Derfor gik det galt på den kyssende bro
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Derfor gik det galt på den kyssende bro

»Det er jo en katastrofe.« Sådan tænkte byggeleder på Københavns nye inderhavnsbro Leif Müller i august 2014. En trykprøvning af broens beton havde netop afsløret gevaldige problemer:

»Der var to prøver, der viste meget høje trykstyrker, og to prøver, der var meget lave. Det bekymrede os meget,« siger han.

Trykprøvningsvirksomheden blev sat til at tage flere prøver, mens hele holdet omkring den i forvejen forsinkede og fordyrede bro ventede – ikke en uvant tilstand på projektet, der begyndte, da entreprenørgiganten Pihl & Søn i 2011 og 2012 vandt både Inderhavnsbroen og de mindre kanalbroer, der skal bringe cyklende og gående til Operaen.

Pihls pris lå væsentligt under konkurrenternes, men Pihls tilbud opfyldte alle betingelser og var det klart mest fordelagtige ud fra de opstillede tildelingskriterier, så selv om kommunens byggeledelse var skeptisk, var der ikke noget at gøre.

Skepsissen viste sig hurtigt velbegrundet, for i løbet af kort tid kunne kommunens rådgivere konstatere, at den svejsebedding, som Pihls spanske stålleverandør ville samle elementerne i, ikke havde den rigtige kurve.

Men udbudsreglerne og kontrakten tillod ikke kommunen at kræve, at Pihl skiftede stålleverandør. I stedet indførte kommunen i sommeren 2012 skærpet tilsyn med stålleverancen.

60 cm for høje søjler

I maj 2012 opdagede byggeledelsen imidlertid, at Pihl ikke var de eneste, de skulle holde øje med. En del af broens søjler viste sig at være 60 centimeter for høje. Årsagen var en fejl i tegningsmaterialet fra det rådgivende ingeniørfirma Flint & Neill.

»Der var simpelthen forskellige mål i linjeføringsplanen og i nogle snit, som Flint & Neill havde udført,« forklarer Leif Müller. Rådgiveren påtog sig da også ansvaret.

Søjlerne skulle derefter hugges ned og delvist omstøbes. Pihl greb chancen for at kræve mere tid og ekstra penge, så der gik fire måneder, før fejlene var udbedret, selvom kommunen mente, at det kunne være klaret på en måneds tid.

Og kampen med Pihl om betalinger og tidsplan fortsatte.

»Samlet set afviste vi krav på 70 mio kr. på de to brokontrakter,« fortæller Jens Christian Zøfting-Larsen, der er chef for Københavns Kommunes Center for udførelse af anlæg.

I april 2013 viste det sig, at ­Pihl ikke bare havde problemer med økonomien. Broens betondæk buede nedad, fordi Pihl & Søn ikke havde givet de store HIB-bjælker, der bærer forskallingen, den fornødne pilhøjde. Og da forskallingen blev pillet af, åbenbarede der sig endnu et problem:

»Så kan vi se, at der er mange revner i betondækkets underside og på oversiden. Revnevidder op til 0,2 mm er tilladte, men her så vi revner på op til 0,5 mm,« fortæller Leif Müller.

  1. august 2013 revnede Pihl & Søn også. Entreprenørgiganten gik konkurs, og alt arbejde på Inderhavnsbroen og kanalbroerne gik i stå. Kort tid efter gik leverandøren af ståldækkene til de mindre kanalbroer også konkurs. I oktober hævede kommunen kontrakterne med konkursboet efter Pihl og gik på jagt efter nye entreprenører.

To måneder senere skyllede nye problemer så ind over byggeprojektet. Stormen Bodil pressede vandstanden i Københavns Havn op i rekordhøjden, 169 cm over normal vandstand – men indgangene til broens maskinrum på Nyhavn-siden sidder kun 160 cm over normalvande, så vandet strømmede ind og totalskadede bl.a. to elektromotorer.

I løbet af efteråret 2013 gennemregnede kommunens rådgivere atter Inderhavnsbroens statik for at finde årsagen til revnerne. Færdiggørelsesprojektet blev tjekket af uafhængige eksperter i statik, og det viste, sig, at der manglede en hel del armering i brodækket. Gennemregningen afslørede desuden, at der er for lidt armering i de v-formede søjler længst ude i havnen. Ansvaret for disse fejl er nu ved at blive placeret i en voldgiftssag.

