Derfor gør Danmark nu krav på Nordpolen
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser og accepterer, at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Derfor gør Danmark nu krav på Nordpolen

Når Danmark i dag har fremlagt et krav på 895.000 kvadratkilometer i Det Arktiske Ocean - inklusive Nordpolen - skal forklaringen findes i en 1.800 km lang undersøisk fjeldkæde fra Grønland til De Nysibiriske Øer ved Rusland.

De nuværende grænser og de nye områder, som Danmark gør krav på. (Klik for at forstørre kortet)

En lang række ekspeditioner gennem de senere år har vist, at Lomonosovryggen er forbundet med kontinentalsoklen ud for Grønlands nordlige kyst.

Siden Danmark i 2004 ratificerede FN’s havretskonvention fra 1982, har vi haft ti år til at indsende datamateriale, der kan støtte en udvidelse af kontinentalsoklen ud over en grænse på 200 sømil.

Selv om det videnskabelige grundlag for vores krav bliver accepteret af Kommissionen for Kontinentalsoklens Grænser (CLCS), er der dog ingen garanti for, at hele området ender med at blive dansk, så Danmark dermed også får rettigheder over de forekomster af olie, mineraler mv., der er i området. Rusland vil med garanti også gøre krav på Nordpolen, og det samme formodes Canada at gøre.

Fjerde og sidste krav

Kongeriget Danmark har flere gange i årene 2009-2013 indsendt materiale, der gør krav på større områder omkring Færøerne og relativt mindre områder syd for Grønland og øst for Grønland i retning mod Nordnorge. Nu indsendes det sidste krav, hvor Danmark gør krav på en stor bid af Det Arktiske Ocean.

Forud er gået omfattende opmålinger i områder med ekspeditioner på den store svenske isbryder Oden (svensk navn for Odin) og bl.a. med hjælp fra en endnu større russisk isbryder. Yderligere information herom findes på kontinentalsokkelprojektets hjemmeside.

Læs også: Helge Sander: Snart kan vi gøre krav på Nordpolen

Læs også: Ekstremt udstyr skal sikre Danmark ret til Nordpolen

Fire hovedregler

FN’s havretskonvention fastlægger, efter hvilke principper et land kan udvide sit territorium ud over 200 sømil fra kysten. Der er tale om flere regler, som både supplerer og udelukker hinanden.

Danmark gør krav på dette område i henhold til forskellige regler fra FN's havretskonvention. (Klik for at forstørre kortet) (Grafik: Kontinentalsokkelprojektet)

For det første kan man ikke gøre krav på områder, der ligger inden for andre landes 200 sømil-grænser. I Arktis efterlader det et stort område - afgrænset af Norge, Rusland, Canada, USA og Kongeriget Danmark - som er åbent for disse landes videnskabeligt baserede krav.

Den første opgave er fastlægge kontinentalskråningens fod kaldet FOS (Foot of the Slope), som er det punkt på kontinentalskråningen, hvor hældningen ændrer sig mest. Det afgørende er her, at Lomonosovryggen hænger direkte på Grønland, så det er langs denne, at FOS skal findes.

Et land kan gøre krav på et område ud til 60 sømil fra FOS. Det er dette, som afgrænser det danske krav for en stor del af området i retning mod Rusland.

Det er muligt at udvide kravet ud over de 60 sømil ud til et punkt, hvor tykkelsen af sedimentaflejringerne i havbunden er mindst en procent af afstanden fra FOS. Er tykkelsen af sedimentaflejeringerne 1.852 km i en afstand af 100 sømil, er det muligt at gøre krav ud til de 100 sømil. Det gør det muligt for Kongeriget Danmark at gøre yderligere krav ind mod Rusland.

Størstedelen af grænsen i retning mod det amerikanske kontinent sættes af, at det er muligt at udvide arealet ud til en afstand af 100 sømil fra det punkt på soklen, hvor havdybden er 2.500 meter.

Endelig er det et fjerde princip, der sætter en del af grænsen mod Canada og området mod grænsen mellem Norge og Rusland. Det princip baserer sig på, at man, hvor andre betingelser ikke er opfyldt, højst kan gøre krav ud til 350 sømil fra kysten.

Disse principper vil ofte føre til, at to eller flere lande ud fra de samme eller forskellige principper kan gøre krav på det samme område.

Når kravene i givet fald bliver godkendt af Kommissionen for Kontinentalsoklens Grænser (CLCS), er det op til landene selv at opnå enighed om en fordeling. Det kan tage mange år.

Kommentarer (8)

Ud fra kortet at dømme, ser det da snarere ud, som om Canada kunne stille krav på området.
Lomonosov-ryggen starter da nærmere Canada, mens kun en mindre (kortere) ryg "skyder op" fra Nordgrønland.
Eller er det mig, der ser "skævt"?
;-)

  • 2
  • 0

Jeg tror den er gal med kortet. Artiklen siger:

Den første opgave er fastlægge kontinentalskråningens fod kaldet FOS (Foot of the Slope), som er det punkt på kontinentalskråningen, hvor hældningen ændrer sig mest. Det afgørende er her, at Lomonosovryggen hænger direkte på Grønland, så det er langs denne, at FOS skal findes.

  • 1
  • 0