsætter med et eksempel:
'Skove i hele verden, men særligt på den nordlige halvkugle, akkumulerer biomasse og kulstof på flere måder, og denne tilvækst absorberer kulstof fra atmosfæren. Nogle estimater af potentialet for bioenergi antager, at biomasse reducerer udledningen af drivhusgasser, så længe den kun høster skovens nettotilvækst og lader skovens kulstoflager være. Men det ignorerer den ekstra kulstoflagring, som ville finde sted, hvis ikke træet blev fældet til bioenergi.'
'Derfor betyder bæredygtigt skovbrug i traditionel forstand ikke nødvendigvis, at bioenergi produceret fra skove er CO2-neutralt,' konkluderer miljøagenturet.
Hvor og hvordan produceres de fødevarer, som energiafgrøder fortrænger?
Samme problematik gør sig gældende for marker med biomasse. Det kan f.eks. være fødevarer som korn eller majs, der bliver til biobrændstof til biler, eller det kan være energiafgrøder som pil.
'Hvis afgrøderne bliver erstattet et andet sted, så er konsekvenserne for drivhusgasser afhængige af, hvordan det sker,' fremhæver forskerne.
Hvis der tidligere groede fødevarer på marken, vil der højst sandsynligt blive dyrket fødevarer på en tilsvarende mark et andet sted i verden i stedet. Så er det nødvendigt at beregne, hvad der var på en mark i forvejen, og hvordan den nye fødevareproduktion påvirker CO2-indholdet i atmosfæren.
Generelt mener Miljøagenturet ikke, at det er en god idé at erstatte traditionelle afgrøder, der føder verdens befolkning, med energiafgrøder, fordi det fører til stigende madpriser.
Træpiller topper listen over fejlberegninger
Forskerne konstaterer, at fejlberegningerne er udbredte, både i FN-organer og for den sags skyld i EU og under Kyoto-protokollen.
De nævner først og fremmest tre typer af biomasse, hvor fejlberegningerne har som konsekvens, at de undervurderer, hvor meget CO2 der slipper ud i atmosfæren.
Øverst på fejllisten står at konvertere skove, som oplagrer kulstof, til energiafgrøder.
Dernæst følger at fælde træer for at fyre dem ind i kraftværkerne, sådan som det i stigende grad er tilfældet herhjemme. Fejlen opstår vel at mærke, selv om skovene bliver genplantet.
Nummer tre på listen er at dyrke energiafgrøder på fed landbrugsmuld.
Træpiller giver højere CO2-udslip end kul
Concito bygger i sin rapport videre på konklusionerne fra miljøagenturet ved at henvise til et af de få studier, som ifølge den grønne tænketank er gennemført af klimakonsekvensen ved at brænde træpiller af. Det stemmer fra Canada og dækkede et areal lidt større end Danmark.
Forskerne konkluderede, at hvis træet er fældet alene for at producere træpiller, så ville det de første 38 år af sådan en produktion føre til højere CO2-udslip end ved at fortsætte med den ellers så forhadte kulfyring. Det gælder vel at mærke, selv om træerne bliver genplantet. Årsagen er, at træerne er mange år om at vokse op og suge lige så meget kulstof ud af atmosfæren som de gamle træer, der blev ofre for motorsavene.
Hvis træpillerne bliver presset af f.eks. savsmuld fra møbelindustrien, så udleder de stadig mere CO2 end kul de første 16 år.
Benzin er mere miljørigtigt end træ-ethanol i mindst 100 år
Skulle nogen få den tanke at producere bioethanol af træet, så skal det i hvert fald ikke være for klimaets skyld. For i mindst 100 år vil den produktion slippe mere CO2 løs i atmosfæren end at fortsætte med hælde benzin i tanken.
»Undersøgelsen viser, at selv ved brug af restprodukter er der en ret lang tidsperiode, hvor den samlede CO2-udledning vil stige, og ved brug af primær træ vil tidsperioden være så lang, at bioenergi af denne type ikke vil være i stand til at opfylde de reduktionskrav, vi har for 2050,« konkluderer Concito.
'Man kan i teorien som køber af træpiller forlange, at de træpiller eller den bioethanol, man køber, alene må være lavet af restprodukter. Men på verdensmarkedet vil en samlet større efterspørgsel efter træpiller reelt indebære, at træpiller vil blive lavet af primær træ med kun en lille andel af restprodukter, da mængden af restprodukter rent fysisk er marginal i forhold til den potentielle mængde fra primært træ,' skriver tænketanken.
Bedre, men stadig forsimplet, regnestykke for halm
Regnestykket er naturligvis generelt meget bedre for halm, som gror på blot et enkelt år, og som er et biprodukt af det korn, som landmændene tjener penge på. Men ikke engang for halm er regnestykket simpelt, mener Concito.
'Dels er de lerede danske jorde begyndt at vise tegn på mangel på organisk stof pga. vedvarende fjernelse af halm fra markerne, dels har halm, der nedpløjes, en kulstofakkumulerende og gødningsmæssig effekt, og endelig udnyttes en ret stor del af halmen allerede til kraftværker og foder.'
'Fjernes halmen fra kraftværkerne for at bruge den til anden bioenergi vil kraftværkerne givet i stedet fyre med træpiller, og dermed vil den samlede udledning af CO2 potentielt kunne øges frem mod år 2050. Omvendt vil en merproduktion af halm gennem anvendelse af sorter med længere strå og samme mængde korn kunne betragtes som tilnærmelsesvis CO2-neutral,' konkluderer rapporten.
Dokumentation
Vurdering fra Det Europæiske Miljøagenturs videnskabelige komité
Concitos rapport
- Denne artikel
- Regeringen satser på ubæredygtig biomasse
- Træpiller giver Danmark rekordhøj andel vedvarende energi
- Træpiller og halm skal bane vejen for et fossilfrit Danmark
- Kraftværker dropper dansk halm: Vi importerer træ i stedet
- Danmark er Europas største importør af træpiller - halmen rådner på markerne
- emailE-mail
- linkKopier link

Fortsæt din læsning
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
Claus
Kan jeg ikek får dig til at gennemgå forudsætningerne for at du kan nå en etanolpris på 7 kr pr liter?
Så vidt jeg er orienteret forventes der en omsætningsgrad fra halm til etanol på ca 20 % så de første 4 kr er brugt. Af de 5 kg halm bliver der produceret 10 kg ligninslam der skal tørres før det har en reelværdi - det koster 10 øre pr kg - så det var 1 kr. Jeg så lige at INBICON har tuilbudt et anlæg til et anlæg i nordfrankrig der omsætter 4 tons halm til 53.000.000 € = 400.000.000 kr. Hvis nu driften er 10 % af anskaffelsesprisen er det 10 kr pr liter Hvis vi nu antager det kører 5000 timer om året producerer det 4.000.000 liter om året og hvis det kører 10 år for det er slut er der 10 kr pr liter i afskrivning
Jeg har godt nok svært ved at se en etanolpris under 30 kr.
Eller er der noget jeg har misforstået?
Venlig hilsen
Thomas
Jeg er desværre alt for enig. Kraftige omlægninger som vi ikke foretager uden tvingende omstændigheder. Spørgsmålet er, hvornår vi føler omstændighederne tvingende nok. Er det når "benzinen" koster 100kr./ltr. - 1000kr.-/ltr.- 10000kr./ltr. ? Vi havde præcis den samme debat for 30år siden da benzinen kostede 4kr./ltr. og hvor tanken om 20kr/ltr. var helt utopisk, hvilket den jo bestemt ikke er i dag. Peder Wirstadt er i en anden tråd inde på, at det er Stalinistiske tanker jeg lufter. Det har jeg forståelse for, men ser det ikke selv sådan. I min levetid (født 1954) er olieprisen hos forbrugeren steget fra 15øre/ltr. til i dag ca. 10kr./ltr og forbruget af råvarer er steget endnu mere eksplosivt. Kurven er nærmest eksponentiel, og det er aldeles forudsigeligt, at det ikke holder i længden. Med tilstrækkeligt store skyklapper på, kan vi komme med bud på løsninger af delproblemer, men uden skyklapper ser det mere og mere sort ud, da al politik fortsat bygger ensidigt på vækst i forbruget og ikke i livskvalitet fordi øget forbrug plejer at være = øget livskvalitet.Jeg er helt enig med dig i fornuften i dine betragtninger, og på mange måder ville det nok være et bedre liv. Men det forudsætter en voldsom omlægning af hele vores økonomiske system, hvor vækst og velstand er baseret på stigende forbrug af ressourcer. Vi kommer formentlig dertil, men som det ser du nu bliver det nok mere af tvang end af lyst.
Thor Nørretranders skrev engang: "Politik er efterstræbende efterrationalisering af det der allerede er sket". Det er altså ikke smart at vente en løsning på problemerne i tide derfra. Forskningsmidlerne bliver fordelt af politikerne, så hvor skal vi lede efter lidt forudsigelighed ? Hvor er "rettidig omhu" i vores arts forvaltning af egne ressourcer og dermed overlevelsesmuligheder ?
Nå, nu er det vist mig selv der er grundigt off topic, men i de mange tråde der kører p.t.omkring biobrændsel som en delløsning, savner jeg det helt brede perspektiv, og et stort spørgsmålstegn ved begrebet vækst som svaret på alle problemer. Det har været oppe mange gange i min levetid, men bliver af flertallet aldrig rigtig taget seriøst. Måske fordi vi, du og jeg, bliver mere og mere specialiserede og ønsker vækst indenfor hvert vores lille felt, fordi vi med vores specielle skyklapper ser en del af løsningen dér ?
Tilbage til tråden (ca.) For mig er det ikke prisen i kr. på biobrændsel der skal holdes nede, men omsætningseffektiviteten der skal op. Det er der ingen modsætning i i dag, men det kommer tror jeg.
Bare morgentanker - undskyld ;-)
Lars
Jeg er helt enig med dig i fornuften i dine betragtninger, og på mange måder ville det nok være et bedre liv. Men det forudsætter en voldsom omlægning af hele vores økonomiske system, hvor vækst og velstand er baseret på stigende forbrug af ressourcer. Vi kommer formentlig dertil, men som det ser du nu bliver det nok mere af tvang end af lyst.
Thomas Den projicerede pris for 1 l ethanol i et egentligt kommercielt Inbicon anlæg er ca. 7 kr. Nye teknologier i denne størrelssorden har altid været meget dyre up front. Tænk blot på Haber-Bosch processen og de midler der blev investeret heri. Skulle man have undladt dette? Et andet eksepel er det tyske Leuna anlæg til forgasning. Jeg vill enødigt begynde at regne på literprisen blot for den første million liter diesel de producerede :)
Selvom jeg synes i er godt og grundigt off topic her, så er det jo bestemt ikke uinteressant, og jeg vil bare indskyde en bemærkning omkring prisen på biofuel.
Jeg oplevede i Ungarn for nogle år siden, at prisen på benzin/diesel er den samme som her, mens lønnen/købekraften er 1/5 af vores. Det svarer til at vi i dag skulle betale 60kr./ltr. Man skulle derfor umiddelbart tro, at de kører mindre i bil end danskerne, men det er absolut ikke tilfældet.
I mit hoved vil biofuel i fremtiden ikke blive sløset væk til unødig transport, men kunne holde liv i den del af teknologien er som er mest nødvendig og afhængig af denne energiform, hvorfor prisen betyder langt mindre end nu.
Et måske tosset eksempel til sammenligning: En helikoptertur Skrydstrup, Drejø, OUH, og retur koster i dag ca. kr. 60.000,- incl. udgifter til læge, pilot og navigatør. Det bruges ikke meget og aldrig forgæves. Uden denne mulighed i akutte tilfælde boede der næppe ret mange på de danske småøer. Energimæssigt er det givetvis en sindsygt dyr løsning, men set i.f.t. transporten til og fra København, hvor arbejdslivet klumper sig sammen, og de steder folk flytter hen p.g.a. boligpriserne er det ingenting. At komme til og fra arbejde foregår dagligt, mens blodpropper hos øboer er noget mere sjældne (Jysk underdrivelse).
Min pointe, som måske har fortabt sig lidt her, er, at biofuel ikke skal redde en vanvittig livsstil, men derimod sørge for, at den teknologi vi har udviklet og mange steder er særdeles afhængig af, ikke går tabt før en ny og mere energiøkonomisk er blevet udviklet, hvilket den naturligvis vil blive med stigene priser.
1000kr. for en liter dieselekvivalent om 20 år er næppe mere urealistisk, end 12kr. var for 20 år siden. Man vil forhåbentlig bare prioritere anderledes med hvad man vil bruge det til.
Den stadig stigende mængde biomasse vi har behov i DK til at erstatte olien, kullet og naturgassen skal til dels (og kun til dels) komme fra træstof. Men det er væsentlig for det langsigtede CO2 regnskab at det kommer fra flere nye skove - at der plantes mere skov, både aht. at gøre CO2 regnskabet hurtigere neutralt fsva træ til biomasse til energiforsyningen, men ikke mindst også aht. biodiversiteten i de danske skove. En stor del (mere end halvdelen) af de godt 3.000 truede arter i Danmark har hjemme i skovene, især i de gamle og i de mere urørte skove. Mange af de truede arter er netop afhængige af træ især iform af døde træer. Mængden af dødt ved i de danske skove er måske overraskende voldsomt lav i sammenligning med både vore nabolande og i sammenligning med potentialet, dvs. i længe urørte naturskove (ja -de findes omendskønt ganske ganske få steder i DK i dag). I 73% af de danske skove forekommer der i praksis ikke dødt ved. Der er i gns. 4,7 m3 dødt ved per hektar i danske skove. Der skal mindst 20 m3/ha for at blot sikre nogle af de truede træ-levende arter og meget mere hvis vi vil sikre flere af arterne. Til sammenligning er der i naturlige skove målt mellem 74 og 168 m3 dødt ved pr. ha under danske forhold. Se mere i skovkapiteltet i Danmarks Natur 2010 (red. Hans Meltofte): https://static.webproof.com/pageflip/336/13931/files/101258-Danmarks-Naturfredningsforening.pdf. I øvrigt forsætter urørte naturlige skove (old growth forests) med at indbygge kulstof i århundrer(!), se fx: Nature 455, 213-215 (11 September 2008). Old-growth forests as global carbon sinks. Sebastiaan Luyssaert et al. https://www.nature.com/nature/journal/v455/n7210/full/nature07276.html. Så der skal skal ske en ekstensivering af skovdriften i de nuværende skove, så vi får mere dødt ved aht. både truede arter og klima, og der skal ske en øget opbygning og produktion og udnyttelse af træ-biomasse andet steds. Det er helt oplagt at tage fat i landbrugslandets (iøvrigt hele 63% af Danmarks areal) to-dimensionelle og fysisk set stærkt ineffektive udnyttelse af solen energi, luftens CO2 og vandet til at lave biomasse-energi. Ny skov og energipil og poppel de rette steder i landbrugslandet. Som side gevinst kan vi få lidt beskyttelse mod eutrofiering og lidt mere soilcarbon bundet i jorden og brudt en smule op i monotonien af korn-, raps- pesticid- og gylle-ørkenen i det åbne land.
Claus
Du har da fuldstændig ret i at den den rapport jeg henvisert til skal underkastets en vurdering før man kan bruge tallene til noget.
Og al begyndelse er svær.
For små forgassere som jeg selv har produceret - 50 KW el - har vi opnået ca 12000 drift med en forgasser og en el pris på ca 1-1,5 US$ /Kwh - lidt afhængigt af hvor lang tid du afskriver den over. De erfaringer gør at vi vurderer at strømmen fra den forgasser vi byggede i Gjøl - der aldrig blev i driftssat - ville koste ca 1,5-2,5 kr pr kwh. Derfor vurderede vi at der ikke er noget marked for den teknologi og droppede at bruge flere ressourcer på små forgassere.
For INBICON har man nu konstateret at de første 162500 liter etanol har kostet 1200 krr pr liter - lad os nu antage at de er dobbelt så dygtige som os og har dygtige samarbejdspartenere på universiteterne og derfor kan sænke prisen fra forsøg til produktion med en faktor 10 (og ikke en faktor 5) så ender prisen på Etanol alligevel på 100 kr literen.
Jeg er ikek i tvivl om at man kan forbedre processen yderligereog måske reducere etanolprisen til 50 - eller mpske 15 kr pr liter - men jeg syntes man bør tage en fordomsfri og oplyst snak om det er det spår der fører til det bedste resultat.
Det sidste jeg hørte om INBICON var at de skulel have 9,2 mia i støtte og en underskudsgaranti.
Den viden burde man kunne have fået billigere end ved at brænde 500 mio kr af af skatteydernes penge.
Det er bare det jeg mener.
Når det er sagt vil jeg gerne sige at jeg har læst det du - mfl har skrevet om CONCITO rapporten - med min ringe viden om det område virker det fagligt kvalificeret og fornufigt. Jeg savnede samme tilgang til resultaterne fra INBICON.
Venlig hilsen
Thomas
Thomas
Den rapport du henviser til i forhold til Inbicon er det samlede miljøregnskab. Det vil sige alle de gange hvor det er gået galt f.eks som da ventilerne frøs og fermentorerne måtte dumpes i vinteren 2010 indgår heri. Det er "learning by failure" og er en del af alle nye teknologier. Men det siger ikke noget om hvordan processen kører under gennemsnitlige forhold, og kan derfor ikke bruges til at
Det hurtige overblik: 1 ton halm (tørvægt) bliver til 160 kg ethanol, 360 kg lignin/fermenterings residue (pelleteret) og 270 kg C5 molasse. Tallene er omtrentlige og absolut uden decimaler.
Energiforbrug i forhold til energiindholdet i biomassen: 23% går til varme/steam, 3% går til el, dertil kommer høst og transport af biomasse, enzymer m.m. Totalt giver det en samlet effektivitet på 60-70% afhængigt af hvordan man regner på biomassen (residue eller produkt). Kigger man på en af de store energislugere i processen nemlig forbehandlingen og den mængde energi for er nødvendig tl at få tilstrækkeligt ligninflow vil man i en fuldt optimeret proces formentlig kunne opnå en virkningsgrad på 70-75%.
Mængden af enzym som der anvendes er ikke kendt pt. men den optimerede orocess vil formentlig bruge 0,1-0,3% enzymprotein i forhold til mængden af biomasse. Muligvis kan man komme endnu lavere ned, men det kræver viden og teknologi som ikke er kendt endnu.
Jeg håber det tilfredsstiller din nysgerrighed. Ingen teknologi er perfekt, heller ikke 2G ethanol :)
Og så spørger du til min "store" bevilling til Bio4Bio projektet. Selv får min gruppe ca. 5 mill ud af den samlede bevilling, + alt besværet med at administrere. Resten går til de øvrige partnere. 5 mill er mange penge, men i forhold til andre forskningsbevillinger er det i den nedre ende. Kun en mindre del af Bio4Bio går på 2G ethanol. En stor del af platformen kigger på screening af biomasse/afgrøder bl.a. for at kunne reducere indholdet af salte, hvilket som bekendt er en fordel ved forgasning.
OK, det vidste jeg ikke. Jeg fik oplyst det modsatte af chefteknikeren da jeg spurgte om det. Det må være noget nær umuligt at skille sand og energirige biopartikler uden at stå med et stoppet filter efter kort tid. SiO2 er nok ikke godt for kværne og højtrykspumper. Simple, lavteknologiske problemer som er svære at komme udenom.Som jeg husker det var der indfødningsproblemer og anlægget var meget sart over for grus i råmaterialet.
Det kan være derfor de ikke ønskede at køre åben langtidsdrift, og uden den har det nok været svært at overbevise nogen om at investere i næste størrelsesklasse. De har været "fanget" en fælde hvor der var for stor afstand mellem stabilitet og startomkostning. Selve driftspotentialet så fint nok ud - faktisk det bedste jeg kan forestille mig; lavværdi indfødsmateriale (faktisk negativ værdi) og højværdi produkt, via energipositivt produktionsforløb. Desværre også høj startomkostning og lav stabilitet ?
Forgasning af fx træ kan så være en robust måde at komme udenom fouling-problemet.
Jeg var ikke klar over de var kommet så langt. Det kan da godt undre mig ast de ikek kunne skaffe 200 mio kr mere hvis de kunne få en motor til at køre på det. Som jeg husker det var der indfødningsproblemer og anlægget var meget sart over for grus i råmaterialet.
Hvad er dit bud på at det ikek lykkedes?
Så du også deres "bordmodel" ? På størrelse med et rullebord, og kunne trilles ind bag i en lille varevogn. Den kunne lave 5 liter i timen. Deres "store" testanlæg kunne lave 25 liter/h, og et evt. kraftværksanlæg 5 tons/h. Brændværdien var 80% af olie såvidt jeg husker, og blev testet fint i en VW-Golf motor.anlæget var ganske kompliceret - så der var lang vej i gen i det jeg så før jeg troede på en kommercial process
Bordmodellen var meget mindre end 5 gange så lille, så der var potentiale til at simplificere anlægget. Det oprindelige testanlæg var bygget til at teste teknologien på alle ledder og kanter, ikke til produktion. Laboratioriet testede alle mulige kombinationer af indfødningsstoffer - alt det var der næppe brug for. En amerikaner havde nok bare skyndt sig at lave en 20fods-container model til en bestemt kunde, og så udviklet og testet dérfra. Det er det jeg mener med at hvis andre ønsker at lave noget lignende, håber jeg at de gør tingene så enkle som muligt, og er parat til hvor uforudsigelig verden er.
Der er brug for en bred vifte af teknologier til at kombinere velfærd med miljø.
Thomas
Det produkt jeg så CatLiq producerede mindede mest om tjære og anlæget var ganskle kompliceret - så der var lang vej i gen i det jeg så før jeg troede på en kommercial process
” … en af de hurtigste og billigste måder at gøre noget dramatisk ved CO2 er at lade være med at brænde regnskov af, for at dyrke ineffektivt landbrug nogle få år”, skriver Poul-Henning.
… og dér vi ved sagens kerne når det drejer sig om regnskov, eller mere præcist: Skovene i den 3. verden under ét. Så længe selv det mest slidsomme svedjebrug er mere lønsomt end skovdrift, og så længe trækul er billigste opvarmningsmetode, vil skovene være under pres fordi ejerskabet er uretfærdigt fordelt.
Skovdrift i den 3. verden er lønsomt, men det smitter sjælden af på lokalbefolkningen. Lokalbefolkningen har en legitim ret til at udnytte de ressourcer der er til rådighed til deres overlevelse - nøjagtig som her i vesten.
Løsningen er ikke fredning af regnskoven efter vestlig opfattelse, men skabe et marked hvor det for lokalbefolkningen er mere lønsomt at drive skovbrug end svedjebrug.
Tænketanken kommer ad omveje ind på dilemmaet når de skriver: ”Men på verdensmarkedet vil en samlet større efterspørgsel efter træpiller reelt indebære, at træpiller vil blive lavet af primær træ med kun en lille andel af restprodukter, da mængden af restprodukter rent fysisk er marginal i forhold til den potentielle mængde fra primært træ”.
Løsningen er ikke teknisk, men først og fremmest politisk. Først herefter giver det mening at tænke på skovens biomasse til biobrændsel, da de udfordringer den 3. verden står over for er markant anderledes end her i vesten.
Ja, udover deres eget faste anlæg, så kørte det også i deres mobile demonstrationsanlæg som de tog med rundt til kraftværker, på messer o.lign. Alle tiders idé som desværre ikke kom videre - spørgsmålet er hvorfor ? Om 10-100 år er tiden og teknikken måske til at få det til at køre på økonomiske vilkår.Kørte CatLiq i lille skala?
Jeg synes det var oplagt at de kørte det lille anlæg åbent og uafhængigt med støtte og underskud for at vise stabiliteten og konceptet udover laboratorieforsøg (og det bør stadig være muligt), og så skalere op efterhånden, ligesom vindmøllerne i 80erne, men uden styktallet. Men SCF mente at det store spring var lige på trapperne - og det var det måske også, men det kom ikke.
Man kan mene at det er en lærestreg til jer der prøver noget lignende - sørg for at holde fokus på at nå til produktion hurtigt og enkelt, og vær forberedt på omskiftelige vilkår.
Kørte CatLiq i lille skala?
Kørte CatLiq i lille skala?
Apropos - Thomas Koch og andre; har I nogle holdninger til hvorfor SCF ikke fik CatLiq til at køre i større skala ? Var det kun økonomiske grunde (manglende støtte fra investorer, myndigheder og kraftværksejere), eller var der også tekniske grunde ?Slam med 30 % TS betaler man 2-300 kr pr tons for at komme af med andre steder hvis det kan køres på landbrugsjord.
I må gerne komme med såvel underbyggede som u-underbyggede holdninger.
Kilden til den i sidste indlæg omtalte rapport - se side 6 for en masse og energi balance
Kilden til den i sidste indlæg omtalte rapport - se side 6 for en masse og energi balance
Claus
Joe ja - jeg var måske lidt provokerende - og jeg jo enig med dig i din sidste betragtning om at vi skal dikutere på et oplyst grundlag.
Når det så er sagt så er et af de store problemer i energifoskningen at resultaterne styres af næste års tema i støtteprogrammerne og det giver jo naturligt nok grund til at betvivole den videnskabelige kvalitet
Et meget væsentligt element i biomasse udvikling er jo om teknologien kan opskaleres og derfor er det jo væsenligt at få troværdige og oplyste data fra de fuldskala anlæg der kører. Og vi ved jo alle at på nye anlæg er prisen 2-3-4 gange højere det første år end det 5 år.
Derfor er det da overraskende at se denne rapport om INBICON der viser at der omsættes 3,06 % af halmens masse til Etanol og at der er brugt 1,2 kg enzym pr kg etanol - det første år. Og at der er produceret 160.000 liter ud af 4235 tons halm.
Jeg har stor forståelse for at der er andre værdier end flest Joule (eller calorier) - men jeg er træt af at høre på at ligninslammed 30 % TS har en høj værdi som kraftværksbrændsel.- Slam med 30 % TS betaler man 2-300 kr pr tons for at komme af med andre steder hvis det kan køres på landbrugsjord.
Min uvilje mod at gå direkte til kilderne ligger måske mere i at jeg gerne vile have dig til at refere dem - fuldstændig lige som du gør - pædagogisk og godt - når du er i mod CONCITO.
Jeg kan ikke sige mig fri for mistanken om at din store beviling fra Bio4Bio er med til at påvirke din lyst til at offentliggøre kritiske kilder.
Thomas:
Det var ellers noget af nogle påstande du der kommer med. Tjahhh... -ifald jeg selekterede og udvalgte i resultater, så ville det jo ikke være forskning længere, og så kan man hurtigt glemme alt om integritet og troværdighed, også over for bevilligende myndigheder. Ifald det var ligetil og uden problemer at udvikle teknologi og viden så var der jo ingen grund til at gøre det. Det er jo netop fordi det er svært og måske lykkes det aldrig.
Men fordi at man ofte skal argumentere imod ekstreme/forkerte synspunkter fremfor fakta og resultater, så kommer man uvilkårligt til at fremstå som ensidig i en debat. Det indrømmer jeg gerne, og det er frustrerende.
Jeg tror ikke på at 2G bioethanol i den nuværende form ligesom de fleste andre nuværende teknologier til raffinering af biomassen kan bære rent økonomisk. Problemet for 2G er, at det meste af indtjeningen udelukkende ligger på cellulosedelen. Der er behov for at kombinere med en række andre teknologier såsom forgasning og hydrogenering. Kigger du på træ, og i særlig grad nåletræ, så er det kun forgasning som indtil videre ser ud til at være muligt.
Det overordnede mål for min forskning omkring biomasse rafinering er ikke at lave flest kalorier men at lave energi i en form som kan udføre mest af det arbejde som der efterspørges -bevarelse af enthalpi.
I forhold til diskussionen om energiforbrug, så forstår jeg ikke din uvilje mod at gå direkte til kilderne. I den publikation jeg flere gange har henvist til er der endog temmeligt nøjagtige tal for masseflow og energiinput. Ligesom hvis du søger på Larsen J indenfor samme emne vil finde Inbicons egne publiserede tal. Lad os tage diskussionen derfra, på et oplyst grundlag.
Dong udfaser kul på kraftværkerne og dropper samtidig halm som brændsel. I stedet øges importen af træpiller fra Baltikum og Nordamerika.
Regeringens plan om en hurtig udfasning af kul fra de danske kraftværker vil medføre en gigantisk import af træpiller fra blandt andet Nordamerika og Baltikum. Forbruget af halm fra landmændenes marker øges derimod ikke. Det skriver Jyllands-Posten.
benytte bio masse, a-kraft eller div fosile brandstoffer, hvad hulen havde man så tænkt? Bio masse er da vejen frem, alger, tang (dyrket eller opsamlet) rest produkter fra skov/landbrug ( fed tanke at skulle eksporter gylle til mellem østen :) Alle ny bygninger skal have xx m2 solfanger & sol celler og er gunden større end x m2 jordvarme anlæg. Fremtiden er slet ikke så trist, det er bare om at komme igang! PS + noget mere A KRAFT!!
Claus
2 gen bioetanol kom ind i debatten fordi det netop var dig der brokkede over at du skulel bruge tid på at argumentere med tænketanke - og jeg har spurgt dig - 25 gange her på sitet tror jeg - om du ville fremlægge data for hvordan 2G bioetanol virker nu - og hver gang er der kommet en tåget forklaring. og henvisttil nogen artikler - og selv om der er mange andre der har spurgt i samme tråd. Såvidt jeg er orienteret har du fået ca 20 mio kr til Bio4bio og min analyse er at de data du har fremlagt er selektivt udvalgt således at det der peger i mod 2G bioetanol er nedprioriteret. Jeg er feks blevet præsenteret for noget du har fremlagt for folketingets energiudvalg der temmeligt politisk og ikke så nuanceret som jeg mener en forsker bør være. Jeg er helt med på at INBICON vil være dyrere - 2-3-4-5 gange end et produktionsanlæg - men 1000 kr pr liter - det blev jeg alligevel forbavset over.
Tak Johan Thomasson, du fik ret mange ting sat på plads. Også en af mine egne gamle kæpheste.når brændet med kun en brøkdel at indsats kan anvendes lokalt.
Hvis jeg må supplere med ca. 25 år gamle tal jeg har i hovedet - Jeg regnede engang ud, at de tidligere omtalte 1,2mill ton overskudstræ i DK ville kunne dække varmebehovet i stort set alle de ca. 240.000 huse som lå udenfor kollektivt, og dengang planlagte forsynede områder. Altså derud hvor fjernvarmerørene ikke rakte, og træerne oftest gror ;-) Man kan lige forestille sig oliebilerne på vej ud på landet sno sig rundt om flisbilerne der kører den anden vej. "Hvid mand laver stort bål og sidder langt væk"
Siden er skovene vokset og varmebehovet faldet. Stadig er der dog fornuft i først at dække det energibehov der er nærmest kilden.
Thomas:
Nu forstår jeg ikke helt hvor Inbicon kommer ind i diskussionen omkring CO2 belastningen ved fremstilling af træpiller :) Men Inbicon driver et forsøgsanlæg i demo-skala, og det er dyrt at teste teknologier i den skala. Det har aldrig været meningen at Inbicon anægget i Kalundbrog skulle kunne producere til markedspriser Jeg kan heller ikke huske at nogen fra DONG eller Inbicon skulle have påstået dette. Der bliver testet enzymer i stor stil, og enzym teknologien er under stadig udvikling. Men igen er der tale om tests og ikke egentlig kommerciel drift. Realistisk ender det formentlig med en enzymdosis på 1-3 mg enzym/g biomasse. Hvilket ikke er så ringe endda. Energi og massebalancer som ikke er helt ved siden af kan bl.a. findes i et paper fra 2009 som vi publicerede i tidsskriftet Bio FPR. Personligt tror jeg det bliver svært at ethanol fra cellulose i sig selv kan gøre 2G processer økonomisk rentable. De andre komponenter i biomassen lignin og hemicellulose vil også skulle raffineres til fuels eller kemikalier fremfor f.eks blot at blive brændt af. Formentligt vil man kombinere raffinering af lignin og hemicellulose med hydrogenering, så der bliver tale om hybride processer der kombinerer biologisk og termisk konvertering.
Helt enig i at alger muligvis kunne være interessant til biogas, eller anden energiproduktion.
Foruden jagt på indholdsstoffer, foder og til fødevarer. Der er helt klart et uudnyttet potentiale i alger.
Det er helt rigtig at de våde sommer har en betydning for halmprisen, men det viser også hvor sårbar markedet allerede er. Der er en interesse for halmen til husdyrproduktionen, vedligeholdelse af jorden, halmværkerne, bioetanol, isolering, og listen er sikkert længere - det virker lidt som om alle jagter det samme råstof.
Helt enig i at alger muligvis kunne være interessant til biogas, eller anden energiproduktion.
Selv om halmen efter kornafgrøder fjernes så kan kulstoffet i jorden godt opretholdes ved passende brug af græsefterafgrøder. Selv om man i vores ,begyndte at opsamle grene og kviste til træpille og flisproduktion, så må bladnedfaldet da vel stadigt give et kulstoftilskud til jorden her?
Moderne skovbrug benytter sig ikke af kunstgødning og bekæmpelsesmidler. Dette ses kun ved juletræs- og pyntegrøntproduktion, fordi veddet forringes styrkemæssigt ved en forceret drift med kunstgødning hvor netop styrke har prioritet. Derimod tilstræbes en langsom tilvækst som p.t. er det stærkeste konkurrencemoment for konstruktionstømmer mod de billige nåletræer fra øst. Desværre er planker til beklædning og gulve den helt store aftager hvor styrke ikke har helt samme prioritet.
For løvtræer gælder, at møbelindustrien i den høje ende af kvalitetspyramiden foretrækker karakteristiske åretegninger som kun fremkommer på gavntræ vokset på magre arealer. Bøg er eksempelvis slem til at kaste sig, derfor foretrækkes hugst fra langsomt voksende træer. Dette efterlignes ved konstant at holde næringsindholdet i skovbunden på et minimum.
Desværre bruges der store mængder fyr til møbler hvor eksempelvis elm har en struktur der giver både lettere og stærkere møbler. Eg holder stadig skansen, da eg ganske enkelt flækker helt ukontrolleret under tørringen hvis der anvendes ved der er gødet med tradionelle handelsgødninger. Spildet er ganske enkelt for stort til at det kan betale sig at gøde eg under opvækst hvis det skal afsættes til en pris der dækker omkostningerne.
Tradionelle bekæmpelsesmidler er ikke egnet til skovbrug da bivirkningerne oftest er værre end skadevolderne. Dog forsøger man konstant ved fældefangst og kunstige lokkemidler at decimere de værste skadevoldere, men der er en langsommelig og kostbar metode, så der er lang vej endnu til effektive bekæmpelsesmetoder.
Moderne skovbrug er også kendetegnet ved at der ikke udelukkende fokuseres på vedmassen. Fritidsaktiviteter som jagt og ridesport bidrager i stigende grad til økonomien. Derfor er der også fokus på biodiversiteten da den er en væsentlig forudsætning for at disse fritidsaktiviteter kan bibeholdes, og dermed bidrage til skovenes fortsatte drift.
Som flere har nævnt, kan skovens biomasse i sin nuværende form ikke dække hele behovet for energi i et moderne samfund. Dette er heller ikke nødvendigt, da lokal anvendelse til brænde dækker en betragtelig bid af energibehovet. Det er faktisk heller ikke særlig begavet at gå de lange og mange omveje for at anvende skovenes biooverskud til træpiller eller biobrændstof, når brændet med kun en brøkdel at indsats kan anvendes lokalt.
Uden at have regnet på det, er det min fornemmelse at forarbejdning og transport af biomasse fra skoven æder en stor del af miljøgevinsten.
Brug af halm til varmeværkerne har allerede nu skabt stigende priser og mangel på halm. Halmen er ikke bare et spildprodukt, men er væsentlig for boniteten.
Ahh, dette års kraftige stigning i halmpriserne, skyldes nu hovedsageligt det meget våde vejr, som medført en dårlig høst, og efterfølgende rådnede meget af halmen på markerne.
Det er ikke for at være en lyseslukker - men al min fornuft siger mig, at vi skal være yderst varsomme med at bruge biomasse til energi og kun i de tilfælde hvor der er tale om "ægte" affaldsprodukter.
Måske med hensyn til biomassen fra skovbrug og landbruget, men hvis vi kigger lidt bredere, så kunne f.eks. alger, være en ret interessant energiafgrøde, hvis man effektivt finder en måde at dyrke og høste alger.
Problemet er at så snart man begynder at kapitalisere en ressource, så stiger efterspørgslen og de økonomiske interesser. I princippet kan det betyde at al privat skov i Danmark fældes og bliver til træpiller - i fredskov skal der genplantes, men der er ingen lovgivning som beskytter de danske skove mod intensiv hugst. Når ikke engang Danmark har styr på beskyttelsen af skovene - hvilke konsekvenser kan det så ikke får i mindre kontrollerede egne af verden?
Brug af halm til varmeværkerne har allerede nu skabt stigende priser og mangel på halm. Halmen er ikke bare et spildprodukt, men er væsentlig for boniteten.
Gyllen til biogas vil også komme til at stige og kan skabe barmarksværks lignende tilstande. Landsbruget ønsker den udvikling, da det kan gøre samfundet afhængig af en stor husdyrproduktion.
Det er ikke for at være en lyseslukker - men al min fornuft siger mig, at vi skal være yderst varsomme med at bruge biomasse til energi og kun i de tilfælde hvor der er tale om "ægte" affaldsprodukter.
Hvis træpillerne bliver presset af f.eks. savsmuld fra møbelindustrien, så udleder de stadig mere CO2 end kul de første 16 år.
Hvordan kommer de frem til det ? Skal vi i stedet behandle det som affald og så køre det til forbrænding. Affald er jo CO2 neutralt.
.. og hvordan hænger det lige sammen med
er det ikke lige netop det man gør når man presser træpiller af savsmuld fra møbelindustrien ?Man kan i teorien som køber af træpiller forlange, at de træpiller eller den bioethanol, man køber, alene må være lavet af restprodukter.
Ja, men det besværres af at prisen på træ stiger, når så meget skal bruges til energiproduktion. Hvis træ skal benyttes til energifremstilling som overvejende erstatning for kul og atomkraft, så vil nyplantning af skov efterhånden ikke slå til, og priserne vil stige til himmels, og træ vil blive for dyrt til konstruktioner i konkurrence med andre materialer.Det svarer til hvad der allerede sker for fødevareafgrøder. Biomasseenergi er kun bæredygtigt, hvis det bygger på udnyttelse af affald, der ellers ville gå til spilde, fordi det ikke kan genbruges eller indgå i omsætningen i naturen. Jeg mener ikke at afbrænding af fx halm er bæredygtigt. Det bør pløjes ned i landbrugsjorden for at vedligeholde denne. Afbrænding af syge og døde træer synes umiddelbart at være bæredygtigt, men kun mht. CO2, som jo ikke er alt. De døde og væltede træer er en del af et naturligt skovøkosystem med tilhørende dyr og planter - og næringsvedligeholdelse af skovjorden, som også bør opretholdes, men der er desværre ikke megen urskov tilbage. Den naturlige dannelse af methan ved forrådnelse i skovbunden er lige så bæredygtig, som menneskers tarmgasser og udånding af CO2, men fordi en aktivitet er CO2 neutral behøver den ikke at være bæredygtig! Bæredygtighed er andet end CO2. Moderne skovbrug benyttter sig iøvrigt tit nødvendigvis af kunstgødning, fordi skovjorden udpines og desuden bekæmpelsesmidler mod skadedyr, så sådan en skovdrift er ikke bæredygtig.
Off topic, men alligevel en tanke:
Saa bliver kulstoffet bundet i stedet for at der bruges en frygtelig masse energi til at lave cement (og derefter beton) :-)
Saa maaske skulle man taenke i at gaa tilbage til mere trae i byggeriet?
- Jesper
Omstiller vi i den ønskede mængde biomasse til alle former for energi stiger prisen herpå i takt med manglen herpå. Der er da grænser for hvor meget halm,træflis ,energipil osv. der kan fremstilles . Det bliver jo uhyrligt store mængder der bliver behov for . Det er ikke realistisk i større målestok .
Smart skovdrift bevirker præcis som Claus Felby nævner, at når plughugst praktikeres, kan processen forceres ved at nyvæksten øges når de udvoksede træer fældes. Det betyder igen at en veldrevet skov kan optage mere CO2 end en naturskov. Plughugst har været praktiseret i Europa ganske længe.
”Derfor betyder bæredygtigt skovbrug i traditionel forstand ikke nødvendigvis, at bioenergi produceret fra skove er CO2-neutralt”, konkluderer miljøagenturet. Jo!, udsagnet er forkert da biomassens omdrift i skovbrug er væsentlig anderledes, hvor tilvæksten skal bedømmes ud fra bestanden og ikke individet da skovens omdrift regnes i årtier og i nogle tilfælde århundreder, og ikke ud fra vækster hvis livscyklus svarer til kalenderåret.
Sagens kerne er hvordan vedmasse anvendes, så når forskerne i miljøagenturet påstår at: ”Den fundamentale fejl er, at metoderne ikke indregner, hvad det areal, som biomassen bliver dyrket på, ville generere, hvis det ikke blev brugt til biomasse”, blander de æbler og bananer. Skovarealer producere kun vedmasse og ikke fødevarer i gængs forstand. Skovlovene sikre netop at skovene ikke omlægges til anden drift så længe vi taler om situationen i Europa.
Forskerne fortsætter: ”Men det ignorerer den ekstra kulstoflagring, som ville finde sted, hvis ikke træet blev fældet til bioenergi”. Dette er rent nonsens. Kulstoflagringen afhænger af, udover allerede nævnte årsager, hvordan vedmasse anvendes. Gavntræ til byggeri, inventar, møbler o. lign. binder mest kosteffektivt CO2, dog med forbehold for efterbehandling og transport. Restprodukter efter udtyndinger samt splint og udskud kan med fordel anvendes som biobrændsel uden at påvirke Europas skove så længe fokus er på gavntræet.
Hvor forskerne har en pointe, er beplantning af energipil på eksisterende landbrugsarealer, men da Europa ikke har mangel på landbrugsjord til at brødføde egen befolkning, er det ikke problemet her. Problemet er heller ikke CO2 da Europas samlede skovarealer vokser, men biodiversiteten hvor arternes indbyrdes fordeling vil forrykkes, hvis der plantes energipil på arealer der har betydning for truede arter.
Hvad formålet med udtalelserne fra Det Europæiske Miljøagentur og notatet fra Concito er, er mig en gåde, for det beskriver ikke situationen her i Europa.
synes det burde være forbudt at publicere så ringe artikel. Der er simpelthen for mange variabler der ikke er taget højde for. Nogle imod træ som energikilde men klart flest for, den det kunne man jo også godt regne ud da man læste artiklen. Der har jo kun været et formål med den....
Min pointe er at så længe vi ikke brænder træet og lader det blive i skoven eller bruger det som tømmer så slipper vi ikke Co2 fri - Jo mere skov og natur vi etablere og bevare nu, jo længere tid får vi til at udvikle nye energikilder. Kombineres dette med energibesparelser, så kan vi altså flytte ret meget uden at kaste os ud i økonomiske og u-bæredygtig eventyr i jagten på CO2 reduktion.
Selvfølgelig kan vi bruge træ som brændsel, og specielt når det er på baggrund at begavet hugst og det ikke truer biodiversiteten. Det kan vi styre når træet kommer fra Danmark - men så snart vi skal til at bruge energi på at importere træet, ophavet bliver uklart så hopper kæden af - set med mine øjne.
Vi kan fint have en produktion af energitræ i Danmark, men det vil forudsætte at vi sænker kødproduktionen for at få plads til det - ellers bliver foderet bare importere, med mulig rydning af gammel skov eller natur tilfølge.
Problemet er også set med naturbriller, at det ofte er det træ som ikke kan bruges til tømmer som ender som træpiller - og i mange lande, herunder Danmark er gamle og døde træer altafgørende for at bevare biodiversiteten.
Det gør altså lidt ondt på mig når jeg ser et 100 år gammelt tjørnehegn, skæret ned til roden og fræset væk for at ende som brændsel. Det er altså 100 års biodiversitet som forsvinder på en eftermiddag - det kan nok så meget ny skov ikke erstatte.
Så er der vedligeholdelsen af golfbanerne....græsklipning...boldindsamling.</p>
<p>Endeligt koster det energi...brændstof...at komme til sommerhuse, både og golfbaner.
Jo Men det er jo så absolut i småtingsafdelingen sammenlignet med hvor ekstrem miljøbelastende det er feks at frigøre den danske kvinde så hun ikke er fastlåst i hjemmet til at skifte med sin ægtefælde, bedsteforældre og naboer om at passe de små poder som i dag er indlangt til at modtage den uden sammenligning livnødvendige påvirkning af BUPL'er og alt deres gerning i børneinstitutioner..
Eller prøv og regn hele ressourceforrbuget ud: 1) En ægtefælde i hjemmet til at passe næste generation.. 2) Begge forældre på arbejdsmarkedet, børneinstitutioner og hele det kommunale maskineri og jo ikke mindst transport fra og til alt mellem himmel og jord.
En forældre uden for arbejdsmarkedet i hjemmet i en periode for at passe næste generation vil jo herefter medvirke at lille Peter ikke modtager den livsnødvendige påvirkning af den danske pædagog-stand, og det kan jo blive livstruende for lille Peter.. Så derfor må miljøet holde for med en ekstrem aktivitet for at holde dette cirkus igang..
Men det største problem er at uden høsten ville billen sprede sig til endnu større områder og øge risikoen for skovbrand :https://en.wikipedia.org/wiki/Mountain_pine_beetleNormalt medvirker billen til en sund skov, men der synes at være en uheldig tilbagekobling mellem global opvarmning og skovdød; varmere vejr giver flere biller som dræber sund skov som giver mere klimapåvirkning.I Canada er træerne i et område på størrelse med Portugal døde på grund af billeangreb, og man er begyndt at bruge til træpiller. Alternativet ved ikke at bruge dette træ er at det blot ville rådne og frigive langt mere end 90% af deres kulstof til atmosfæren.
Spredningen fra døende træer til sunde sker hurtigt. Det er derfor tvingende nødvendigt at høste den påvirkede skov. Om man pløjer træflisen ned eller brænder den af er underordnet, men den skal væk fra billens rækkevidde.
Dette billeproblem findes mest i det vestlige NordAmerika, og har næppe betydning for træpilleimport til Europa. Det er muligt at der findes et tilsvarende problem i ØstCanada. Men efter behandling til træpiller er træet ikke inficeret, så der er næppe smitterisiko.
Det er jo ikke energi og resoucefrit, at opføre et sommerhus med alverdens tekniske hjælpemidler, som brændeovn, vaskemaskine, køleskab, vandvarmer, plæneklipper....fortsæt selv. Det er udstyret så det kan bebos helårligt.
Det er heller ikke resoucefrit at have lystbåde de har også kostet en masse energi at fremstille og set i lyset af hvor få timer gennemsnittet af både bruges årligt er dette også et væsentligt spild. Dertil er de liggende i havne der har været enormt resource og energikrævende at opføre, samtidigt med at diise både mindst engang om året får malet bunden med giftig maling for ikke at blive overbegroet :o)
Så er der vedligeholdelsen af golfbanerne....græsklipning...boldindsamling.
Endeligt koster det energi...brændstof...at komme til sommerhuse, både og golfbaner.
Pjat - Hvis vi brugte mere tid i sommerhuset, på golfbanen eller i sejlbåden ville vi ikke have så mange penge til forbrug i første omgang. Der er ingen af disse aktiviteter der forøger ressourceforbruget, tværtimod.vi kan sagtens klare os uden sommerhuse,lystbåde og golfbaner .
Det er vækst for vækstens egen skyld der er problemet, ikke at folk holder fri eller nyder livet.
Er det nu blevet smart at importere inficeret træ fra Canada?træerne i et område på størrelse med Portugal er døde på grund af billeangreb,
Halvering af befolkningstallet ville være den ideelle løsning . Utopi sikkert , men ikke destro mindre den løsning der kunne sikre mennesket behov for råstoffer og jordens økologi. En halveret befolkning og plantning af store skovarealer ville mere end halvere CO2 belastningen . Mindre udslip og større absorbering fra skovene der ydermere giver en friskere iltrig luft . Vi avler og forbruger os til vor egen undergang . Ikke destro mindre hører man ikke andet end beklagelser over at væksten er for lav og den skal forøges på alle måder med større forbrug og deraf følgende større resursespild og forurening . Forstå det hvem der tænker sig om , det er galmatias . Forbruget skal da ned ,vi kan sagtens klare os uden sommerhuse,lystbåde og golfbaner .
Niels
Gå selv ind i rapporten og check. Jeg løb helt sur i de store :-)
Derud over er der et energiforbrug på 340 MJ og 22 kWh pr kg etanol og en spildevandsproduktion på 322 pr kg etanol
Med en halmpris på 0,75 kr pr kg og en enzym pris på 50 kr pr kg (gæt) giver det 86 kr pr kg etanol alene til halm og enzymer
Det stememr også overens med at Der var et underskud på 140 mio kr sidste åt - så etanolprisen har været ca 1077 kr pr kg i 2010.
Det ka' sku' da vel ikke passe! 86 kr/kg alene til materialer, det er en kostpris omkring 60 kr for en L eller 15 - 20 gange mere end alm benzin...
Claus
Tak for den præcisering - det lyder fornuftigt det du skriver - jeg læser rapporten i gennem igen med den viden i baghovedet.
Og ja jeg kender godt problemet med at experter defokuserer debatten :-) - feks er det helt umuligt at få nogen troværdige massebalancer l for 2 Gen bioetanol -
Men prøv at se her:
https://www.dongenergy.com/SiteCollectionDocuments/business_activities/generation/Miljoeregnskaber_2010/Inbicon_Kalundborg_2010.pdfI 2010 har INBICON produceret 130 tons etanol ud af 4245 tons halm og brugt 158 tons enzymer Etanol produktion pr kg halm = 0,0306 kg Enzym forbrug pr kg etanol = 1,215 kg
Med en halmpris på 0,75 kr pr kg og en enzym pris på 50 kr pr kg (gæt) giver det 86 kr pr kg etanol alene til halm og enzymer Det stememr også overens med at Der var et underskud på 140 mio kr sidste åt - så etanolprisen har været ca 1077 kr pr kg i 2010.
Ja men så ender der vel ca. 10-12 PJ i luft- og "fuglevarme" fra tab i elnettet. Men det er der sjovt nok ikke så mange der taler om.
Men hvilken energitransformering kan ske uden tab ?
Tabet i ledningsnettet er ca 7 %..
Bjerringbro forbruger 100.000 mwh fjernvarme i 2010 hvor 60 % kommer fra kedel og 40 % fra gasmotor.
Samlet forbruges 133.000 mwh gas som evner at afsætte 29.000 Mwh strøm sammen med byens fjernvarmebehov.
100.000 mwh fjernvarme ved isning fra nye mølle, som Bjerringbro opstiller i Vesterhavet eller andet sted, betinger 25.000 Mwh strøm som kræver at der afsættes 26800 Mwh fra møllerne i vesterhavet.. Hvis kostprisen for møllestrømmen er 600 kr/mwh koster 100.000 mwh varme i bjerringbro 16 mio. kr.
HVis de 29.000 Mwh strøm som produceres i dag antages at koste 450 kr/Mwh og gassen antages at koste 3,5 kr/m3 nu koster 100.000 mwh fjernvarme 30 mio..
Og hvad mon der er billigst til varmeproduktione! fjernvarmeværket eller varmepumper og en dam at gemme varmen i så kun møllestrømmen forbruges til varmeproduktionen...
Eller for hele landet: 35 Twh fjernvarme fra varmepumper (samlet årlige behov 42 twh) når de store effektive værker som kan yde strøm sammen med fjernvarme har afsat en mindre del varme til de byer de virker ved når de kan afsætte strøm. 35 Twh fjernvarme fra isning og varmepumper behøver herefter 9,4 Twh møllestrøm når der tabes 0,66 twh i el-nettet..
Thomas:
Vi arbejder på materiale som giver et indblik i kulstofkredsløbene. Men det er træls når det meste af tiden skal bruges på at forklare om fejl og mangler fra en tænketank.
Meget kort: Skove er ikke statiske. Træer vokser og dør. Men man kan ikke ekstrapolere fra enkelte træer bevoksninger som Concito gør, -ligesom der udtrykkeligt står i de kilder som der anvendes :) Det er hele skoven som økosystem der reagerer på indgreb som hugst, stormfald og skovbrand. Fjerner man et træ i skoven bliver der forsimplet beskrevet plads til et andet træ som så ikke dør og nabotræerne begynder at vokse hurtigere. Den samlede tilvækst er konstant også selvom der er et individ mindre. Skove har en naturlig succession hvor dele af skoven dør og fornys. Ved smart skovdrift efterligner man denne naturlige succession. Når man tynder i skoven er der stadig fuldt skovdække og påvirkningen af de øvrige kulstofpuljer er lille. Bundlinjen er at ved god skovdrift er det muligt at høste kulstof fra skoven på bæredygtig vis. Concito's fremstilling bunder i en grundlæggende manglende forståelse og viden om store økosystemer.
I forhold til Canada som der omtales her i Ingeniøren er situationen den at træerne i et område på størrelse med Portugal er døde på grund af billeangreb, og man er begyndt at bruge til træpiller. Alternativet ved ikke at bruge dette træ er at det blot ville rådne og frigive langt mere end 90% af deres kulstof til atmosfæren.
, en af de hurtigste og billigste måder at gøre noget dramatisk ved CO2 er at lade være med at brænde regnskov af,
Absolut Enig!
Det er derfor at biobrændsel i kombination med globalisering- og perma-vækst-dogmerne en forfærdelig ide: Det hurtigste, billigste træ vil komme fra regnskov og fra Russisk urskov, hvor standarden er lavest i verden og det vil blive "udvundet" på den mest destruktive måde for at opnå den maksimale profit integreret over boblen's løbetid!
Det må for længst være tydeligt for enhver at "vi" ingen nedre standarder har her i landet omkring hvor elendigt noget kan være når bare det er billigt, der er hurtige penge i lortet og man ikke lige kan se elendigheden på TV. Staten burde aktivt bekæmpe den mentalitet og ikke subsidiere den for at få del i rovet.
Claus
Jeg har læst rapporten flere gange og jeg syntes det er svært at overskue om de har alt med om om deres analysemetode er holdbar. Jeg syntes det ville være et godt indspark i debatten om du og de af dine kolleger "der faktisk ved noget om skove" ville bidrage med deres input her.
Jeg har selv forsøgt at finde ud af hvor stor en CO2 reduktion der regnes med ved substition af kul med træ piller i de danske energiplaner. Det er vel sådan at jo større efterspørgsel jo længere væk fra skal pilerne hentes. Hvis det er dansk producerede piller der tørres med spildvarme med der ca 15-20 % af primærenergien i pille produktionen - 5-8 % el + lidt varme. Hvis det derimod er russiske piller hvor træet er tørret med naturgas kan der let medgå over 50 % af primærenergien til tørring, produktipon og transport til Danmark - og så begynder CO2 regnestykket at se lidt tvivlsomt ud - specielt set i lyset af at det er ganske dyrt.
Det er ikke klart for mig om det forhold også er medtaget i rapporten - eller det blot er forhold i skovene der konkluderes på.
</p>
<p>Der ender omkring 30 Pj til vej- og fortovsvarme i 2010 fra fjernvarmesystemet...</p>
<p>Fjernvarme anno 2010 se <a href="https://nhsoft.dk/Coppermine1425/albums/userpics/10001/Daka1~52.png">ht…;
<p>
Ja men så ender der vel ca. 10-12 PJ i luft- og "fuglevarme" fra tab i elnettet. Men det er der sjovt nok ikke så mange der taler om. Men hvilken energitransformering kan ske uden tab ?
Med denne teori bør al kulforbrænding ophøre, hvis man ønsker mindre CO2.
Både brænde, papir og andet affald indeholder kul, som danner CO2. Olje og gas indeholder også kul, som danner CO2.
Uden forbrænding behøver de vedvarende men intermittente energikilder vind, vand og sol enorme magasiner for at fylde menneskenes nuværende behov af energi.
Luft- og søfart behøver helt nye energikilder, hvis al kulforbrænding skal afvikles.
Mvh Tyge
Her kan vi udnytte den CO2 neutrale vindmøllestrøm til at drive en CO2 neutral varmekilde .
Frys vand til is og udnyt faseovergang vand/is og 4-doble strømmen til fjernvarmevarme ved op til 70 c' som herefter akkumuleres i damme som her se https://solarmarstal.dk/default.asp?id=36277 så kun møllestømmen forbruges.
Gulvvarme i fortovene burde være noget der hang billeder af på museerne fra de glade 60ere.
Der ender omkring 30 Pj til vej- og fortovsvarme i 2010 fra fjernvarmesystemet...
Fjernvarme anno 2010 se https://nhsoft.dk/Coppermine1425/albums/userpics/10001/Daka1~52.png
Med den stadig større evne til at bore dybt bliver undergrundsvarme mere og mere aktuelt . Her kan vi udnytte den CO2 neutrale vindmøllestrøm til at drive en CO2 neutral varmekilde .
Som du selv er inde på Niels, så burde der kigges langt mere seriøst på besparelsespotentialer end på brændsler. Gulvvarme i fortovene burde være noget der hang billeder af på museerne fra de glade 60ere. Selv dem der kører ½ rmtr brænde hjem ad gangen på en trailer har et mindre distributionstab end de fleste fjernvarmeværker.Det samlede biomasse potentiale fra de danske skove er 18 Pj årligt ifølge dit link. Det er end ikke den energimængde som tabes i fjernvarmenettet årligt.
Claus Felby jeg mener at du tidligere har gjort rede for, at skov af en vis alder holder op med at optage Co2 hvis man ikke foretager en fornyelse.
Concitos rapport, og denne artikel tager tilsyneladende udgangspunkt i, at man høster skove med mejetærskere uden løbene omdrift. Altså fjerner mere kulstof end der er tilvækst. Det ville selvfølgelig være nødvendigt, hvis man kortsigtet vil erstatte hele vores fortsat stigende forbrug af fossile brændsler med biomasse og det er måske denne urealistiske tanke man vil advare imod.
For nuværende er eksporten af træpiller fra Canada, ifgl. Greenpeace Canada, på årligt 1,2mill. ton. Det svarer sjovt nok til nettooverskuddet af træ i Danmark for godt 20 år siden, som kunne anvendes til energiformål (efter fradrag af gavntømmer), hvoraf vi dengang kun udnyttede ca. halvdelen og med særdeles ringe virkningsgrad.
De Canadiske skove er ligesom en hel del større end de danske, så at en så beskeden del anvendes til træpillefabrikation kan næppe være nogen global miljøkatastrofe, og slet ikke hvis det blot medfører større omdrift = større optag af Co2, i det areal der kan være tale om. Det sidste har jeg ikke større indsigt i, men det rimer med dele af Concitos egen konklusion.
Citat fra Concitos rapport: "CONCITOs konklusion såvel som EEA’s videnskabelige komités anbefalinger indebærer ikke, at bæredygtig biomasse ikke skal udnyttes eller søges produceret. Derimod indebærer konklusionen, at det er af afgørende betydning at lægge en strategi for en målrettet anvendelse og udbygning af ressourcen af bæredygtig biomasse. Samtidig er der behov for at få fastsat bæredygtighedskriterier for alle typer biomasse til energiformål."
Klart - vi kan ikke basere vores fortsat stigene energiforbrug på biomasse alene, men det er da ærligt talt ikke nogen nyhed !
Det er jo ligesom noget ganske andet end det overskriften til denne artikel "antyder", nemlig at Hr. og fru Jensen nu skal skamme sig over deres træpillefyr, da det ifgl. Ing.dk sviner mere end naboens kulbaserede el-varme.
Det er slemt, at Concitos rapport er fuld af faktuelle fejl, men det ville klæde Ingeniørens journalister langt bedre at fokusere på disse fejl, eller bare sætte spørgsmålstegn ved dem i det mindste, fremfor at printe den største brøler af en fejlkonklusion med stort på forsiden.