Derfor kan vi ikke forebygge stormskader: Forskernes database syltet
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Derfor kan vi ikke forebygge stormskader: Forskernes database syltet

Hårdt vejrlig har atter en gang afsløret svage eller fejlagtige konstruktioner over hele landet. Foreløbig vurderer to af landets største forsikringsselskaber, at skaderne kan koste mellem én og tre milliarder kroner, mens Dansk Byggeri skyder på, at det vil koste omkring fem milliarder kroner at rydde op efter orkanens hærgen.

Mønsteret er det samme som efter tidligere storme og kraftige snefald. Vi opdager ikke fejlene og svaghederne i vores bygninger, før det er for sent. Så rydder vi op og venter på den næste storm eller den næste vinters sne.

Og det vil tilsyneladende ikke ændre sig fremover. I 2009 etablerede Statens Byggeforskningsinstitut (SBi), Aalborg Universitet en såkaldt svigtdatabase, som alle kan rapportere til, med det eksplicitte formål at give nok data til, at man kan udpege de konstruktionstyper, der viser størst risiko for at kollapse eller fejle. Det er der bare ingen, som gør.

Knap 5.000 snetryksskader i 2010 førte til oprettelsen af offentlig tilgængelig database over bygningssvigt, men tre år efter er det kun 20 af 350 sager, der er oprettet af folk uden for Statens Byggeforskningsinstitut. Illustration: Das Büro

»Indtil videre har vi omkring 350 alvorlige svigt tastet ind i databasen, men det er kun et par håndfulde af dem, der kommer udefra. Resten har vi selv tastet ind, når vi er blevet opmærksom på dem via avisomtale eller andet,« fortæller forskningschef Niels-Jørgen Aagaard fra SBi.

Da databasen blev oprettet i i 2010 med penge fra den daværende Erhvervs- og Byggestyrelse, håbede databasebestyreren, seniorrådgiver Erik Steen Pedersen, at både rådgivere, kommunernes sagsbehandlere, byggeskadefondene og forsikringsselskaber ville lægge data ind for at kaste lys over årsagen til kollapserne.

»Er det fejl i udførelsen i konstruktionen, fejl i projektmaterialet, dårligt vedligehold, eller er alle krav til bygningens stabilitet opfyldt og bygningen så alligevel er kollapset?,« spurgte han i den pressemeddelelse, som SBi sendte ud dengang.

Læs også: Efter tagkollaps: Ny database skal afsløre møgkonstruktioner

Ved etableringen var forsikringsselskaber, som har en kontant grund til at ønske sikkerheden i den danske bygningsbestand forbedret, positive.

»Vi ved endnu ikke, hvad databasen konkret indeholder, men umiddelbart virker det som en god idé. Hvis bare den kommer til at virke,« sagde ingeniør Tine Aabye, der var ansat ved brancheforeningen Forsikring & Pension.

Men siden er der bare ikke sket særligt meget, siger Niels-Jørgen Aagaard:

»Det er tilsyneladende et problem, at ingen er forpligtede til at levere data. Når det ikke blæser meget, er der ingen, der tænker på det, og når der sker naturkatastrofer, så er der ingen, der har tid til at taste data ind. Derfor har vi et stort arbejde foran os med at gøre datafangsten mere effektiv.«

Nye mønstre afsløres måske først om ti år

Han satser stadig på, at det vil være muligt at få forsikringsselskaber og andre frivilligt til at levere data om de alvorlige svigt frivilligt.

»Vi vil meget gerne finde en måde at indrapportere data, som kan blive en del af den normale databehandling i de enkelte virksomheder og organisationer. Den sidste udvej er, at man må gøre det obligatorisk gennem et lovkrav, men så kan man komme ind i problemer med, at folk måske ikke har nogen interesse i at oplyse bestemte ting. Og hvad skal man gøre, hvis man ikke oplyser det, man skal,« siger Niels-Jørgen Aagaard.

SBi vil nu invitere de mulige interessenter til et nyt møde og se, om der denne gang kan komme et gennembrud for databasen.

Men selv om databasen skulle begynde at vokse kraftigt i den kommende tid, advarer Niels-Jørgen Aagaard om at forvente en top ti-liste over de farligste konstruktioner inden for de kommende år.

»Vi leder efter mønstre af svigt - også uden for de store hændelser som snetryksskader og stormskader. Det vil kræve mange data, og jeg vil ikke tro, at vi kan få meget ud af det før om fem til ti år,« siger han.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Man kan f.eks. lade være at bygge så meget lort, som falder sammen som korthuse ved almindelige stormstød, og flagrer af sted til stor fare for alt og alle.
Et højhus af beton, som jeg bor i, er f.eks. ikke berørt det fjerneste af nogen storm.
Når det blæser kraftigt, er der som regel læ i Smør- og Fedtmosen. Der er faktisk mere læ i moserne, end der er i både tætbebyggede områder, og i skove med høje træer.
Det må skyldes at der er en masse lavt, tæt krat og buskadser.
På det åbne områder, der ligger lige så lavt, er der meget mere vind.
Man kan altså også lade være med at rydde så meget krat.
Hvis vi laver flere bakker og volde, og planter buske på dem, må det kunne tage meget af vinden.
Det kan selvfølgelig ikke blokere helt for storme, men de bliver betydeligt svagere ned ved jorden.

