Derfor gik strømmen på Øresundsforbindelsen

Et strømsvigt fredag betød, at opeatørerne i kontrolrummet ikke længere kunne holde øje med bilister og tog på Øesundsforbindelsen. Derfor blev det besluttet at lukke forbindelsen. Nødstrømsanlægget burde have forhindret nedbruddet, men lader nu til at have været medvirkende årsag til svigtet. Illustration: Øresundskonsortiet / Peter Brinch

Grunden til, at Øresundsforbindelsens nødstrømsanlæg på Peberholm ikke kunne redde forbindelsen fra at blive lukket under en strømafbrydelse fredag, var, at nødstrømsanlægget tilsyneladende var medvirkende årsag til strømafbrydelsen.

Det forklarer PR manager Sanna Holmqvist i en mail til Ingeniøren:

»Øresundsbroen kan både hente strøm fra Sverige og Danmark. Det, som skete i dag, var, at vi var i gang med et planlagt vedligeholdelsesarbejde på højspændingsforbindelsen. Vi hentede strøm fra Sverige og skulle stille om til at hente fra Danmark. Under dette skifte hentede vi strøm fra vores eget nødstrømsanlæg (for at skiftet skulle ske uden afbrydelser). Da indfasningen mod Danmark var klar, skulle nødstrømsanlægget slås fra, og så opstod der en eller anden fejl, og strømmen blev afbrudt,« skriver hun.

Ingen lys i tunnel

Sanna Holmqvists kollega, Jens Genders, har tidligere forklaret, at operatøren forsøgte at holde forbindelsen åben ved at skifte til de procedurer, der er forberedt til at håndtere strømsvigt. Men da strømafbrydelsen begyndte at påvirke forbindelsens overvågningsssystemer og belysningen i tunnellen, blev det besluttet at køre bommene og lukke forbindelsen.

Strømmen var væk i en halv times tid, og teknikerne har siden arbejdet på finde årsagen til fejlen.

»Vi ved endnu ikke, hvad fejlen skyldtes, men det udreder vi i de kommende dage,« siger Sanna Holmqvist.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Rubrik :Derfor gik strømmen på Øresundsforbindelsen

Sidste linje i artiklen : Vi ved endnu ikke, hvad fejlen skyldtes, men det udreder vi i de kommende dage,« siger Sanna Holmqvist.

  • 10
  • 0

Når analyse og eventuel fejlretning er gennemført, så ser "vi" frem til en gentagelse af processen og en rapport om udfaldet.

Det er jo ikke nok at tro fejlen er rettet - det skal eftervises.

Hvad med den næste fejl et døgn senere ?

  • 1
  • 0
  • bilerne skaber jo selv ventilationen, idet hver retning kører i separate rør. Mig bekendt er ventilationsanlægget kun til brug hvis trafikken går i stå i tunnelen. Og jeg går da ud fra at f.eks. CO2-overvågningen kører på batteribackup ? Ellers er der en fejlkonstruktion.
  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten