Derfor må vi ændre madvaner for at redde klimaet

Som Danmarks førende klimaforsker ved Katherine Richardson udmærket, at det værste, hun kan sætte tænderne i, når hun tænker global opvarmning, er rødt oksekød. Alligevel stod der pariserbøf på menuen derhjemme efter mødet i regeringens klimaråd tirsdag eftermiddag.

Professoren, som også var formand for den forrige regerings klimakommission, bruger sig selv som eksempel på, hvorfor det har været langt vanskeligere at diskutere den klimaskadelige virkning af vores fødevarer end af vores energiforbrug.

»Ingen vil acceptere, at andre blander sig og siger, at nu skal vi lave om på vores madvaner,« siger hun.

Læs også: Stærkt voksende kødforbrug er en tikkende bombe under klimaet

Men det er en diskussion, vi er nødt til at tage. For kødforbruget i verden fortsætter med at stige med raketfart, og det samme gør landbrugets udslip af klimaskadelige gasser; herunder lattergas og methan, der som drivhusgasser er op til 86 gange mere potente end CO2.

Derfor skal vi lægge vores vaner om, hvis vi skal holde temperaturstigningen bare nede i nærheden af de to grader, som var det oprindelige polistiske mål – og som de fleste forskere er enige om, det i dag er urealistisk at holde sig under.

Vi er nødt til at gøre noget

»Hvis vi skal undgå klimaforandringer, så er vi nødt til at gøre noget,« som seniorforsker Jay Gregg fra DTU Management Engineering siger. Han har blandt andet forsket i sammenhængen mellem indtaget af animalsk protein og indkomst.

Forskningen viser entydigt, at jo rigere en befolkning bliver, des mere kød og mælk indtager den – dog kun indtil et vist punkt, som blev nået i den vestlige verden for ca. ti år siden.

Læs også: Værsgo og spis: Vegebøffen, der smager af kød

På sin vis er der derfor tale om gode nyheder: Flere og flere mennesker bliver tilstrækkeligt velhavende til at inkludere animalsk protein i deres diæt. Problemet er ganske enkelt, at hverken klimaet eller det lokale miljø i mange egne af verden kan holde til det øgede husdyrhold.

Der findes masser af forskere og organisationer verden over, som forholder sig til dele af problemet. Men forudsigelser af landbrugets klimagasudslip er meget sparsomme. Derimod vrimler det med forskere, som får bevillinger til at nedbringe miljø- og klimaskaderne af vores kød- og mælkeforbrug.

Det paradoks har ifølge Jay Gregg en enkel forklaring:

»Forskningsbevillinger vil altid fremme teknologiske løsninger. Det giver gode overskrifter at kunne drive innovationen,« siger han.

En fraværende debat

Debatten om sammensætningen af vores diæt er derimod fraværende, hvilket overrasker Jay Gregg, selv om han godt kender forklaringen:

»Adfærdsændringer kræver ofre. I dette tilfælde at man ændrer livsstil og kostvaner. Det er meget personligt,« vurderer han.

Læs også: Tre tilgange til at begrænse klimaeffekten af fødevareproduktion

Sektionsleder John Hermansen fra Aarhus Universitet formulerer sig næsten på samme måde, når han skal beskrive, hvorfor der bliver handlet meget mindre på udslip fra landbruget end fra andre sektorer, selv om det på langt sigt er mindst lige så afgørende for klimaet:

»Det er sværere at gøre noget ved,« konstaterer han.

Men det er trods alt ikke sværere, end at den allermest klimasvinende del af landbrugsproduktionen, kødkvæget, kunne nedbringes drastisk. Udslippet herfra skyldes hovedsageligt, at køerne prutter methan.

Strukturen en del af problemet

Katherine Richardson fremhæver, at udfordringen med landbruget også skyldes strukturen:

»Med de mange små enheder er det et helt andet erhverv end energi­sektoren. På de store enheder i energisektoren er det enkelt at bruge både stok og gulerod for at få dem til at ændre praksis. De samme tiltag virker ikke i fødevaresystemet,« siger hun og undgår bevidst ordet landbrug.

For udfordringen er ikke kun landmændenes, men alle, som beskæftiger sig med fødevarer. Først for nylig er der kommet fokus på værdien i at nedbringe madspildet, fremhæver professoren.

Hun mener, at der kan trykkes på mange knapper for at nedbringe udslippet af drivhusgasser fra landbruget.

Men vil det være nok til at sikre, at vi kan fortsætte med at spise kød, som vi gør i dag?

»Det ved vi ikke med sikkerhed. Men hvis ikke vi ændrer madvaner, så skal vi trykke ekstra hårdt på alle de andre knapper,« siger Katherine Richardson.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Alternativ til kød http://beyondmeat.com/

Alternativ til æg http://www.huffingtonpost.com/2013/09/23/b...

Alternativ til mælk (kan ikke huske hvad de hed)

Teknologiske løsninger, der laver bedre og billigere produkter baseret på planter end vi er vant til fra kød vil forhåbentlig være med til at skubbe tingene i den retning. For få år siden ville ingen køre elbil fordi det var forbundet med en dårligere oplevelse end det de var vant til, nu står folk i kø for at bestille dem (https://twitter.com/elonmusk/status/718112...).

Alternative fødevarer virker til at få stor opmærksomhed i Silicon Valley og bliver backet af store investorer såsom Bill Gates (http://www.fastcoexist.com/1681647/the-3-c...). Mon ikke det tager fart når de får held af at lave en bedre udgave af bacon en dag?

  • 3
  • 3

.......er græs. Hvordan får vi omdannet denne plante til et menneskelig fødeemne bedre og mere energiøkonomisk end en drøvtygger gør det ? Og indgår det i overvejelserne om hvor mange andre levende væsener der vil forsvinde fordi de raserer vort landbrug (elefanter og græshopper) og derfor udryddes fordi deres leveområder er omdannet til marker.

  • 3
  • 2

Dokumentaren "Cowspiracy" kan evt. ses på Netflix.

Det undrer mig at DMI ikke nævner kødkvæg på sine infosider.

Jeg mailede derfor til DMI i december: "I følge UN stammer 51% af den menneskeskabte klimaeffekt fra kødproduktionen. I behandler således "kun" 49% af klimaeffekten i jeres infos..."

DMI svarede: "Et vigtigt emne, men nok ikke et selvstændigt indlæg ’ klimaord’.

Dit tal er for øvrigt forkert. Læs mere her: http://www.unep.org/pdf/unep-geas_oct_2012...

M.h. Niels"

  • 4
  • 2

Svin og kyllinger fodres med kornprodukter, mens kvæg med deres særlige fordøjelsessystem kan omsætte græs. En ikke uvæsentlig forskel. Desuden må man tage højde for restprodukterne ved kornproduktion til foder for at sammenligningen skal være retfærdig. Afbrænding af halm f. eks.

  • 2
  • 0

Vi er ligesom lemminger, vi følger alt der lige er smart nu, og tænker ikke selv. Jeg giver " jeg tror det var Klaus Rifbjerg" ret, kun 3000 i DK kan tænke selv, resten er ikke i stand til tænke en selvstændig tanke.

Hele problemet er for mange mennesker, men igen tør tale om hvordan vi kommer af med dem. Så det ender nok bare som lemmingerne, vi løber ud over klippen.

Så bliver der plads til næste civilisation.

  • 2
  • 2

Stil dig, i dagslys foran et spejl så du tydeligt kan se din underkæbe. Kan du ikke bevæge underkæben til siderne er du kødspiser! kan den vrikke fra side til side høre du til de ca 70 procent af alle dyr på kloden der er vegetarer, eller deltidsvegetarer.

  • 0
  • 3

Det er udnævnt til den største synder, men jeg kan ikke få det til at gå op. https://books.google.dk/books?id=LY5UaKgWS... Hvis man fra artiklen ser på udledninger og sinks, så bliver der meget lidt tilbage. Det skønnes at der udledes 600Tg pr år hvoraf de 200 er naturlige, og fjernelsen af methan skønnes at være 500Tg/år, hvor iltning i atmosfæren er langt det største bidrag med 450Tg/år. For hvert kg der udledes er der mindre end 0,2kg tilbage efter et år, så hvor kommer den enorme drivhuseffekt fra. I øvrigt er det min erfaring at alle dyr prutter, også mennesker.

  • 4
  • 2

Hele problemet er for mange mennesker,

Nej det er ikke hele problemet. Hele problemet er forbruget. Og forbruget er en funktion af antallet af mennesker - men også af hvor meget den enkelte forbruger.

Som borgere i den rige del af verden forbruger og forurener vi per capita 100 gange så meget som borgere i den fattigste del af verden. Og så hjælper det jo ikke meget at vores antal ikke stiger hvis vores specifikke (per capita) forbrug stiger - som hele vores BNP økonomi stræber efter. Det er derfor meget mere effektivt hvis vi lægger stilen op mens det ikke betyder meget hvis de fattigste skærer i deres virtuelle nulforbrug.

  • 2
  • 4

Jeg tror kun 3000 i DK kan tænke selv, resten er ikke i stand til tænke en selvstændig tanke.

Hele problemet er for mange mennesker, men igen tør tale om hvordan vi kommer af med dem. Så det ender nok bare som lemmingerne, vi løber ud over klippen.

Ja men så afhænger det jo af hvilken fløjtespiller vi løber efter, i Rusland er det Putin, hos katolikkerne er det paven, så er der ham vi ikke må nævne, og her på bladet er det Greenpeace der går foran og spiller på fløjten. Man kan vel sige at vi har brug for ledere der kan gå forrest (og undgå at falde ud over klipperne), problemet er måske at vi ikke altid er gode til at få valgt de rigtige og på det punkt er Rifbjergs 3000 vist ikke bedre end os andre!

  • 2
  • 3

Nogen gange er den enkle løsning den enkleste løsning. Det er jo ikke alting der skal bringes op på højt ideologisk plan.

I gamle dage spiste man 1 frikadelle og 4 kartofler, i dag er det 4 frikadeller og et stykke franskbrød. Måske skulle man bare spise lidt færre frikadeller og lidt flere kartofler. Det er godt for miljøet, tegnebogen og taljemålet.

  • 8
  • 2

I gamle dage spiste man 1 frikadelle og 4 kartofler, i dag er det 4 frikadeller

Udover at belaste miljøregnskabet kan ændrede spisevaner tydeligt ses på stigende udgifter til reparation af livs og helbredstruende skader de latterligt billige animalske fødevare forvolder.

I stedet for det nærliggende, at lægge den udgift på fars og fløde, øger den til enhver tid siddende liberale regering i stedet subsidierne til den overvældende store animalske produktion.

Dog skal regeringen roses for at lade være med at kræve noget for noget, som en tidligere statsminister dybsindigt formulerede. Det er kun arbejdsløse og bistandsklienter der skal motiveres med mindre bistand. Liberale erhverv derimod er der stor enighed om bedst motiveres med pengegaver.

  • 3
  • 3

......er vor trang til at formere os ud over hvad der naturligt og fra naturens side er tænkt med os.

Ålle andre levende væsener er underlagt naturlige begrænsninger. Er der for mange individer til den givne føde, dør de svageste, gamle og afkom, indtil balancen igen er opnået. Hvis denne balance ikke kan opnås på grund af andre naturfænomener uddør hele bestanden.

Med mennesket er det anderledes. De har magtet at beskytte sig mod mange naturens luner, der medfører at de kan vokse i antal og gør det med en forrygende hast gennem de sidste 70 år (Læs penicillin, vaccinationer)

  • 1
  • 0

selv jordens befolkning med f.eks. 1% vækstrate - og se så, hvornår vi rammer 1 person per 1m2 landjord.

Der er forbløffende kort tid til.

Madforbrug og forbrug er i det hele taget afledt af antal mennesker - det er rigtigt.

Man kan se på de her mad-diktatorer at de synes vi skal tilbage og spise som vi gjorde da vi var fattige. Skal vi så også til at gå i bast-skjørter og alle i sove i samme seng for at spare?

Og når besparelsen fra at vi alle begyndte at være vegetarer er opbrugt, hvad er det så vi skal spare væk?

Vil det ikke være lidt smartere at have en høj leve standard med mange personlige muligheder - fremfor dobbelt så mange mennesker med et liv, som en afrikansk fæstebonde?

Og - i øvrigt er det ikke kød forbruget, som er problemet, men produktionsmetoderne og skalaen, hvis vi endeligt skal gå ind i den latterlige ikke-løsning.

Lidt info om at holde dyr, som i høj grad afviser at kød er problemet - fra en som har spredt netop det ævl at kød er problemet.

https://www.ted.com/talks/allan_savory_how...

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten