Derfor ødelægger fuldmåne søvnen
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Derfor ødelægger fuldmåne søvnen

Månesyge. Er det fakta eller ren indbildning, når nogle mennesker hævder, at de sover dårligere om natten, når det er fuldmåne?

Det satte en gruppe schweiziske forskere sig for at undersøge, og derfor tog de deres ti år gamle søvnundersøgelse frem. Over en periode på tre et halvt år havde de nemlig målt søvnmønstret hos 33 testpersoner for at se, om det varierede i forhold til køn og alder.

Efterfølgende kom de så til at tale om, at de måske kunne se på datoerne for målingerne og sammenligne dem med månefaserne for at se, om der var spændende informationer at hente der.

Og det viste sig, at der var noget om snakken, for EEG-målingerne af søvnrytmen og spørgsmål stillet til testpersonerne om kvaliteten af søvnen viste, at der skete noget i dagene omkring fuldmåne.

Det tog i gennemsnit fem minutter længere at falde i søvn, og søvnen blev forkortet med 20 minutter samlet set. Tilfredsheden med søvnen faldt i dagene op til og indtil nogle dage efter fuldmåne. EEG-aktiviteten, der målte på dyb søvn, faldt også med 30 procent.

Hvad forskerne registrerede, var, at melatoninniveauet for det første faldt i disse dage. Melatonin er det hormon, der har betydning for, hvornår man føler sig træt, og som sikrer, at man sover igennem. Bliver man udsat for lys om natten, f.eks. fra en LED-skærm, kan det derfor være sværere at falde i søvn, da melatonin­dannelsen i så fald bliver nedsat.

Dette niveau fandt forskerne også blev nedsat, når det var fuldmåne. Dog ikke på grund af Månens øgede lys, som man ellers kunne fristes til at tro. For at rense data for denne mulighed sikrede forskerne sig nemlig, at forsøgspersonerne sov i totalt mørke i søvnlaboratoriet.

Tyngdekraften ikke synderen

En anden tese, som de kunne afkræfte, var den, at Månens tyngdekraft skulle spille en rolle – ligesom den påvirker havene til flod og ebbe. Men dette kunne de også udelukke, da et menneske er for lille til at mærke tyngdekraften,– ligesom der heller ikke er tidevand i små søer og floder.

Og så er der den psykiske del af det. For måske kunne man også tænkes at sove dårligere, hvis man forventer at blive holdt vågen af Månen. Men den udelukkede forskerne også, da de oprindelige målinger intet havde med Månen at gøre, og derfor kom den aldrig på tale under forsøget.

Tilbage stod det klart for forskerne, at mennesker, ligesom en del havdyr, er udstyret med en slags måneur i kroppen, nøjagtigt som vi har et indre ur, der styrer døgnrytmen. Forskerne mener, at det kan være et levn fra fortiden, da Månen synkroniserede mennesket til at yde sit bedste, når det kom til reproduktion. Og for havdyrs vedkommende har det været praktisk at kende tidevandene i jagten på føde.

Det lyder som en umiddelbart nem konklusion at komme frem med, og forskerne er da heller ikke selv indstillet på at slå to endegyldige streger under testens resultater.

De mener, der er masser at gå videre med ved at se på, hvor dette måneur rent faktisk sidder i hjernen, og hvordan det er skruet sammen molekylært og neurologisk.

Og så er nogle mennesker nok også en del mere sensitive over for månefaserne end andre.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er formenligt et overlevelsesinstinkt at sove lettere ved fuldmåne fordi man pga. belysningen er mere eksponeret for fjender og farlige dyr. Håber forskerne finder ud af, hvad der styrer det indre måneur.

  • 4
  • 0

Forskerne mener, at det kan være et levn fra fortiden, da Månen synkroniserede mennesket til at yde sit bedste, når det kom til reproduktion.

Suk. Hvordan kan Månen have en vilje til at få mennesket til at yde sit bedste mht reproduktion?
Ved at oplyse natlige udfoldelser!

  • 3
  • 0

"da et menneske er for lille til at mærke tyngdekraften"
Fortæl det til en knægt på 20kg med asfalteksem på begge knæ og albuer !

  • 11
  • 0

Dette er måske et meget dumt spørgsmål, men, der snakkes om tyngdekræft og om fuldmåne, men, er disse ikke 2 vidt forskellige ting?
Så vidt jeg forstår, så kommer fuldmåne næsten en gang om måneden, men, ebbe-flod gentager sig næsten 2 gange dagligt?
Og, månen trækker vel ca det samme i jorden, om den er oplyst eller ej?

Jeg undskylder på forhånd, hvis dette er et meget dumt spørgsmål.

Mvh Rasmus

  • 7
  • 0

meget interessant, ikke mindst fordi den mest indlysende grund - lyset - har man udelukket
i forsøget.
En nærliggende grund er det forhold, at Månen ved fuldmåne står diamentralt modsat Solen og dermed en forskel i tyngdekræfterne - altså en slags tidevandseffekt, der kan registreres af organismen.
Det kunne være interessant at undersøge personerne ved spring- og nipflod.

  • 1
  • 0

Citat: "Forskerne mener, at det kan være et levn fra fortiden, da Månen synkroniserede mennesket til at yde sit bedste, når det kom til reproduktion."

Hvis det skal give mening må det vel betyde at alle kvinder havde ægløsning samtidig. Er der andre ting inden for videnskab/arkæologi der kan kan bestyrke den fremsatte teori?

  • 0
  • 0

Tidekraften fra f eks Månen virker ens og har samme størrelse hvad enden Månen står over hovedet på en eller modsat. Tidefeltet har for-bag symmetri. Derfor er perioden 12.5 og ikke 25 timer. Men der er yderligere perioder på 14.5 og 29 døgn, som stammer fra banebevægelsen af Månen. Solen giver også bidrag og hvis man prøver at regne alle mulige perioder med, ender man med at beskrive tidefeltet med 388 perioder. Det kaldes Doodson-udviklingen og er formuleret 1921.

Tidefeltet her på jordoverfladen er dog uhyrligt småt, ca 10-8 g ( 10 i minus ottende potens) og kan ikke mærkes af noget menneske. Den tyngdeændring man vil mærke ved at rejse sig fra siddende stilling på en stol og til oprejst tilstand er meget meget større end tidefeltet. Tyngden bliver mindre med højden over jordoverfladen.

Men alligevel kan tidefeltet sætte vandet i oceanerne i bevægelse med noget der er en halv meter i højden på det åbne vand.

Ved giga-jordskælv ( feks Sumatra-Andaman julen 2004 opstår der i epicenterområdet tyngdeændringer der er af samme størrelse som tidefeltet. Disse tyngdeændringer må derfor formodes at sætte et tidevand op i epicenterområdet. Et sådant tidevand vil udbrede sig og vil ved at ramme ind på en fastlandssokkel genere en tsunami. Tyngdeændringen ved et giga-jordskælv i det dybe ocean må være en medvirkende mekanisme til generering
af den medfølgende tsunami. Små tyngdeændringer kan sætte store ting i gang.

  • 0
  • 0

Øh, hvis man forestiller sig at man står på jorden og med fuldmånen i zenit, så skulle de indbyrdes tyngdekræfter imellem Månen og Jorden vel være konstante og "ikke aftage med højden over jordoverfladen"?


Vi er vel enige om at hvis du står på jorden, med månen lige over dig, så er det jorden der trækker mest i dig... Og hvis du tilsvarende står på månen, med jorden lige over dig, så er det månen der trækker mest...

  • 0
  • 0

Jo tyngdekraften aftager med ens højde over jordoverfladen, men det er jordens normale tyngdekraft, der gør det.
Tidekraften fra sol/måne har det anderledes.
Gravitationen fra tidefeltet er forsvindende lille og kan ikke mærkes af biologiske systemer. Så glem al dette om tidefelter.

  • 0
  • 0

Undskyld, er der ikke noget der hedder den kvindelige cyklus på ca 29 dage?
Den gælder vel også lidt for mænd.

jo, men den følelsesmæssige biorytme (gældende for begge køn, på ca. 28 dage) er ikke afstemt Månens cyklus. Ikke altid.

  • 0
  • 0

Undskyld, er der ikke noget der hedder den kvindelige cyklus på ca 29 dage?
Den gælder vel også lidt for mænd.

Dét mænd og kvinder er fælles om at have, der er 28 dage langt, er ikke en cyklus der spejler månen, men en biologisk pulsmekanisme, der indvirker på følelseslivet.

Det kvinder kan dele er en feromonppåvirkelig cyklus, som er ca. 28 dage lang, hvis kvinden er i balance og upåvirket af andre kvinder.

Der er altså ingen kendt, menneskelig cyklus, som i sig selv følger månens gang om jorden. Og den er jo i øvrigt ikke samme tid om det året rundt.

[Mænd har en cyklus - den er bare kun cirka 24 timer lang: "For men, the hormone cycle mainly relates to one hormone: TESTOSTERONE. Testosterone in men follows a circadian rhythm – highest in the morning, lowest at bedtime, hence men’s propensity for morning erections. This makes it much simpler. So instead of a 1 month cycle, men have a 24 hr cycle." http://www.freedomtoheal.org/2010/08/men-d...

  • 0
  • 0

Det er ikke månens (solens) tiltrækningskraft direkte der give anledning til tidevand. Det er ubalancen mellem tyngdeaccelerationen fra måne (sol) og centripetalaccelarationen om det fælles omdrejningspunkt for jord-måne (sol). Dette betyder at den tidevandsgenererende kraft afhænger af R^3 og ikke R^2 som almindelig gravitation.

Den tidevandsgenererende kraft fra jord-måne er ca. dobbelt så stor som fra jord-sol.

Den tidevandgenererende kraft er til første orden 'for-bag symetrisk' da jordens diameter er meget mindre end afstanden til månen (solen). Det er kombinationen af M2 ((M)ånekonstituent med (ca.) 2 daglige svingninger) og S2 ((S)olkonstituent med 2 daglige svingninger) der give spring/nip flod - med en periode på ca. 14 dage - og ikke ændringer i månens bane.

Springflod får man når sol, jord, måne er på en ret linie og nip flod når de danner en retvinklet trekant.

Karsten

  • 1
  • 0

Jo tidefeltet er meget lille. En hundred milliontedel af 1g. Og jo, det er tankevækkende at det kan flytte havvand rundt og give tidevand på måske 5 og 10 m nogen steder.

Og hvorfor? Den vandrette tidekraft kan flytte havvandet vandret hen gennem 12 timer.
Da vand er usammentrykkeligt vil det stemmes op nogle steder og det er så tidevand.

  • 0
  • 0

Jeg er medlem af Svampeforeningen, og i forbindelse med generalforsamlingen er der altid en del foredrag. Et år var der en foredragsholder, der nævnte, at han i udenlandsk litteratur havde fundet en omtale af månefasernes indflydelse på, hvornår svampe satte frugtlegemer. Foredragsholderen lød, som han havde været skeptisk over for påstanden, og det var vi vist alle, men han vidste, at der var et medlem i Svampeforeningen, der på et tidspunkt havde forsøgt at finde ud af, hvordan en bestemt svamp --- det var vist Klidhat (Cortinarius caperatus) --- påvirkes af vejret uden at finde nogen sammenhæng. En sammenligning mellem de overraskende data fra hendes iagttagelser og månefaserne viste imidlertid en sammenhæng. Og hvad skal svampene så bruge denne synkronisering til??? Svaret er, så vidt jeg ved, ukendt.

  • 0
  • 0