Lys for enden af broen?

I 2014 lysnede det endelig lidt for det plagede projekt. A.P. Møller Mærsk og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, som betaler størstedelen, har tilbudt flere penge, fordi de estimerede omkostninger er vokset fra 202 mio. kr. i 2009 til 305 mio. kr. i 2014 – og kommunen har fået aftaler på plads med to nye entreprenører, som vil færdiggøre broerne.

Men så var det, at undersøgelserne af betonen i august afslørede, at broen muligvis bør bygges helt om.

»Da trykprøvningsfirmaet kom tilbage med resultaterne af de nye prøver, viste de også lave trykstyrker. Der var tilsyneladende et eller andet alvorligt galt med betonen,« fortæller Leif Müller.

Hverken betonleverandørens egen kvalitetskontrol eller betonens udseende indikerer imidlertid, at trykstyrken er for lav, så til sidst fik trykprøvningsfirmaet en konkurrent til at bore nye betonprøver ud og trykprøve dem.

»Jeg tror, at vi fik taget nogle og tyve borekerner, som nu har vist sig at overholde kravene. Og selv om der er en større luftmængde i betonen end forventet, har den stadig trykstyrken. Der er ikke noget problem med betonen, det var tryklaboratoriet, der har lavet noget galt,« forklarer Leif Müller.

Så nu har Valmont SM, som har overtaget entreprisen på Inderhavnsbroen, hugget hele brodækket op, boret 16.000 såkaldte shear keys ned og er gået i gang med at lægge ny armering oven på den eksisterende – hvilket vil gøre brodækket 6,5-14,5 cm højere end planlagt. Desuden er håndværkerne gået i gang med at bore ny forspændt armering 8,5 meter ned i de v-formede søjlers i forvejen hårdt armerede indre.

Ud over betonproblemerne har Valmont SM også måttet kæmpe med at få bygget ståldækkene færdige på grund af problemer med kommunikationen mellem software hos henholdsvis stålkonstruktøren og stålproducenten.

Dyr lærdom

Først i næste uge ved kommunen, om broerne som forventet kan få det første kys omkring årsskiftet. Men Jens Christian Zøfting-Larsen kan allerede udlægge den dyrt købte lære af projektet, som har kostet 51 procent mere end forventet og taget næsten dobbelt så lang tid.

»På store, komplicerede projekter vil vi fremover gennemføre en mere detaljeret ekstern projektgranskning, før vi sætter noget i gang. Det ville måske have kunnet fanget nogle af de fejl, vi har set i dette projekt. I forhold til den juridiske håndtering af sagen er der ikke umiddelbart noget, vi kunne have gjort anderledes. Som kommunal bygherre er vi bundet af de regler, der ligger i bl.a. EU’s udbudsdirektiv og tilbudsloven – Pihl & Søns konkurs har gjort det til en særdeles kompliceret sag, men jeg mener, at vi er lykkedes med at sikre kommunens interesser bedst muligt,« siger han.

KORREKTION: i den oprindelige artikel, som også er bragt i Ingeniøren, stod der, at broen var blevet en tredjedel dyrere. Det var en underdrivelse. Broen er blevet 51 procent dyrere. Ingeniøren beklager fejlen.

På store, komplicerede projekter

Du godeste! - Vi snakker altså bare en simpelt der kan skydes frem og tilbage!
Hvis Jens Christian Zøfting-Larsen mener at det er et stort og kompliceret projekt skal han måske holde sig til legokonstruktioner i fremtiden.

Selve broen virker da ikke som et specielt kompliceret projekt - hvor stor er åbningen overhovedet? 50 meter? og samlet længde omkring de 200 meter.

  • 2
  • 11

Prøv lige at læse beskrivelsen igen. Når selv helt fundamentale ting går galt fra leverandørernes side, så er det rimeligt at beskrive det som et stort kompliceret projekt. For pokker, når selv de selskaber der bliver sat til at efterchecke kvaliteten af andres arbejde laver alvorlige fejl, hvad skal kommunens teknikere så stille op?

For at kunne have styret dette her projekt igennem nogenlunde glat ville det have krævet at kommunens egne ansatte havde haft de fulde kompetencer som leverandøren og underleverandører (burde) have og så kunne de selv have bygget broen.

En kok skal bruge en varebil til at bringe mad ud. Den skal have en vis størrelse og en vis totaløkonomi og han spørger forskellige producenter hvad de kan tilbyde og vælger det bedste tilbud. Da bilen så leveres kan dørerne ikke lukkes, bilen er ikke malet, karosseriet ruster og den sluger diesel som en svamp. Kokken klager og producenten tager den ind til deres værksted til udbedring imod en ekstraudgift på 50% og 3 måneders udbedring. Bilen leveres igen, men nu er der revner i taget. Kokken har fået nok og får et andet værksted til at se på bilen. De finder problemet, nemlig at hele bilen er lavet af bambus! Kokken undrer sig meget og kan da også se at det ikke er sandt.

Er det urimeligt at kokken, der hyrer et selskab til at levere en varebil og et andet til at checke det første arbejde, kan forvente at de gør deres arbejde nogenlunde rimeligt uden selv at have viden om og skulle følge med i alle detaljerne omkring arbejdet? Og er det en rimelig beskrivelse at det er blevet et stort komplekst arbejde at få leveret en varebil uanset hvor meget det lignede en simpel standardbestilling fra starten af?

  • 18
  • 0

Den fastsatte pris i udbudsmaterialet var 130 mio. Nu er der brugt 305 mio. Det er ikke en tredjedel mere, men tæt på 3 gange så meget som budgetteret. Og broerne er langtfra færdige.

En tunnel, som kunne have tilladt cyklister og sejlere uhindret passage af Christianshavns Kanal, blev oprindelig afvist af Københavns Kommune fordi den var for dyr.

  • 3
  • 4

Omend broen kan virke "simpel" så er der en række tekniske udfordringer særligt omkring svingninger ved sådan et projekt. Broen er bla. dimensioneret til der kan løbes marathon og holde til koncert gæster, og det kræver særligt fokus på dynamiske belastninger.

Se http://www.dtu.dk/Nyheder/2013/03/Dynamo_N...

Jeg siger ikke det retfærdiggøre budgetoverskridelsen, men jeg vil ikke gå så langt at kalde designet af broen simpel.

  • 5
  • 0

Er der kendskab til store offentlige projekter der er udført hurtigere end normeret tid - og billigere end budgettet?

Byggeriet af Danmarks tekniske Højskole på Lundtoftesletten.
Færdigt til tiden og med nogle millioner "i overskud" - bl.a. fordi man efter afstemning blandt det daværende og nu pensionerede/afdøde personale undlod at fjerne de midlertidige P-pladser mellem bygningerne og derved undlod at anlægge Ole Nørgårds flotte haveanlæg.

  • 8
  • 0

Det er ved at være mere normalen end reglen, at der ikke føres et ordentlig "mestertilsym", men også at der ikke er et ordentlig bygherretilsyn.
Bygherren har ofte "købt" bygherretilsyn af for eksempel en rådgiver.
I disse tider, hvor der er en mere eller mindre hård konkurrence om opgaverne, bliver prisen efterhånden så lille, at der slækkes på udførelsens kvalitet - det gælder også tilsynet.
En anden årsag kan være, at specifikationerne om tilsyn ikke et tilstrækkelig præsis beskrevet og blandt andet ikke omfatter en logbog. Men en logbog skal tjekkes regelmæssig, men det er nok ikke specificeret af hvem og hvor ofte.
Ak, ja, der er mange faldgrupper ved at være entreprernør og rådgiver, men et svigt må og skal være ansvarsgivende, så det kan ikke være samfundet der skal betale en fordyrelse på op mod 3 x - så må AB og ABR træde i kraft. Bygherren må og skal træde i karakter.Færdig slut!!

  • 0
  • 0

Er der kendskab til store offentlige projekter der er udført hurtigere end normeret tid - og billigere end budgettet?

Et ret frisk eksempel er busbanen fra Nørreport til Ryparken, som netop er indviet tre måneder før tid og indenfor budgettet (130 millioner). Endda cirka samme bygherre som den ulyksalige bro.

  • 4
  • 0

Det tror jo pokker at det gik galt, de bedste ingeniører sidder jo ikke i Københavns Kommune eller i Pihl & Søn, men lige her på debatten - ærgerligt ;-)

  • 4
  • 0

Betal dyrt!

Hvad er det nu for en undskyldning- at softwaren ikke er kompatibel- det er da et problem, leverandør og producent må løse indbyrdes. Det kan da aldrig komme kunden ved?

Mvh
Tine

  • 1
  • 0