Derfor rammer influenza-vaccinerne skrupforkert i år
Ømme led, feber, kulderystelser, træthed, forkølelse og manglende appetit.
Har du ligesom mig døjet med de symptomer og ligget som en forstenet zombie under dynerne de seneste dage, er du langt fra den eneste.
Influenza-sæsonen er over os, og den er ekstra slem i år. Årsagen er især, at sæsonens valgte vaccine skyder forbi årets mest udbredte influenzatype i Danmark. Den type influenza som eksempelvis den nationale virologiske overvågning hos Statens Serum Institut (SSI) forventede ville plage os i år, er ikke den, som får os til at skrante.
Eller sagt med andre ord: Produktionen af vacciner på baggrund af overvejede videnskabelige valg minder på mange måder om det at vædde om, hvilket fodholdhold man ved sæsonstart forventer ender i toppen af tabellen.
Læs også: Influenza-variant har sneget sig uden om årets vaccine
Statistik, analyser og empiri er ofte gode pejlemærker, men udfaldet er grundlæggende umuligt at forudse. Der er altså tale om en velovervejet gamble.
SSI er imidlertid langt fra den eneste sundhedsmyndighed, som har satset på de stik forkerte vira denne vinter.
Tre grundtyper af influenza
• Type A er den hyppigste og alvorligste influenza med kraftige symptomer. Den dukker som regel op hvert andet eller hvert tredje år. Influenza A (H1N1 eller H3N2) og fugleinfluenza (H5N1) er eksempler på influenza A undertyper.
• Type B har de samme symptomer, men ikke så kraftige. Dukker op hvert fjerde eller femte år.
• Type C er den milde udgave med symptomer tættere på forkølelse. Den giver sjældent epidemier, men optræder sporadisk. Det vil sige, at der er spredte tilfælde uden sikker smittesammenhæng.
• Kilde: netdoktor.dk
10 procent virker
Samme mønster gør sig gældende i hele Europa og i særlig slem grad Nordamerika. Her er godt og vel 90 procent af vaccinerne noget nær ubrugelige. Det viser de første data, som angiver effekten af årets influenza-vacciner. De data er publiceret i Eurosurveillance, det europæiske tidsskrift for kontrol og overvågning af smitsomme sygdomme.
Myndighederne skelner mellem tre grundtyper af influenza og dertilhørende vacciner: A, B og C. Hertil kommer så undertyper såsom Influenza A - H1N1 eller H3N2 og Influenza B- Yamagata.
Årets valgte vaccine i Danmark dækker ikke mod Influenza B- Yamagata.
Vaccinen beskytter dog mod en anden influenza B-undertype samt to forskellige typer af influenza A – som dog bare ikke plager os i særlig stor grad i år.
Rejser du i stedet til Nordamerika og er du blevet vaccineret herhjemme, kan du glæde dig over, at du eller din arbejdsgiver i så fald får bedre glæde af pengene betalt for en vaccine. Groft sagt har USA nemlig forventet de næsten modsatte vira-stammer, som vi i Europa døjer med. Nordamerika ligger således underdrejet på grund af Influenza A - H3N2, som altså ikke er til ligeså stor gene på vores breddegrader i år.
Spår 12 mdr. frem i tiden
Allerede i februar udsender verdenssundhedsorganisationen WHO en prognose for, hvilket typer af influenza, som forventes at plage verden næste år. Baseret på den prognose går sundhedsmyndighederne i Danmark og alle andre lande i gang med at gruble over hvilket valg af vaccine, vi skal sætte vores lid til, når det atter bliver højsæson for snue og vintertristesse.
Når de danske eksperter og sundhedsmyndigheder er blevet enige om den kommende sæsons valg af vaccine, begynder selve produktionen af vaccinen. Der er altså masser af usikre elementer på grund af det store tidsvindue, som gør, at de meget vel kan risikere at tage fejl. Og den vaccine du køber, har en ringe effekt.
Hertil kommer et i offentligheden ringe belyst problem med vaccine-produktion, som især Nordamerika mærker til i disse dage – og som vi altså måske kommer til at døje med næste år.
Nordamerikanere er syge på grund af influenza-typen A-H3N2. Den type er kendetegnet ved, at vaccinerne imod denne type bare er mindre effektive. Helt ned til 33 procent effektive ifølge nogle studier publiceret i The Lancet.
At den valgte vaccine – og som vel at mærke er rigtigt valgt og forudset – altså alligevel er langt fra nogen garanti mod flere dage under dynen hænger sammen med måden, som vi fremstiller vacciner på.
For det første muterer H3N2 sig, når den bevæger sig igennem vores hostede, hakkende værtskroppe. Det gør andre influenzaer tillige, men H3N2 muterer sig særdeles hurtigt. En vaccine mod H3N2 bliver altså mindre virkningsfuld, efterhånden som H3N2 ændrer karakter.
For det andet anvender vi befrugtede hønseæg til at gro millioner af influenza-vira i. Det er en gammel metode, men andre nye former har endnu ikke vist sig at være ligeså billige og effektive. Læg dertil at medicinal-sektoren også har investeret heftigt i infrastrukturen bag æg til vaccine-produktion.
Læs også: Proteinet, der tillader smitte med fugleinfluenza, er fundet
Ulempen er blot, at æg-metoden i stigende grad har vist uhensigtsmæssig, når der er tale om en influenza-virus, som er effen udi i at mutere kvikt. Altså præcis ligesom H3N2.
»Allereder når vi forsøger at få virussen til at tilpasse sig og gro i æggene, ser det ud til at vi introducerer ændringer i selve H3N2-virusset, som altså muligvis svækker selve effekten af vaccinen«, siger Edward Belongia, seniorepidemolog med speciale i vaccineeffekitivitet hos Marshfield Clinic Research Institute i Wisconsin til netavisen Vox.
