Man fryser nu lige meget om naboen også fryser eller ej.

Men et forsyningssikkerhedargument for de små pumper er tilgængeligheden af reservedele og nye pumper. Jo flere pumper der er på markedet, jo lettere vil det givet være at skaffe en ny, eller en reservedel.

Jo større pumpen bliver, jo mere specialiseret og besværlig at skafe kan reservedelen også blive.

Så ja, der er sikkert en en fordel ved de små pumper der.

Nu har jeg brugt 5 min på at kigge på termonet.dk, og jeg er ikke blevet klogere. Jeg har ikke kunne finde en simpel teknisk beskrivelse af systemet.

Du er, med dette fælles sæt boringer i stand til at opnå en vand-vand løsning på et begrænset areal. Ved at få foretaget disse boringer på en gang og i fællesskab får du reduceret omkostningerne for den enkelte husstand til noget der er økonomisk fornuftigt.

Udover cikadeeffekten, hvad er da forskellen til varmt vand, både til bad, men også til opvarmning?

Jeg kender til flere rækkehusbebyggelser, hvor boligerne ligeledes har egne vandvarmere. Mens etageboliger ofte har central(e) vandvarmer(e). Er det grundet et mindre varmetab fra rørene, som er inde i etagebebyggelserne, eller mere praktisk?

Thomas - større varmepumper er opbygget med kompresorerne i to-trin, og opnår en større COP på 3,7-3,8 - så selv med ledningstab ligger den samlede COP for systemet over den typiske luft/ vand varmepumpes COP på 2,8-3,0

Det er jeg klar over, og det er en fin pointe, men det ændre ikke på COP falder med fremløbstemperaturen, som er den pointe jeg savner inkluderet i artiklen.

Hos mig er forskellen på 3,7-3,8 og 3,0 COP (mit årsgennemsnit ifølge pumpen er ca 5 grader i fremløbstemperatur så varmetab koster nærmest dobbelt. Jeg antager samme forhold gælder 2trins anlæg.

Det er nøjagtigt lige så slemt i forhold til begrebet 'forsyningssikkerhed' om det er 1 eller 100, det går ud over. Om det er 1 eller 100, som fryser er fuldstændig uinteressant, for fuldstændig mangel på varme for en enkelt betyder risiko for tab af værdier.

Det der er misforstået. Fuldstændig sikkerhed for varme i en enkelt bygning eksisterer ikke. Du kan også få brud på rørene i en bygning forsynet med fjernvarme eller der kan ske overgravning ude i vejen etc.

Store systemer er nødt til at have redundans fordi konsekvensen ved fejl er større. Små systemer kan klare sig uden netop fordi kun én enkelt familie fryser. Det er som regel også hurtigere at reparere små systemer.

Og så er det også muligt at køre i Harald Nyborg og købe nogle varmeblæsere indtil varmepumpen fungerer igen. Større er katastrofen hellere ikke.

Kommentar til # 1. Har læst dit indlæg, men det siger mig ikke rigtig noget ? A) Måske er min indsigt i emnet for begrænset. ELLER B) Din beskrivelse er mangelfuld, eller forudsætter en grundviden som ingen i debatten har ?

Nu har jeg brugt 5 min på at kigge på termonet.dk, og jeg er ikke blevet klogere. Jeg har ikke kunne finde en simpel teknisk beskrivelse af systemet.

Det virker meget som noget lobby arbejde for at få nogle politikere til at bruge nogle penge på noget projekt gejl inden for den grønne omstilling. (Måske er det en afløser for vigofonen fra Slagelse)

Det eneste jeg har fundet ud af, er at det skulle kunne hjælpe på befolknings tallet i landdistrikterne, og muligvis også kurere nedgroede negle.

Dertil varmetabet mellem boligerne som også betyder lavere COP oveni energitabet

Thomas - større varmepumper er opbygget med kompresorerne i to-trin, og opnår en større COP på 3,7-3,8 - så selv med ledningstab ligger den samlede COP for systemet over den typiske luft/ vand varmepumpes COP på 2,8-3,0

Det mangler en vinkel i artiklen - at optimal drift af varmepumpe kræver lavest mulige fremløbstemperatur. I praksis opnåes dette ved at køre maksimalt flow i centralvarmen og regulere fremløbstemperaturen til rumtemperaturen er som ønsket. Ved deling af varmepumpe vil man skulle drifte pumpens fremløbstemperatur efter højeste fællesnævner og alle kommer til at deles om regning for lavere COP. Dertil varmetabet mellem boligerne som også betyder lavere COP oveni energitabet.

Samme problemstilling gør anvendelse af buffertank som varmebatteri ret hypotetisk. Har prøvet.

Hvis effektivitet havde været dominerende argument havde man ladet husene dele ydervægge også...

termonet, 5. generationsfjernvarme

Når nu store og fælles varmepumper er vejen frem, kan det undre mig så få varmepumper fjernvarmeværkerne bruger.

@Svend

Er du klar over hvor mange store varmepumper der allerede er ?https://varmepumpedata.dk/#

Når nu store og fælles varmepumper er vejen frem, kan det undre mig så få varmepumper fjernvarmeværkerne bruger.

Er økonomien slet ikke så god som artiklen lægger op til?

En fælles varmepumpe skal formodenlig levere fremløb ved 65 til 70 grader, så man kan få varmt brugsvand og det sætter COP en del ned.

Man skulle ikke tro nogen af de, der udtaler sig i artiklen, nogensinde havde hørt om fjernvarme. Der kan en hel by også nemt komme i vanskeligheder hvis fjernvarmeværket står af midt i januar. Fjernvarmeværker har da også de sidste 50+ år kunnet finde ud af at få korrekt betaling fra deres kunder.

Og en anden god ting ved at slippe for individuelle varmepumper: man slipper for at se på dem! Varmepumper har en tendens til at være helt usigeligt grimme og lader sig kun svært pakke pænt ind. Så små er sådan nogle varmepumper jo heller ikke.

Kan det så stadigt konkurere, hvis der skal anvendes flere varmepumper?

• svaret findes et sted mellem antallet af individuelle varmepumper og é varmepumpe. Det er rimeligt at antage, at jo færre varmepumper, des bedre. Nogle få kan være bedre end én set ud fra, at virkningsgraden for en enkelt er højere jo mere den belastes. Man kan så have en central med det antal, som er nødvendig ved spidsbelastning (lav temp og morgen), men kun bruge det antal, som er nødvendig ved faktisk belastning. De 'ubrugte' kan så tilses med service for yderligere at øge forsyningssikkerheden. Det er sikkert også muligt (beskrevet i artiklen) at øge den samlede virkningsgrad incl rørtab med en fælles løsning. Herunder bruge kulden fra varmepumpen til fryserum til fødevarevirksomheder. Endelig er der muligheden for fjernkøling, hvor den indvundne varme måske kan bruges industrielt. Det er også muligt med individuelle anlæg, bortset fra genbrug af den indvundne varme.

Findes færdige redundante systemer, med indbygget overvågning?

• Hvis ikke, er det ikke noget større designarbejde at udforme dem.

Måske kan nøjes med elektrisk opvarmning af vandet ved svigt - er det lovligt?

• det er vist kun et spørgsmål om at installere de nødvendige varmepatroner, som mange fjernvarmeselskaber også har, samt at indgå en PPA (power purchase agreement) med en elleverandør ... som allerede er nødvendig til varmepumperne.

Ifg. Danmarks statistik anvendes 21 % af naturgassen i husholdningerne, hvilket i væsentlig grad er de ca. 400.000 huse, som i dag opvarmes med naturgas. Men 25 % af gassen anvendes i energisektoren, dvs. til fjernvarme og elproduktion.

Danmarks forbrug af naturgas er på laveste niveau siden 1990

Hvis det er så godt og billigt med store varmepumper, hvorfor starter man ikke med at konvertere de gasdrevne varmecentraler til varmepumper. Og hvorfor påstår man at det er de private husholdninger, som er ”de lavt hængende frugter” hvis det er bedre med fælles varmepumper.

Noget andet er, som ingeniør savner jeg nogle konkrete eksempler over økonomifordelen ved fælles varmepumper kontra individuelle. F.eks. en skitse til et anlægs- og driftsbudget for 10 eller 20 huse?

Det anføres, at en fælles løsning har én varmepumpe, som kan gå i stykker. Men det vil være ulige meget bedre, hvis man indfører ægte forsyningssikerhed ved at basere den fælles varmepumeløsning på to eller flere varmepumper.

Jeg kan ikke se problemet med varmetab i rør. Der bør være en varmemåler i hver enkelt bolig, som er placeret indenfor boligen, og betalingen sker efter dennes værdi, og det gennemsnitslige forbrug af strøm. Hvor meget varme, at varmepumpen producerer, tab i rør, aktuelle COP værdi på året osv, giver ingen mening at give oplysning om til brugerne.

Øh, hvad??? Ja, for hvis én ikke kan få naturgas fra en enkelt kilde, så er alle lige dårligt stillede. Pointen er, at forsyningskilden skal være reelt redundant.

Det, der er galt er at udsagnet om forsyningssikkerhed er forkert anvendt, for der er netop ikke forsyningssikkerhed, hvis blot en enkelt forbruger ud af ligegyldigt hvor mange ikke kan få varme.

Det er nøjagtigt lige så slemt i forhold til begrebet 'forsyningssikkerhed' om det er 1 eller 100, det går ud over.

Med din logik, ville det være nøjagtigt lige slemt hvis kun én europæer var afhængig af naturgas fra Gazprom, som hvis hele Europa var det.

Det er en utrolig arrogant holdning og en komplet misforståelse af begrebet redundans og forsyningssikkerhed, når det udtales, at "individuel varmepumpe derimod oplever problemer, ville det kun gå ud over én bolig". Det er nøjagtigt lige så slemt i forhold til begrebet 'forsyningssikkerhed' om det er 1 eller 100, det går ud over. Om det er 1 eller 100, som fryser er fuldstændig uinteressant, for fuldstændig mangel på varme for en enkelt betyder risiko for tab af værdier. Forskellen er kun 'støjen', når 100 mangler varme. Det anføres, at en fælles løsning har én varmepumpe, som kan gå i stykker. Men det vil være ulige meget bedre, hvis man indfører ægte forsyningssikerhed ved at basere den fælles varmepumeløsning på to eller flere varmepumper. Så vil der være tale om ægte forsyningssikkerhed: Alle vil kunne få varme, dog lidt mindre til hver, hvis det er rigtig koldt den dag en fælles pumpe går i stykker. Desuden er risikoen for tab af værdier er langt mindre. Situationen hvis der mangler strøm vil være den samme uanset om det er en fælles varmepumestation eller individuelle pumper - der er ingen varme. Det er tydeligt, at der blot er lavet nogle antagelser på baggrund af traditionen med individuelle pumper. Der er ikke lavet en analyse, som viser hvad det er for en forsyningssikkerhed, som reelt er til stede ved de forskellige løsninger. Det er som om, den traditionelle måde er retfærdiggjort ved at cherrypicke de elementer, som beviser påstanden.

Til gengæld er det et fint plaster på såret for cikadeeffekten, at man med sin egen varmepumpe kan lade sin elbil op med billigere strøm pga. nedsat elafgift.

Hvis individuelle varmepumper skal konverteres til centrale varmepumper i bæredygtighedens navn, så skal vi lige have gjort det samme for solceller og brug af regnvand i toilettet.

Termonet - rørforbundne varmepumper Fælles løsning med uisolerede rør, med varmepumper i hver bolig - rørforbundne varmepumper (termonet, 5. generationsfjernvarme) er en løsning som overvejes mange steder.

Dermed elimineres det problem med "ekstraudgift til varmedistribution" som ,omtales som en udfordring. Dvs. distributionsnettet bruger jordvarme som energikilde, og der er derfor ikke noget varmetab.

"Forsyningssikkerhed" omtales som en udfordring ved en fælles løsning. Med en fælles organisation som servicerer et anlæg, vil der samlet set være bedre forsyningssikkerhed sammenlignet med individuelle løsninger. Det er der gode erfaringer med både ift. fx fjernvarme, men også el, vand, spildevand har fordel af fælles løsninger.

Støj er ikke et problem ved termonet, da der ikke er nogen udedel. I nogle tilfælde kan det stadig være en fordel med central produktion af varmen og så distribution i isolerede rør.

Teknisk, økonomisk og forsyningssikkerhedsmæssigt har fælles løsninger, herunder fx termonet, mange fordele. Den primære udfordring er at det skal organiseres. Der skal derfor planlægges og reguleres, så aktørerne har de rette incitamenter til at vælge den optimale løsning.

I et perspektiv hvor den grønne omstilling af varmeforsyningen både skal gå hurtigt og omfatte så mange som muligt, er det også en pointe at fælles løsninger kan få flere med. Så afhænger den grønne omstilling ikke af alles individuelle aktive beslutninger på detaljeniveau.

Termonet bidrager således både til klimadagsordenen og til andre dagsordener såsom landdistriktsudvikling. Der er mulige synergier med andre forsyningsarter - sektorkobling - fx vand, spildevand, klimatilpasning. Synergier både i anlægsfasen (fx etableringsomkostninger) og i driftsfasen (bedre effektivitet af varmepumperne).

Der arbejdes med projektudvikling af termonetprojekter mange steder, i samarbejder med eksisterende aktører - kommuner forsyningsselskaber m.fl. samt nye aktører. Bl.a. i regi af TermoNetVærk Region Syddanmark.