  • 0
  • 3

Hvis forsikringsselskaberne ikke vil bruge krudt på at lægge data ind, så er de enten uvidende om databasens eksistens, eller også er det bare ikke så god en ide, som man forestiller sig.

  • 0
  • 0

Det egentlige problem er, at der ikke nogen der ønsker at begrænse stormskader. Vi lever jo af dem.
Det giver beskæftigelse og omsætning.
Bruttonationalproduktet stiger selvom velfærden jo falder.

Jeg kan eksempelvis nævne en meget simpel ting der burde informeres om ved storme.
Jeg har formuleret om det et andet sted:

Ved kraftig vind dannes et overtryk i vindsiden, og et undertryk i læsiden

Derudover vil trykforholdene inde i et loftrum under tagfladen være afgørende.
Hvis der her dannes et overtryk, er der risiko for, at taget løftes fra huset eller tagplader sprænges væk. Derimod er et neutralt tryk eller ligefrem undertryk medvirkende til at beskytte taget.

Derfor kan en hensigtsmæssig trykudligning sikres ved, at åbne en luge/vindue i L Æ S I D E N af tagkonstruktionen, hvorved undertrykket udenfor udligner et eventuelt overtryk indenfor.

Men alle vinduer og døre m.m. i vindsiden SKAL være lukkede. Selvfølgelig.
Men jeg har aldrig nogensinde hørt dette råd givet i forbindelse med stormsituationer.

så moralen er: forsikringsselskaberne ønsker stormskader ligesom politiet ønsker vold og sundshedsvæsenet ønsker sygdom .

  • 1
  • 2

Forsikring af bygninger er helt nødvendig, men befinder sig indholdsmæssigt i en gråzone.
På den ene side prøver man med pisken at tvinge folk til at opføre sig ansvarligt. Det gør man ved at sige, at skader på bygninger kun er dækket, hvis de er vedligeholdte og udført til at optage de belastninger, der kræves for lovligt byggeri. Som sagt er det fuldt klarlagt, at skader kun opstår på bygninger, der ikke opfylder disse to krav.
På den anden side er der store pengesummer involveret i bygninger. Store skader, uanset årsag, ville medføre økonomisk sammenbrud for familier og meget store tab for realkreditinstitutter og banker, hvis de ikke blev dækket af forsikringsselskaberne.
Når først skaden er sket, ser forsikringsselskaberne derfor, for det meste, igennem fingre med årsagen og dækker skaden. Det kræver dog, at alle involverede parter er enige om ikke at udtale sig om skadens årsag, da skaden så med høj sandsynlighed ikke ville kunne dækkes.
Med andre ord, hvis man indberettede årsagen til skaderne ville grundlaget for forsikringsdækningen bortfalde. Derfor bliver det nok ved med at være en overkommelig opgave for SBI at tage imod disse indberetninger.

  • 0
  • 0

Jorden har en mikrozone på ca 32 meter. Her er det mindre blæsende, og netop derfor bliver vindmøller bygget højere og højere. I den højde blæser det mere konstant, men så kan vindmøllerne jo også ses (og måske høres) længere væk.

I "gamle dage" var det hyggeligt med en vindmølle med "hat" og det hele. Man havde ikke andre muligheder for at få malet sit korn, og nødvendigheden gør mange ting tolerable.

Nutidens mennesker synes ikke vindmøller er nødvendige nok til at de vil finde sig i bivirkningerne.

  • 0
  • 1

Der har faktisk været flere spændende ideer fremme, men vindmøllerne var hurtigst til at blive fast etablerede fordi de var det mest effektive til prísen. Storproduktion har siden forbedret vindmøllernes økonomiske position.

Der findes såkaldte husstandsvindmøller, men miljøbestemmelser vil sikkert forhindre nogen egentlig udbredelse - og vil Miljøministeren ikke, så har Energimisteren afgjort betænkeligheder fordi Staten vil miste indkomster.

Men der vil altid være et spørgsmål om "afkastet" pr. investeret krone.

Personligt forventer jeg at solcellerne vil blive betydeligt forbedrede i løbet af de kommende 6-8 år, og vindmøllerne kan måske blive af "hjulpiskertypen" fremfor nuværende "propeltyper".

Om de så vil larme mindre kan vel først afgøres hvis der bliver bygget nogen, og det økonomiske grundlag for at forsøge nyt et minimalt. Ikke mindst i økonomiske lavperioder.

  • 0
  • 2

Det må være muligt at fremstille støjskærme langs motorvejene, som dæmper vindstød ved at give efter via et fjedersystem.
Højhuse forstærker ofte vinden, hvilket kan opleves i f.eks. Bagsværd.
Støjskærme langs vejene må gøre noget tilsvarende.
Men hvis de er affjedret, kan de dæmpe vinden.
Da det er meget store overflader, må det kunne udnyttes kommercielt.
De kan måske både transformere vindtrykket til strøm, og forsynes med solceller.
Her må være en opgave for ingeniører.

  • 0
  • 0