Derfor går det galt igen og igen: Nye energiteknologier plukkes umodne
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Derfor går det galt igen og igen: Nye energiteknologier plukkes umodne

Illustration: Topsoe Fuel Cell

Drømmen om et nyt ‘vindmølle-eventyr’ og ekkoet fra 00’ernes ‘fra forskning til faktura’. De to faktorer får tilsyneladende politikere, energi­selskaber og private til at presse uprøvede energiteknologier ud af laboratorierne og frem til pilotanlæg eller produktion – længe inden teknologierne er færdigudviklede, og selvom markedet er langt væk.

Sådan udlægger en række iagttagere den situation, at vi i Danmark inden for kort tid har set tre højt profilerede udviklingsprojekter i ny energiteknologi lukke ned. Projekter, hvor det offentlige havde bidraget med væsentlige beløb til udviklingen, men hvor der ikke var noget marked at sælge produkterne på.

Meget tyder derfor på, at der er brug for en ny strategi for, hvordan energiteknologier udvikles og tilpasses fremtidens marked.

Det første eksempel var producenten af små kraftvarmeanlæg Stirling.dk. Med en investering fra Vækstfonden var virksomheden blevet bygget op med stor fart, men i foråret 2013 bukkede Stirling.dk under, fordi ufærdige anlæg blev solgt på kommercielle vilkår.

Læs også: Firmaet bag lovende, dansk stirlingmotor er gået konkurs

I august i år måtte Haldor Topsøe erkende, at årtiers udviklingsarbejde på brændselsceller af SOFC-typen efter investeringer på 1,5 milliarder kroner – heraf 275 millioner fra offentlige kasser – ikke kunne fort­sætte. Teknikken drillede, og der var ikke noget marked.

Læs også: Haldor Topsøe lukker for brændselsceller: 90 bliver fyret

Det seneste eksempel i rækken kom i sidste uge, hvor Dong Energy lukkede sit Pyroneer-anlæg til forgasning af biomasse på Asnæsværket i Kalundborg. Teknikken fungere måske, men det havde ikke været muligt at finde en medinvestor til at bygge et anlæg i fuld skala.

Læs også: Dong lukker sit højt profilerede forgasningsanlæg til 150 millioner kr.

Udviklingen af forgasning af biomasse har ellers stået på i over 25 år. I 2007 blev det anslået, at der siden slutningen af 1980’erne var blevet skudt 300-400 millioner offentlige støttekroner i udviklingen af teknologien, og siden er der blevet lagt yderligere 140 millioner kroner i udvikling af forskellige forgasningsteknologier.

Alligevel har resultaterne været pauvre, og status for alle de mange støttekroner er tre funktionsdygtige anlæg: Pyroneer-anlægget i Kalundborg, et anlæg i Harboøre på 2,7 MJ/s varme og 1 MW el og et i Skive på 11,5 MJ/s varme og 5,5 MW el.

Yderligere to mindre anlæg i Hillerød skulle være på vej mod idriftsættelse, hvis teknik og yderligere finansiering arter sig.

Men nok så vigtigt er det, at ingen større investorer har følt sig fristet til at investere yderligere, hverken i Dongs Pyroneer-teknologi eller i andre af de forgasningsteknologier, som er udviklet gennem de mange år og projekter.

Biomasseforgasning er ellers i årtier blevet udråbt til at være en af de teknologier, som skal bringe balance i energisystemet, når enorme mængder af vindmøller og solceller leverer strøm ind i elnettet, uden at vi rigtig kan være sikre på, hvor og hvornår det sker. Biogas kan derimod gemmes som lagre af biomasse eller fødes ind i naturgasnettet som omdannet gas. Samtidig kan varmen bruges i fjernvarmesystemet. Oven i det er det muligt at udvikle forgassere, som i større eller mindre grad er fleksible i forhold til typen af brændsel.

For store forventninger

Problemerne med udvikling af teknologier som for eksempel forgasning af biomasse kan i store træk deles op i tre typer: politikernes ønsker, den teknologiske modenhed og forventninger til markedet.

Flere kritikere, blandt andre Thomas Koch, der er stifter af TK Energi og selv modtager offentlig økonomisk støtte til udvikling af biomasseforgasning, peger på, at teknikere og forskere har haft for nemt ved at overtale politikerne til at støtte udviklingen, fordi lige netop biomasse­forgasning kan tilføre fremtidens el- og energisystem fleksibilitet. På den måde har teknologien kunnet give politikerne et godt teknisk argument for at fortsætte udbygningen af blandt andet vindkraften.

Men Thomas Koch peger også på, at politikerne har manglet forståelse for, at det ofte kan tage meget lang tid at gøre en energiteknologi moden, og at markedet i den tid let kan have flyttet sig.

Teknologier med lang udviklingstid har det nemlig med at blive overhalet af markedet. Meget tyder på, at det også er sket for biomasse­forgasning, hvor den oprindelige idé var, at det skulle bruges lokalt i fjernvarmesystemet med brændsler indsamlet i nærområdet. Den plads blev hurtigt optaget af naturgas og senere rent flisfyrede værker.

Heller ikke fra udlandet har der været en efterspørgsel på biomasseforgasning – kun Storbritannien har vist interesse for den type konvertering af biomasse.

Krisen kom ikke som forventet

Lise Nielson sad indtil 2008 som programkoordinator inden for forskning og udvikling i vedvarende energi hos Energinet.dk og formidlede derigennem offentlige støttekroner til en lang række VE-projekter, blandt andet biomasse­forgasning. Hun siger i dag, at der dengang var en forventning om, at behovet for VE-teknologi ville komme langt hurtigere, end det rent faktisk er sket. Det gælder både for Danmark isoleret og internationalt.

Det er måske også den grundlæggende årsag til Dongs beslutning om at pakke Pyroneer-anlægget ned.

Underdirektør Henrik Maimann fra Dong Energy New Bio Solutions sagde i kølvandet på lukningen af Pyroneer-forgasseren, at der ikke er ret mange lande i verden, hvor konvertering af biomasse står højt på agendaen, og at Dong Energy – selv om man stadig mener, at business casen ser god ud – ikke vil tage risikoen ved at bygge et fuldskalaanlæg.

Meget tyder derfor på, at Dong i en årrække har arbejdet med en teknologi, som der reelt ikke var noget marked for.

For Stirling.dk’s vedkommende var der måske et marked, men teknologien skulle partout sælges uden at være færdigudviklet. Når det gælder brændselscellerne fra Haldor Topsøe, så erkendte man ved lukningen, at hverken teknikken eller markedet var der, hvor man havde forventet, det var.

Investor vælger besparelser

Et sted, hvor ingeniører og teknikere ikke har megen beslutningsmagt, er i finansverdenen. I den verden kigger investeringseksperten Per Wimmer ud over markedet for grønne energiteknologier fra sit kontor i London.

Han har stiftet investeringsbanken Wimmer Financial og har netop udgivet bogen ‘Den grønne Boble’. Her konkluderer han, at hvis en VE-teknologi ikke fra starten har et markedspotentiale inden for fem-seks år, så kan den godt vinke farvel til private investeringer. Han er enig i den politiske målsætning om at nedsætte CO2-udledningen, men han tror også, at man skal koncentrere pengene der, hvor vi ved, at teknologien virker. Hvis det er tilfældet, kan man sagtens fortsætte statsstøtten.

For Per Wimmer er det ikke svært at pege på, hvad der virker i forhold til CO2-reduktion: vandkraft, atomkraft og besparelser/­effektiviseringer. Han erkender, at de to første er udelukket i Danmark – den ene af geografiske årsager, den anden af politiske – men når det gælder besparelser og effektivisering, er der masser af muligheder i Danmark.

Af andre internationale projekter, som har en solid nok forretningsmodel til, at han ville investere, nævner han solkraft i Spanien og store landbaserede vindmøller, men i begge tilfælde er pladsen begrænset.

Lise Nielson, der i dag er privat konsulent inden for teknologiudvikling og vedvarende energi, peger på, at vi jo kan starte med at bruge alt det, vi ved virker. Konkret foreslår hun, at alle de midler, som i dag bruges til at udvikle og demonstrere ny VE-teknologi, i stedet bruges på at gøre vores boligmasse mere energieffektiv og til at installere og idriftsætte de VE-teknologier, der allerede er vist i pilotanlæg.

Hvor skal vi så udvikle?

Men hvis de mere usikre teknologier ikke skal bygges som pilot­anlæg ude i den virkelige verden, hvor skal vi så få fremtidens VE-tekno­logier fra?

Et svar på det spørgsmål går igen blandt iagttagere: Lad projekterne blive på universiteterne så længe som muligt. Her kan de udvikles og modnes uden enorme omkostninger til hardware i fuld skala. Hvis det skulle vise sig, at teknologien ikke virker, er der i det mindste blevet uddannet dygtige ingeniører.

Et godt eksempel på den tilgang er den danske forskning i bølgeenergi, der er en af de absolut mest vanskelige måder at producere el på og med et meget langt udviklingsperspektiv. På Aalborg Universitet har forskerne ikke lagt sig fast på en bestemt teknologi, men samarbejder med private udviklere om at teste forskellige teknologier grundigt af inden for universitetets døre og i god tid før, der kan blive tale om pilotprojekter.

