Derfor går din lønsamtale galt

En lønstigning på mellem 10 og 30 procent ville hverken være et overmodigt mål eller et urealistisk resultat for mange ingeniører og specialister.

Det handler om at kunne dokumentere sin egen indsats og lære at håndtere indre barrierer som for eksempel usikkerhed omkring egne evner, hævder Lene Thomsen, erhvervspsykolog hos konsulent­firmaet HR7.

Vil du videre? Tjek karrieremulighederne på Jobfinder.

For en del ingeniører skal der virkelig meget til, før de reagerer på, at de tjener for lidt.Lene Thomsen, erhvervspsykolog, konsulentfirmaet HR7.

Hun peger på, at mange inge­niører er mestre i at forhandle lukrative kontrakter på arbejdsgiverens vegne, og at de skal lære at sætte samme evne i spil til lønforhandlingen, hvor de paradoksalt nok er dårlige sælgere af deres eget ‘Mig A/S’, som Lene Thomsen kalder det.

»Jeg arbejder en del med inge­niører, og deres holdning er generelt, at hvis de arbejder koncentreret med det, de elsker, skal de nok også få løn som fortjent. For en del ingeniører skal der virkelig meget til, før de reagerer på, at de tjener for lidt,« siger hun.

I den forstand deler ingeniører skæbne med andre højtuddannede, der også har tendens til at gå meget dybt ind i det faglige og derfor fokuserer mindre på lønnen. De fleste specialister burde ellers have nemt ved at få noget med hjem fra en lønforhandling:

»Specialisterne er helt centrale for, at virksomhederne kan levere det, de skal, og derfor står de i en stærk forhandlingssituation,« siger Lene Thomsen, der har skrevet bogen ‘Intelligente barrierer’ sammen med managementkonsulent Peter Horn.

Mangler sprog og dokumentation

Hun erkender, at det for mange inge­niører ikke ligger lige for at sætte spotlys på egen indsats. Derfor kræver det, at de bliver bedre til at sætte ord på, hvad de kan, hvad de bidrager med, og hvad der motiverer dem:

»Ingeniører og andre højtuddannede har et fagligt speciale og en terminologi, der knytter sig til faget, men de har ikke et sprog for og en indsigt i, hvad de kan gøre, hvis de for eksempel bliver demotiverede. De mærker måske, at det ikke er sjovt mere og vælger at skifte job. Havde de haft et sprog for den del af deres arbejdsliv, kunne de have haft en diskussion med lederen om, hvad de faktisk ønsker, og kunne måske være rykket internt,« forklarer Lene Thomsen.

Hvis lønnen skal have et ordentligt hak opad, gælder det om at gøre sit hjemmearbejde. Sætte ord på, hvad man kan, og hvilke resultater man er med til at skabe, og i det hele taget blive mere synlig for den chef, der effektuerer en eventuel lønforhøjelse.

Læs også: Sådan presser du din løn i vejret

Grundlæggende handler det altså om at blive bevidst om, hvad man leverer til virksomheden, men også om noget helt banalt som at kende branchens lønniveau for fagfæller med samme anciennitet:

»Jeg har set eksempler på inge­niører, der pludselig rykkede et lønniveau op, da de kunne dokumentere, at deres løn lå under markedsværdien,« siger Lene Thomsen.

De færreste skal dog forvente, at det kommer til at foregå i ét hug. Ofte kræver et markant lønhop, at man afklarer med sin chef, hvad der skal til for at stige i løn.

Indre usikkerhed gnaver

Desværre er det en snak, mange højtuddannede viger tilbage for, fordi de føler, at deres arbejdsbyrde allerede er så voldsom, at de ikke magter mere.

Den frygt er imidlertid ofte ubegrundet, fordi de færreste chefer reelt ved, hvad den enkelte arbejder med, forklarer erhvervspsykologen.

»De fleste er overbevist om, at chefen ved, hvad de laver. Men han har også travlt, og derfor er det ens eget ansvar at fortælle ham det. På den måde hjælper man også chefen med at støbe de kugler, han skal bruge til at argumentere for flere penge i lønpuljen over for sin chef,« siger hun.

Læs også: Specialisterne taber lønkapløbet til lederne

Men netop her løber mange specialister ind i en barriere, som de har svært ved at komme uden om, fordi den indre usikkerhed giver sig til at gnave:

Er jeg i virkeligheden så meget værd? Hvordan er min faglighed sammenlignet med de andres? Har jeg gjort mig fortjent til mere, end jeg får?

Det er måske årsagen til, at mange først reagerer den dag, de opdager, at de har et kæmpe lønefterslæb i forhold til kollegerne, og så kan det være svært at holde hovedet koldt, fordi man føler sig snydt, advarer Lene Thomsen:

»I den situation er det harmen, der giver dem energi til at snakke med chefen, men det er dumt at starte med at banke i bordet. Det er meget bedre at samle dokumentation og påvise, at lønkravene er retfærdige og legitime, under en stille og rolig snak,« formaner Lene Thomsen.

Læs også: Ingeniør-tillidsmand: »Frustrerende at deltage i en fup-lønforhandling«

Emner : Karriereguide