Kritikere kunne påpege, at hvis vi havde fulgt den strategi med vindmøllerne, så havde vi aldrig haft en vindmølleindustri i dag. Men for 30 år siden var verden en anden.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Kan huske en demonstration af Eurocopter hvor de ville vise hvor langt man kunne komme med aktiv støjreduktion. De fløj en EC 120 forbi på ca 50 meters afstand og pga lysforhold opdagede jeg den først da den var ret tæt på. Det var overraskende at man ikke kunne høre den på den normale måde en helicopter larmer på, men blot som en svag monoton vislen, da den lige passerede. Og nu vil de gå endnu videre med Blue Pulse som er piezoelektriske aktuatorer der danner anti vibrationer på rotorerne. Jeg tror ikke piezoelektriske aktuatorer er det bedste mod infralyd fra vindmøller. Men tænk om man i fremtiden kan lave næsten lydløse og vibrations frie møller, der enda vil kunne integreres på høje bygninger, og synsafskærmet, hvis det ikke falder i alles smag.

  • 2
  • 1

Et af de mest støttede områder i Danmark - og et godt eksempel på scale-up af umoden teknologi.
Kunne iøvrigt også være interessant at se hvor mange arbejdspladser der er tilbage i DK i branchen - og hvad prisen har været over perioden per arbejdsplads (incl. den direkte støtte, og også PSO, osv).
Selvom vi har investeret massivt i vindmøller - så er lagrings-delen helt overset (som ellers er nødvendig hvis man vil bruge vindmøller).

  • 7
  • 4

Selvom vi har investeret massivt i vindmøller - så er lagrings-delen helt overset (som ellers er nødvendig hvis man vil bruge vindmøller).

Hej David

Det er et stort problem, hvis man alene skal køre på vindenergi. Sålænge det er et supplement som det er i DK nu virker det.

Måske er en del af løsningen her:

.23. jun 2014, Professor: Nyt flowbatteri har lovende fremtid. En ny type flowbatteri, der kan lagre energi fra sol, vind og anden bæredygtig energi uden brug af metaller, har som det første af sin art en chance for at slå igennem, vurderer DTU-professor.

University of Southern California. (2014, June 25). Scientists create new battery that's cheap, clean, rechargeable ... and organic. ScienceDaily
Citat: "...
"The batteries last for about 5,000 recharge cycles, giving them an estimated 15-year lifespan," said Sri Narayan, professor of chemistry at the USC Dornsife College of Letters, Arts and Sciences
...
"Such organic flow batteries will be game-changers for grid electrical energy storage in terms of simplicity, cost, reliability and sustainability," said Prakash.
..."

  • 1
  • 2

Lad projekterne blive på universiteterne så længe som muligt. Her kan de udvikles og modnes uden enorme omkostninger til hardware i fuld skala.

Er der ingen som har hørt om scale up? Det er ikke et problem at udvikle teknologier på universiteter og har aldrig været det. Dødens gab er når man går fra prototyper til anlæg i den rigtige og opskalerede størrelse! Her hjælper ingen universiteter. Kun markeder og ofte støttede markeder for at komme til næste fase.

I Danmark startede vindkraftudviklingen for årtier siden, men i nyere tid er der vel ikke tvivl om at Tvind møllen var et af de fyrtårne, som fik fokus og som var med til at starte et støtteforløb af vindkraft.

I midten af 80'erne blev kraftværkerne pålagt at benytte biomasse. En række anlæg blev bygget af kraftværkerne og der blev parallelt hermed sat en del F&U igang vedr. forbrænding og materialer - bl.a. i forbindelse med overhedere.

Deregulering mv. stoppede meget af den globale kraftværksudbygnig og først i dag ser vi resultaterne af kraftværkernes indsats. Således er der i løbet af ganske få år solgt en række store halmfyrede tredjegenerationsanlæg i både Tyskland, England og nu også et i Danmark. Med disse anlæg markerer dansk teknologi sig helt i spidsen - men det glemmes desværre i skåltalerne, for der er gået "for lang tid" siden den basale udvikling skete og der er ikke længere ejerskab til successen.

På vindkraft området har minister m.fl. indset, at udviklingen kun kan fortsætte, hvis det offentlige Danmark står bag investeringer i endnu mere effektive møller, hvor lav- og middelvind prioriteres højere, så møllerne er mere til rådighed.

Når vi taler om biomasse baserede højeffektive værker, som er udset til at være rygraden i den danske energipolitik, så er opmærksomheden helt manglende med det resultat, at man ved kommende offentlige investeringer i denne sektor helt udelukker dansk teknolog til fordel for udenlandsk ved at specificere en teknologi, som ikke leveres fra danske virksomheder - trods den succesfulde danske udvikling!

Tænk hvis en kommune specificerede møller kun med lodret aksel! Hvad ville vindmølleindustrien sige? De har ingen møller med lodret aksel. I parantes bemærket, så har en offentlig svensk enhed lige udbudt netop - lodrette møller.

  • 6
  • 0

Efter min mening et af de mest begavede indlæg i denne debat:

http://ing.dk/artikel/energidirektoer-efte...

og kan godt trænge til en genlæsning.

Lige et hurtigt citat fra artiklen: »Det har været uhensigtsmæssig brug af offentlige forsknings- og udviklingsmidler, og det skyldes, at offentlig støtte i alt for høj grad betinges af forretningsplaner med milestones. Derfor bliver det økonomer og direktører uden teknisk viden, der styrer projekterne - også i de faser, hvor det skal handle om at løse de tekniske udfordringer,«

  • 5
  • 1

Det skal jo gå så galt, når politikerne ikke alene fremturer med deres tåbelige planøkonomi om "det fossilfri samfund". Men oven i købet med sin statsstøtte til bestemte teknologier prøver at "pick the winners".

Det burde nu stå klart for enhver, at vindenergi er en af det danske samfunds største fejlinvesteringer i nyere tid. Ikke alene koster makværket 2 jobs for hvert 1 job der oprettes. Yderligere har dyr intermitterende energi kun fremtid, hvis den vedbliver at få massiv statsstøtte. Der er rigelig fossil energi. Så brug dog løs af det indtil vi har fundet på noget bedre og billigere.

Vi skal væk med statsstøtten til alle energiformer. Den medfører blot et rend af projektmagere fra det grønt industrielle kompleks hos politikerne, som fluer om en sukkermad.

  • 4
  • 11

Vi skal væk med statsstøtten til alle energiformer.

Det kan vi skam godt blive enige om - men jeg har svært på fornemmelsen at din motivation er en noget anden end min og baseret i at forsøge at benægte problemet med fossilt kulstof væk.

Hvis vi skal løse klimaproblemet er vi nød til at have markedskræfterne til at arbejde med os imod en løsning og ikke imod.
væk med støtten - også, og særligt, til fossile brændstoffer.
Og indpris så de negative eksternaliteter, der er ved at afbrænde fossilt kulstof i markedet i form af en 100% provenu-neutral fee-n-dividend kulstof-afgift.
http://en.wikipedia.org/wiki/Fee_and_dividend

  • 7
  • 2

Rigtig smart.Især hvis man kan overtale Kina til at være med til fuld pris.

Alle løsninger på et globalt tragedy-of-the-commons problem vil skulle slås med at få BRICS landene med.

Men modsat de ineffektive og administrativt tunge CO2-kvoter, der mere end en gang har vist sig at fejle eklatant med at løse noget som helst og som kun tjener til at hælde penge i det bureaukrati, der handler og administrerer dem, så har denne i det mindste en komponent, der kunne motivere Kina osv. til at være med ud over selvfølgelig deres egen interesse i ikke at smadre klimaet med social uro til følge.

WTO åbner mulighed for at man kan indføre border-adjustment-taxes i forhold til lande, der ikke implementere et lignende skema. Og så har Kina valget mellem at implementere det og opkræve afgiften selv, eller at lade dem som implementere opkræve det på det på deres vegne.
Ja - der vil givetvis komme nogle mishagsytringer om handelskrig osv. men Kineserne er altså ikke dumme. Modsat de religiøse og/eller ideologiske fanatikere i vesten (som det republikanske parti i USA), der forsøger at benægte problemet væk, så ved de godt at de risikere intern uro, hvis klimaændringerne skaber for store problemer for befolkningen. De er også interesseret i en løsning.

Og når der er kommet en tilpas kritisk masse med det system, så vil det bedre kunne betale sig at være med, end at stå udenfor.

  • 4
  • 2

Jeg er enig i at støtten til fossile brændstoffer også skal væk og, at der gerne må indregnes en realistisk afgift på eksternaliteten.
Problemet er nu, at retroteknologier som vindmøller får et tilskud, der er mange dyrere end selv IPCC's vurderinger af evt. klimaskadeændringer.
De er i øvrigt klart overvurderede fordi IPCC's klimamodeller ikke duer. Indtil nu har opvarmningen og den øgede CO2 været gavnlig for verdensøkonomien. Og sådan vil det sikkert fortsætte. Varmt er godt og koldt er dårligt.

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten